Grundnotat vedr. Verdenstopmødet om Informationssamfundet
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
26. juli 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Videnskabsministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse af 13. juli 2004 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS), KOM (2004) 480.
Kommissionens meddelelse af 13. juli 2004 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS) - KOM(2004)480
Resumé: Som led i forberedelserne til anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet, der skal holdes i Tunis 16.-18. november 2005, præsenterer Kommissionen i denne meddelelse en række konkrete forslag, der kan arbejdes hen imod i løbet af forberedelsesfasen.
Baggrund
Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003. Der var omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Anden del af Verdenstopmødet holdes i Tunis 16.-18. november 2005.
På topmødets første del blev der vedtaget en principerklæring og en handlingsplan. Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN’s medlemsstater for forståelse af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf.
Det blev også besluttet at nedsætte to særlige FN-arbejdsgrupper, henholdsvis om udviklingslandenes behov for finansiering af udviklingen af informationssamfundet og om den internationale forvaltning af internettet.
Der udestår stadig et stort arbejde med at realisere handlingsplanen.
Som led i forberedelserne til Topmødets anden del blev der holdt en første forberedelseskonference, PrepCom 1, i Hammamet (Tunesien) 24.-26. juni 2004.
Kommissionen har den 13. juli 2004 vedtaget en meddelelse om anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet. Denne meddelelse følger op på Kommissionens meddelelse af 17. februar 2004 om samme sag.
Kommissionen redegør i meddelelsen for, at EU har bidraget betydeligt til det forberedende arbejde frem til topmødets første del og vil fortsætte den multilaterale tilgang, der er en grundsten i fællesskabets eksterne politik.
For EU har opfølgningen på WSIS to dimensioner, en intern og en ekstern.
EU’s interne informationssamfundspolitik er baseret på flere handlingsplaner (eEurope, EU-forskningspolitik m.fl.). Det er Kommissionens hensigt at fremlægge situationsrapporter om de enkelte områder.
Den eksterne politik vedrørende informationssamfundet er baseret på politisk dialog og samarbejde med tredjelande, med fokus på lovgivningsmæssige rammer, fremme af menneskerettigheder og imødegåelse af de risici, som følger med den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
I sin meddelelse fokuserer Kommissionen på forslag vedrørende EU’s eksterne politikker. Specifikt præsenterer Kommissionen forslag vedrørende:
- Implementering af WSIS handlingsplanen.
- Etablering af arbejdsgrupper for finansiering og internet forvaltning.
- Horisontale temaer for informationssamfundet.
Implementering af WSIS handlingsplanen
Der ligger en stor udfordring i at få nedbrudt den digitale kløft ved at gøre IKT tilgængeligt og økonomisk overkommeligt for alle, samt at understøtte tjenester der gør det muligt at anvende tilgængelige applikationer. Kommissionen foreslår, at handlingsplanen implementeres ved at understøtte følgende områder.
- Fremme af et IKT-venligt miljø:
- IKT anvendelighed:
- Forskning og Udvikling:
- EU's tilgang til implementering af handlingsplanen:
Kommissionen fremhæver, at en vigtig forudsætning for handlingsplanen er, at der skabes et miljø, der kan tiltrække investeringer og skabe bæredygtig vækst og udvikling på en sammenhængende måde. Dette omfatter forskellige komponenter både nationalt og regionalt, herunder digitale strategier, lovgivningsmæssige rammer, best practice og benchmarking.
Kommissionen redegør for udfordringerne med at sikre adgang til og tilgængelighed af informationssamfundets tjenester til alle til overkommelige priser. Det er derfor vigtigt at styrke udviklingen af IKT-produkter og -tjenester i informationssamfundet.
Kommissionen foreslår, at EU arbejder for følgende fokusområder: Digital forvaltning, e-Læring, e-Sundhed og e-Business. Kommissionen foreslår endvidere, at EU skal sikre, at kønsperspektivet og arbejdsforhold inddrages ved behandlingen af de pågældende emner.
Forskning og udvikling er et vigtigt område i forhold til WSIS-målsætningen om at få forbundet universiteter og andre uddannelsesinstitutioner inden 2015. Området er tillige meget vigtig i forhold til at få bedre forskningsinfrastrukturer og -teknologier.
I europæisk sammenhæng er Rammeprogrammerne for Forskning og Teknologisk Udvikling drivkraften i opbygningen af forskningskapacitet via menneskelig mobilitet og uddannelse. Kommissionen forventer, at tredjelandes deltagelse vil blive prioriteret i det kommende 7. Rammeprogram.
Kommissionen foreslår, at der i WSIS-sammenhæng bør være fokus på innovationsudvikling, global uddannelse og forskningsarbejde.
Kommissionen foreslår, at implementeringen af handlingsplanen baseres på eksisterende instrumenter og gennem samarbejde med EU's partnere. Omfanget af dette vil afhænge af de enkelte landes udviklingsniveau:
- Harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer med EU’s nye naboer.
- Udvikling af digitale strategier, åbne og konkurrencedygtige markeder og industrielt samarbejde med udviklingslande som Brasilien, Kina, Indien m.fl.
- Sikring af adgang til infrastruktur og tjenester i de mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LDC).
Kommissionen og EU-medlemsstaterne råder over følgende værktøjer til implementering af handlingsplanen:
- Udviklingshjælp.
- Økonomisk samarbejde.
- Internationalt forskningssamarbejde.
- Finansieringsinstitutter, eksempelvis Den Europæiske Investeringsbank.
Kommissionen peger på følgende kategorier af samarbejdspartnere, som bør prioriteres:
- Tredjelande eller områder med eksisterende samarbejdsaftaler.
- Interessentnetværk og private/offentlige samarbejder.
- Samarbejde med FN og andre internationale organisationer.
Etablering af arbejdsgrupper for finansiering og internet forvaltning
På Geneve-topmødet blev det besluttet at lade FN’s generalsekretær nedsætte to særlige arbejdsgrupper vedrørende de mest kontroversielle emner under første fase af topmødet:
- FN arbejdsgruppe om den internationale forvaltning af internettet:
- FN-arbejdsgruppe om finansiering:
Kommissionen anser det for en væsentlig politisk målsætning at sikre den fortsatte stabilitet og vækst af internettet og de muligheder, som internettet giver. For at dette kan opnås, er det nødvendigt, at emner som sikkerhed, spam, skadeligt indhold, databeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og ejendomsrettigheder adresseres i et internationalt forum. Kommissionen fremfører, at alle interessenter, herunder udviklingslandene, bør involveres i den politiske proces.
Kommissionen indikerer en interesse i at deltage aktivt i arbejdsgruppen.
Kommissionen redegør for, at nedbringelsen af den digitale kløft fortsat er et vigtigt punkt på dagsordenen. IKT bør indgå som del af en overordnet udviklingsstrategi og i den politiske dialog med de lande, der modtager udviklingsbistand. Det internationale samfund kan i denne sammenhæng hjælpe med at designe og iværksætte politiske processer, der stemmer overens med de enkelte landes forhold og prioriteringer.
Finansiering af IKT til udviklingslandene bør efter Kommissionens vurdering foretages inden for rammerne af Monterrey-konsensusen. Kommissionen taler for større EU-koordinering inden for udviklingssamarbejde. Desuden foreslås det, at medlemsstaterne og Kommissionen udarbejder en liste over EU’s samlede IKT-relaterede udviklingshjælp.
Kommissionen tilkendegiver interesse i at deltage i denne arbejdsgruppe. En endelig beslutning om aktiv deltagelse vil dog først blive taget, når den endelige dagsorden for arbejdsgruppens arbejde foreligger.
Horisontale temaer i informationssamfundet
Kommissionen bemærker, at WSIS-handlingsplanen også giver anledning til at tage fat på horisontale problemstillinger, herunder netværks- og informationssikkerhed, spam, valget mellem forskellige softwaremodeller samt beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder.
Da nogle af disse temaer allerede diskuteres i andre fora, bør det vurderes, hvorvidt de også bør tages op i WSIS-sammenhæng. Kommissionen anfører, at allerede igangsatte EU-initiativer som udgangspunkt kan bruges som forbillede for initiativer på globalt plan.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
Nærhed og proportionalitet
Meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om Informationssamfundet.
Dansk høring
Meddelelsen har ikke været i dansk høring.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller for Fællesskabet.
Tidligere forelæggelser
Kommissionens meddelelse af 17. februar 2004 om anden del af WSIS blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2004 forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.
Anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet har tillige været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 forud for Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 26-27. april 2004 og den 4. juni 2004 forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 10.-11. juni 2004.