Grundnotat om finansiering af Natura 2000
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om finansiering af Natura 2000, KOM(2004) 431 endelig.
Skov- og Naturstyrelsen 23. august 2004
Økonomikontoret J.nr. D 412-0013
Miljøministeriet kor/SNS ØKN; sca/MIM 3
Ledelsessekretariatet, EU-K
GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om finansiering af Natura 2000
KOM (2004) 431 endelig
1. Status
Kommissionen sendte den 19. juli 2004 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet.
I meddelelsen tilkendegiver Kommissionen hvordan spørgsmålet om passende fællesskabsstøtte til gennemførelse af Natura 2000-netværket af beskyttede områder bør løses. Natura 2000 er det europæiske økologiske netværk af lokaliteter, der er oprettet i medfør af habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF om fastlæggelse af Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram opstiller målsætningen om at tilvejebringe de finansielle instrumenter, der kræves for Natura 2000-netværkets fuldstændige gennemførelse.
Meddelelsen er på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2004 med henblik på udveksling af synspunkter.
Grundnotat om meddelelsen er ikke tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg.
2. Formål og indhold
Natura 2000 netværkets gennemførelse er en nøgleaktivitet med henblik på at opfylde målsætningen i EU's bæredygtighedsstrategi (Gøteborg 2001) om at vende tilbagegangen i biodiversitet i EU inden 2010, som det også er afspejlet i EU´s 6. miljøhandlingsprogram.
Det har været diskuteret på hvilken måde EU skulle bidrage til finansieringen af gennemførelsen af Natura 2000 netværket. Med henblik på forberedelse af meddelelsen blev der etableret en ekspertgruppe med repræsentanter fra medlemsstaterne og forskellige interessegrupper. Ekspertgruppen afleverede i december 2002 en rapport hvori støttebehovet blev forsøgt kvantificeret og forskellige løsningsmodeller for EU-medfinansieringen blev beskrevet. Rapporten udgjorde efterfølgende grundlaget for en høringsproces igangsat af Kommissionen, hvor medlemsstater, NGO’er og andre interessenter blev opfordret til at komme med input.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at bestemmelserne i habitatdirektivet klart fastsætter, at ansvaret for forvaltningen af Natura 2000 lokaliteterne ligger hos medlemsstaterne. Modsat er medfinansiering af Natura 2000 på EU-niveau berettiget i en række tilfælde af forskellige grunde. En rigere biodiversitet giver mange fælles fordele på tværs af Unionen, medens omkostningerne især bæres af de medlemsstater, der har den mest forskelligartede og rige biodiversitet og derfor de fleste beskyttede områder. Habitatdirektivets artikel 8 anerkender eksplicit behovet for vedvarende fællesskabsstøtte, men specificerer ikke direkte hvilken type fællesskabsmidler, der kan anvendes til medfinansiering. Medfinansieringsforpligtigelsen er begrænset til de såkaldte prioriterede arter og naturtyper (særligt sjældne, truede, o.lign.).
Der er i meddelelsen ikke gjort præcise overvejelser om behovet for fællesskabsmidler til Natura 2000, idet det vurderes at de endelige udgifter vil afhænge af hvilken prioritet der tillægges Natura 2000 i de enkelte medlemsstaters programmer.
Kommissionen finder, at der skal vælges klart mellem to hovedspor i tilrettelæggelsen af Natura 2000 medfinansiering:
- Integration af Natura 2000 finansiering i andre relevante fællesskabspolitikker, eller
- Etablering af en separat Natura 2000 fond
Kommissionens hovedkonklusionen fra ovennævnte høringsproces var at de fleste medlemsstater støttede integrationssporet, dog med nogen bekymring for om medlemsstaternes miljøministerier vil få tilstrækkelig mulighed for at trække på finansieringsinstrumenter administreret af andre ministerier. Derimod var der hos miljø-NGO’er og landbrugsorganisationer bred opbakning til etablering af et separat Natura 2000 finansieringsinstrument. Miljø-NGO’erne var ifølge Kommissionen bekymrede for om integrationsmuligeden ville resultere i tilstrækkelige midler og landbrugsorganisationerne argumenterede at der var tale om en ny indsats, der ikke skulle finansieres ved at omprioritere midler fra den eksisterende indsats under landbrugspolitikken.
Kommissionen finder, at integration i andre fællesskabspolitikker er den bedste tilgang fordi
- den vil sikre, at forvaltningen af Natura 2000-lokaliteter indgår i de overordnede arealforvaltningspolitikker i EU i modsætning til en situation hvor Natura 2000-lokaliteter anses for isolerede eller løsrevne fra den overordnede politik.
- den vil give medlemsstaterne mulighed for at opstille prioriteringsmuligheder og udvikle politikker og foranstaltninger, der afspejler deres nationale og regionale særtræk.
- den vil hindre dobbeltarbejde og overlap mellem Fællesskabets forskellige finansieringsinstrumenter.
Kommissionen vil derfor foreslå, som led i den kommende forslagspakke af retsakter om de fremtidige finansielle perspektiver, at det bliver muligt for medlemsstaterne at modtage medfinansieringstøtte til bestemte aktiviteter i Natura 2000-områder fra forskellige eksisterende instrumenter.
Integrationssporets muligheder for at medvirke til en forbedring af miljø og natur ved hjælp af støtte til arealforvaltning efter 2006 forudsætter hensigtsmæssige forslag til den kommende revision af forordningen om landdistrikters udvikling. I den forbindelse må der bygges videre på de gældende muligheder for fremme og medfinansiering af foranstaltninger for landdistrikters udvikling så disse understøtter en gennemførelse af Natura 2000 nettet. Kommissionen vil tilskynde medlemsstaternes at udnytte disse muligheder.
Udover støtten fra struktur- og landdistriktsudviklingsfondene, vil der i et foreslået finansieringsinstrument for miljøet indgå støtte til Natura 2000-nettet (dog primært fokuseret på erfaringsudveksling, kommunikation og oplysningskampagner for offentligheden).
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Ikke relevant i forhold til denne meddelelse.
4. Konsekvenser for Danmark
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.
Meddelelsen ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller i EU.
5. Høring
Meddelelsen har været udsendt i høring den 6. august 2004 til 57 interessenter. Høringsfristen er 3. september 2004.