Rådsmøde transport/tele/energi (energidelen) 10/6 04 redegørelse
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
24. juni 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – energidelen) den 10. juni 2004.
Rådsmøde (energidelen af Transport, Telekommunikation og Energi) den 10. juni 2004
6. Direktivforslag om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
Danmark oplyste, at man med de seneste ændringer af teksten var i stand til at hæve sine forbehold og støtte forslaget i den foreliggende form. Alle øvrige delegationer kunne ligeledes hæve deres forbehold, og der blev således enstemmigt vedtaget politisk enighed om formandskabets kompromisforslag.
7. Forslag til en forordning om betingelserne for adgang til energitransmissionsnettene
Der opnåedes politisk enighed blandt alle delegationer på nær den polske om en samlet kompromisløsning, som indebar en udskydelse af ikrafttrædelsen af forordningen til 1. juli 2006, samt en specifik udsættelse af ikrafttrædelsen til 1. januar 2007 af bestemmelsen vedrørende adgangen til at ændre retningslinierne gennem en komitéprocedure.
8. Transeuropæiske energinet
Den fælles tilgang til den operative del af forslaget om revision af beslutningen om Transeuropæiske Energinet blev vedtaget enstemmigt. Der udestår nu behandlingen af Europa-Parlamentets kommende udtalelse samt færdiggørelse af de tilknyttede bilag med opstilling af de konkrete projekter.
9. Forslaget om elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer og forslaget om energieffektivitet på slutbrugerniveau og energitjenester
Formandskabets fremskridtsrapporter blev taget til efterretning.