Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedr. pentabrombiphenyl ether i evakueringsslidsker i fly

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere.

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

17. august 2004

KOMITÉSAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 2003/11/EØF af 6. februar 2003 om brug af pentabrombiphenyl ether i evakueringsslidsker til fly.

Kommissionen sendte den 28. juli ovennævnte forslag til forvaltningskomitéen med henblik på afstemning den 18. august 2004.

N O T A T

MINISTEREN

Ledelsessekretariatet, EU-koordinationen

J.nr. D 342-0005

Ref.

Den

Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommmissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 2003/11/EØF af 6. februar 2003 om brug af pentabromdiphenyl ether i evakueringsslidsker til fly.

Kommissionen sendte den 28. juli ovennævnte forslag til forvaltningskomiteen med henblik på afstemning den 18. august 2004.

Forslaget har til formål at tillade brugen af pentabromdiphenyl ether i slidsker der benyttes i flyvemaskiners evakueringsudstyr indtil 31. marts 2006, selvom pentabromdiphenyl ether er en bromeret flammehæmmer, som det ifølge direktiv 76/769/EØF er forbudt at anvende og markedsføre.

Regeringen anerkender at evakueringsslidsker er nødvendigt sikkerhedsudstyr, og da det desuden drejer sig om beskedne mængder og en begrænset periode agter regeringen at støtte Kommissionen forslag.

MILJØ

styrelsen 13. august 2004

Kemikalier/fje

GRUNDNOTAT

Forslag til ændring af Rådets direktiv 2003/11/EØF af 6. februar 2003 om brug af pentabromodiphenyl ether i evakueringsslidsker til fly (24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF)

SEC (2004) yyy final.

1. Status

Kommissionen sendte den 28. juli 2004 ændringsforslaget til medlemsstaterne til behandling og vedtagelse i forvaltningskomiteen den 18. august 2004.

Forslaget har hjemmel i artikel 2a i Rådets direktiv 76/769/EØF.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

  1. Formål og indhold

Forslaget har til formål at tillade brugen af pentabromodiphenyl ether (penta-BDE) i slidsker, der benyttes i flyvemaskiners evakueringsudstyr, indtil 31. marts 2006. Fra dette tidspunkt vil der ifølge producenten Goodrich Corporation, USA, være udviklet og godkendt alternativer.

Penta-BDE er en bromeret flammehæmmer, der i Rådets direktiv 2003/11/EF af 6. februar om 24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater blev forbudt at anvende stoffet samt importere og sælge det i produkter på grund af stoffets miljø- og sundhedsfarlige egenskaber, herunder f.eks. fund i brystmælk i stigende koncentrationer.

  1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Forslaget er en ændring af en allerede gældende direktivændring (24. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF), som forbyder brugen af penta-BDE. Den eneste måde at opnå mulighed for at anvende penta-BDE i evakueringsslidsker er at fremsætte et forslag om ændring af dette direktiv.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget vil kunne gennemføres i Danmark gennem udstedelsen af en ændring af "Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 9. februar 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether".

Økonomiske og administrative konsekvenser

: Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for amter og kommuner eller staten. De nye regler skal håndhæves af Miljøstyrelsen, der i forvejen fører kontrol med reglerne i den eksisterende bekendtgørelse.

Beskyttelsesniveau

: Forslaget vurderes kun at have marginal indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU, idet producenten har indvilget i at sørge for at give flyselskaberne besked om hvilke slidsker, der skal behandles som farligt affald, og hvor de kan destrueres inden for EU's grænser.

5. Høring

Selve forslaget har ikke været i national dansk høring.

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget.