Rådsmøde alm. anligg. og ekst. forb. 12.-13/7 Tillæg til samlenotat (pkt. 15)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 2. juli 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 15.
|
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT | |||
|
Til: |
Folketingets Europaudvalg |
J.nr.: |
|
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Udenrigsministeriet |
Dato: |
1. juli 2004 |
|
Emne: |
Supplerende bidrag til det samlede aktuelle notat for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004: Dagsordenspunkt 15: Sudan |
||
Nyt notat.
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, især den humanitære krise i den vestlige Darfur region, som fortsat giver anledning til alvorlig bekymring.
Rådet har i stigende grad, senest EU’s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde den 18. juni 2004, fordømt situationen i Darfur.
Det hollandske formandskab ventes at fortsætte det irske formandskabs aktive linie i bestræbelserne på at finde en løsning på krisen i Darfur og undgå en humanitær katastrofe.
Under drøftelserne ventes fremhævet parternes, især Sudans regerings, forpligtelser indgået med våbenhvilen af 8. april 2004, herunder at sikre øjeblikkelig og fuld adgang for humanitære organisationer, afvæbning af lokale militser, samt indgåelse af egentlige fredsforhandlinger.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Sagen har tidligere været forelagt mundtligt for Folketingets Europaudvalg, forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. maj 2004.