Finansieringen af EU's budget 2007 - 2013, Grundnotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets grundnotat vedrørende finansieringen af EU’s budget 2007-2013.
|
27. juli 2004 |
Finansieringen af EU's budget 2007-2013
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
1. Indledning
Kommissionen fremlagde i sammenhæng med meddelelsen om de flerårige finansielle udgiftsrammer (perspektiver) for 2007-2013 den 14. juli 2004 også en pakke vedrørende finansieringen af EU’s budget 2007-2013. Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om meddelelsen om de flerårige finansielle rammer ved aktuelt notat forud for mødet i GAERC den 26. juli 2004.
Forslagene vedrørende finansieringen af EU’s budget 2007-2013 består af følgende elementer:
- Forslag til rådsbeslutning 2004 og rådsforordning KOM (2004) 501 final.
- Rapport om finansieringen af EU’s budget KOM (2004) 505 final.
Det nuværende system for finansieringen af EU’s budget løber uændret, indtil der måtte være blive vedtaget ændringer. Ændringer i form af en ny rådsbelsutning og rådsfordordning skal vedtages énstemmigt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Nedenfor skitseres hovedindholdet i henholdsvis de to forslag og rapporten fra Kommissionen.
2. Forslag til rådsbeslutning og rådsforordning om indtægtssystemet
Konkret foreslår Kommissionen en ny rådsbeslutning, der analyserer og begrunder indførelsen af en ny generel nettokorrektionsmekanisme som afløser for den eksisterende korrektionsmekanisme for UK, jf. art. 4 og 5 i udkast til rådsbeslutning, samt en ny rådsforordning, der ændrer reglerne i den gældende forordning for egne indtægter i overensstemmelse hermed.
Kommissionen tager i forslaget afsæt i, at budgetmæssige nettopositioner, defineret som forskellen mellem bidrag til og overførsler fra EU's budget, ikke opfanger de fulde fordele ved medlemskab af EU. Dels fordi nogle fælles indsatser giver særlige fordele og spill-over effekter, der ikke kun vedrører den første modtager og ikke i fuldt omfang opfanges budgetmæssigt (f.eks. indsats til forskning eller Det Indre Marked), dels fordi beregninger af nettopositioner er behæftet med betydelige metodiske problemer, der gør, at opgørelsen er meget følsom overfor valg af metode.
Kommissionen hæfter sig dog ved, at størrelsen af nettopositioner har været i centrum for den politiske diskussion og at UK i 1984 med Fontainebleau-aftalen opnåede en eksklusiv rabat. Kommissionen vurderer, at grundlaget for denne eksklusive rabat ikke længere er opfyldt. Dels er UK ikke, som i 1984, blandt de mindst velstående EU-lande med en negativ nettoposition. Tværtimod er UK det mest velstående land med en negativ nettoposition. Dels har flere lande end UK i dag, hvad der kan betegnes som en særlig stor ("excessive") negativ nettoposition.
En række andre lande er ifølge Kommissionen således dag i den situation, at de har et legitimt grundlag for at gøre krav på en nettokorrektion ud fra kriterierne fastlagt i Fontainebleau.
Endelig konstaterer Kommissionen, at udgifterne til finansieringen af udvidelsen skal deles ligeligt, hvilket også begrunder en ændring af den eksisterende eksklusive rabat til UK.
Kommissionen opstiller to parametre for udformningen af en generel nettokorrektionsmekanisme til afløsning af den eksisterende eksklusive rabat til UK.
- Den skal sikre mod at der opstår en særlig stor negativ budgetbalance hos ét eller flere lande og samtidig sikre en udligning af forskelle i nettoposition hos lande med sammenligneligt velstandsniveau.
- Finansieringsbyrden til en sådan mekanisme skal holdes på et rimeligt niveau.
Kommissionen analyserer sig frem til, at en række andre lande end UK vil få en særlig stor negativ nettoposition i perioden 2008-2013, hvis det nuværende finansieringssystem, med en eksklusiv rabat til UK, fortsætter uændret. UK vil ifølge Kommissionens analyser få den relativt bedste position blandt nettobetalerne og størrelsen af den eksklusive rabat vil stige fra gennemsnitlig 4,6 mia. euro årligt (perioden 1997-2003) til gennemsnitlig 7,1 mia. euro årligt (perioden 2008-2013).
Kommissionen foreslår således indførelsen af en ny generel nettokorrektionsmekanisme, og fremhæver tre vigtige parametre for udformningen:
- Tærsklen for hvornår et nettobidrag bliver særlig stort.
- Reglerne for finansieringen af en generel nettokorrektionsmekanisme.
- Korrektionsandelen (dvs. den andel af et givet nettobidrag over tærsklen, der gives rabat for).
Kommissionen foreslår en tærskel på 0,35 pct. af landets BNI, som det niveau, hvor et negativt nettobidrag af særlig stor karakter indtræder. Det betyder, at en bestemt korrektionsandel af nettobidraget over denne tærskel skal omfattes af en rabat. Kommissionen fremhæver, at en ny korrektionsmekanisme ikke må medføre en forøget finansieringsbyrde for de lande som ikke får del i korrektionerne set i forhold til en videreførelse af den eksisterende eksklusive rabat til UK. Dette opfyldes med den foreslåede tærskel på 0,35 pct. af landets BNI.
Kommissionen analyserer forskellige varianter af reglerne for finansieringen, herunder særligt hvilke lande, der skal bidrage til eller undtages fra finansieringen af en generel korrektionsmekanisme. Kommissionen foreslår, at alle lande skal bidrage til at finansiere alle rabatter, hvilket er anderledes end i dag, hvor UK ikke bidrager til finansieringen af sin rabat. Teknisk foreslås rabatterne (korrektionerne) finansieret gennem en forhøjelse af BNI-bidraget med det samlede rabatbeløb.
Kommissionen ser endvidere på, om finansieringen af en nettokorrektionsmekanisme skal være på indtægtssiden som i dag (dvs. rabat på indbetalingerne) eller på udgiftssiden (udbetaling af ekstra overførsler). Kommissionen foreslår at fastholde en finansiering over indtægtssiden, selv om en model hvor alle betaler til alles rabatter kan sammenlignes med at have finansieringen over udgiftssiden.
Endelig ser Kommissionen på, hvilke udgifter, der skal indgå i beregningen af nettopositionerne. Her foreslår Kommissionen, at den eksisterende metode som bruges ved beregningen af UK’s rabat fastholdes. Det vil sige, at alle udgifter vedrørende landbrug, strukturfonde, interne politikker og administration indgår, mens udgifter til eksterne aktioner udenfor EU’s grænser ikke indgår.
Kommissionen analyserer at lade korrektionsandelen udgøre både 50 pct. og 66 pct., som den er i dag med UK’s rabat. Kommissionen foreslår at fastholde andelen på 66 pct. Det vil sige, at landet selv skal finansiere 34 pct. af sit nettobidrag over tærsklen, mens resten finansieres af alle lande (inkl. landet selv.).
- Kommissionen foreslår på dette grundlag følgende ny model for finansieringen af EU’s budget med effekt fra 1997 og frem:
- Traditionelle egne indtægter, momsbidraget og BNI-bidraget bevares som i dag.
- Alle nettobidrag over 0,35 pct. af landets BNI gives en rabat (korrektion) på 66 pct.
- Rabatten (korrektion) betales af alle lande, altså også landet selv.
- Den samlede rabat begrænses til max. 7,5 mia. euro årligt, hvilket svarer til en videreførelse af den eksisterende eksklusive rabatordning for UK. Overskrides dette beløb nedjusteres korrektionsandelen fra 66 pct. til en sats, hvor loftet overholdes.
- Der indføres en overgangsordning, som sikrer UK en gradvis udfasning fra sin nuværende, eksklusive rabat og andre end gradvis indfasning i den foreslåede nye generelle nettokorrektionsmekanisme efter følgende model:
Udfasning
UK deltager på lige fod med andre lande i den nye generelle nettokorrektionsmekanisme, men kompenseres tillige gennem overførsler fra EU-budgettets udgiftsside i 4 år efter følgende formel:
2008: 2,0 mia. euro.
2009: 1,5 mia. euro.
2010: 1,0 mia. euro.
2011: 0,5 mia. euro.
Disse beløb foreslås finansieret efter den fordelingsnøgle der i dag gælder for UK’s rabat, dvs. UK betaler ikke til sin rabat og Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige betaler kun 25 pct. af deres normale andel til finansieringen. Endvidere foreslås det, at disse kompensationsbetalinger til UK ikke indgår i fastlæggelsen af landenes nettopositioner for 2008-2011 og at de ligeledes ikke indgår det samlede maksimale rabatbeløb på 7,5 mia. euro årligt.
Indfasning
Da dette vil gøre den foreslåede nye generelle rabatordning dyrere end 7,5 mia. euro årligt, foreslår Kommissionen tillige, at den nye generelle rabatordning indfases gradvist i perioden 2008-2011 gennem justeringer i korrektionsandelene efter følgende formel:
2008: 33 pct.
2009: 50 pct.
2010: 50 pct.
2011: 66 pct.
Samlet vil det indebære, at den foreslåede nye generelle nettokorrektionsmekanisme ifølge Kommissionen vil koste mindre end det fastsatte maksimum på 7,5 mia. euro årligt for 2008-2013 inklusiv kompensationsbetalinger til UK i 2008-2011, men lidt mere end den generelle nettokorrektionsmekanisme uden den foreslåede udfasning og indfasning.
vil det indebære, at den foreslåede nye generelle nettokorrektionsmekanisme ifølge Kommissionen vil koste mindre end det fastsatte maksimum på 7,5 mia. euro årligt for 2008-2013 inklusiv kompensationsbetalinger til UK i 2008-2011, men lidt mere end den generelle nettokorrektionsmekanisme uden den foreslåede udfasning og indfasning.2.1. Rapport om finansieringen af EU’s budget
Kommissionens rapport om egne indtægter følger af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999. Ud over spørgsmålet om en ny generel nettokorrektionsmekanisme beskæftiger rapporten sig især med en vurdering af det eksisterende finansieringssystems virkemåde og spørgsmålet om en ny indtægtskilde til finansieringen af EU’s budget.
Kommissionen vurderer, at det eksisterende finansieringssystem har fungeret godt på nogle parametre, men mindre godt på andre. På plussiden tæller, at systemet har sikret stabilitet og tilstrækkelig finansiering. På minussiden tæller, at systemet ikke har vist sig transparent og enkelt samt at det ikke bidrager optimalt til en effektiv allokering af de økonomiske ressourcer i EU. Desuden fremhæver Kommissionen, at omkostningseffektiviteten i administration og ligheden (retfærdigheden) i bruttobetalinger er utilfredsstillende, og især, at EU’s finansielle autonomi er blevet mere og mere begrænset. Det understreges af Kommissionen, at der ikke eksisterer nogen direkte forbindelse mellem borgeren/skatteyderen og EU’s budget.
Dette sidste spørgsmål tager Kommissionen op i en gennemgang af tre instrumenter til at forbedre EU’s finansielle autonomi og forbindelsen mellem skattebetaleren og EU. Kommissionen foreslår, at en evt. indførsel af et sådant nyt finansieringsinstrument skal være budgetneutralt, idet det bør erstatte det eksisterende moms-bidrag og sammen med de traditionelle egne indtægter og BNI-bidraget udgøre finansieringssystemet for EU’s budget. Kommissionen overvejer endvidere at fremlægge en køreplan for, at dette kan ske fra og med 2014.
Det første instrument der overvejes af Kommissionen er en afgift på brugen af energikilder, og specifikt en afgift koblet til forbruget af motorbrændstoffer, der bruges ved vejtransport. Det tekniske grundlag for dette er ifølge Kommissionen tilvejebragt med direktiv 2003/96/EC, hvor den nødvendige harmonisering er fastlagt.
Det andet instrument der overvejes af Kommissionen er en EU moms, som kunne erstatte en del af den nationale moms, hvorved en direkte forbindelse til forbrugeren etableres uden at afgiftstrykket samlet set forøges. Kommissionen overvejer, om man kunne foreslå en sats på 1 pct. som EU-andelen samt understreger, at EU-andelen skal opgøre særskilt for at synligheden sikres.
Kommissionen vurderer, at et sådant instrument vil være teknisk muligt at gennemføre indenfor en relativ kort årrække, men at der udestår en del afklaring omkring særligt harmonisering af medlemsstaternes momssystemer, inden dette vil være muligt.
Det tredje instrument Kommissionen overvejer, er en fælles selskabsskat, der kunne imødegå negative eksternaliteter på tværs af grænser i form af f.eks. smuthuller i skattesystemet. Et sådant instrument vil ifølge Kommissionen i givet fald skulle basere sig en minimumssats defineret på grundlag af et harmoniseret beskatningsgrundlag i medlemslandene.
Kommissionen vurderer, at dette instrument vil kræve betydelige og langvarige forberedelser for at kunne realiseres – både ud fra et politisk og et administrativt perspektiv.
Kommissionen konkluderer, at Rådet opfordres til at diskutere og behandle de tre instrumenter og at notere sig Kommissionens hensigt om at udarbejde en køreplan for, efter forslag fra Kommissionen, at lade det nuværende momsbidrag erstatte af et nyt finansieringsinstrument fra og med 2014.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Høring
Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. Meddelelsen af 14. juli og Kommissionens forslag ventes snarest at blive sendt i ekstern høring.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En reform af EU’s finansieringssystem vil kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser, afhængig af den endelige indretning af finansieringssystemet samt størrelsen og sammensætningen af udgifterne på EU’s budget. Mere konkrete skøn vil således forudsætte større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
6. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Folketinget er ikke tidligere orienteret om nærværende forslag