henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening om landbrugsreform, landbrugsstøtte

Baggrundsmateriale til brug ved DN’s foretræde for udvalget den 16. juli 2004

Notat vedr. den danske implementering af art. 69 i midtvejs reformen af den europæiske landbrugspolitik

Reformen af EU’s landbrugspolitik gør det muligt at tilbageholde 10 % af den samlede danske landbrugsstøtte til en national konvolut. For Danmarks vedkommende handler det om ca. 700 mio. kr. fra det år, hvor mælkestøtten er fuldt gennemført (2007).

Den nationale konvolut skal jf. Rådsforordning (nr. 1782 / 2003) benyttes til "særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller – forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter". De opkrævede midlerne skal efterfølgende udbetales som en form for erstatning til landbrugere indenfor den eller de sektorer, der bliver påvirket af tilbageholdelsen. Det skal være muligt for alle landbrugere inden for den påvirkede sektor at søge midlerne, derfor kan man f.eks. ikke foreslå en generel opkrævning fra alle sektorer for efterfølgende at tilbagebetale til afgræsning, eftersom det ikke er muligt for alle landbrugere at afgræsse (planteavlere har f.eks. ikke dyr, og svin er ikke just egnede til afgræsning).

Den danske regering skal senest melde tilbage til Kommissionen d. 1. august 2004, om hvorvidt Danmark ønsker at benytte sig af muligheden for at bruge art. 69. Ligeledes skal Danmark ved et positivt tilsagn oplyse, hvilke(n) sektor(er) der vil blive inddraget og til hvilken procentsats ligeledes inden d. 1. august. Dette kan ikke efterfølgende ændres, jf. Kommissionsforordningen. Formålet med midler er dog fleksibelt og kan derfor ændres år til år.

At sektorer og procentsats skal oplyses pr. 1. august i år, uden at man har set konsekvenserne af reformen, bliver opfattet som yderst ufleksibelt af Fødevareministeriet. Fødevareministeren har derfor som udgangspunkt udtalt, at hun ikke ønsker at vi skal benytte ordningen. På et spørgsmål fra Folketingets fødevareudvalg (nr. 197) oplyser fødevareministeriet dog, at "Kommissionen har imidlertid i forbindelse med Reformpakke II (oliven, bomuld og tobak) forslået, at det skal være muligt på et senere tidspunkt at reducere eller suspendere anvendelsen af art. 69", hvilket tyder på en større fleksibilitet end først antaget. Ligeledes svarede landbrugskommissær på et NGO-dialogmøde d. 18. juni, at Kommissionen var villig til fleksibilitet (undertegnede deltog personligt), f.eks. er de ligeglade med at procentsatserne ændrer sig år til år. Denne udtalelse bliver søgt bekræftet via skriftlig henvendelse af EEB.

Ideen med art. 69 er at understøtte særlige typer af landbrugsproduktion, hvor landdistriktprogrammet mere fokuserer på særlige ydelser som skal gennemføres. Ydermere er forskellen at artikel 69 er helt EU finansieret, mens landdistriksprogrammet er delvis nationalt medfinansieret, på enkelte punkter helt op til 60%.

Art. 69 må under ingen omstændigheder benyttes til samme formål, som midler i landdistriksprogrammet. (jf. art. 37 (3) i EC forordning nr. 1257 / 1999).

Landdistriktsprogrammet indrapporteres hvert år til Kommissionen, og der fastlægges hver sjette år en national ramme for programmet, i forbindelse med EU’s budgetlægning. Ordningen er derfor forholdsvis fleksibel, hvilket fødevareministeren også har valgt at understrege i et svar d. 24. marts 2004 til Folketingets fødevareudvalg, hvor hun er blevet bedt om at forholde sig til forskellen i mulighederne i art. 69 og landdistriktsprogrammet: "landdistriktsprogrammet er langt mere fleksibelt end art. 69".

I 2004 blev den miljøbetingede støtte i landdistriktsprogrammet brugt til fulde i Danmark, hvilket er en forskel fra tidligere. Det drejer sig om 700 – 800 mio. kr., heraf ca. 100 mio. til økologisk landbrug, både omlægning og driftsstøtte.

I Rådsforordningen (nr. 1782/2003), som EU’s landbrugsministre vedtog den 29. september er art. 69 beskrevet som følger:

"Valgfri gennemførelse for særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion. Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10% af den del af de nationale lofter, jf. art. 41, der svarer til hver sektor, som er nævnt i bilag VI. I forbindelse med markafgrøder, oksekød og fåre- og gedekød tages der hensyn til denne tilbageholdelse ved anvendelsen af de maksimumsprocenter, der er fastsat i henholdsvis artikel 66, 67 og 68.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2 foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne i den eller de sektor(er), der er berørt af tilbageholdelsen. Den supplerende betaling ydes for særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller – forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter, på betingelser der skal fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2."

Rådsforordningen er efterfølgende blevet fulgt op af to kommissionsforordninger (nr. 795/2004 og nr. 796/2004), hvoraf den første forholder sig til art 69 problematikken. Det står som følger:

"1. Den supplerende betaling, der omhandles i artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, ydes på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikels stk. 2 til 6, jf. dog artikel 37, stk. 3 i forordning (EF) nr. 1257/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Kun landbrugere i betydningen i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 modtager betalingen, uanset om de har ansøgt om deltagelse i enkeltbetalingsordningen og om de ejer betalingsrettigheder.

3. "I den eller de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse" betyder, at alle landbrugere i princippet kan ansøge om betaling, hvis de på tidspunktet for indsendelse af en ansøgning om supplerende betaling, på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikel, producerede produkter inden for den eller de sektor(er), der omfattes af bilag VI i forordning (EF) 1782/2003.

4. Dækker betalingen driftstyper eller kvalitets- eller markedsføringsforanstaltninger, der ikke vedrører en bestemt produktion, eller hører produktionen ikke direkte under en sektor, kan der fastsættes betaling, hvis der foretages tilbageholdelse inden for alle sektorer, der omhandles i bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, og kun landbrugere, der hører under en af de sektorer, der omhandles i nævnte bilag, kan deltage i ordningen.

5. Ved anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på regionalt plan beregnes tilbageholdelsen på grundlag af den del af betalingerne, som de pågældende sektorer i den pågældende region tegner sig for.

Medlemsstaterne skal fastlægge regionen på passende territorialt niveau efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

6. De pågældende medlemsstaterne giver senest 1. august året for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår nærmere meddelelse om den betaling, de vil yde, og især om betingelserne for at komme i betragtning og om de omfattede sektorer.

Ændringer i den meddelelse, der omhandles i første afsnit, skal foretages senest 1. august i et givet år for det følgende år. De skal straks meddeles Kommissionen ledsaget af de objektive kriterier, der ligger til grund for de pågældende ændringer. En medlemsstat kan dog ikke ændre de omfattende sektorer eller tilbageholdelsesprocenten.

Fødevareministeriet

Fødevareminister Mariann Fischer Boel

Holbergsgade 2

1057 København K

Kære Mariann Fischer Boel

Tak for et godt og konstruktivt møde i dag. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er glade for din positive tilkendegivelse i forhold til brugen af art 69 i midtvejsreformen af den fælles europæiske landbrugspolitik.

Vi mener, at den overordnede fordel ved art. 69 er at der vil være flere midler til sikring og forbedring af miljøbeskyttelsen i Danmark. Det er en mulighed, som ikke bør glide os af hænde, og derfor opfordrer vi dig til allerede nu at melde ud, at Danmark ønsker at benytte sig af art. 69. Vi synes der er flere gode grunde til det:

For det første bevirker brugen af art 69 at miljøbeskyttelsen sikres og/eller forbedres, hvilket er hele hovedformålet med artiklen, og landbruget bliver opmuntret til at levere ekstra tiltag for sikre miljøet og naturen. Landbruget er Danmarks naturforvaltere, og det er derfor helt oplagt, at man benytter muligheden for at stille yderligere miljø- og naturkrav til landbrugene, hvis de ønsker at få del i midlerne. Her kan art. 69 fungere som en gulerod for yderligere tiltag for forbedring af miljøkvaliteten.

For det andet kan brugen af art. 69 medføre, at man kan flytte områder som i dag befinder sig under landdistriktsprogrammet til art. 69, og der vil således blive frigivet flere midler til andre natur- og miljøprojekter.

Danmarks Naturfredningsforening har på den baggrund udarbejdet nedenstående fire forslag, som vi mener bør indgå i ministeriets tilbagemelding til Europa-Kommissionen.

DN’s forslag til benyttelse af art. 69

1. Økologisk landbrug

Vi ønsker at der afsættes et bestemt beløb af den samlede danske landbrugsstøtte til en national konvolut, der skal bruges til drift af økologisk landbrug. Omlægningsstøtten skal fortsat findes i landdistrikt programmet, men selve driftsstøtten skal være en del af landbrugsstøtten gennem art. 69. Herved vil støtten ikke være afhængig af national medfinansiering og det vil frigive midler indenfor landdistriktsprogrammet.

Forslaget lever op til kravene om, at det skal være muligt for alle landbrugere at søge. De kan jo vælge at omlægge deres produktion. Ligeledes kolliderer det ikke med landdistriktsprogrammet, da midler fjernes derfra og frigives til andre natur- og miljøformål.

2. Naturindholdet på landbrugsejendomme

Vi ønsker at afsætte et beløb af den samlede danske landbrugsstøtte til at sikre en forøgelse af naturindholdet på den enkelte ejendom. Målet er over en 10-årig periode at sikre at der er 15 % natur på den enkelte ejendom. Det første år vil der derfor præmieres, hvis der er et naturindhold på 6 %, det næste år 7 % osv.

Midlerne opkræves fra alle landbrugere, som efterfølgende vil blive kompenseret, såfremt de sikrer natur på deres ejendom. Det falder klart inden for forordningens krav om forbedring af miljøbeskyttelsen.

3. Afgræsning

Vi ønsker at der afsættes et beløb af den samlede kvægstøtte (inkl. mælkepræmierne, der erstatter mælkekvoterne) til en national konvolut, som skal bruges til at understøtte fortsat afgræsning. Konvolutten kan kun søges af bønder med kvæg, og opkrævningen er derfor begrænset til kvægsektoren.

Dette vil rejse nogle tekniske spørgsmål ift. landdistriktsprogrammet, men vi mener at sektoren skal have en forpligtigelse til at sikre afgræsning af egne arealer.

Det er desuden muligt at gennemførelsen af en generel hektar støtte jf. reformen vil medføre højere værdi af græsmarker, fordi de nu også får areal støtte, og heri vil der være endnu en bevæggrund for landbruget til at sikre afgræsning.

4. Reduktion i anvendelsen af pesticider

Vi ønsker at afsætte et beløb af den samlede danske landbrugsstøtte til landmænd, der reducerer anvendelsen af pesticider. Målet er at pesticider helt forsvinder fra landbrugsproduktionen. For at sikre en gradvis overgang foreslås, at landbrug som nedsætter behandlingshyppigheden til under 1,0 får del i støtten indtil år 2010. I de følgende 10 år nedsættes behandlingshyppigheden årligt med 0,1, således at støtte efter 2020 kun gives til landbrug, som ikke anvender pesticider. Beløbet afkræves af alle landbrugere, og alle landbrugere vil have mulighed for at søge midler igen ved at sikre, at behandlingshyppigheden bringes ned.

Forslaget er klart et krav, som man kan stille til alle landbrugere, og ligger i direkte forlængelse af tankerne bag pesticidhandlingsplanen. Kravet vil derfor virke som et yderligere tiltag i den rigtige retning for at sikre et lavere pesticidforbrug hos danske landmænd, og på sigt et pesticidfrit dansk landbrug.

Som vi nævnte ved mødet er vi meget interesseret i at diskutere disse forslag yderligere, herunder om der er forskellige tekniske problemer, som vi endnu ikke har gennemarbejdet.

Med venlig hilsen

Gunver Bennekou Poul Henrik Harritz

Direktør Præsident