Henvendelse fra DKUUG m.fl. om direktiv om softwarepatenter

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Åbent brev til:

Folketinget

Att: EU-Udvalget

Christiansborg

1240 København K

København, 2004-07-28

Folketinget opfordres til at trække støtte til softwarepatenter tilbage =======================================================================

Underskriverne af dette brev opponerer imod kommissionens forslag til patentdirektiv.

Vi mener at ministeren har fremlagt misvisende oplysninger for Folketinget[1].

Ministeren har ikke skabt klarhed om konsekvenserne af direktivet, som reelt indfører softwarepatenter i Europa, og han har ikke oplyst Folketinget om konflikten mellem Europaparlamentets direktivtekst og EU-kommissionens og dermed Ministerrådets forslag, som er fremlagt som et kompromisforslag.

Det hollandske parlament er nået til en lignende konklusion, og har opfordret den hollandske minister til at trække deres støtte til det nye direktiv tilbage [2].

Der er derfor uklarhed om hvor stor opbakning der er til EU-kommissionens forslag til direktiv i Ministerrådet.

Underskriverne opfordrer Folketinget til at bede ministeren om at skabe vished for at der er en politisk enighed i Ministerrådet ved at bede om en realitetsbehandling som B-punkt ved den bekræftende afstemning i Ministerrrådet.

Underskriverne opfordrer også Folketinget til at ændre ministerens mandat fra at stemme "ja" til at stemme "undlader", som det er sket i Holland.

Baggrund:

Det oprindelige formål med et EU-direktiv var at skabe et fælles retsgrundlag i EU for i hvilken grad software-innovationer kan patenteres. Både den nuværende Europæiske Patentkonvention (EPC) og nuværende dansk patentlov bestemmer, at "som opfindelse anses især ikke hvad der alene udgør programmer til datamaskiner."

Populært sagt kan software på en PC ifølge patentloven ikke patentereres.

Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har dog udstedt ca. 20.000 patenter hvoraf en stor del kan krænkes ved at køre et almindeligt program på en computer. Nogle eksempler er stavekontrol i et tekstbehandlingsprogram[3], financielle beregninger[4], audio- eller videoklip på en webside[5] og on-line auktioner[6].

EU-parlamentets direktivtekst udgjorde status quo i forhold til patentloven, dvs. den ændrede ikke på de nuværende regler for, hvad der udgør en opfindelse og dermed kan patenteres. EU-formandsskabets såkaldte kompromisforslag ændrer på retstilstanden, da det erstatter gældende patentlov med en kodifikation af EPO's nuværende praksis. Ændringsforslaget betyder at gældende love vil blive erstattet af dårligere og utydelige formuleringer, der giver EPO fri mulighed for at udstede patenter på software, uden at der skabes nogen retssikkerhed eller forudsigelighed.

Økonomi

Ministeren argumenterer [1] at vi skal have softwarepatenter fordi patentsystemet er innovationsfremmende også på softwareområdet.

Dette er en meget tvivlsom generalisering, da informationssamfundet er væsensforskelligt fra det industrielle samfund, hvor patentsystemet hidtil har fungeret. Karakteristisk for software er at et produkt kan krænke rigtigt mange patenter, en simpel webshop kan f.eks. krænke snesevis [8]. Hverken EU-kommissionen eller den danske regering har udført nogen forskning eller forsøgt at estimere de økonomiske konsekvenser af patenter på software. En undersøgelse udført af EU-kommissionen viser at SMV'er ikke er interesserede i softwarepatenter, to undersøgelser fra USA viser at patenter øger udgifterne og risikoen ved softwareudvikling, og en undersøgelse udført for EU-parlamentets JURI-udvalg rejser også spørgsmål om direktives økonomiske effekt [9].

Rene computerprogrammer

Ministeren argumenterer [1] at rene computerprogrammer ikke kan patenteres.

Direktivets art. 2a betyder i praksis at software, der kører på en PC, automatisk udgør en computer-implementeret opfindelse. Art. 5.2 gør det til en patentkrænkelse at distribuere kildekode, hvis patenter krænkes når programmet udføres. I praksis kan distribution af kildekode på en disk eller fra et website kræve patentlicenser.

Forretningsmetoder

Ministeren argumenterer [1] at forretningsmetoder ikke kan patenteres.

Dobbeltnegationen i direktivets art. 4a(2) betyder at computer-implementerede forretningsmetoder skal kunne patenteres. I praksis sker det hvis computeren gør forretningsmetoden særlig sikker eller brugervenlig (se f.eks. Autocom ApS patentet [6]).

Amerikanske tilstande

Ministeren argumenterer [1] at vi ikke skal have amerikanske tilstande.

Ordet "teknisk" i kravet om at en software-innovation skal udgøre et "teknisk bidrag" skal ifølge ministeren sikre denne forskel.

Det fremgår hverken af direktivet, EPOs nuværende praksis eller ministerens svar til Folketinget, hvordan ordet "teknisk" i praksis udgør en begrænsning af det patenterbare område. Ministeren har givet stavekontrol [13] og financielle beregninger [13] som eksempler på "ikke tekniske" opfindelser.

Alligevel har EPO udstedt patenter på software der udfører sådanne funktioner [3,4].

Interoperabilitet

Ministeren argumenterer [1] at licenser under "rimelige og ikke-diskriminerende" vilkår vil sikre interoperabilitet. Ministeren tillader derved at virksomheder kan bruge patenter til at kræve bompenge på den digitale motorvej, dvs. lukke for de friheder og muligheder som åbne standarder sikrer. Et praktisk eksempel er det patent, EPO har udstedt til Tout Walid [14]; dette patent dækker det at have danske bogstaver i domænenavne f.eks. øæå.dk. Ministeren har i svar til Folketinget nægtet [10] at tage stilling til sådanne patenter, eller at give en økonomisk analyse af samfundets udgifter til sådanne patenter, f.eks. patenter der kan krænkes via e-government [11].

Opfordring til Folketinget

Derfor opfordrer vi Folketinget til at følge det hollandske parlament, der trak ministerens mandat til at stemme for formandsskabets direktiv tilbage.

Dette kan ske ved at Folketinget får ministeren til at trække den danske støtte tilbage ved den formelt bekræftende afstemning om direktivet i Ministerrådet.

Vi opfordrer desuden Folketinget til at sikre danske softwarevirksomheder og udviklere af software friheden til softwareinnovation uden risiko for patentkrænkelsesretssager, ved at skabe virkelig retssikkerhed og gennemskuelighed i direktivet, således at "computer-implementerede opfindelser" og "teknisk bidrag" defineres og indskrænkes ifht.

softwareinnovationer generelt, og at det tilsikres at software når det kører på en normal computer aldrig kan krænke patenter.

Underskrifter:

Foreninger:

SSLUG - Skåne Sjælland Linux User Group

http://www.sslug.dk/

Kontakt: Gitte Wange gitte@sslug.dk tel: 29 72 79 72

KLID - Kommercielle Linux-interessenter i Danmark

www.klid.dk

Kontakt: Keld Simonsen keld@klid.dk tel: 2240-6543

IT-pol - IT-politisk forening

www.it-pol.dk

Kontakt: Flemming Bjerke flem@bjerke.dk