svar på spørgsmål 74 om overholdelsen af EU's associeringsaftale med Israel, fra udenrigsministeren

UDENRIGSMINISTERIET

Ministeren bedes redegøre for regeringens syn på overholdelsen af EU’s associeringsaftale med Israel og kommentere de anbefalinger, som Folkekirkens Nødhjælp opridser i vedlagte henvendelse, jf. alm. del – bilag 957.

Regeringen lægger naturligvis stor vægt på, at reglerne i EU’s Associeringsaftale med Israel, herunder aftalens bestemmelser om told, overholdes. Det er EU’s holdning, at varer fra de besatte områder, som Israel i henhold til FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) er forpligtet til at trække sig tilbage fra, ikke er omfattet af aftalen og derfor ikke kan importeres til EU med præferencetold. Israels holdning er, at EU dermed præjudicerer en fremtidig grænsedragning mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed. EU fastholder, at skulle Israels internationalt anerkendte territorium ændres som led i en fremtidig fredsaftale mellem parterne, vil man fra EU’s side administrere aftalen i overensstemmelse med den mellem parterne aftalte grænsedragning.

Denne divergerende opfattelse af Associeringsaftalens anvendelsesområde, der er politisk begrundet, er baggrunden for problemerne med oprindelsesbestemmelserne i aftalen. Den grundlæggende politiske uoverensstemmelse vil utvivlsomt først finde sin løsning i forbindelse med en endelig fredsaftale mellem parterne, som afgør de konkrete grænser for den to-statsløsning, som er målet. Associeringsaftalen og den politiske dialog med Israel, som aftalen er ramme for, kan imidlertid anvendes som et nyttigt redskab i EU’s bestræbelser på at bidrage til en fredelig løsning af konflikten, herunder for så vidt angår spørgsmålet om ulovlige israelske bosættelser.

Derfor har regeringen og EU forfulgt sagen parallelt på såvel det politiske som det tekniske niveau med henblik på at finde en løsning, som sikrer en korrekt anvendelse og håndhævelse af aftalens oprindelsesbestemmelser og således ikke risikerer utilsigtet at begunstige producenter i ulovlige israelske bosættelser.

Udenrigsministeriet er overordnet ansvarlig for de generelle og politiske spørgsmål vedrørende aftalens gennemførelse og forfølger sagen om eksport fra bosættelser i samarbejde med den øvrige EU-kreds i bl.a. Associeringsrådet og Associeringskomitéen, som er etableret under aftalen, og hvor spørgsmålet løbende er på dagsordenen. Samtidig presses der fra dansk side i den bilaterale politiske dialog med Israel på for en løsning af sagen. Spørgsmålet blev således indgående drøftet under mit møde med den israelske udenrigsminister Shalom i november 2003. Sagen forfølges samtidig af EU-Kommissionen, som har til opgave at sikre en ensartet fortolkning og håndhævelse af reglerne i EU. Der pågår således drøftelser mellem EU-Kommissionen og Israel vedrørende en løsning af sagen. Der er sket en udvikling i arbejdet med at finde en teknisk-administrativ løsning, som kan sikre en korrekt toldbehandling, om end der ikke foreligger en endelig aftale endnu. Den løsning, der synes at tegne sig, vil indebære en præcis israelsk angivelse af varernes geografiske oprindelse, således at EU’s toldmyndigheder udfra en af Kommissionen udarbejdet liste over bosættelser, kan identificere produkter fra bosættelser og umiddelbart pålægge disse fuld told. Et sådant arrangement vil, hvis der opnås endelig enighed herom, sikre en korrekt anvendelse af aftalen, lette proceduren for toldmyndighederne og styrke retssikkerheden for europæiske importører af israelske varer.

Regeringen og EU arbejder således for en samlet løsning på problemet, som gør det muligt at sikre, at varer fra bosættelser ikke indføres til præferencetold i nogen af EU-landene. Parallelt hermed søger man fra dansk side at sikre en effektiv håndhævelse af Associeringsaftalens toldbestemmelser. Den konkrete håndhævelse af toldreglerne under Associeringsaftalen med Israel henhører under skatteministerens ressort. Håndhævelsen af reglerne om oprindelse baserer sig på retningslinier fra EU-Kommissionen.

Danmark har i lighed med de øvrige EU-lande i juni 2003 indført en skærpet procedure i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt de pågældende varer har deres oprindelse i Israel eller i de besatte områder. I sådanne tilfælde anmodes Israel om konkret at redegøre for, hvorfra i Israel varerne stammer. De israelske toldmyndigheder har herefter to måneder til at besvare anmodningen. Hvis en sådan anmodning ikke efterkommes inden denne frist, opkræves der fuld tarifmæssig told. Skatteministeren har oplyst, at dette allerede er sket i en række sager. Skatteministeren har desuden oplyst, at bliver Told- og Skattestyrelsen opmærksom på konkrete tilfælde af varer, som angiveligt uberettiget er blevet indført til præferencetold under Associeringsaftalen med Israel, vil disse sager blive undersøgt. Såfremt det viser sig, at varerne uberettiget er blevet indført til præferencetold, vil der ske efteropkrævning af fuld tarifmæssig told i overensstemmelse med de sædvanlige regler herom.

For så vidt angår anbefalingerne fra Folkekirkens Nødhjælp skal følgende bemærkes:

1. Spørgsmålet er som nævnt en sag, der har både EU-Kommissionens og de enkelte EU-landes, herunder Danmarks, store bevågenhed, og som forfølges på såvel det politiske som det tekniske niveau. Arbejdet i EU-kredsen, herunder EU-Kommissionens forhandlinger med Israel med henblik på at nå til en løsning på sagen, komplementeres af de nationale toldmyndigheders konkrete bestræbelser på at hindre, at varer fra bosættelser importeres til præferencetold. Sagen er således ikke blot henvist til en teknisk behandling af EU-landenes toldmyndigheder.
2. Alle israelske produkter, hvorom der hersker tvivl om oprindelse, underkastes den oven for nævnte skærpede procedure. Denne procedure fører ved manglende eller mangelfuldt svar fra de israelske toldmyndigheder til, at disse varer pålægges fuld told. Det vil være i strid med Associeringsaftalen at opkræve fuld told på samtlige varer, som angives at have israelsk oprindelse. Noget sådant ville desuden skade europæiske importører og kunne føre til, at man fra israelsk side på tilsvarende vis pålagde fuld told på samtlige EU-produkter, herunder fra Danmark.
3. Udenrigsministeriet er som nævnt ansvarlig for de overordnede politiske og principielle spørgsmål vedrørende Associeringsaftalen. Skatteministeriet forestår som nævnt den konkrete håndhævelse af toldreglerne. Kompetencefordelingen er således klar.
4. Strukturen og rammerne for Middelhavslandenes deltagelse i den Pan-Europæiske kumulationsordning er stadig ikke forhandlet på plads. De seneste bilaterale møder mellem EU og Middelhavslandene viste, at der fortsat er større uoverensstemmelser og udeståender, der skal afklares. En endelig aftale om udvidelse af den Pan-Europæiske kumulationsordning til Middelhavslandene vil således næppe ske inden for den nærmere fremtid. I øvrigt vil den manglende løsning på spørgsmålet om oprindelsesreglerne i forhold til import fra Israel under Associeringsaftalen teknisk og administrativt blokere for Israels deltagelse i den Pan-Europæiske kumulationsordning. Sagen blokerer dog ikke i sig selv for det løbende samarbejde med Israel på andre områder.