Afrapportering fra møde i Rådet (stats- og regeringschefer)

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Statsministeriets skriftlige afrapportering fra mødet i Rådet (stats- og regeringschefer) den 29. juni 2004.

Afrapportering fra møde i Rådet (stats- og regeringschefer) i Bruxelles den 29. juni 2004.

Mødet i Rådet (stats- og regeringschefer) den 29. juni 2004 blev et kort møde med en dagsorden koncentreret omkring tre konkrete personudnævnelser. Det drejede sig om posterne som henholdsvis formand for Europa-Kommissionen, generalsekretær for Rådet/højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt posten som vicegeneralsekretær i Rådet.

For alle tre posters vedkommende var der tale om, at stats- og regeringscheferne på mødet bekræftede den enighed, der har udviklet sig i tiden siden det ordinære møde i Det Europæiske Råd den 17. – 18. juni 2004.

Det korte formelle møde om personudnævnelserne blev fulgt af en uformel middag blandt stats- og regeringscheferne.

Rådet i sammensætning af stats- og regeringscheferne besluttede at indstille den portugisiske premierminister Jose Manuel Durao Barroso til posten som formand for den kommende Europa-Kommission. Forudsat at indstillingen af Barroso godkendes af Europa-Parlamentet, hvilket ventes at ske den 22. juli, vil han kunne indlede arbejdet med at sammensætte sin nye Kommission. Den nye Kommission vil tiltræde den 1. november i år under forudsætning af en samlet godkendelse af kollegiet i Europa-Parlamentet og en efterfølgende formel udnævnelse i Rådet.

Danmark tiltrådte positivt beslutningen om at indstille Barroso som kommissionsformand. Jose Manuel Durao Barroso kommer fra et mindre medlemsland, der traditionelt har lagt vægt på princippet om EU som et samarbejde mellem selvstændige nationalstater. Det er et synspunkt som Barroso personligt har fastholdt i den seneste regeringskonference. Som regeringsleder i Portugal har han udstukket en politisk og økonomisk reformkurs. Der er grund til at forvente, at han også som kommissionsformand vil ønske at føre en reform- og resultatorienteret politik.

Den andet væsentlige personspørgsmål, der blev afklaret på det ekstraordinære DER-møde den 29. juni var spørgsmålet om posten som generalsekretær i Rådet og højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her vedtog Rådet i sammensætning af stats- og regeringschefer at genudnævne Javier Solana. Han udpeges for en ny periode på fem år med virkning fra den 18. oktober 2004.

Samtidig var der politisk enighed om, at Solana skal udnævnes til EU-udenrigsminister, når forfatningstraktaten træder i kraft, hvilket ventes at ville ske den 1. november 2006. Denne enighed er udtrykt i en erklæring fra kredsen af stats- og regeringschefer. Da EU-udenrigsministeren vil have status af næstformand i Kommissionen, er denne beslutning truffet i den forståelse, at en sådan udnævnelse af Solana til sin tid vil betyde, at den nationale spanske kommissær på det tidspunkt vil træde ud af Kommissionen.

Endelig blev det besluttet at genudnævne franskmanden Pierre de Boissieu som vicegeneralsekretær i Rådet. Også denne beslutning er truffet i den forståelse, at når den nye forfatningstraktat træder i kraft, vil de Boissieu skulle fratræde vicegeneralsekretær stillingen med henblik på at udnævnes til posten som generalsekretær i Rådet.

Fra dansk side tilsluttede man sig beslutningerne om en genudnævnelse af Solana og de Boissieu. Hermed er der skabt en afklaring om de to øverste funktioner i Rådet på en måde, der sikrer kontinuitet og stabilitet omkring Rådets arbejde i de kommende år. Og der er samtidig allerede nu skabt klarhed omkring overgangen til en struktur med en EU-udenrigsminister.

Med beslutningerne på mødet i Rådet (stats- og regeringschefer) den 29. juni 2004 er der skabt klarhed omkring de centrale topposter i EU i de kommende år. Denne afklaring bidrager sammen med den succesfulde afslutning af forhandlingerne i regeringskonferencen til at skabe et godt og stabilt grundlag for, at EU i de kommende år kan koncentrere sig om en succesfuld gennemførelse af udvidelsen samt om at skabe konkrete resultater til gavn for borgerne i medlemslandene.