Rådsmøde miljøministre 28/6-04 samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 28. juni 2004 – vedlægges Miljøministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

og genanvendelse"……………………………………………………….2

• Vedtagelse af rådskonklusioner

• Fælles holdning

1. Forslag til direktiv om kvaliteten af badevand…………………………………………25

• Fælles holdning

1. Forslag til forordning om overførsel af affald………………………………………….35

• Fælles holdning

1. Forslag til kemikalieregulering………………………………………………………... 43

• Politisk debat

1. Forslag til direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien………….………71

• Politisk debat

1. Forslag om en rådsbeslutning om markedsføring af et majsprodukt

(ZEA mays L.line NK603 genetisk modificeret m.h.t. gluphosfat-tolerance)…….……81

• Vedtagelse

1. Forslag til Rådets direktiv om ændring af bilag VI til direktiv 91/414/EØF

for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismer…….……92

- Vedtagelse

2. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne

af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte………………….…..94

- Vedtagelse

3. Forslag til Rådskonklusioner om styrkelse af den overordnede

civilbeskyttelses kapacitet i EU…………………………………………………..…….96

• Vedtagelse

KOM (2003) 301 endelig.

Revideret notat

Kommissionen har den 5. juni 2003 udsendt ovennævnte meddelelse med henblik på en bred høring. Kommissionen anmodede i forbindelse med udsendelsen af meddelelsen medlemslandene om høringssvar senest den 30. november 2003. Meddelelsen skal betragtes som et skridt på vejen hen imod udarbejdelse af en såkaldt temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse, der ifølge Kommissionen forventes behandlet i 2005.

Temastrategien er en opfølgning på EU-Kommissionens 6. miljøhandlingsprogram.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juli 2003. Et revideret grundnotat om meddelelsen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2004.

Miljøstyrelsen har oversendt høringssvar til Kommissionen den 26. november 2003.

Europa-Parlamentets udvalg om miljø- og sundhed har vedtaget udkast til betænkning om meddelelsen den 16. marts 2004.

Det irske formandskab havde emnet på dagsordenen for det uformelle miljøministermøde den 15. maj 2004.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 28. og 29. juni 2004 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Kommissionen anfører, at meddelelsen er første bidrag til at opstille en temastrategi for både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Det er tanken med meddelelsen at iværksætte et samråd med EU-institutionerne og de parter, som har interesse i affaldsområdet, for derved at bidrage til at udforme en bred, sammenhængende politik for affaldshåndtering og genanvendelse. Politikken for affaldsforebyggelse og genanvendelse skal i forening med energigenvinding og fornuftige bortskaffelsesløsninger bidrage til en optimal affaldsstrategi, som skal minimere miljøkonsekvenserne via den mest omkostningseffektive løsning.

Kommissionen forventer, at meddelelsen og den igangsatte proces udmønter sig i opstilling af en bredt dækkende strategi. Der lægges op til en debat af resultatmål for affaldsforebyggelse og de nødvendige instrumenter, der skal tages i anvendelse for at nå disse mål. Kommissionen vil ikke på nuværende tidspunkt foreslå specifikke miljømæssige resultatmål. De forventes fastlagt, når strategien udarbejdes. Det understreges i meddelelsen, at der skal opnås en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige instrumenter f.eks. lovgivning, frivillige ordninger og økonomiske incitamenter. Kommissionen vil foretage en gennemgang af mulighederne for at supplere den nuværende EU-politik på affaldsområdet med økonomiske instrumenter, som kommissionen opfatter kan være et stærkt middel til at fremkalde adfærdsændringer hos samtlige økonomiske aktører.

Kommissionen fremhæver, at det er målet at gøre EU-politikken for affaldshåndtering mere effektiv og samtidig sikre, at reglerne er både enkle og omkostningseffektive og i overensstemmelse med Kommissionens bestræbelser på at forbedre lovgivningen.

Kommissionen beder om kommentarer til følgende emner:

Instrumenter til fremme af affaldsforebyggelse

• Hvordan kan man bedst vurdere, på hvilke områder og i hvilket omfang der kan gennemføres affaldsforebyggelse?
• Udveksling af god praksis og erfaringer med henblik på at fastslå, hvordan EU kan bidrage til affaldsforebyggelse.
• Kan foranstaltninger til fremme af affaldsforebyggelse betragtes som uafhængige af tiltag vedrørende ressourceanvendelse og integreret produkt politik (IPP), eller bør denne målsætning virkeliggøres via IPP?
• Den fremtidige kemikaliepolitiks rolle i forbindelse med kvalitativ affaldsforebyggelse (affaldet skal være mindre farligt).
• Identifikation af de mest effektive nationale strategier og udbredelse af disse på EU-plan. Analyse af, hvordan affaldsforebyggelsesplaner for virksomheder eller industrisektorer kan medvirke til affaldsforebyggelse.
• Vurdering af affaldspotentialet i direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC). Hvordan sikres det, at industrien anvender produktionsteknikker med lav affaldsproduktion?

Instrumenter til fremme af genanvendelse

• Resultatmål for genanvendelse. Fastsættelse af genanvendelsesmål for materialer.

• På hvilke områder skal der anvendes økonomiske instrumenter, herunder skatte/afgiftsordninger, som middel til at virkeliggøre målsætninger på genanvendelsesområdet?

• Korrekt prissætning for de forskellige affaldshåndteringsformer via økonomiske instrumenter, som f.eks. kunne være omsættelige certifikater, samordning af nationale deponeringsafgifter, fremme af vægt- og omfangsbaserede afregningsordninger og producentansvar for genanvendelse.

• Er der mulighed for større fleksibilitet ved planlægning af lovtiltag, så resultatmål på genanvendelsesområdet kan virkeliggøres så omkostningseffektivt som muligt? Dette omfatter også eventuelle ordninger med omsættelige certifikater.

• Sikring af genanvendelsesmetodernes sikkerhed og miljøvenlighed. I nogle tilfælde kan EU-lovgivningen for affaldsområdet have påført genanvendelsesindustrien unødige byrder. Problemer af denne art skal indkredses og løses. Desuden kan det via fælles principper for genanvendelse sikres, at genanvendelsesvirksomhederne anvender de bedst tilgængelige teknikker.

• Er der muligheder for en udbygning af producentansvarsprincippet, dog under hensyntagen til, at det ikke egner sig til alle affaldstyper?

• Fordele og ulemper ved producentansvar, forbedring af eksisterende systemer og forslag til nye områder for producentansvar.

Andre spørgsmål

• Definitioner på nyttiggørelses- og bortskaffelsesaktiviteter. Definition af affald.

• Behov for forskning og udvikling.

Formandsskabet har fremlagt andet udkast til rådskonklusioner af 2. juni 2004. De væsentligste konklusioner er gengivet nedenfor:

Rådet lægger vægt på, at der er en tæt sammenhæng mellem de tre strategier om henholdsvis affald, ressourcer og produktpolitik, og at indsatsen koordineres. Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge ressourcestrategien og affaldsstrategien samtidigt i juni 2005.

Rådet anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag til revision af affaldsrammedirektivet, herunder definitionen af affald.

Rådet pointerer, at forebyggelse og genanvendelse er den mest favorable løsning, og Rådet fremhæver genbrug i relation til affaldsforebyggelse. I den fremtidige indsats vil livscyklusanalyser spille en væsentlig rolle, når miljøbelastningen fra affald skal nedbringes.

Uddannelse og øget opmærksomhed vil spille en nøglerolle i forebyggelse og genanvendelse, specielt gennem forpligtende inddragelse af den offentlige og private sektor samt forbrugerne. Forebyggelse og genanvendelse af affald bør udgøre en del af en bredere affaldsstrategi.

Rådet fremhæver vigtigheden af at inddrage relevante initiativer i forbindelse med IPPC og REACH. Produktdesign, økodesign og reduktion af energiforbrug er væsentligt, og Rådet peger på, at der er et potentiale i at anvende frivillige affaldsforebyggelsesplaner. Rådet fokuserer på behovet for at udvikle meningsfulde forebyggelsesmål samt lægger vægt på gennemførelse af den europæiske affaldsstatistik, herunder evaluering af den praktiske anvendelighed af den europæiske affaldsliste.

Rådet anerkender den store succes, der er opnået ved producentansvar, men er opmærksom på, at materialebaserede mål vil spille en væsentlig rolle fremover og kan supplere den eksisterende tilgang til genanvendelse.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles standarder for genanvendelse med henblik på at øge kvaliteten af genanvendelse. Desuden skal mulighederne for at udvide IPPC-direktivet til at omfatte flere affaldsvirksomheder undersøges for de specifikke sektorer og BAT-noter for virksomheder, der anvender affald, skal revideres.

Rådet finder, at der er behov for at stimulere efterspørgslen efter genanvendte produkter og peger herunder på grøn indkøbspolitik.

Rådet anbefaler Kommissionen at undersøge, hvilke muligheder der er for at anvende økonomiske instrumenter i EU, men har samtidig nogle forbehold ved anvendelse af differentierede renovationsgebyrer på EU-niveau. Desuden lægger Rådet vægt på, at anvendelse af økonomiske instrumenter er medlemslandenes kompetenceområde.

Der er tale om en temastrategi og ikke en retsakt. Der er derfor ikke behov for at redegøre for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser.

Miljøstyrelsen sendte den 24. juni 2003 meddelelsen i høring i Danmark til 126 aktører på affaldsområdet med høringsfrist den 25. august 2003. Der er modtaget høringssvar fra følgende 27 parter:

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen (ARF), Asfaltindustrien (AI), Akademiet for de Tekniske Videnskaber, CO-industri (CO-i), Dakofa (DAK), Dansk Energi og produktionsselskaberne Elsam og Energi E2 (DE), Dansk Industri (DI), Dansk transport og logistik (DTL), Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF), De danske bilimportører, De samvirkende købmænd (DSK), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (ESS), Forbrugerrådet, Forsvarsministeriet (FM), Frederiksberg Kommune, GenvindingsIndustrien (GI), Handel, transport og serviceerhvervene (HTS), Hovedstadens udviklingsråd (HUR), Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune (KK), Landbrugsrådet (LR), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM), Renholdningsselskabet af 1898 (R98), Reno-Sam (RS) og Skov- og Naturstyrelsen (SNS).

Følgende havde ingen kommentarer til meddelelsen: Advokatsamfundet, ATV, De danske bilimportører, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Hovedsynspunkterne i høringssvarene gennemgås efter meddelelsens hovedafsnit. Sidst i afsnittet omtales svar fra ministerier og styrelser.

En række af parterne (DAK, GI, KK, KL og RS) finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en bred debat, der omhandler affaldsforebyggelse og ønsket om at styrke europæisk affaldshåndtering gennem en blanding af resultatmål, lovgivning, miljøaftaler og økonomiske incitamenter. DTL og DSK er enig i vigtigheden af at gennemføre forureneren betaler princippet, og DSK mener derfor, at afgiften på miljømærket bør fjernes. RS påpeger vigtigheden af fælles klare regler, standarder og procedurer samt, at der skrides ind over for lande, der ikke overholder disse. ARF savner en omtale af regionale og lokale myndigheder, affaldsproducenter, borgere og virksomheder samt borgerinddragelse, Lokal Agenda 21 og NGOer i strategien.

GI og DAK peger på mange danske erfaringer, resultater og projekter, som bør stilles til rådighed for Kommissionen, herunder erfaringer med pantordninger, identifikation af aktører og de største kilder til affaldsdannelse, miljø-økonomiske analyser af forebyggelsestiltag, konkretisering af mål for affaldsforebyggelse og de danske paneler. DI og R98 mener ikke, at det er realistisk at opstille konkrete resultatmål for affaldsforebyggelse.

KL og KK mener, at økonomiske instrumenter er effektive, og KK foreslår et europæisk pantsystem for flasker og dåser. DSK ønsker en mere koordineret anvendelse af pant- og retursystemer i EU. KK mener, at frivillige aftaler kan afprøves, men bør følges op af obligatoriske krav i f.eks. miljøgodkendelser.

DAK foreslår at der opstilles resultatmål for affaldsforebyggelse, herunder for genbrug f.eks. i Emballagedirektivet. Genbrug bør som minimum krediteres i forbindelse med efterlevelse af genanvendelses- og nyttiggørelsesmål.

R98, DI, DAK og KK er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger til affaldsforebyggelse skal gennemføres i forbindelse med IPP, og denne sammenhæng bør komme til udtryk i strategien. DAK bemærker, at der er en barriere i direktivet om offentlige udbud af vare- og tjenesteydelser vedrørende miljøkrav til produkter. KL mener, at offentlige indkøberes muligheder for at stille miljøkrav skal øges i forhold til, hvad meddelelsen lægger op til. KL mener, at en række instrumenter bør vurderes, f.eks. afgifter på ressourcer, forbud, krav om udfasning/substitution af miljøfarlige stoffer og krav om at produkter skal kunne repareres eller genbruges.

CO-i mener, at affaldsstrategien bør baseres på LCA-analyser og genbrug i størst muligt omfang. DAK mener, at der skal anlægges rene LCA-betragtninger, og at temastrategien ikke skal bygge på velfærdsøkonomiske betragtninger.

DAK og DSK peger på vigtigheden af fritagelse for gebyr på miljømærkede produkter. DAK mener, at IPP bør skærpes væsentligt, hvis det skal have effekt på affaldsforebyggelse og øget genanvendelse, herunder at der er behov for større grad af mærkning eller deklarering af produkter og komponenter. DE anbefaler, at miljøvaredeklarationer fremmes på EU-niveau.

DI mener, at kvalitativ forebyggelse må være hovedformålet, og at effekten af de allerede iværksatte EU-foranstaltninger, herunder RoHS-direktivet og REACH-modellen, bør vurderes, og eventuelle problemer må løses ad hoc. DE mener, at tilgangen til kvalitativ forebyggelse skal være mere nuanceret, og der bør ske en opblødning af de eksisterende regler om sammenblanding og fortynding af farligt affald. DAK mener, at REACH vil føre til renere affald og derved lette genanvendelsen. Men der vil være behov for at vedtage restriktioner for bestemte stoffer og anvendelser både indtil REACH er dækkende og efter gennemførelsen af REACH.

DAK mener, at de danske intentioner om at inddrage alle aktører i produktkæden og etablere et samarbejde med de økonomiske aktører er i tråd med Komissionens forslag, samt at forslag om obligatoriske forebyggelsesplaner for EMAS-registrerede virksomheder bør fremmes. DI finder det yderst vanskeligt at lave affaldsforebyggelsesplaner, og det må i givet fald ske for en branche eller sektor, helst i form af aftaler.

DI ønsker ikke affaldsforebyggelse fremmet via IPPC eller BREF-dokumenter, da det er vanskeligt at fastsætte fornuftige affaldsvilkår i miljøgodkendelser. KK mener, at krav om affaldsvurdering for IPPC-virksomheder er et godt redskab til at styrke affaldsforebyggelse og genanvendelse. KK og DAK foreslår, at det overvejes, at flere sektorer og virksomhedstyper omfattes af IPPC. DAK mener, at forebyggelse skal tillægges større betydning ved klassificering af BAT.

RS mener, at nye genanvendelsesinitiativer skal vurderes ud fra omkostningseffektiviteten. KK savner en diskussion af miljøeffekten ved genanvendelse i et LCA-perspektiv.

DAK, GI, DSK og DI bemærker, at der er gode danske erfaringer med anvendelse af resultatmål for genanvendelse af materialer frem for produkter. DAK påpeger, at der kan opstå konflikt med IPP og producentansvar. DSK mener, at resultatmål kan diskuteres, men at der er store forskelle fra land til land. DI antager, at det vil være mere omkostningseffektivt at fastsætte europæiske mål for genanvendelse frem for nationale, og nævner, at kvoter eventuelt vil kunne anvendes i denne sammenhæng. KK mener, at det er afgørende med veldokumenteret grundlag ved fastlæggelse af bindende resultatmål.

HUR mener, at resultatmål kan være effektive og anbefaler vejledende resultatmål for fast byaffald. RS mener, at der er behov for at videreudvikle metoder til at fastlægge de bedste miljøløsninger og resultatmål for genanvendelse og nyttiggørelse under hensyn til forskelle mellem produkt og materiale.

ARF efterlyser mere effektive reguleringsmekanismer som skatter og afgifter og mener, at der fokuseres for meget på regulering, der udspringer af lovgivningsmæssige og økonomiske krav. HUR henviser til miljøøkonomi som et vigtigt begreb i forbindelse med afkobling mellem vækst, ressourceforbrug og miljøbelastning. RS påpeger, at samfundsøkonomiske cost-benefit analyser ikke er tilstrækkeligt, da der er usikkerheder ved analyserne.

DAK mener, at erfaringer med den dansk deponeringsafgift viser en stor effekt på affaldets behandling, hvor affaldet flyttes op i affaldshierarkiet. RS mener ikke, at en fælles deponeringsafgift i EU vil være formålstjenlig. KK mener, at en samordning af nationale deponeringsafgifter kan være en god ide som minimumsniveau, men det må være frit at øge afgiften for at øge incitamentet for at undgå deponering. DE mener, at den gældende danske deponeringsafgift hæmmer mulighederne for afgiftsfri mellemdeponering af restprodukter. Nogle EU-lande tillader afgiftsfri mellemdeponering, når aftale om genanvendelse foreligger. Dette bør gælde i hele EU. DI støtter Kommissionens forslag om at se på samordning af nationale ordninger, så nationale deponeringsafgifter tilnærmes og gøres mere effektive.

DAK opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende analyse af effektivitet og økonomi ved anvendelse af omsættelige certifikater til øgning af nyttiggørelse af affald. DI støtter, at der gennemføres grundige analyser af omsættelige kvoter, da sådanne generelt foretrækkes frem for afgifter. RS ønsker ikke omsættelige certifikater, da handel af affald over grænser ikke er en god ide.

DAK opfordrer Miljøstyrelsen til at formidle de danske resultater og anbefalinger vedrørende differentierede renovationsgebyrer til Kommissionen. På baggrund af de danske erfaringer foreslår DAK, at Kommissionen undersøger, hvordan information lettere og billigere kan stimulere husstandene til at bortskaffe affald mest optimalt, og herefter overlader det til decentrale myndigheder at beslutte betalingsvilkårene. Også KL er modstander af, at Kommissionen regulerer på så detaljeret niveau. RS bemærker, at mængdebaseret renovationsgebyr er svært at administrere. KK mener, at øget kildesortering gennem vægt- eller volumenbaseret afregning gør, at de samlede omkostninger til affaldshåndtering stiger jo flere fraktioner, der håndteres separat.

DSK mener, at obligatorisk kildesortering er et udmærket instrument, men man skal medregne ressourceforbruget til øget kildesortering, inden der tages beslutning i konkrete tilfælde. CO-i mener, at man skal vælge de instrumenter til fremme af genanvendelse, som har vist sig mest effektive. DAK mener, at de danske erfaringer med indførelse af forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, erhvervsaffaldskonsulenter, affaldsbørser, industriel symbiose m.v. skal videregives. DI mener, at EU skal være varsom med yderligere EU-lovgivning som f.eks. deponeringsforbud og tvungen kildesortering.

KK og DAK ser kritisk på at øge genanvendelsen gennem producentansvar, idet det er uhensigtsmæssigt at etablere parallelle producentbetalte og kommunale systemer. RS mener, at for mange aktører med ansvar for affald giver vanskeligheder ved producentansvar. R98 mener, at det skal være muligt at håndtere reglerne i ved affaldsindsamlingen i den praktiske hverdag og påbåde nationalt og kommunalt niveau.

DI bemærker, at vi ikke har mange erfaringer med producentansvar i Danmark, og at de danske ordninger uden producentansvar har været mere omkostningseffektive. KL og DI lægger vægt på, at de allerede igangsatte ordninger evalueres og analyseres nøje, før der sættes nye i værk. KL fremfører, at EU bør lægge vægt på, at producentansvar kun indføres, hvis det medfører miljømæssige fordele frem for andre måder at håndtere den pågældende affaldsfraktion.

DAK bemærker, at det er svært at identificere alle producenter og herved sikre sig mod free-riders. Desuden er der problemer ved nethandel samt med producenter af en type produkter, der produceres i kort tid. Finansiering af historisk affald er et andet problem.

DI mener, at der er brug for nogle fælles krav til genanvendelsesvirksomhed, som kunne fastlægges i kvalitetsstandarder for genanvendelse i bilag IIB i affaldsrammedirektivet (og ikke via IPPC). CO-i mener, at manglen på obligatoriske EU-standarder for affaldshåndtering blokerer for en høj EU-dækkende miljøbeskyttelsesgrad med risiko for dumpning af affald. KK tilslutter sig udarbejdelse af fælles europæiske principper for genanvendelse og en harmonisering af miljøstandarderne for genanvendelsesanlæg (f.eks. gennem fastlæggelse af BAT). DE mener, at EU-harmonisering for genanvendelsesformer generelt er en god foranstaltning, men at nationale afvigelser bør tillades i visse situationer, samt anbefaler at formalisere et tæt samarbejde mellem Kommissionens tekniske komiteer og CEN om standarder for produkter og udførelser.

DI har længe ønsket, at især definitionen på affald skulle revideres, og støtter derfor Kommissionens oplæg til debat herom. CO-i mener, at det er vigtigt at få løst uklarhederne om definitionerne på affald, og at etablering af en effektiv genanvendelsessektor kan gøre det nødvendigt, at affald i visse situationer kan betragtes som en vare, der kan handles på tværs af grænserne. GI er enig i, at det er en god ide at revidere bilag II A og II B vedrørende affaldsdefinitionerne. RS mener, at der er behov for klare definitioner i forbindelse med forbedring af lovgrundlaget for affaldshåndtering. KL mener, at Kommissionen bør holde fast i, at affald som udgangspunkt kan være miljøskadeligt og derfor skal betragtes som et miljøproblem, og ikke som en vare i gængs forstand. DE mener, at der bør foreligge klare regler for, hvornår behandlet affald ændrer status fra at være affald til at være et produkt. LR mener, at det i affaldsdefinitionerne og reglerne for genanvendelse skal sikres, at der er lige vilkår for substitution af juvenile råvarer med genanvendte råvarer. AI mener, at et materiale eller objekt ikke bør betragtes som affald, så længe det indgår i en nyttiggørelsesaktivitet og så længe, der er et marked for det genvundne materiale

HUR og DE finder det ønskeligt med en præcisering af eksisterende definitioner for nyttiggørelse og bortskaffelse. DAK og AI støtter initiativer til revurdering af definitionerne af nyttiggørelse og bortskaffelse.

DI mener, at forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende affaldsforebyggelse og genanvendelse må kunne støttes via sjette rammeprogram og LIFE-programmet. CO-i mener, at forskning og udvikling af renere produkter fortsat bør være et væsentligt indsatsområde i EU. DAK understreger behovet for, at der afsættes midler i forskningsprogrammerne, og RS finder det vigtigt, at der hele tiden støttes nye initiativer og projekter eventuelt med penge fra EU.

DSK mener, at der opnås mere miljø for pengene ved at arbejd med adfærd og indstilling hos forbrugere og virksomheder frem for at iværksætte nye omkostningskrævende initiativer. DSK og DAK opfordrer til at udnytte erfaringerne fra produktpaneler i EU-sammenhæng. DAK støtter informationsudveksling vedrørende uddannelsesprogrammer. RS støtter øget uddannelse og informationsindsats. DI støtter informationsudveksling om nationale uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer.

Diverse

HUR mener, at EU’s affaldsstatistik er mangelfuld og en harmonisering er nødvendig. DFF mener, at værdien af affald i energiproduktionen skal inddrages i analyserne. CO-i mener, at arbejdsmiljøproblemerne er vigtige, og disse skal inddrages i afsnittet om miljø og sundhed . R98 mener, at det er væsentligt at strategien lægger op til, at mulige arbejdsmiljøpåvirkninger ved implementering af forskellige foranstaltninger vurderes grundigt.

Forslaget er den 1. december 2003 blevet forelagt EU-Specialudvalget (miljø) i skriftlig høring. Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Reno-Sam, Specialarbejderforbundet og det Økologiske Råd.

I specialudvalgshøringen fremkom følgende supplerende bemærkninger i forhold til den tidligere høring:

• Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af forureneren-betaler-princippet og dermed økonomiske virkemidler, samt at affaldsforebyggelse skal indgå i strategien for IPP, herunder bør den offentlige grønne indkøbspolitik fremmes.
• Reno-Sam anbefaler, at Danmark af hensyn til principperne om nærhed og selvforsyning – og for at sikre efterlevelse af nationalt fastsatte miljøstandarder for affaldsbehandling – peger på vigtigheden af, at de enkelte medlemslande får mulighed for at gøre indsigelse mod transport af forbrændingsegnet affald.
• Forbrugerrådet mener, at der bør sikres et samspil mellem REACH og temastrategien.
• Det Økologiske Råd finder, at gebyret på miljømærker bør ophæves samt at deponeringsafgifter bør samordnes i EU, men kun i form af minimumsafgifter.

• Specialarbejderforbundet tilkendegiver at forbundet kan tilslutte sig den foreslåede danske holdning.

Sagen blev forelagt for specialudvalget (miljø) på mødet den 9. juni 2004, hvor Landbrugsrådet gjorde opmærksom på, at man i spørgsmålet om genanvendelse af organisk affald burde være opmærksom på, at sikre korrespondance med det sæt af regler desangående, der fandtes inden for Fødevareministeriets område.

DOC 9730/40

Nyt notat

Formålet med rådskonklusionerne er at uddrage essensen af resultaterne fra de to partsmøder og anvise hvordan EU bør prioritere opfølgningen af partsmøderne. Udkastet vedrører de globale aspekter af resultaterne af partsmøderne. Konklusionerne har til formål at fremme biodiversiteten i overensstemmelse med målsætningen fra Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg 2003 om at opnå en væsentlig reduktion i tabet af biodiversitet i 2010. Konklusionerne skal også ses i lyset af målsætningen fra Gøteborg-topmødet om at stoppe nedgangen af biologisk mangfoldighed i Europa senest 2010.

Konklusionerne bygger på Rådskonklusionerne af 22. december 2003 om partsmøderne, hvori EU’s mandat til partsmøderne blev fastlagt.

I udkastet støttes resultaterne af COP7 og MOP 1, herunder Kuala Lumpur-deklarationens prioriteringer af arbejdet med beskyttede områder, indikatorer for opnåelse af 2010-målene og –implementeringen af Cartagenaprotokollen.

I udkastet støttes COP7s fokus på opfyldelse af 2010-målet og på implementering snarere end politikformulering og det sæt kerneindikatorer velkommen, som blev vedtaget til brug for vurdering af fremskridt i forhold til 2010-målet hilses velkommen. Det understreges, at der er behov for at skaffe finansiering til implementeringen fra både den offentlige og private sektor og for at udarbejde nye innovative finansieringsstrategier om f.eks. selvfinansiering og reallokering af ressourcer.

I udkastet opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at udmønte de arbejdsprogrammer, der blev vedtaget på COP7, herunder om beskyttede områder, bjergenes biodiversitet og teknologioverførsel.

I udkastet opfordres Kommissionen til at arbejde videre med opfølgning af meddelelsen om fremme af implementeringen af Bonn-retningslinierne om adgang til genetiske ressourcer og deling af udbyttet ved deres udnyttelse.

I udkastet til rådskonklusioner støttes også oprettelsen af de arbejdsgrupper, der skal følge op på arbejdsprogrammet om de beskyttede områder, samt følge opfyldelsen af 2010-målene generelt og arbejdet med at forhandle et internationalt regime for adgang til genetiske ressourcer og deling af udbyttet ved deres udnyttelse. Udkastet giver tilsagn om EU’s konstruktive bidrag til arbejdet og til opfyldelse af konventionens strategiske plan.

I udkastet noteres den øgede arbejdsbyrde under konventionen og det faktum, at der kun er 6 år til at opnå 2010-målet. Derfor understreges behovet for, at EU styrker implementeringsindsatsen og bliver ved med at være en drivende kraft i det internationale arbejde i forhold til konventionen.

Det understreges, at sektorintegration på alle niveauer er nødvendig for at 2010-målet kan opnås.

I udkastet fastholdes, at biodiversitetskonventionens tre hovedmål er tæt knyttet til opnåelsen af "Millenium Development Goals", herunder fattigdomsbekæmpelse. Udkastet peger på, at biodiversitet bør indgå i strategier knyttet til disse mål.

Medlemsstater, Kommissionen, øvrige lande, G8, GEF, Verdensbanken og andre relevante donororganisationer opfordres til at udnytte et foreslået donormøde under konventionen til at drøfte muligheder for at skaffe nye additionelle midler til udmøntning af arbejdsprogrammet om beskyttede områder i ulande og lande med overgangsøkonomier.

I udkastet lægges vægt på en stadig udbygning af samarbejdet mellem konventioner og støtter arbejdet for at udvikle samarbejdet gennem oprettelsen af en forbindelsesgruppe for biodiversitet.

Den vigtigste opgave for 1. partsmøde under Cartagena-protokollen var at sikre, at protokollen er operationel, gennem 1) beslutninger om overholdelse, håndtering, transport, emballage og identifikation af GMO’er, 2) påbegyndelsen af arbejdet med at fastsætte et ansvars- og erstatningsregime, 3) forholdet til ikke-parter, 4) spørgsmålet om opbygning af kompetence samt 5) udveksling af oplysninger, herunder "Clearingcentret for Biosikkerhed".

I udkastet til rådskonklusioner bydes de vigtige beslutninger fra MoP1 om sikring af en operationel protokol velkommen. I den forbindelse anerkender Rådet, at protokollen er det centrale, internationale og juridisk bindende instrument indenfor biosikkerhed.

I udkastet støttes en fuldstændig og effektiv implementering af protokollen og der ser frem til arbejdet i den åbne arbejdsgruppe om ansvar og erstatning. I udkastet gives tilsagn om konstruktiv støtte til arbejdsgruppen, med det mål at den afslutter sit arbejde med et positivt resultat indenfor den fastsatte 4 års frist.

I udkastet støttes de procedurer og mekanismer, som blev vedtaget ved MoP1 med henblik på dels at fremme overholdelse, dels at reagere på manglende overholdelse.

I udkastet bydes den videre udvikling af krav til ledsagedokumentation for grænseoverskridende overførsler af GMO’er velkommen og der gives støtte oprettelsen af en åben teknisk ekspertgruppe, som skal specificere disse krav, herunder kravene til identifikation, med henblik på at vedtage en endelig beslutning ved MoP2. Endelig forpligter Rådet sig til at bidrage konstruktivt til arbejdet i arbejdsgruppen.

I udkastet understreges, at der vil være behov for at EU fortsat er en drivkraft i internationalt arbejde og aktiviteter for at støtter Cartagena-protokollen.

Endelig tilskynder Rådet lande, som endnu ikke har ratificeret Cartagena-protokollen, til at ratificere og indbyder ikke-parter til at efterleve protokollens formål.

Endvidere sættes i konklusionerne fokus på at sikre fremdrift i EU´s indsats for at opfylde dels målet fra EU-topmødet i Gøteborg om standse nedgangen i biodiversitet inden 2010, dels målet om væsentligt at reducere tabet af biodiversitet i 2010 fra Verdenstopmødet i Johannnesborg.

Forslaget bifalder resultatet fra Malahide-konferencen, der fastlægger nøglemålsætninger for at nå 2010-målet, herunder den indsats der skal til for at sikre bredt ejerskab af "Message fra Malahide" blandt de deltagende organisationer og interessenter.

Forslaget anmoder Kommissionen om – før udgangen af 2004 - at give Rådet og Europa-Parlamentet en rapport der indeholder en vurdering af Fællesskabets biodiversitetsstrategi og –handlingsplaner i lyset af den konsultative proces, der nu er gennemført – herunder specielt i Malahide.

Forslaget bifalder endvidere det første sæt overordnede biodiversitetsindikatorer, som fremgår af Annex 1 til "Message from Malahide".

Kommissionen anmodes om at styrke dels de institutionelle bestemmelser for den interne koordination, dels koordinationen mellem Kommissionen, medlemslandene og civilsamfundet med henblik på at indfri 2010-målet.

Forslaget gentager behovet for, at medlemslandene og Kommissionen overvejer hvordan man kan styrke integrationen af biodiversiteten yderligere i de væsentligste sektorpolitikker og sektorprogrammer, herunder via finansiering. Nøglesektorerne omfatter naturressourcer, landbrug, fiskeri, regional og fysisk planlægning, transport og energi, forskning, turisme samt handel og udviklingssamarbejde.

Forslaget understreger vigtigheden af at overvåge, evaluere og rapportere om fremskridt mod 2010 målet samt sikre en kommunikation herom til civilsamfundet og til beslutningstagerne, så sidstnævnte kan tage de fornødne politiske beslutninger.

Medlemslandene opfordres til at:

• styrke anvendelsen af de finansielle midler, der er til rådighed under den fælles landbrugs- og fiskeripolitik samt Samhørighedsfonden og via udviklingssamarbejdet,
• sikre fuld implementering af al relevant miljølovgivning,
• øge støtten til udvikling og monitering af biodiversitetindikatorer,
• øge støtten til biodiversitetsforskning,
• sikre at de nationale biodiversitetshandlingsplaner kan afrapporteres med henblik på 2010 målet,

• fremme integrationen af hensyn til biodiversitet i de nationale bæredygtighedsstrategier, nationale udviklingsplaner, nationale budgetter og fattigdomsbekæmpelsesstrategier.

Nøgleinteressenter opfordres til at arbejde for 2010-målet i partnerskab med medlemslandene og Kommissionen. Initiativet "Countdown 2010", som blev iværksat som et partnerskabsprojekt på Malahide konferencen bifaldes og beskrives som et vigtigt uafhængigt organ til overvågning af fremskridt mod 2010-mål. Medlemslandene, Kommissionen og befolkningen opfordres til at støtte "Countdown 2010"- initiativet.

Forslaget anerkender behovet for, at EU undersøger konsekvenserne af EU's politikker på tredje landes biodiversitet, og EU's specielle ansvar for at bidrage til at nå 2010 målet på paneuropæisk og globalt niveau.

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner og spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevant.

2. Konsekvenser for Danmark

Udkastet har ingen lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark.

3. Høring

Forslaget til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.

På specialudvalgsmøde den 9. juni 2004 fremkom følgende bemærkninger: Danmarks Naturfredningsforening bemærkede at dansk holdning syntes uklar og ønskede klargjort hvorfor der ikke eksplicit peges på midvejsevalueringen af landbrugsstøtten og herfra eventuelt finansiering til biodiversitetsformål.

SID gør opmærksom på, at for så vidt angår spørgsmålet om uddannelse af medarbejdere, har man på konferencen i Malahide kun behandlet dette når det gælder landbrugsdelen og ikke for så vidt angår skovbrug, fiskeri og turistsektor. SID finder derfor at Danmark bør arbejde på at få tilsvarende tekst om uddannelse ind under disse sektorer.

Ad punkt 3 - Forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådets direktiv 1999/32/EF om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer med hensyn til svovlindholdet i marine fuelolier.

KOM (2002) 595 endelig – bind II

Revideret notat

Kommissionen sendte den 22. november 2002 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Grundnotat blev oversendt til Folketinget den 22. maj 2003.

Europa Parlamentet afsluttede 1. behandling af forslaget i juni 2003 og har vedtaget 36 ændringer til Kommissionens forslag.

Kommissionen har 1. august 2003 fremsendt et ændret forslag til Europa Parlamentet og Rådet.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen på møde i Rådet (miljø) den 28. juni 2004 med henblik på politisk enighed om fælles holdning.

Det irske formandskab har i foråret løbende forelagt kompromisforslag, som danner baggrund for nedenstående.

Forslaget er en del af en EU-strategi for reduktion af søgående skibes emissioner til luften. Det omhandler reduktion af svovldioxid emissioner.

Baggrunden for forslaget er blandt andet forpligtelser i direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter, hvor det anføres, at Kommissionen skal rapportere om betydningen af den internationale søtransport for forsuring, og i direktiv 1999/32/EF om svovl i flydende brændsler, hvoraf det fremgår, at Kommissionen skal overveje at udvide anvendelsesområdet for skibe, så det ikke kun omfatter marine gasolier, men også den tungere og mere almindelige fueloliekvalitet.

Formålet med forslaget er at mindske emissionen af svovldioxid og partikler til atmosfæren ved at ændre Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer.

Det gældende direktiv indeholder ingen bestemmelser for svovlindholdet i fuelolie, der anvendes i skibsfart, mens der er en grænseværdi på 0,2 % (vægtprocent) svovl for marine gasolier, der anvendes i skibstrafik mellem medlemslandene. En konsekvens heraf har været øget anvendelse af den mere forurenende fuelolie.

Ved afbrænding af svovlholdige brændsler dannes svovldioxid og sulfater, der emitteres med røggassen til atmosfæren. Disse emissioner påvirker menneskers sundhed gennem dannelse af sulfatholdige partikler. Nyere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og hjerte-kar sygdomme, astma, bronkitis og lungekræft. Der er derfor god grund til at få begrænset udslippet af partikler til luften. Når sulfatholdige partikler udvaskes dannes svovlsyre og nedbøren bliver sur (syreregn) med heraf følgende skader på plante og dyreliv. Forskellige biotoper har forskellig følsomhed. Der er siden 1990 sket et betydeligt fald i udledningen af svovl fra landbaserede og deraf følgende forbedringer for miljøet, men der er stadig en række følsomme områder, der lider skade som følge af forsuring.

På en stigende andel af landbaserede kraftværker foretages der rensning af røggassen for svovldioxid (SO₂) med virkningsgrader på mere end 90 %, og området er reguleret gennem EU's direktiv for store fyringsanlæg (2001/80/EF). For andre landbaserede anvendelser opstiller direktiv 1999/32/EF en grænseværdi på 1 % for svovlindholdet i fuelolie. Desuden er der sket betydelige stramninger i kravene til svovlindholdet i gasolie (0,2 vægtprocent faldende til 0,1 fra 2008), benzin og diesel (0,005 % faldende til 0,001 % i perioden 2005-2008). I modsætning hertil står skibsfarten, hvor den anvendte fuelolie har et gennemsnitligt svovlindhold på 2,7 % på verdensplan, og hvor røggassen udledes uden nogen form for rensning. Beregninger lavet for Kommissionen viser, at svovlemissioner fra skibstrafikken i kystnære områder vil udgøre 75 % af de landbaserede emissioner for EU15 i 2010. Reduktion af svovlemissionen fra skibstrafikken må således forventes at udgøre en omkostningseffektiv miljøforbedring i forhold til yderligere tiltag overfor landbaserede kilder.

De vigtigste ændringsforslag til direktiv 1999/32/EF har til formål at begrænse svovlemissionerne i kystnære områder og i havne. De består af følgende elementer:

Forslaget vil indføre et anvendelsesforbud for brug af fuelolie med et svovlindhold over 1,5% for søgående fartøjer i Nordsøen, Den Engelske Kanal og Østersøen. En tilsvarende begrænsning er vedtaget af den Internationale Maritime Organisation, IMO, med MARPOL anneks VI, som træder i kraft i maj 2005.

Forslaget indeholder et anvendelsesforbud for brug af marine brændsler med et svovlindhold over 1,5 % for passagerfærger i rute til og/eller fra enhver af fællesskabets havne.

Der foreslås endvidere et anvendelsesforbud fra 2008 for marine brændsler for alle skibe ved kaj i fællesskabets havne med et svovlindhold på mere end 0,1 %. Denne grænseværdi har tidligere kun omfattet marine gasolier. Formandsskabet har med sit seneste kompromisforslag indarbejdet forslag om, at skibe der kræver tekniske tilpasninger for at opfylde kravet kan få en to-årige dispensation.

Dog er det muligt for medlemslandene at køre forsøgsordninger med afsvovlning af røggassen på op til 18 måneder. Såfremt de anvendte teknologier viser sig effektive, vil det være muligt at undtage dem for anvendelsesforbudet permanent.

Det foreslås at ophæve undtagelsesbestemmelserne for Grækenland og de Oversøiske Territorier.

Endeligt bliver det foreslået et markedsføringsforbud af marine dieselolier og gasolier med et svovlindhold på over hhv. 1,5% og 0,1%. For gasolier træder kravet i kraft samtidigt med grænseværdien for skibe i havn.

Tilsvarende fjernes den nuværende undtagelse for reglerne om marine gasolier for skibe, der krydser grænsen til tredjelande.

Forslaget ændrer i bestemmelserne vedrørende landbaseret anvendelse af fuelolie som følge af det nye direktiv 2001/80/EF omhandlende store fyringsanlæg.

Direktiv 1999/32/EF indeholder for nuværende en bestemmelse om, at medlemslandene kan søge dispensation fra kravet om højst 1 % svovl i fuelolie til landbaserede anvendelser. Denne dispensationsmulighed foreslås fjernet.

Det foreslås også, at der nedsættes en teknisk komite, der kan vedtage fremtidige ændringer af teknisk karakter, der ikke kræver fælles beslutningstagen.

Der indføres en bestemmelse om, at Kommissionen skal overveje alternative reguleringsstrategier, når man i IMO regi har udviklet de nødvendige koncepter.

Forslaget forudsætter at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere – i et omfang repræsentativt for brændstoffer og mængden af trafik - at svovlindholdet i skibsbrændstoffer overholder de maksimale grænseværdier.

Forslaget er blevet 1. behandlet i Europa Parlamentet i juni 2003. Her blev vedtaget 36 ændringsforslag. De væsentligste punkter er følgende.

1. En række betragtninger, begrundelser og definitioner præciseres.
2. En række tidsfrister for ikrafttræden rykkes frem.
3. Fællesskabets yderste periferi undtages for forbudet mod salg af dieselolie med højt svovlindhold.
4. Der gives mulighed for at benytte røggasrensning, som alternativ til at benytte fuelolie med lavt svovl indhold.
5. Skærpede krav til analyse af brændstofprøver i forbindelse med kontrol.
6. Anvendelsesområdet for lavsvovl fuelolie udvides til hele EU's territorialfarvand.
7. At der indføres en fase nr. 2 med en svovlgrænse på 0,5 %.

Kommissionen fremlagde 1. august et ændret forslag, hvor man accepterede 19 af Parlamentets ændringsforslag, delvist acceptere 11 og afviste 6.

Ændringerne vedr. a - d blev accepteret med undtagelse af fremrykningen af gennemførselsdatoen for svovlgrænsen på 1,5 % for passagerskibe i rutefart.

Ændringerne vedr. e - g blev afvist.

Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse problemstillinger. Baggrunden er, at forslaget er en skærpelse af et eksisterende direktiv, som i øvrigt pålægger Kommissionen at fremlægge forslag til skærpede svovlemissionskrav til skibsfarten. Der er i udstrakt grad tale om grænseoverskridende forurening, hvorfor regeringen finder at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Regler vedrørende svovl i flydende brændsler indgår i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 532 af 25. maj 2001. Kommissionens forslag vil, dels kunne indføres i dansk lovgivning via en ændring af nævnte bekendtgørelse, dels ved udstedelse af en bekendtgørelse i henhold til den ændring af havmiljøloven fra 2002, der blev foretaget netop med henblik på implementering af MARPOL anneks VI.

EU-Kommissionen har som led i fremlæggelsen af forslaget gennemført en vurdering af forslagets omkostninger og fordele. Som beregningsgrundlag for de øgede omkostninger er anvendt en række rapporter lavet for Kommissionen, der estimerer de ekstra produktionsomkostninger på raffinaderierne ved produktion af de svovlfattige brændsler. Værdisætningen af skadesomkostningerne af de forurenende stoffer er baseret på det såkaldte Extern E-program. De nyeste tal stammer fra BeTa rapporten fra AEA Technologi, 2002. Disse tal anvendes også ved miljøøkonomiske betragtninger i Danmark. Følgende gennemsnitsværdier er anvendt:

NO_x: ca. 32 kr./kg

SO₂: ca. 62 kr./kg

Nedenstående tabel giver en oversigt over resultatet af Kommissionens beregningerne:

*Yderligere omkostninger i forhold til kravet om 0,2 % svovl

Det ses, at de positive effekter overstiger omkostningerne med en betydelig margin. Værdien af det reducerede svovludslip dominerer for alle fire tiltag. I havneområder har det reducerede udslip af partikler den højeste værdi og bidrager med 27 % af de samlede fordele. Den samlede reduktion er på 507.000 tons svovldioxid og 5.000 tons partikler årligt. Til sammen ligning er Danmarks årlige udslip af svovldioxid på ca. 30.000 tons og partikeludslippet er ca. 8.000 tons.

Forslaget vil ikke føre til væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser udover dem, der allerede ligger i implementeringen af MARPOL anneks VI, som Danmark har tiltrådt. Kravet om kontrol af brændselskvaliteten bliver mere formelt, men ligger på samme niveau, og der kommer et krav om en årlig indrapportering til Kommissionen af resultaterne af de udførte analyser.

Forslaget vil få konsekvenser for brændselsomkostninger ved skibstransport i danske farvande. De ekstra omkostninger må forventes at afspejles i moderat forøgede fragtomkostninger.

Prøveudtagningen på skibe og markedsførte brændsler samt den efterfølgende analyse vil endvidere have en omkostning. Miljøstyrelsen har rettet henvendelse til en analysevirksomhed mhp. at få et forsigtigt overslag på udgifter til prøveudtagning og analyse. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens forsigtige vurdering, at en repræsentativ prøveudtagning, svarende til ca. 500 prøver, samt analyse vil kunne udføres for ca. 300.000 kr./årligt. Det vurderes at det med tiden vil være muligt at målrette prøveudtagningerne, hvorved antallet af prøver kan reduceres. Som udgangspunkt forventes udgifterne at skulle afholdes af staten. Dog vil mulighederne for oliebranchens egenkontrol af markedsførte brændsler, blive overvejet ved implementeringen af direktivet. Udgifter til prøveudtagning og analyse af brændsler på skibe vil dog under alle omstændigheder skulle afholdes af staten.

Forslaget vurderes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget er udsendt i ekstern høring den 6. februar 2003 til 37 interessenter med frist for kommentarer den 5. marts 2003.

Der er indkommet 10 høringssvar. Fem af høringssvarene indeholder ingen særlige bemærkninger, mens to udtrykker en generel støtte til forslaget. Københavns Kommune foreslår, at grænseværdien på 1,5 % svovl i fuelolie udvides til at gælde for samtlige EU havområder. Danmarks Naturfredningsforening foreslår bl.a. at grænseværdierne for svovl i bunkerolie skærpes yderligere. Det sidste høringssvar fra Rederiforeningen støtter 1,5% grænsen for svovl, så længe direktivændringen ikke træder i kraft før de internationale regler (MARPOL Annex VI) er trådt i kraft (når denne er ratificeret af 15 lande, der repræsenterer mindst 50% af verdens skibstonnage). Endvidere peger Rederiforeningen på, at 0,2% kravet under havneanløb – jf. direktivforslagets oprindelige ordlyd - afføder tekniske vanskeligheder og ikke står mål med miljøforbedringerne. Dersom der kan påvises lokale luftkvalitetsproblemer, støtter foreningen gerne målrettede lokale krav. Der advares også kraftigt imod at søge at skærpe svovlkravene i skibsbrændsler med mindre disse vedtages indenfor rammerne af MARPOL konventionen.

I forbindelse med høringen i EU miljøspecialudvalget er der indkommet yderligere to høringssvar. Specialarbejderforbundet i Danmark udtaler støtte til forslaget. Søfartsstyrelsen ønsker, at direktivet skal give mulighed for at skibsfarten kan anvende afsvovling af røggassen som alternativ til fuelolie med lavt svovlindhold, mens man ikke ønsker, at Danmark skal arbejder for yderligere reduktioner af svovlindholdet i fuelolie med mindre disse aftales i IMO.

Olie Branchens Fællesrepresentation har, efter fremkomsten af Europa Parlamentets forslag om indførelsen af en fase 2 med en svovlgrænse på 0,5 %, fremsendt yderligere synspunkter på direktivforslaget. De gør opmærksom på betydelige merudgifter i forbindelse med en sådan grænse, og at det vil føre til øgede CO₂ udslip på raffinaderierne.

På specialudvalgsmøde den 9. juni 2004 fremkom følgende bemærkninger: Danmarks Naturfredningsforening bemærkede at dansk holdning syntes uklar og ønskede klargjort hvorfor der ikke eksplicit peges på midvejsevalueringen af landbrugsstøtten og herfra eventuelt finansiering til biodiversitetsformål.

SID gør opmærksom på, at for så vidt angår spørgsmålet om uddannelse af medarbejdere, har man på konferencen i Malahide kun behandlet dette når det gælder landbrugsdelen og ikke for så vidt angår skovbrug, fiskeri og turistsektor. SID finder derfor at Danmark bør arbejde på at få tilsvarende tekst om uddannelse ind under disse sektorer.

Revideret notat

Kommissionen sendte den 24. oktober 2002 ovennævnte forslag til Rådet og Europaparlamentet. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 175(1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø), den 28. -29. juni 2004 med henblik på at opnå politisk enighed om fælles holdning.

Det gældende badevandsdirektiv 1976/160 indeholder en række bestemmelser om overvågning af badevandet og overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er forældet, både hvad angår valg af parametre, beskyttelsesniveauet og opfølgning i tilfælde af forringet badevandskvalitet.

Det gældende badevandsdirektiv regulerer badevandskvaliteten i naturlige vandområder, og fokuserer på traditionel badning og svømning. Det nye forslag inddrager også vandkvaliteten i tilknyttede områder, hvor der anvendes kano eller lignende.

Reduktionen til to parametre skyldes, at mikrobiologisk forurening - i langt de fleste tilfælde - er den faktor, der giver dårlig badevandskvalitet, og at vandrammedirektivet fastlægger en omfattende kemisk og biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra udgangen af 2006.

De to foreslåede fækale indikatorparametre (mikrobiologiske), intestinale enterokokker (IE) og Escherichia coli (EC), giver den bedste angivelse af fækal forurening og sundhedsvirkninger i vandområder, der anvendes til fritidsaktiviteter. IE parameteren og EC parameteren svarer til henholdsvis parameteren fækale streptokokker og fækale colibakterier i 1976-direktivet. I Danmark undersøges badevandet dog ikke rutinemæssigt for fækale streptokokker.

Endvidere omfatter direktivet som noget nyt algevækst, mens direktivet bibeholder en vurdering af om badevandet er belastet med mineralske olier, tjærerester og affald foruden – for ferskvande – pH-værdien.

Forslaget åbner op for, at der kan fastsættes krav til indholdet af virus, når egnede metoder til påvisning af vira er udviklet og valideret.

Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for 'God kvalitet' og en vejledende værdi for 'Udmærket kvalitet' for koncentrationer af intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand, som vist i følgende tabel:

(Ved samme forureningsniveau vil anvendelse af 90-perceenlen svare til den dobbelte koncentration af f.eks. E coli som ved 95-percentilen. D.v.s. en koncentration af 2000/100 ml ved 95-percentilen svarer til 1000/100 ml ved 90 percentilen.)

Den bindende værdi i 1976 direktivet er for E. Coli 2000/100 ml, mens Danmarks nationale krav er 1000 E.coli/100 ml badevand.

Badevandet foreslås vurderet ud fra de sidste tre års prøveresultater, som indsættes i en logaritmisk funktion, hvorefter det vurderes, om vandet i mindst 95% af tiden overholder de bindende værdier for god kvalitet.

Vandet må ikke have opblomstring af alger eller indeholde tjærerester eller affald. PH-værdien i ferske vande skal være mellem 6 og 9. Disse forhold indgår dog ikke i klassificeringen af badevand.

Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som "ringe", "godt" eller "meget godt" på basis af de sidste tre års data.

Selve værdierne er således

strammere end de danske, men dette modvirkes af at badevandet nu skal vurderes på baggrund af 3 års data og ikke som de danske krav kun på basis af et års data. Samlet set vurderes det at der er reelt tale om en stramning, og at en række stationer vil blive klassificeret som ringe.

Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand. Badevandsprofiler for de enkelte badeområder skal udvikles. Badevandsprofiler (defineret i forslagets bilag III) er en fysisk/geografisk beskrivelse af et badeområde, herunder en beskrivelse af forureningskilderne. Badevandsprofilerne ajourføres efter et skema, således at der sker en hyppigere ajourføring ved ringe kvalitet end ved udmærket.

Derudover skal potentielle kontamineringskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvises, prøver af badevandskvaliteten skal indsamles, analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af offentligheden, især når badning ikke er tilrådelig. Myndighederne skal ligeledes sætte ind, når badevandet er karakteriseret som ringe. Reglerne i det nye direktiv er på dette område væsentligt mere detaljerede end i det gældende direktiv.

En del af oplysningerne om badevandsprofiler bliver indhentet via vandrammedirektivet (Dette direktivs karakterisering af overfladevandområder)

Indtil klassificering har fundet sted, skal der udtages mindst 2 prøver per måned. Efter klassificering lader forslaget antallet af kontrolprøver på det enkelte badested afhænge af erfaringer med badevandskvaliteten på det pågældende badestedAntallet af obligatoriske prøver varierer mellem 2 per sæson og 2 per måned i badesæsonen. Det gældende direktiv kræver 2 prøver per måned, med mulighed for at nøjes med en 1 prøve per måned, hvis badevandet erfaringsmæssigt er meget godt.

Det fremgår ikke klart, om der på de områder, hvor der erfaringsmæssigt har været problemer med opblomstring af alger, ud over den visuelle kontrol også skal foretages en måling af art og mængde af algeforekomst.

Som udgangspunkt skal alle badesteder opfylde kriterierne for at kunne blive klassificeret "godt" eller "udmærket". Et badested, der karakteriseres som "ringe", betragtes dog som værende i overensstemmelse med direktivet, hvis der i badesæsonens løb er truffet foranstaltninger for at forebygge, mindske eller fjerne forureningen, og der er truffet foranstaltninger for at undgå, at mennesker udsættes for forureningen, herunder at offentligheden er blevet orienteret. Hvis badevandet inden tre år ikke kan klassificeres som godt, anses det ikke for at være i overensstemmelse med direktivet.

For at være i overensstemmelse med direktivet er eneste mulighed herefter, at der indføres badeforbud.

Forslaget indeholder specifikke krav til udtagning af prøver. Kravene kan justeres i henhold til den etablerede forskriftsprocedure.

I det irske formandsskabs forslag af 27. maj 2004 er de væsentligste ændringer sammenlignet med tidligere:

Der indføres en ny kategori "tilfredsstillende" som værende den laveste acceptable klassifikationi. Der opereres med højere kravværdier for ferskvand end havvand, da risikoen for infektion er mindre i ferskvand end i havvand. Der anvendes fire års perioder i stedet for 3 års perioder.

Der er mulighed for at opstille badevandsprofil for flere sammenhængende badevande.

De kravværdier der stort set er enighed om i havvand fremgår af nedenstående tabel

*) 95 –percentilen **) 90 - percentilen

Formandsskabets forslag er således ikke så restriktivt som kommissionens oprindelige forslag, men markerer dog en forbedring i forhold til det gældende direktiv.

Desuden er kravene til badevandsprofilen mindre vidtgående end ved kommissionens oprindelige forslag, f.eks. skal badevandsprofilen ikke ajourføres så ofte efter formandsskabets forslag.

I formandsskabets forslag afhænger antallet af prøver ikke af badevandets klassifikation. Antal prøver per sæson er mindst 4/badesæsonen – eller mindst 16 per vurderingsperiode på 4 år.

Antal prøver ved en badesæson svarende til den danske (1. juni – 1. september)

Ved den danske implementering af 1976-direktivet fastsattes således en noget højere prøveantal end direktivet foreskrev.

Kommissionen angiver, at det er nødvendigt at definere overordnede miljø- og sundhedsmålsætninger på EU-plan såvel som sammenlignelige metoder for prøveudtagning, analyse og vurdering, og samtidig sikre smidighed i spørgsmål som kontrolhyppigheder og styringsindsats for at løse problemer med badevandskvalitet under hensyntagen til lokale og regionale forhold og med bedst mulig anvendelse af den viden og erfaring, der er til rådighed i en bestemt region. Ved gennemførelsen af direktivet lægges der op til en bred inddragelse af nationale myndigheder, regionale og lokale organer, berørte parter, ikke-statslige organisationer og Kommissionen. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig i denne betragtning.

M.h.t. badevandsprofiler anslår Kommissionen at dette vil koste i alt 13 mio euro pr. år. Det skønnes med en vis usikkerhed, at det for Danmark betyder øgede årlige udgifter på 6,5 mio kr pr. år

M.h.t. prøvetagning og analyse fastlægger den danske bekendtgørelse, hvorved det oprindelige direktiv blev implementeret, et betydelig højere niveau end fastlagt i det gældende direktiv. De gældende danske regler om prøvetagning og analyse ligger også over niveauet i Kommissionens forslag.

De samlede umiddelbare omkostninger ved det foreslåede direktiv vil derfor være meget afhængige af antallet af prøver. Reduceres antallet af prøver i Danmark til det niveau, som ligger i Kommissionens forslag, vil dette betyde væsentlige besparelser som helt eller delvist vil opveje omkostningerne ved badevandsprofilerne.

Endelig vil der være omkostninger i forbindelse med at etablere foranstaltninger for at udbedre forholdene i de badeområder, som ikke lever op til direktivets krav. Et alternativ er dog at forbyde badning på de pågældende steder hvilket ikke vil medføre direkte udgifter, men evt. indirekte (svigt i turistindtægter).

Det vurderes, at 5- 10 % af de danske badestationer ikke vil kunne overholde de strenge krav i Kommissionens direktivforslag. Omkostningerne i forbindelse med evt. opretning på disse steder vil afhænge af hvorvidt der vælges at nedlægge badeforbud eller at der vælges at foretage udbedring af forholdene – f.eks. gennem øget spildevandsrensning. Det er derfor ikke muligt præcist af fastlægge disse afledte omkostninger af direktivet.

M.h.t. badevandsprofiler betyder muligheden for sammenlægning af badeområder ved udarbejdelsen af disse profiler en reduktion i omkostningerne i forhold til omkostningerne ved Kommissionens forslag. De ændrede regler i formandskabets forslag om revisionsbestemmelser for profilerne trækker i samme retning.

Niveauet for prøvetagning i formandsskabets forslag ligger under det gældende danske niveau.

Det vurderes derfor, at formandskabets forslag vil betyde, at de nye omkostningerne i forb. med badevandsprofilerne vil blive modsvaret af de reducerede omkostninger i forbindelse med prøvetagningen under forudsætning af, at der i forbindelse med den danske implementering ikke bliver fastsat en højere frekvens for prøvetagningen end hvad der fremgår af formandskabets forslag.

Der er øget fleksibilitet i formandskabets forslag med hensyn til klassificering af badeområder. Bl.a. på baggrund af muligheden for at se bort fra prøver udtaget i perioder hvor badevandet har været midlertidigt forurenet. Det vil betyde, at færre stationer i Danmark ikke vil leve op til direktivets krav. Det vil desuden betyde en reduktion af evt. omkostninger i forbindelse med udbedrende foranstaltninger.

For de områder, som ikke overholder de foreslåede værdier for badevandets kvalitet, vil direktivet betyde et forhøjet beskyttelsesniveau, hvis der iværksættes foranstaltninger for at reducere forureningen i badevand.

Kommissionen angiver, at 5% af personer, der bader 20 gange i en vandkvalitet på grænsen til de bindende værdier, vil få flere mave/tarmsygdomme end dem, der ikke bader, og at 2,5% af de badende personer vil få problemer med luftvejene. Til sammenligning nævner Kommissionen, at badevandsområder, der overholder de bindende standarder fra 1976-direktivet, indebærer en baderisiko på omkring 12% til 15%. Størstedelen af badevandsområderne har dog væsentlig bedre badevandskvalitet.

Direktivets skrappere regler om beredskab svarer stort set til de regler, der allerede gælder i Danmark, og vil derfor ikke betyde en forbedret sundhed. For turister der besøger andre EU-lande, hvor tilsvarende system ikke er etableret, vil det forøgede beredskab betyde en lavere sygdomsfrekvens.

Det gældende danske krav for E. coli ligger mellem det foreslåede nye niveau og kravet i 1976 direktivet.

En lavere grænse i forhold til vores nuværende praksis for udstedelse af badeforbud, vil betyde en lavere sygdomsfrekvens. Det forudsættes dog, at forbuddet respekteres af borgerne. Der er imidlertid en risiko for at nedlagte badeforbud i mindre grad respekteres, hvis de udstedes uden at badevandet vurderes at udgøre en uacceptabel sygdomsrisiko, men alene som opfølgning på dårlige resultater fra tidligere år.

Forslaget har været sendt i høring hos offentlige myndigheder og interesseorganisationer.

Høringsparterne udtrykte generel tilfredshed med forslaget.

Københavns Kommune foreslår, at der skal etableres varslingssystemer ved alle badeområder, som risikerer at blive kontamineret med spildevand, og at kravet til klassificeringen af badevand med kategorien ringe lempes, hvis der er etableret et varslingssystem.

Friluftsrådet ønsker at få præciseret om egentlig handling er påkrævet for at opfylde kravet om at der skal tages hensyn til andre friluftsaktiviteter, og at klassificeringen af badevand alene skal fastlægges på baggrund af badevandets kvalitet og ikke være afhængig af om der iværksættes afhjælpende foranstaltninger, eller om andre rekreative anvendelser er omfattet af vurderingen. Friluftsrådet peger også på at antallet af prøver ikke må blive for lille, for at sikre at svingninger i badevandskvaliteten opfanges og at badevand klassificeres korrekt.

Kommunernes Landsforening finder det positivt at der stilles harmoniserede krav til prøveudtagning og analysemetoder.

Amtsrådsforeningen vurderer at det ikke skal være muligt at afregistrere et badevand, hvis badevandet har for dårlig kvalitet, men at badevandet i stedet må forbedres. Foreningen mener ikke at rapportering om at suspendere måleprogrammet i nødsitutioner skal ske til Kommissionen, men alene til de regionale myndigheder. Med hensyn til beregningsmetoder mener Amtsrådsforeningen at kravene skal tilpasses antallet af udtagne prøver, og at det bør overvejes om det seneste års data kan tillægges større vægt i den samlede vurdering af badevand, som er baseret på de sidste 3 år data, for at registrere udviklingstendenser.

Flere peger på at den danske betegnelse "udmærket" kan misforstås og foreslås erstattet af "meget godt".

På specialudvalgsmødet den 3. december 2003 fremkom der bemærkninger fra Forbrugerrådet, Dansk Vand- og Spildevandsforening og fra Finansministeriet.

Forbrugerrådet foreslog at Danmark lægger vægt på at der er god overensstemmelse mellem direktivforslaget og vandrammedirektivet. Forbrugerrådet fandt desuden at Danmark bør arbejde for, at badevand der anvendes til andre fritidsaktiviteter end badning og svømning bliver omfattet af direktivet. Endelig gav Forbrugerrådet udtryk for at Danmark bør modsætte sig, at man accepterer korttidsbelastninger, hvor det tillades at badevandet i en kortere periode overstiger kvalitetskravene.

Dansk Vand- og Spildevandsforening støttede undtagelsesbestemmelser i forbindelse med korttidsbelastninger, såfremt der er et system der sikrer at de badene bliver varslet. Foreningen var endvidere positiv over for at direktivet kommer til at omfatte badevand til andre fritidsaktiviteter, når blot sådanne aktiviteter ikke indgår i klassificeringen af badevand, men kun tages med i badevandsprofilerne. Foreningen lagde vægt på at direktivforslagets tidsfrister for implementering kommer til at svare til tidsfristerne i vandrammedirektivet.

Forbrugerrådet gav her udtryk for, at man ikke var tilfreds med, at formandskabets kompromisforslag ville betyde et lavere beskyttelsesniveau end Kommissionens oprindelige forslag.

Man fandt endvidere, at direktivets anvendelsesområde burde omfatte andre aktiviteter end traditionel badning – f.eks. wind-surfing.

I forbindelse med kortvarige forureninger burde der under alle omstændigheder gives information til publikum.

Endelig fandt Forbrugerrådet, at der i forslaget burde være taget højde for koordination mellem badevandsdirektivet og vandrammedirektivet.

Dansk Vand- og Spildevandsforening har afgivet skriftlige bemærkninger forud for mødet i specialudvalget. Foreningen erindrede om, at man i bemærkningerne på specialudvalgsmødet d. 3. december 20030 gav udtryk for, at der bør være overensstemmelse mellem Badevandsdirektivets og Vandrammedirektivets tidsfrister for hvornår de opstillede mål skal være overholdt, dvs. 2015. Herudover anerkendte foreningen undtagelsesbestemmelserne i forbindelse med korttidsbelastninger forudsat der er etableret varsling, samt muligheden for at medtage rekreative områder i badevandsprofilerne forudsat disse ikke medtages ved klassificering. Foreningen fastholder de tidligere fremsatte bemærkninger og for så vidt disse er indeholdt støttes den danske holdning, herunder forslaget fra det Irske formandskab.

KOM (2003)379 final.

Revideret notat

Forslaget medfører at antallet af lister og procedurer reduceres fra 3 til 2. Overførsel af dels alt affald bestemt til bortskaffelse, dels farligt og mindre farligt affald bestemt til nyttiggørelse bliver underlagt et krav om forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke. Overførsel af ikke-farligt (grønt) affald bestemt til nyttiggørelse er ikke omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse, men er kun underlagt et generelt informationskrav. Som noget nyt skal der dog også indgås en kontrakt mellem den person som tilrettelægger overførslen og modtageren, hvad angår nyttiggørelsen af det overførte affald, og dokumentation for denne kontrakt skal ledsage overførslen. Derudover omfatter forslaget en række forbedringer og præciseringer.

Kommissionen sendte den 30. juni 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF (miljø) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Kommissionen anfører, at bestemmelserne i afsnit IV, V og VI om eksport fra, import til og overførsel i Fællesskabet til og fra tredjelande, både tjener et omfattende og generelt miljøformål samtidig med at de regulerer den internationale handel, hvorfor forslaget tillige har hjemmel i EF-traktatens artikel 133 (den fælles handelspolitik).

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. august 2003.

Europaparlamentet har gennemført sin første læsning af forslaget den 20. november 2003.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved samråd den 27. februar 2004 forud for Rådsmøde (miljø) den 2. marts 2004 , hvor forslaget var genstand for politisk drøftelse.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004 med henblik politisk enighed.

Forslagets overordnede formål er at tilpasse den eksisterende forordning til den nye OECD-beslutning C (2001)107 af 14. juni 2001 og dermed til Basel-konventionen. OECD-beslutningen af 2001 blev udfærdiget med henblik på at tilpasse OECD-listerne til Basel-konventionens lister og dermed opnå en forenkling af lister og de tilknyttede procedurer.

Ændringerne i forordningen består i relation hertil i at reducere antallet af lister og procedurer fra 3 til 2. I forslaget fra Kommissionen foreslås det at sammenfatte bilagene III og IV i ét bilag (bilag IV) og det nuværende bilag II beholdes som bilag III præcis som det er sket i OECD-beslutningen af 2001.

Såvel overførsel af alt affald bestemt til bortskaffelse som overførsel af farligt og mindre farligt affald bestemt til nyttiggørelse bliver herved underlagt et krav om forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke. Under den gældende forordning er kravet om samtykke valgfrit for medlemsstaterne for så vidt angår mindre farligt affald.

Overførsel af ikke-farligt (grønt) affald bestemt til nyttiggørelse bliver ikke omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse, men er kun underlagt et generelt informationskrav. Som noget nyt skal der dog også indgås en kontrakt mellem den person som tilrettelægger overførslen og modtageren, hvad angår nyttiggørelsen af det overførte affald, og dokumentation for denne kontrakt skal ledsage overførslen.

Endvidere indeholder forslaget en række forslag til forbedringer og præciseringer af 93-forordningen. De mest centrale ændringer er angivet nedenfor:

• Anmeldelse fremsendes til afsendelsesmyndighed:

Ifølge forslaget skal anmeldelser behandles af de kompetente myndigheder i afsendelseslandet i modsætning til det nuværende system, hvor anmelderen må sende anmeldelsen til de kompetente myndigheder i både modtagelandet, transitlandet og afsendelseslandet.

• Fuldstændig anmeldelse - krav til "korrekt anmeldelse" og sikkerhedsstillelse:

Kravene til en "korrekt anmeldelse" er præciseret i forslaget. Herunder er det præciseret, at der skal stilles sikkerhed før overførslen kan påbegyndes.

• Præcisering af 30-dages fristen:

Forslaget indeholder en præcisering af starttidspunktet for 30-dagsfristen, inden for hvilken de kompetente bestemmelses-, anmeldelses-, og transitmyndigheder enten giver deres samtykke til den anmeldte overførsel eller gør indsigelse mod den.

• Indsigelsesmuligheder:

Forslaget indebærer en præcisering og udvidelse af mulighederne for at gøre indsigelse mod overførsler med henblik på nyttiggørelse og bortskaffelse ved også at tillade indsigelser i de følgende tilfælde:

• Når det pågældende affald vil blive behandlet i et anlæg, som ganske vist er omfattet af direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, men som ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i dette direktivs artikel 9, stk. 4 (når affaldet er bestemt til bortskaffelse eller nyttiggørelse).

• Når det pågældende affald ikke håndteres i overensstemmelse med de retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen (i forbindelse med bortskaffelse eller nyttiggørelse).

• Når det pågældende affald ikke håndteres i overensstemmelse med planer for håndtering af affald, der er opstillet i henhold til artikel 7 i direktiv 75/442/EØF med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende nyttiggørelses- og genvindingskrav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen (når affaldet er bestemt til nyttiggørelse).

• Administrative regler vedrørende uenighed om klassifikationsspørgsmål:

Ifølge forslaget skal der etableres en procedure, der skal anvendes i tilfælde af uenighed mellem kompetente myndigheder om klassifikation af affald samt klassifikation af visse processer såsom nyttiggørelse og bortskaffelse. Forslaget indfører en klar og præcis regel om, at den strengeste procedure gælder i tilfælde af uenighed.

• Tilbagetagningspligt:

Det præciseres, at forpligtelsen til at tage affald tilbage – både i tilfælde, hvor overførslen ikke kan gennemføres som planlagt, og i tilfælde, hvor overførslen må betragtes som ulovlig – også gælder for ikke-farligt affald som opført i bilag III (grønt affald) og bestemt til nyttiggørelse.

• Klageadgang:

Anmelderen får mulighed for – inden for en vis tidsfrist – at anmode om den kompetente bestemmelsesmyndigheds begrundelse for, at den nægter at godkende anmeldelsen som udført. En eksplicit og begrundet forklaring giver anmelderen mulighed for at anke en sådan beslutning via administrativ klageadgang eller ved domstolene.

Formandsskabets kompromisforslag har ikke ændret ved Kommissionens forslag i sin grundsubstans. Følgende elementer i formandsskabets kompromisforslag, der enten er væsentlige ændringer i Kommissionens oprindelige forslag eller er helt nye bør fremhæves:

I de oprindelige drøftelser omfattede begrebet "overførsel" den fysiske transport til og med endelig behandling af affaldet. I formandsskabets kompromisforslag er definitionen reduceret til kun at omfatte selve den fysiske transport.

• Definition af anmelder

Der er indsat en definition af ulovlig overførsel.

• Notifikationens dækning

Det fremgår ikke længere klart af forslaget, at en notifikation kun kan dække én indgang på affaldslisten. Endvidere fremgår det heller ikke længere klart, at en notifikation skal dække hele overførslen frem til endelig behandling.

• Indsigelsesmuligheder mod overførsler bestemt til genanvendelse

En af indsigelsesgrundene er blevet præciseret, så der kan gøres indsigelse mod overførsler bestemt til genanvendelse såfremt overførslen er i strid med eksportlandets lovregler om genanvendelse af affald, herunder hvis behandlingsstandarderne i den pågældende facilitet er lavere end de, der er fastsat i eksportlandets nationale lovgivning. Indsigelsesmuligheden kan kun anvendes, såfremt der ikke findes EU-regler på området og i respekt af hensynet til funktionen af det indre marked.

Den foreslåede forordning erstatter Forordning (EØF) nr. 259/93, og Kommissionen anfører: I overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og proportionalitet som fastsat i traktatens artikel 5 kan målsætningerne for den foreslåede foranstaltning, der er at sikre miljøbeskyttelsen i forbindelse med overførsel af affald, ikke opnås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen kan forordningens målsætninger bedre opnås på fællesskabsplan; denne forordning begrænser sig til det minimum, der kræves for at nå disse mål, og den går ikke ud over, hvad der er nødvendigt hertil.

Forslaget udvider mængden af affaldstyper, der omfattes af kravet om forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke samt udvider myndighedernes mulighed for at gøre indsigelse overfor overførsler med henblik på nyttiggørelse og bortskaffelse, og indebærer som sådan en skærpelse af den eksisterende danske lovgivning og EU lovgivning på området.

Forslaget er sendt i høring til 33 interessenter. Miljøstyrelsen har modtaget 18 høringssvar. Der er hovedsagelig kommet substantielle høringssvar fra affalds- og genindvindingsindustrien samt øvrige industriorganisationer.

Alle interessenter, herunder Industrien og brancheorganisationerne (Affald Danmark, Reno-Sam, Dansk Industri (DI), Dansk Energi(DE), Dansk Transport og Logistik(DTL), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)) er som udgangspunkt positive overfor Kommissionens forslag.

Interessenterne peger generelt på, at harmoniseringen og præciseringen af reglerne på området gør dem mere gennemskuelige og derfor lettere at administrere for virksomhederne.

GenindvindingsIndustrien (GI) er generelt positiv overfor forslaget, men mener, at der er behov for en yderligere afbureaukratisering og forenkling af reglerne på området. GI foreslår i den forbindelse, at der i forbindelse med revisionen af transportforordningen generelt indføres betydelige lempelser og forenklinger i forbindelse med grænseoverskridende transport af affald indenfor EU, såfremt de involverede parter er ISO- og EMAS certificerede.

Nogle af industriparterne har fremhævet, at de er betænkelige over de udvidede dokumentations- og informationskrav forslaget indeholder på grund af en formodet merarbejdsbyrde for virksomhederne. Endvidere er DI og GI betænkelige ved videregivelse af visse oplysninger, der kræves i bilag II rubrik 18 (oplysninger vedrørende affaldsmængder og værdien af disse samt omkostninger til nyttiggørelse), da parterne finder, at oplysningerne er konkurrencefølsomme.

Affald Danmark (AD) mener ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad imødekommer behovet for at harmonisere behandlingskrav i medlemslandene, fordi det udelukkende sigter på transportdelen af overførslerne. AD bifalder således som udgangspunkt tilføjelsen af de indsigelsesgrunde, der præciseres i artikel 13, stk. 1, f), g) og h), men mener at de er utilstrækkelige til at undgå negative miljøeffekter, der stammer fra "standard dumping" (affaldsbehandling på et anlæg, der opererer med lave tekniske og miljømæssige løsninger) og "treatment dumping" (behandlingsløsninger der rangerer lavere i behandlingshierarkiet end fastsat i national lovgivning). Da de fleste EU-affaldsregler er reguleret ved minimumsdirektiver, er der stor forskel på de nationale behandlingskrav. På denne baggrund anbefaler AD, at indsigelsesgrundene i artikel 13 udvides således at eksport af affald ikke må vanskeliggøre opfyldelsen af genanvendelses- og nyttiggørelsesmålsætninger fastlagt ved nationale bestemmelser. AD fremhæver endvidere en række problemer der er forbundet med at henvise til IPPC-direktivet og dermed anvendelsen af bedst anvendelig teknologi (BAT) i artikel 13, stk. 1, f). AD bemærker herunder, at det kun er dele af affaldsbehandlingen, der falder ind under IPPC-direktivet, at BAT ikke er bindende for medlemsstaterne, og at fuldt harmoniserede BAT-standarder formentlig ikke vil foreligge før om 12-15 år. AffaldDanmark mener derfor, at medlemsstaterne burde kunne modsætte sig overførsler af affald til nyttiggørelse, såfremt den tiltænkte behandling ikke lever op til behandlingskrav, der er mindst ligeså høje som dem, der pålægges gennem nationale bestemmelser. Reno-Sam(RS) deler de ovenfor refererede hovedsynspunkter.

Danmarks Rederiforening er positiv overfor henvisningen til de internationale retningslinier, der for øjeblikket er under udarbejdelse i FN’s søfartsorganisation (IMO), vedrørende særlige forhold omkring skibe, der sendes til ophugning. Begge parter er imidlertid også i tvivl om, hvorvidt henvisningen er nok til, at skabe den tilsigtede ligevægt mellem på den ene side behovet for at sikre, at skibe og både til ophugning ikke indeholder farlige materialer om bord, og på den anden side undgå at materialer, der er væsentlige for skibets drift, klassificeres som farlige.

Forsvarsministeriet oplyste vedrørende affald produceret under forsvarets deltagelse i internationale missioner at der er behov for at kunne undtage sådant affald fra anmeldepligten i transportforordningen fordi der som regel ikke er nogen kompetente myndigheder i kriseramte lande at melde affaldstransporter til. Forsvarsministeriet ønsker primært at behandle affaldet ved kilden (missionslandet), men i de tilfælde, hvor det ikke kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde ønsker de den nævnte administartive lempelse så affaldet kan transporteres hjem uden anmeldepligt.

Danmarks Rederiforening, mente ikke, at rederiforeningens høringssvar var reflekteret fuldstændig.

På mødet i specialudvalget (miljø) den 9. juni 2004 fremkom følgende bemærkninger:

Landbrugsrådet stillede en række spørgsmål med henblik på at få uddybet, hvordan proceduren omkring anmeldelse af affaldstransporter skulle tilrettelægges efter den ændrede forordning, herunder vedrørende kontrol med affaldets behandling i modtagerlandet og frister, der skal respekteres forud for at forsendelsen kan finde sted. Forsvarsministeriet ønskede oplyst forhandlingsstatus vedrørende vilkår for håndtering af affald hidrørende fra militære operationer uden for EU. Danmarks rederiforening fandt det afgørende, at få afklaret, hvordan skibe til ophugning skal håndteres affaldsmæssigt, og spurgte i den forbindelse om skibe til ophugning kunne være omfattet af bestemmelserne om overførsel af grønt affald.

Ad punkt 6 - Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

1. Status

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2001 sin hvidbog om en strategi for en ny kemikaliepolitik (KOM(2001) 88 endelig). Et væsentligt punkt i hvidbogen er et forslag om et enhedssystem, der fremover vil sikre den samme procedure for nye og eksisterende kemiske stoffer.

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på iværksættelse af strategien.

I konklusionerne fra Rådet (miljø) 7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med sine kommende forslag at:

• undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde
• at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register, der skal omfatte stoffer, der produceres i mængder under 1 ton
• at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt skadelige egenskaber
• at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier
• nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons
• at udvikle procedurer der kan anvendes af myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg
• undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed
• at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der skal godkendes
• at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier
• at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings - og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen
• at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres
• at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres , gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige
• at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november 2002 orienterede Kommissionen Rådet om status på forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusioner, hvor Rådet:

• bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

• var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af ordningen.

• anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i at fremme nyskabelser, herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.
• lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

• understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.
• var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og "downstream brugere" (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lovgivningen.
• var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske stoffer i produkter (artikler).
• bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.

På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 orienterede Kommissionen om status for forslag til gennemførelse af kemikaliestrategien, hvorefter Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003 orienterede Kommissionen igen om status, og Rådet udvekslede synspunkter om sagen.

På det Europæiske Råds møde den 16.- 17 oktober 2003 blev det besluttet, at det kommende forslag om kemikalier skal drøftes af Rådet (Konkurrenceevne) i samordning med andre rådssammensætninger.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 27. november 2003 fremlagde formandskabet skriftligt en fremskridtsrapport.

Der er blevet nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe om kemikalier (REACH) under Rådet (Konkurrenceevne), som har afholdt en række møder med indledende overordnet gennemgang af hele forslaget herunder vedr. konsekvensvurderinger, samt åben debat med henblik på at identificere spørgsmål til afklaring på møderne i Rådet (konkurrence) den 17-18. maj 2004 og Rådet (miljø) den 28-29. juni 2004.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2001 forud for samråd om sagen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til forordning vedr. Registrering, Vurdering, Godkendelse og Begrænsning af kemikalier (REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur og ændringer i direktiv 1999/45/EF og Forordningen (EF) om persistente organiske forbindelser) og Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

Aktuelt notat om forslaget har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. november og den 10. maj i forbindelse med Rådsmødet (konkurrenceevne) den 17. maj 2004.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 2. marts 2004 og på Rådet (konkurrence) den 11. marts 2004, hvor det irske formandskab fremlagde en fremskridtsrapport.

Sagen er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 28- 29 juni 2004 til politisk debat.

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering, Godkendelse og begrænsninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et Kemikalieagentur og tilpasning af direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet) og Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat under henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om ændring af direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet).

Det overordnede formål med forslaget er

• at beskytte mennesker og miljø
• at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri
• at imødegå opsplitning af markedet
• større gennemskuelighed
• tættere tilknytning til internationale bestræbelser
• at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr
• overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er viden om, må markedsføres, og udfra princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for "nye stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført efter 1981) og "eksisterende stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af stofdirektivet (67/548/EØF), som er fremlagt samtidigt.

Forordningen (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier) gælder for kemiske stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og brug af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske produkter (i EU kaldet præparater) og artikler (andre varer end kemiske stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En række områder bliver dog generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mellemprodukter.

Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører af kemikalier, samt virksomheder, der anvender kemikalier i deres produktion (downstream-brugere), som skal sikre, at de produkter de producerer, markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på menneskers sundhed eller miljøet. Reguleringens bestemmelser bygger på forsigtighedsprincippet.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der er under indfasning (indfasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller importeret til EU eller de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller importeres i mængder over 1 ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået oprettet i forbindelse med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler, hvor kun "nye" stoffer skal anmeldes til myndighederne før markedsføring. Generelt gælder det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke må markedsføres ("no data, no marketing" -princippet).

Ved registreringen skal producenten og importøren af et stof fremskaffe oplysninger om stoffets egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres på en forsvarlig måde, alt efter den risiko, som stoffet udgør. Omfanget af oplysninger er afhængig af den producerede eller importerede mængde.

En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en repræsentant i EU (enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i henhold til forordningen.

Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan "eksisterende stoffer" skal omfattes af systemet. CMR- stoffer i kategori 1 og 2 (dvs. stoffer der er kræftfremkaldende, mutagene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for forplantningsevnen, skadelige for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3 år efter forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer, der produceres i mængder over 100 tons om året pr. producent eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der produceres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år efter forordningen træder i kraft.

I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til formål at mindske brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder f.eks. en procedure for foreløbig registrering af stofferne før tidsfristen for den egentlige registrering (præregistrering) for at give producenter, importører og andre virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med registreringen (konsortiedannelse).

Ved registreringen af stoffer, som produceres og/eller importeres i mængder på mere end 10 tons pr. år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en Kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assessment), herefter forkortet CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report), herefter forkortet CSR) . En CSA kan laves for et enkelt kemisk stof, et kemisk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For stoffer, som er klassificeret som farlige eller anses for særligt problematiske, skal rapporten også indeholde en risikovurdering af alle kendte anvendelser samt anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko. Ydermere skal det fremgå, om stoffet kræver godkendelse eller er omfattet af andre begrænsninger. CSR skal ikke leveres videre i leverandørkæden som et selvstændigt dokument, men indholdet i denne skal være afspejlet i det sikkerhedsdatablad som skal følge stoffet eller det kemiske produkt, men de dele af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå som bilag.

Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en kemisk omdannelsesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret mellemprodukt er et mellemprodukt, som ikke fremstilles og forbruges i et og samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bruges på produktionsstedet, er datakravene begrænset til klassificering og allerede eksisterende information. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der transporteres mellem forskellige virksomheder eller produktionssteder. Hvis et sådant mellemprodukt transporteres i mængder over 1000 tons per år, kræves der et minimum datasæt.

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med mere end 2%, og hvor monomeren eller stoffet produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. år, skal registreres. Monomere, der anvendes som isolerede mellemprodukter, skal opfylde samme registreringskrav som andre stoffer.

Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men CSR behøver ikke at indeholde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er dækket af særlige direktiver.

Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens Bilag II eller III. Bilag II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i Forordning 793/93/EØF om eksisterende stoffer. Bilag III indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer, reaktionsprodukter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da listen over eksisterende stoffer, EINECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og veterinære lægemidler, som tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer til foder og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider eller plantebeskyttelsesmiddel ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten biocid- eller plantebeskyttelsesmiddeldirektivet med tilhørende forordninger. Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stoffer, der udelukkende anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling undtaget fra registrering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer udelukkende til brug for udvikling af farmaceutiske produkter).

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere sikkerhedsdatablade ved levering af et kemisk stof eller kemisk produkt, der skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter, importører og downstream-brugere af kemikalier får pligt til senest ved leverance af et farligt stof eller farligt kemisk produkt at levere et sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det nuværende direktiv om sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablade, skal man videregive som minimum de informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af stoffet eller det kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om godkendelsespligt hhv. godkendte anvendelser, begrænsninger og andre relevante informationer om stoffet.

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som leveres gennem leverandørkæden, for de stoffer, som de anvender erhvervsmæssigt.

Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis de er uenige om leverandørens information og anbefalinger.

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at vurdere sikkerheden ved brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko ved anvendelsen af disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra leverandørens oplysninger og anbefalinger.

Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende sikkerhedsdatablade for farlige kemiske produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrækkelig grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens sikkerhedsdatablad udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer. Leverandører har pligt til at medtage de anvendelser, som downstream-brugeren har oplyst om, i vurderingen af udsættelsen. Hvis en downstream-bruger ikke ønsker at oplyse om virksomhedens anvendelse af stoffet, og den ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at udarbejde en vurdering (CSA) for de aktuelle anvendelser og anbefale relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko.

Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet, hvis virksomhedens anvendelse ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller anbefaler tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren anbefalede. I så fald skal virksomheden rapportere til Agenturet, herunder medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-) dyreforsøg, som er nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning for at sikre, at varer produceret uden for Fællesskabet er omfattet på samme måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reglerne for disse artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, skal registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under normal og forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske stoffer til Agenturet, hvis stofferne indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, hvis stoffet kan afgives under normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan give skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets identitet, anvendelse, klassificering og mængdeoplysninger. Agenturet kan træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering følger de normale krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side: a)dossier-vurdering og b)stofvurdering.

Dossier-vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder sted. Medlemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-vurdering. Der er fastsat en tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling ved registrering af nye stoffer, mens der for stoffer under indfasning er fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af tonnage. Ved en dossier-vurdering tager et medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksomhed (registrant). Det skal altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stoffer, der produceres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Formålet med denne dossier-vurdering er at give medlemslandene mulighed for at vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede tests. Herved kan man undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign, samt sikre, at data og omkostninger deles.

Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en registrering i øvrigt lever op til de fastsatte krav.

Agenturet skal udvikle kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering.

Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland kan indhente information for særligt udvalgte stoffer ved mistanke om, at stoffet udgør en risiko for sundhed eller miljø til brug for en vurdering af, om der er behov for at begrænse risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se senere). Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets nedbrydningsprodukter har samme struktur som stoffer, der betragtes som persistente og bioakkumulerende, eller hvis den samlede produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering omfatter også en samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er identificeret ud fra de enkelte registreringer af stoffet. Medlemslandene skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil vurdere. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en nyoprettet komité under Agenturet kaldet "medlemslandenes komité", og der skal tages højde for landenes BNP.

Registranten får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger af vurderingerne. Beslutninger, som følger af vurderingerne, træffes efter en komité procedure.

For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der hverken laves dossier- eller stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning til samme bekymring, som stoffer omfattet af godkendelsesordningen, kan medlemslandet, hvor produktionen finder sted, kræve yderligere data eller stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske kemiske stoffer er velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller en anden teknologi. Fortsat anvendelse af særligt problematiske stoffer kræver derfor, at der er indhentet en godkendelse herfor. Godkendelse søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af Kommissionen.

Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:

• CMR-stoffer i kategori 1 og 2
• PBT- og vPvB- stoffer identificeret efter fastlagte kriterier
• Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og stoffer med PBT og vPvB egenskaber blive omfattet, selvom de ikke opfylde de fastlagte kriterier, hvis de giver alvorlige og irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt ovenfor.

Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for, hvornår anvendelsen skal ophøre ("solnedgangsdatoen"), med mindre der er givet tilladelse til den konkrete anvendelse. Stofferne optages på dette bilag i prioriteret rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan behandles. Der er ingen tidsfrister for, hvornår den første liste skal opføres på bilaget eller, hvor tit den skal opdateres. Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en nærmere fastsat procedure.

For at få godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver det, at risikoen for sundhed og miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man give en tidsbegrænset godkendelse, hvis de samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for sundhed og miljø og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder (downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde dette til Agenturet.

Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er undtaget for kravet om godkendelse under REACH.

Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke vurdere risikoen fra virksomheder omfattet af en miljøgodkendelse under IPPC-direktivet, risikoen fra punktkilder reguleret i henhold til vandrammedirektivets bestemmelser om forurenende stoffer og bestemmelser om prioriterede stoffer. Desuden skal risiko for menneskers sundhed fra medicinsk udstyr ikke vurderes.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et særskilt bilag. Undtaget er anvendelse til laboratorieforsøg og som referencestandard.

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles klassificering og mærkning eller mener, at et stof bør identificeres som et PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en risikobegrænsningsstrategi, der skal indeholde de samme oplysninger, som tilfældet er i dag. Dette omfatter bl.a. en vurdering af effektiviteten og omkostningerne ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler, der er mest anvendelige i den konkrete sag.

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at undersøge om et bestemt stof, et præparat eller artikel udgør en risiko for sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier, som beskrevet i bilag XIV efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger et forslag.

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves inden 30 dage, og Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet, og om eventuelle mangler. Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden; ellers bortfalder forslaget.

Så snart dossieret indeholder de informationer, der kræves, skal Agenturet offentliggøre dossieret med de forslåede restriktioner på deres hjemmeside. Alle interesserede kan så kommentere forslaget indenfor 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor 9 måneder skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" komme med en udtalelse til forslaget. Der er fastsat procedure og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes udtalelser skal behandles. Endelig sender Agenturet forslagene til Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3 måneder efter.

Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administration af hele REACH-systemet. Det er tiltænkt en nøglerolle ved at bistå Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk, videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får ansvaret for præregistrering, registrering og gensidig anerkendelse af vurderinger.

Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag til begrænsning af produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om prioritering af stoffer til godkendelsesordningen og behandle ansøgninger om godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlemsstatsudvalg har ansvaret for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH, hvor de kompetente myndigheder kan søge informationer. Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har undergået en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en vurdering. Agenturet har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er blevet vurderet eller er ved blive vurderet fra det øjeblik, det får besked herom.

Agenturet vil hjælpe med at få en fælles tilgang blandt medlemslandene til kontrol. Der oprettes derfor et "forum for kontrolmyndighederne" for at koordinere indsatsen ved håndhævelse af reglerne.

Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer, hvoraf medlemslandene og Kommissionen udpeger 6 hver, mens Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemmeret. Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.

Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de kandidater, som medlemslandene har nomineret på baggrund af deres kvalifikationer. Målet er, at alle medlemslandene er repræsenteret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde en udtalelse, så udpeger den en rapportør, som er villig til upartisk at påtage sig opgaven i Fællesskabets interesse.

Medlemslandene udpeger hver et medlem til medlemsstatsudvalget.

Udvalgene og forummet etableres 1 år efter forordningen ikræfttrædelse.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med virksomhedernes registrering og ansøgninger om godkendelse, dels af Kommissionen og dels ved frivillige bidrag fra medlemslandene. Agenturet er besluttet placeret i Finland. Agenturet skal udgive en årsberetning om udført arbejde i det forgangne år.

Der er foreslået en appelinstans – hvilket gør det muligt at appellere Agenturets afgørelser. Appelinstansen skal bestå af to personer plus en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere bringes for EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i Kommissionen over Agenturets administration i henhold til EU-traktatens artikel 195.

Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der føres et passende tilsyn med forordningen, og at de sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et passende forhold til forseelsens størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.

Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For fremtiden vil de fælles harmoniserede klassificeringer på "Listen over farlige stoffer" udelukkende omfatte CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3, samt stoffer, der giver luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene fremsætte forslag om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der gælder for forslag til begrænsninger, mens klassificering af stoffer for alle andre effekter, f.eks. miljøeffekter, i fremtiden udelukkende er industriens ansvar.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og produkter efter de nugældende regler i stof- og præparatdirektiverne. Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver et klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag som en konsekvens af REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer udgår, medens reglerne om klassificering, emballering og mærkning opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på polymerer. Reglerne om tests og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i stedet henvises til reglerne herom i REACH-forordningens artikel 12. Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksisterende frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer slettes. Bestemmelsen om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i Anneks VI (labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i REACH-forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og henvisningerne i Anneks VI foreslås erstattet med henvisninger til forordningens bilag.

Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet ifølge forordningen i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt. Agenturet skal give adgang til visse nærmere opregnede ikke fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber, testresultater og retningslinjer for sikker håndtering af stoffet) via Internettet, øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter anmodning.

Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt vedrører, Hvis en virksomhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger kan skade virksomhedens forretningsgrundlag, kan virksomheden sende en begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Afgørelsen kan appelleres af registranten til Agenturets appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortrolige. Det gælder blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet og den præcise mængde af stoffet, der produceres eller markedsføres.

Medlemslandene må generelt ikke forbyde, begrænse eller besværliggøre produktion, markedsføring og anvendelse af et kemisk stof i sig selv, i kemiske produkter eller i artikler, hvis kravene i REACH er opfyldt. Forslaget indeholder dog en sikkerhedsklausul, der gør det muligt for medlemslandene at tage passende midlertidige foranstaltninger i de tilfælde, hvor det kan vises, at der er en risiko for menneskers sundhed og/eller miljøet, selvom kravene i REACH er opfyldt i øvrigt. Anvendelse af sikkerhedsklausulen skal straks meddeles Kommissionen, Agenturet og de øvrige medlemslande. Medlemslandet har derefter 3 måneder til at udarbejde et dossier og forslag til regulering efter proceduren, der gælder for begrænsninger på fællesskabsplan.

Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring hos de berørte parter den 30. oktober 2003 med svarfrist til den 24. november 2003. Danmarks Apotekerforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, DSB, GTS, Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Dansk Handel & Service har ingen kommentarer til forslaget. SPT tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Industri og Hempel er enig i bemærkningerne fra Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri.

Københavns Kommune finder grænsen på 3 år for registrering af CMR-stoffer og stoffer over 1000 tons for passende, mens fristen på 6 og 11 år for de øvrige stoffer er for lang. Københavns Kommune finder endvidere at mængdegrænserne i praksis vil virke lempelige, hvis de gælder pr. producent pr. år, og ikke for den samlede mængde i EU. Danmarks Naturfredningsforening synes også, at fristen på 6 og 11 år er for lang. Det økologiske Råd mener også at meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer skal registreres indenfor 3 års fristen. LIF og Lundbeck mener ikke, at stoffer (mellemprodukter) over 1 ton bør registreres af hensyn til at fortroligholde følsomme oplysninger og at kunne opnå procespatenter. LIF og Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) foreslår at grænsen for, hvornår der skal udarbejdes en CSR, hæves til 100 tons. LIF og Lundbeck mener, at risikovurderingen bør begrænses og ikke videregives til aftagerne af kemiske stoffer. De fremhæver i den forbindelse at en overordnet risikovurdering fra producenten ikke vil være til nytte i konkrete anvendelsesituationer, bl.a. fordi producenten kan have problemer med at beskrive alle anvendelser ("intended use"). LIF foreslår, at "intended use" deles op i 3 kategorier – industriel, professionel og privat forbruger. Danmarks Farve- og Lakindustri får problemer med at erstatte stoffer, der ikke må bruges på grund af manglende registrering, fordi man som downstream-bruger ikke har adgang til præregistreringsoplysninger. Ligeledes er det et problem, at der ikke er en overgangsordning for stoffer, der i selve registreringsperioden falder bort på grund af manglende komplettering af oplysninger eller som registreres til et andet formål. Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd mener, at også stoffer under 1 ton bør registreres i form af en simpel registreringsprocedure. Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og LO finder, at der også bør udarbejdes en CSR for stoffer under 10 tons. Procesindustrien og Cheminova foreslår, at hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler undtages fra kravet om registrering og CSR, fordi de indgår i meget små mængder. Der er ellers risiko for, at disse stoffer af økonomiske grunde ikke vil blive registreret. De foreslår at disse stoffer i stedet reguleres i forbindelse med godkendelse af selve plantebeskyttelsesmidlet. Dansk Industri påpeger vigtigheden af, at industrielle brugere så hurtigt som muligt får adgang til oplysninger om, hvorvidt et stof vil blive registreret eller ej for at få tid til substitution.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at de førstnævnte stoffer kun bør være undtaget fra forordningen, sålænge der er mindst lige så strenge krav i særlovgivningen. Greenpeace og Det økologiske Råd finder det problematisk, at polymerer er undtaget fra registreringen, da de kan være giftige. LIF, Leo Pharma og Lundbech finder, at isolerede mellemprodukter, der ikke forlader virksomheden, bør undtages fra registrering, da beskyttelsen af de ansatte varetages af arbejdsmiljølovgivningen. SunChemical finder det positivt, at polymerer nu er undtaget. Danmarks Farve- og Lakindustri mener, at downstream-brugere også bør kunne bruge undtagelserne for forskning og udvikling på anvendelsen af et stof, for at sikre, at innovations- og produktudviklingsekspertisen for downstream-brugere ikke flytter uden for EU.

Arbejdstilsynet oplyser, at ophævelse af direktivet om sikkerhedsdatablade som følge af forordningen vil medføre en reduktion i antallet af kemiske produkter, for hvilke der kan kræves sikkerhedsdatablade. Dette skyldes, at det ikke længere vil være muligt at kræve sikkerhedsdatablad for et produkt med henvisning til at et indholdsstof er opført på den nationale grænseværdiliste. Amtsrådsforeningen anfører, at sikkerhedsdatabladene bør omfatte samtlige stoffer, således at summen kan udregnes til 100%. Herved får de decentrale myndigheder også adgang til oplysninger om indholdsstoffer i kemiske produkter. Københavns Kommmune støtter kravet om, at downstream-brugere får pligt til at underrette Agenturet om uenighed om leverandørens information og anbefalinger, idet producenter erfaringsmæssigt undertiden klassificerer for mildt. Det økologiske Råd mener, at downstream-brugere også på sikkerhedsdatabladet bør oplyse om produktionsmængde og farlige indholdsstoffer i et kemisk produkt, selv om produktet ikke skal klassificeres som farligt. Dansk Industri finder, at oplysninger i sikkerhedsdatablade ikke bør omfatte fortrolige oplysninger. Derfor mener Dansk Industri, at CAS.nr. til identifikation af stoffer bør oplyses i stedet for registreringsnummer, da sidstnævnte kan give oplysninger om leverandør og kunderelationer. Dansk Arbejdsgiverforening ønsker, at sikkerhedsdatabladskonceptet EU-harmoniseres mest muligt. Danmarks Farve- og Lakindustri anser det for et brud på fortroligheden, at registreringsnummeret skal oplyses i sikkerhedsdatabladet. Man har også store problemer med "øjeblikkelig" opdatering af sikkerhedsdatablade, fordi der i branchen er mange stoffer pr. produkt/samme stof i mange produkter/flere leverandører af samme stof og fordi en stor mængde registreringsnumre vil komme samtidig omkring de 3 registreringsdeadlines,

Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening finder det en udvanding af det tidligere forslag, at farlige stoffer i artikler kun skal registreres, hvis de indgår i artikler af samme art og kun hvis stoffet skal afgives under normal og forventet anvendelse. Forbrugerrådet foreslår, at den ansvarlige skal indlevere dataark til myndighederne om artiklernes fuldstændige kemikalieindhold og at artikler skal faremærkes, hvis de indeholder sådanne mængder af farlige stoffer, at de skulle have været mærket, hvis det var kemiske produkter. Greenpeace vil sikre, at der ikke findes miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer i artikler. Det økologiske Råd ønsker stoffer under 1 ton i artikler registreret. Det økologiske Råd og LO ønsker, at forbrugerne/arbejdstagerne får oplysninger om skadelige stoffer i artikler. Danmarks Farve- og Lakindustri anfører, at produkter, som anvendes udenfor EU i forbindelse med behandling af artikler, behandles potentielt mildere end produkter anvendt i forbindelse med tilsvarende artikler fremstillet indenfor EU, fordi de førstnævnte bliver billigere, da stofferne ikke er EU-registrerede. Jo smallere definitionen på en artikeltype gøres, jo større mængde kan importeres, før der skal reageres.

Københavns Kommune finder tidsfristen for vurdering på 15 år for lang. Det økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening anser det for meget vigtigt, at medlemsstaterne forpligtiges til at deltage i vurderingsprocessen og, at der fastsættes en minimumsgrænse for antallet af stikprøver i forbindelse med dossiervurderingen. Det samme bør gælde for stofvurderingen. Myndighederne bør kunne kræve ny dokumentation for et mellemprodukt uden først at skulle dokumentere, at produktet vil blive omfattet af godkendelsesordningen. SunChemical finder 120 dages grænsen for myndighedernes vurdering af nye stoffer er for lang med henvisning til at grænsen i dag er 30-60 dage.

Københavns Kommune mener, at der med den foreslåede ordning ikke sikres et højt beskyttelsesniveau for de stoffer, der falder uden for godkendelsesordningen, fordi disse er overladt til industriens klassificering. LIF mener ikke, at der skal oprettes en særlig liste over godkendte stoffer. Forbrugerrådet ønsker, at stærkt allergifremkaldende samt hormonforstyrrende stoffer omfattes af godkendelsesordningen. Greenpeace, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd er enige om, at henvisning til IPPC-direktivet og vandrammedirektivet bør udgå, ligesom disse organisationer finder, at bestemmelsen om "forsvarlig kontrol" bør udgå, da den er for vag. Endvidere finder disse organisationer, at enhver godkendelse bør være tidsbegrænset. Det økologiske Råd mener, der bør sættes en tidsfrist for, hvornår kandidater til godkendelse har været gennem processen. Det er Procesindustriens opfattelse, at der bør kunne gives en generel godkendelse for ensartede anvendelsesområder. Haldor Topsøe mener, at katalysatorer bør kunne undtages fra godkendelsesordningen, da de produceres under streng kontrol. SunChemical har den opfattelse, at kravet om godkendelse bør være sidste udvej og kun for så vidt angår hensynet til forbrugeren. Stoffer til industriel brug håndteres fuldt forsvarligt efter gældende regler.

Arbejdstilsynet anfører, at uensartet og måske forkert mærkning som følge af selvklassificering kan vanskeliggøre virksomhedernes arbejde med at substituere farlige stoffer og produkter med mindre farlige. Københavns Kommune finder det betænkeligt, at klassificering af farlige stoffer alene hviler på industriens vurdering. Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Råd finder, at listen over farlige stoffer trods sine mangler er et godt redskab, der ikke bør erstattes af selvvurdering. Endvidere mener de at det bør afklares, hvem der træffer afgørelse, hvis industrien er uenig om en klassificering. HTS mener derimod, at listen over farlige stoffer helt bør afskaffes.

LIF, HTS, Dansk Industri, Procesindustrien og BASF mener, at der kan undgås konkurrenceforvridning ved, at det nye agentur bliver besluttende myndighed for alle forhold i relation til REACH.

DATA: LIF, SunChemical og HTS mener, at der kun bør kræves GLP ved nye forsøg, idet historiske data ellers ikke vil kunne bruges. Cheminova finder, at datadeling bør gælde for alle data, der genereres. Dyrenes Beskyttelse mener der bør være et absolut krav om datadeling.

AFFALD: Forbrugerrådet finder det problematisk at affaldsfasen mangler i REACH med henvisning til at bl.a. forbrugerprodukter i høj grad har vist sig at give problemer netop i denne fase.

PBT: SunChemical finder, at annex XII bør udelades, indtil kriterier for PBT er vedtaget.

SUBSTITUTION: Forbrugerrådet, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Greenpeace og LO finder det vigtigt, at REACH indeholder krav om substitution.

HÅNDHÆVELSE: Forbrugerrådet ønsker fuldstændig gennemsigtighed i forbindelse med håndhævelse, og at der bør ske offentliggørelse af myndighedernes breve til virksomheder, der overtræder reglerne.

FORTROLIGHED: Danmarks Farve- og Lakindustri mener at muligheden for udlevering af fortrolige oplysninger bør strammes op.

DYREFORSØG: Dyrenes beskyttelse finde det bekymrende, at der ikke lægges en klar strategi for at begrænse antallet af forsøgsdyr og ønsker mere fokus på udvikling, validering og godkendelse af alternative testmetoder.

LIF, HTS, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Procesindustrien og Haldor Topsøe foreslår en grundig konsekvensanalyses af, hvorledes forslaget vil påvirke virksomhederne, herunder de danske.

Sagen har den 3. december været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Industri havde forud for mødet i specialudvalget fremsendt bemærkninger vedrørende erhvervsmæssige konsekvenser af forslaget. Dansk Industri påpeger i disse kommentarer, at der er behov for yderligere konsekvensvurderinger, der baseres på, at Europa betragtes som en åben økonomi, at der skal anvendes en makroøkonomisk model til at vurdere de samlede konsekvenser og at datakvaliteten skal forbedres. I forlængelse heraf fremførte Dansk Industri på mødet, at der er behov for bedre konsekvensvurderinger både for så vidt angår den samlede europæiske industri og for så vidt angår dansk industri. Dansk Industri ønsker endvidere at der fokuseres mere på de elementer i forslaget som er dyre og besværlige for industrien. Herudover fremførte Dansk Industri, at der er behov for at klarlægge sammenhængen med GHS (det globale harmoniseringssystem for klassificering og mærkning), og at der for så vidt angår kemiske stoffer i artikler er behov for at klarlægge sammenhæng med andre reguleringer, herunder ROHS-direktivet (farlige stoffer i elektronik).

Forbrugerrådet fremførte, at man var enig i notatets danske holdning om at der bør være en simpel registrering af alle kemiske stoffer, at Forbrugerrådet var godt tilfreds med at forslaget lægger op til at kemiske stoffer i artikler også omfattes af registreringen. Forbrugerrådet efterlyste sammenhængen med produktsikkerhedsdirektivet. I forhold til det udsendte notat fandt Forbrugerrådet det vigtigt at der også arbejdes for, at klassificerings- og mærkningsregler også bør gælde for kemiske stoffer i artikler. Det blev fremhævet som uklart, at det i den danske holdning blev fremhævet, at reglerne for vurdering kunne forenkles, samtidig med, at man fremsætteren række ønsker til stramning af reglerne.

Det økologiske Råd fremhævede som svar på indlægget fra Dansk Industri, at Kommissionens foreløbige konsekvensvurdering kunne have været bedre, hvis industrien selv havde bidraget med flere oplysninger. Det Økologiske Råd fremførte endvidere, at man frygtede, at godkendelsessystemet ikke ville komme til at fungere. For det første på grund af undtagelserne herunder undtagelserne for stoffer omfattet af IPPC direktivet og Vandrammedirektivt, for det andet på grund af det såkaldte "adequate control -system". Herudover fandt man, at der skal være en tidsfrist for udarbejdelsen af en liste over stoffer der skal gennem godkendelsessystemet, og for hvornår alle eksisterende stoffer har været igennem systemet. Det økologiske råd finder endvidere at substitutionsprincippet bør stå stærkere, og at datakrav for alle stoffer , der produceres eller importeres i mængder over 1 ton bør skærpes. Det økologiske Råd fandt det endvidere uklart, hvad der sker med den eksisterende liste over farlige stoffer. Man beklagede endeligt, at den harmoniserede klassificering kun peger på fire egenskaber, og at "duty of care" princippet er forsvundet fra forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening fandt det vigtigt, at eventuelt yderligere konsekvensanalyser ikke kommer til at forsinke forhandlingerne af forslaget og pegede på, at sådanne konsekvensanalyser i givet fald også burde indregne fordele. DN mente, at de tyske og franske undersøgelser tog udgangspunkt i et statisk marked. DN undrede sig over, at Danmark ifølge de udsendte notat støttede Kommissionens forslag til tidsfrister. Hvis generationsmålet skal nås er en samlet tidsfrist på 11 år for lang tid. DN foreslår i stedet 8 år.

Danske Maritime fandt ligesom DI, at den konsekvensanalyse gennemført af Cowi Consult som notatet refererer til er mangelfuld. Analysen mangler at pege på de operationelle forhold der gør sig gældende for downstream-brugere. Danske Maritime foreslog sætningen "det kan således konkluderes, at der samlet set sandsynligvis er tale om en begrænset effekt af REACH…" ud af notatet.

Greenpeace fandt at der er behov for at præcisere den danske holdning. Der bør være et klart forbud mod PBT-stoffer og vPvB stoffer. Greenpeace forstår ikke undtagelsen for stoffer omfattet af IPCC direktivet, og kan ikke acceptere at polymerer er undtaget reguleringen. Greenpeace fandt, at der bør være en frist for Kommissionens arbejde med listen over stoffer der kræver godkendelse.

Revideret notat

Kommissionen sendte den 2. juni 2003 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175(1) i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagning i artikel 251 i TEF.

Forslaget har sin oprindelse i en meddelelse fra Kommissionen i oktober 2000 om "Sikker udførelse af aktiviteter forbundet med minedrift - en opfølgning på nylig indtrufne mineulykker" (KOM(2003)664 final). Meddelelsen var foranlediget af nyligt indtrufne mineulykker i Spanien og Rumænien, hvor stærkt forurenede hjælpestoffer til brug ved mineraludfældningen, som følge af dæmningsbrud, forårsagede omfattende og vanskeligt oprettelige skader på det omgivende miljø. Meddelelsen påpegede behovet for en gennemgang af fællesskabets miljøpolitik i forhold til håndtering af affald fra miner, stenbrud og råstofgrave i øvrigt.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2003.

Rammenotat er udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget (miljø) den 2. juli 2003.

Revideret rammenotat er udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget (miljø) den 20. februar 2004.

Europa Parlamentet har udtalt sig om forslaget den 31. marts 2004.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 28.-29. juni 2004 med henblik på politisk drøftelse.

Direktivforslaget har to hovedmål:

• At minimere negative effekter af forurenet afvanding fra affaldsopbevaringsanlæg, som har potentiale til at forårsage langsigtede miljømæssige skader længe efter at både opbevarings- stedet og den tilknyttede mine eller åbne brud er blevet lukket.
• At forhindre eller minimere virkningerne af ulykker og i særdeleshed at sikre den langsigtede stabilitet af dæmninger og damme i forbindelse med affaldsopbevaring, idet brud kan forårsage omfattende miljømæssig skade, herunder trusler mod menneskeliv.

Kommissionen anfører i sin begrundelse for direktivforslaget, at affald fra mineindustrien skønsmæssigt udgør ca. 30 % af den samlede årlige affaldsmængde i EU med et volumen på ca. 400 millioner tons. Affaldet omfatter de materialer der skal fjernes for at få adgang til det pågældende råstof, såsom muld, overjord og affaldsklippe samt de ofte miljøfarlige affaldsprodukter, der bliver tilbage efter mineralerne er blevet udvundet.

Det gælder især affaldsprodukter fra metalmineindustri, som kan indeholde store mængder farligt stof, som f.eks. tungmetal, der udgør en forureningstrussel mod både vand og jord.

Kommissionen anfører endvidere, at formålet med dette forslag er at opstille mindstekrav med henblik på at forbedre håndteringen af affald fra udvindingsindustrien. Herved tages der specifikt hensyn til de miljø- og sundhedsrisici, som behandling og bortskaffelse af dette affald kan indebære. Forslaget tilsigter desuden en oparbejdning af mineaffald til anvendeligt råstof for at nedsætte presset på naturressourcerne.

Forslaget omfatter som udgangspunkt affald fra alle dele af udvindingsindustrien. Imidlertid ventes det, at forslagets bestemmelser først og fremmest vil få betydning for de sektorer, hvor der er størst risiko for alvorlige miljø- og sundhedsskader eller større uheld (såsom metaludvinding, navnlig hvis der anvendes farlige kemikalier).

Mineaffald i henhold til direktivforslaget omfatter affald fra brydning, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer samt drift af stenbrud. Hvad angår definitionen af affald, henviser direktivforslaget til affaldsrammedirektivet, hvor affald defineres som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med i henhold til gældende nationale bestemmelser".

For at undgå overlapninger med lignende lovgivning og for at undgå unødige administrative krav omfatter direktivet ikke lav-risiko affald, såsom ikke-forurenet jord og affald fra prospektering af mineralressourcer. Direktivet omfatter heller ikke affald der, skønt det er opstået i forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, ikke naturligt henhører under dette direktivforslag, f.eks. fødevareaffald eller affald fra offshore-operationer. Desuden stilles der lempeligere krav til ikke-farligt inert affald, dvs. ikke-farligt uvirksomt affald. Når der stilles krav til håndtering af ikke-farligt inert affald, hvor forureningsrisikoen er minimal, skyldes det bl.a., at større ophobninger af sådant affald kan indebære risiko for skred og dermed udgøre en sikkerhedsmæssig trussel mod omgivelserne. Der er adskillige eksempler på alvorlige skred. Forslaget indeholder følgende tiltag:

• En række forskellige betingelser til driftstilladelser i forbindelse med godkendelse af affalds- håndteringsanlæg.
• En række generelle forpligtelser i forbindelse med affaldshåndteringen.
• Krav om at affaldet skal karakteriseres inden deponering eller behandling for at sikre at affaldsbehandlingsmetoden er tilpasset affaldets særlige egenskaber.
• Foranstaltninger med henblik på affaldshåndteringsanlæggenes sikkerhed.
• Mekanismer til afhjælpning af større mineulykker og uventede tildragelser.
• Krav om udarbejdelse af nedlukningsplaner for affaldshåndteringsanlæg.
• Pligt til at stille passende finansiel sikkerhed til rådighed til at sikre at områder med mineaffald efterlades i tilfredsstillende stand efter nedlukning.

Ved at specificere og skærpe kravene til konstruktion, drift, lukning og efterbehandling af affaldshåndteringsanlæg skulle der ifølge Kommissionen kunne skabes lige vilkår inden for håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Det har navnlig stor betydning i forbindelse med EU's udvidelse, da flere af kandidatlandene har et stort antal minevirksomheder, hvor standarderne bør forbedres.

Efter forslaget skal medlemsstaten sørge for, at driftsherren udarbejder en affaldshåndteringplan for behandling, nyttiggørelse og deponering af udvindingsaffald. Direktivforslaget er udformet, så affaldshåndteringsplanen og dens indhold indtager en central rolle i efterlevelsen af direktivets bestemmelser.

Direktivforslaget fastsætter først og fremmest en række administrative procedurer for håndteringen af mineaffald og først efterfølgende fastsættes de tekniske krav og retningslinier, der er nødvendige for direktivets praktiske gennemførelse.

Europa-Parlamentet vedtog den 31. marts 2004 sin udtalelse med 74 ændringsforslag. Parlamentet ønskede med ændringerne at alle relevante typer affald skulle være omfattet af direktivet, herunder affald der transporteres bort fra indvindingsstedet, samt "historisk affald". Parlamentet understregede ligeledes at direktivet skulle omfatte inert ikke-farligt affald. Kommissionen kunne acceptere hovedlinien i Parlamentets forslag, men kun en del af enkeltforslagene.

I det reviderede forslag er der desuden foretaget en udvidelse af artikel 2 om direktivets anvendelsesområde med en overflytning af flere af undtagelserne fra det oprindelige direktivforslag (uforurenet jord og affald fra efterforskning) til bestemmelserne om den begrænsede direktivopfyldelse, der tillige er blevet udvidet til at omfatte flere af direktivets bestemmelser.

Kommissionen oplyser at forureningsaspekter i forhold til vand og grundvand allerede er reguleret i de forskellige medlemslande. Efter Kommissionens opfattelse taler variationen af reguleringsmidler og mineindustriens forskelligartethed, spændende fra multinationale selskaber til små virksomheder, imidlertid for etablering af minimumskrav gennem fællesskabsregler.

Et fælles sæt regler på EU-plan kan efter Kommissionens opfattelse medvirke til at skabe ensartede konkurrencevilkår i form af et mindsteniveau for administrativ kontrol og overvågning på dette område.

Direktivforslagets forholdsregler forventes hovedsagelig at berøre de sektorer som med størst sand- synlighed vil kunne forårsage betydelige miljømæssige og sundhedsmæssige skader og større ulykker, som f.eks. metalminedrift, specielt hvis der anvendes farlige stoffer i forbindelse hermed, eksempelvis cyanid ved udfældning af guld.

Endvidere kan de negative miljøkonsekvenser af uforsvarlig håndtering af affald fra udvindings- industrien være grænseoverskridende, således som det klart er fremgået af de nylige uheld i Spanien og Rumænien, hvor miljøforurening af vand og jord berørte mere end en region eller et land

Kommissionen anfører at for at undgå gentagelse og unødige administrative krav udelukker direktivet i dets sigte affald, som repræsenterer en lav miljømæssig risiko, såsom uforurenet jord og affald fra efterforskning af råstoffer, mens ikke-farligt inert affald er dækket af et begrænset sæt af krav.

Det vurderes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Det fremgår ikke klart af direktivforslaget i hvilken udstrækning forslaget berører den danske råstofindvinding.

Dansk råstofindvinding på landområdet omfatter indvinding af sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, granit m.v. fra åbne råstofgrave, og ved indvindingens begyndelse fjernes mulden og overjorden og deponeres med henblik på anvendelse ved efterbehandlingen i henhold til myndighedernes krav. Tilsvarende deponeres overskydende materiale i forbindelse med selve indvindingen, som oftest sand, ligeledes med henblik på anvendelse ved efterbehandlingen. De materialer, der skal forblive på råstofgravens område og senere skal anvendes ved efterbehandlingen af den udtømte råstofgrav, anses ikke som affald i gældende dansk lovgivning.

Umiddelbart vurderes det således, at de materialer, der fjernes for at få adgang til mineralressourcerne, ikke er omfattet af direktivforslaget, idet driftsherren ikke skiller sig af med de pågældende materialer. Tværtimod, anvendes materialerne sædvanligvis til retablering af det tidligere udgravede område. Retableringen sker inden for en tidsfrist, der er fastsat af råstofmyndighederne i forbindelse med udstedelse af tilladelse til råstofindvinding.

Hvis direktivforslaget derimod – i strid med vurderingen ovenfor - omfatter sædvanlig dansk råstofindvinding, vurderes det, at hovedparten af de berørte danske overskydende materialer kan defineres som "ikke-farligt inert affald" og at det danske "råstofaffald" dermed kun vil blive berørt af dele af direktivets bestemmelser. I givet fald vil forslaget medføre konsekvenser for Danmark, som beskrevet redegørelsen nedenfor.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Råstofindvinding, herunder oplagring af overjord etc. reguleres ved Råstofloven (lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 med efterfølgende ændringer). Medlemsstaten kan i henhold til forslaget udpege en myndighed som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtigelser, der følger af direktivet. Efter bestemmelserne i råstofloven er amterne allerede udpeget som råstofmyndighed. Amterne kan som råstofmyndighed pålægge indvinder at udarbejde en indvindings- og efterbehandlingsplan, der imidlertid ikke rummer alle de elementer, som kræves i en affaldshåndteringsplan efter direktivforslaget.

Efter forslaget skal medlemsstaten sørge for, at driftsherren udarbejder en affaldshåndteringsplan for behandling, nyttiggørelse og deponering af udvindingsaffald. Det indebærer, at kravene til amterne som råstofmyndighed skal skærpes fra, at amterne kan forlange udarbejdet en indvindings- og efterbehandlingsplan til, at de skal forlange en affaldshåndteringsplan udarbejdet. Det vil ligeledes være nødvendigt, at der udarbejdes bindende retningslinier fra centralt hold for opfyldelsen af direktivet generelt og for udarbejdelsen af affaldshåndteringsplaner og den driftsmæssige opfølgning heraf.

Forslagets gennemførelse i dansk ret vurderes dermed at kræve ændringer af Råstofloven, der giver ministeren hjemmel til at stille bindende krav til amternes administration af råstofloven, samt eventuelt konsekvensændringer i anden lovgivning.

Ifølge direktivet vedtager Kommissionen inden tre år efter direktivets ikrafttræden en række tekniske krav vedrørende affald og affaldsanlæg, harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder m.v., som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet. De økonomiske og administrative konsekvenser af direktivforslaget vil være afhængige af disse tekniske krav. På nuværende tidspunkt er det dermed ikke muligt præcist at vurdere direktiv- forslagets meromkostninger for erhvervslivet, forbrugere og offentlige myndigheder.

Det danske råstoferhverv består af ca. 400 mindre og mellemstore virksomheder. Erhvervet vurderer, at selv mindre forøgelser i kravene til virksomhedernes håndtering af affald, i forhold til gældende bestemmelser, kan få så betydelige negative økonomiske konsekvenser for de mindste af virksomhederne, at de må betragtes som lukningstruede.

Efter de gældende regler for råstofindvinding, fastsættes såvel vilkår for håndteringen og placeringen af muld og overjord, som vilkår for indvindingen og efterbehandlingen i tilladelse til råstof indvinding. Desuden kan der stilles krav om udarbejdelse af en indvindings- og efterbehandlingsplan som led i udmøntning af de stillede vilkår. I mange tilfælde udarbejder myndigheden denne plan som bilag til tilladelsen.

Indvindings- og efterbehandlingsplanen rummer elementer, der indgår i direktivets krav om udarbejdelse af den "affaldshåndteringsplan", som direktivforslaget pålægger medlemsstaten at sørge for, at driftsherren udarbejder. Men selv ved den begrænsede direktivopfyldelse i tilfælde af ikke-farligt inert affald vurderes det, at arbejdet med udarbejdelse af en affaldshåndteringsplan vil blive en del mere omfattende for virksomhederne, end tilfældet er ved udarbejdelse af en indvindings- og efterbehandlingsplan efter gældende regler.

Såfremt direktivforslaget omfatter sædvanlig dansk råstofindvinding vil det primært medføre udgiftsstigninger for erhvervet til administrative procedurer, som kun vil udgøre en lille del af erhvervets samlede omsætning. Dog, vurderes det at en gennemførelse af direktivet vil belaste de mindre virksomheder relativt hårdere end de større virksomheder.

Der forventes kun et begrænset forøget statsligt ressourcebehov i størrelsesordenen 0,2 årsværk i forbindelse med implementeringen af direktivet til lovændring og udarbejdelse af ovennævnte retningslinier for amternes udmøntning af direktivet. Samlet vurderes forslaget hverken at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.

Det vurderes at de foreslåede udvidelser af dels direktivets indhold, dels de bestemmelser, der skal gælde ved den begrænsede direktivopfyldelse, vil mærkbart øge de administrative arbejdsopgaver for råstofbranchen.

Udvidelserne vil ligeledes føre til en forøgelse af råstofmyndighedens arbejde i forbindelse med godkendelse af affaldshåndteringsplaner og udførelsen af periodisk kontrol med planens realisering og dens overenstemmelse med gældende EU-normer.

På statsligt niveau må der forventes en mindre forøgelse af ressourcebehovet i forbindelse med implementeringen af direktivet, herunder til udarbejdelse af de fornødne retningslinier og vejledninger.

Beskyttelsesniveau:

Udkast til forslaget har inden udarbejdelsen af det endelige direktivudkast været forelagt de europæiske brancheforeninger for de forskellige typer udvindingsvirksomheder, der stort set alle kunne tilslutte sig en fællesskabslovgivning på området, men udtrykte bekymring for de administrative byrder, som forslaget vil påføre erhvervet. Brancheforeningerne har anbefalet at materialer som muld, overjord og inaktivt affald ikke indgår i direktivet eller behandles i forhold til deres risikopotentiale.

Rammenotatet har været i skriftlig høring i EU -specialudvalget med svarfrist den 4. juni 2003. Der var ved svarfristens udløb indkommet 2 høringssvar fra henholdsvis Dansk Industri.

Forslaget har endvidere været udsendt i ekstern høring til berørte interessenter, herunder Dansk Industri, råstofafdelingen og Amtsrådsforeningen, med frist den 11. august 2003.

Amtsrådforeningen finder principielt, at direktivet bør koncentreres om den udvindingsindustri, der frembyder de største miljøproblemer - primært mineindustrien, hvilket efter Amtsrådsforeningens opfattelse kan ske ved en affaldklassificeringsordning der indeholder mere end to kategorier, som foreslås i direktivforslaget. Forudsat der er tale om uforurenet grund, og at der ikke anvendes tilsætningsstoffer ved produktionen vurderer Amtsrådsforeningen i øvrigt, at affald fra danske råstofgrave kan betegnes som inert og dermed kun er omfattet af få af direktivforslagets bestemmelser.

Rammenotatet har været i skriftlig høring i EU -specialudvalget med svarfrist den 4. juni 2003.

En revideret udgave af rammenotatet har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget (miljø) den 20. februar 2004. Der er modtaget høringssvar fra Specialarbejderforbundet og Kalk- og Teglværksforeningen.

Kalk- og Teglværksforeningen finder at forslaget indebærer unødvendige administrative byrder for regulering af uforurenede jordmaterialer, der efterfølgende skal anvendes til retablering af bruddet. Foreningen mener desuden, at forslaget vil medføre skærpede krav til konstruktion, drift, lukning og efterbehandling, som ikke vil medføre en miljøgevinst. Endelig påpeger foreningen, at det ikke fremgår klart af forslaget, i hvilken udstrækning det berører dansk råstofindvinding.

Specialarbejderforbundet har ingen bemærkninger til forslaget.

På specialudvalget (miljø) den 9. juni 2004 bemærkede Dansk Industri at der et problem for Danmark at muld og overfladejord i forslaget klassificeres som affald og Danmark må arbejde for at det udgår.

Revideret notat

Eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis NK603 introduceres på det danske marked. Efter deres vurdering er det ikke sandsynligt, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med import af NK603.

Danmark modtog den 27. januar 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs, NK603, efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de spanske myndigheder af Monsanto Europe S.A. og Monsanto, USA.

Grundnotat om ansøgningen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2003. Supplerende grundnotat er oversendt den 25. august 2003 og aktuelt notat er oversendt den 12. februar 2004.

De spanske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.

Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller komme med en begrundet indvending til ansøgningen og den spanske indstilling. Fristen udløber således den 25. marts 2003. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Spanien umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.

Danmark fremsatte i marts 2003 begrundede indvendinger mod ansøgningen:

1. fordi den foreslåede mærkning ikke var tilstrækkelig, og
2. fordi ansøgningen ikke indeholdt en specifik detektionsmetode.

Endvidere gjorde Danmark opmærksom på moratorieerklæringen. På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen skulle tages op i komitéprocedure.

Den 15. juli 2003 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Oplysningerne er fremsendt fra Kommissionen og er ansøgers besvarelse af de begrundede indvendinger fra medlemslandene. Inden 45 dage skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt de begrundede indvendinger ønskes opretholdt. Hvis der ikke længere er begrundede indvendinger mod ansøgningen fra medlemslandene, giver Spanien umiddelbart efter fristens udløb, i overensstemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring.

Danmark meddelte den 27. august 2003 Kommissionen, at de danske ønsker vedrørende mærkning nu var imødekommet. Det blev endvidere meddelt, at det var ønskværdigt, at detektionsmetoden blev valideret, og at Danmark lægger til grund, at dette sker inden markedsføring af NK603 majsen. Derudover gjorde Danmark opmærksom på moratorieerklæringen. På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen skulle tages op i komitéprocedure.

Ansøgningen om godkendelse af NK603 er blevet behandlet af Den Europæiske Fødevareautoritet, der den 4. december 2003 offentliggjorde sine vurderinger.

Den 20. januar 2004 modtog Danmark udkast til Kommissionens beslutning om markedsføring i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af majslinje NK603.

Der blev stemt om Kommissionens udkast til beslutning den 18. februar 2004 ved et møde i det udvalg, der er nedsat i henhold til udsætningsdirektivet (2001/18/EF). Danmark stemte imod udkastet, idet man ønskede at kende resultatet af valideringen af den leverede PCR-metode, inden man tog stilling til beslutningen om markedsføring af NK603 majs. Ved afstemningen den 18. februar 2004 blev der ikke opnået kvalificeret flertal for Kommissionens udkast til beslutning.

Kommissionen har den 6. april 2004 oversendt et nyt udkast til beslutning til Rådet ("Forslag til Rådets beslutning om markedsføring i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L linje NK603), der er genetisk modificeret med henblik på glyphosattolerance"). Rådet har tre måneder til at træffe afgørelse, hvilket skal ske med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget forslaget eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, vedtager Kommissionen den foreslåede gennemførelsesretsakt. Forslaget er sat på dagsordenen for rådmødet (miljø) den 28./29. juni 2004 til vedtagelse.

Der er også indleveret en ansøgning om tilladelse til markedsføring af NK603 under fødevarelovgivningens regler. Der var afstemning om ansøgningen den 30. april 2004 i Den stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Der blev ikke opnået kvalificeret flertal for Kommissionens udkast til beslutning.

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere, anvende og forarbejde den genetisk modificerede majs på samme måde som anden majs. Ansøgningen gælder også for sorter udviklet fra den genetisk modificerede linje NK603. Der søges ikke om godkendelse til dyrkning i EU af NK603. Hvis majsplanterne skal dyrkes i Europa, vil det kræve en fornyet ansøgning efter reglerne i udsætningsdirektivet. Der er under forordningen om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddel ingredienser indleveret en ansøgning om tilladelse til anvendelse af NK603 til levnedsmiddelformål. Denne sag behandles af Fødevareministeriet.

Majslinjen NK603 har fået indsat to gener, der gør planterne tolerante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glyphosat (Roundup). De indsatte gener (cp4 epsps og cp4 epsps l214p) stammer fra en bakterie (Agrobacterium sp.). Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.

Spanien indstiller, at der kan gives en godkendelse på følgende vilkår:

I perioden den 4. februar til den 21. februar 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af 56 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de nederlandske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:

• Dansk Toksikologicenter
• Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole
• Forbrugerrådet
• Forskningscenter Risø
• FødevareIndustrien
• Greenpeace
• Hovedstadens Udviklingsråd
• HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene
• Kommunernes Landsforening
• Landbrugsraadet
• Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

Hovedstadens udviklingsråd, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene og Kommunernes Landsforening har ingen bemærkninger.

Dansk Toksikologicenter har ingen specifikke kommentarer, men anfører at hensynet til menneskers sundhed er tilgodeset, da de nye proteiner generelt nedbrydes meget hurtigt og er varme- og syrelabile. De kan altså ikke modstå syren i mavesækken. Desuden har proteinerne ikke en toksisk effekt på mus selv i store mængder, og den kodende DNA sekvens udviser ikke homologi til DNA sekvenser for kendte toksiner og allergener. Endelige er proteinet tilstede i en række fødevarer med lang historisk brug.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole anser genetisk modificeret majs som værende problemfrit set fra et EU standpunkt.

Forbrugerrådet kan ikke støtte godkendelsen af ansøgningen af principielle grunde. Det anføres, at der i befolkningen er en udbredt modstand mod anvendelse af genteknologi, og at denne modstand ikke kun bunder i sundhedsmæssige overvejelser, men i lige så høj grad i generelle etiske og miljømæssige betænkeligheder. De miljømæssige forhold ved dyrkning af en GM-afgrøde, uanset om det sker i Danmark, EU eller udenfor EU, er således af lige stor relevans for forbrugerne som det sundhedsmæssige. En række forhold vedrørende dyrkning, herunder sameksistens med ikke-GM-afgrøder og evt. erstatningsansvar ved forurening af ikke-GM-afgrøder, er endnu ikke afklaret. Det anføres endvidere, at der, også i landbruget og blandt forskere, fortsat er en bekymring om at sprøjtemiddelresistente GM-planter er en forkert strategi og at Forbrugerrådet der ikke ser nogen grund til at tillade markedsføring – og dermed støtte dyrkning – af disse afgrøder.

Forskningscenter Risø anfører til moniteringsplanen, at anmelderen til enhver tid bør kunne give detaljeret information om mængden af NK603, der er eksporteret til de enkelte aftagerlande samt levere en test til identifikation af den indsatte konstruktion (fx en PCR test). I øvrigt tilslutter Risø sig de spanske myndigheders forslag til afgørelse.

Det er FødevareIndustriens opfattelse at ansøgningsmaterialet tilvejebringer tilstrækkelig dokumentation for at godkende den pågældende linje, hvilket fuldt ud støttes.

Greenpeace anfører, at de grundlæggende er imod udsætning af GMO i naturen uafhængigt af, om afgrøden er dyrket inden- eller udenfor EU. Det, at dyrkningen finder sted udenfor europæisk territorium, bør ikke være grund til at ignorere de miljømæssige konsekvenser ved at udsætte GMO i naturen. Hvis en GMO godkendes til markedsføring i Danmark/EU, er vi via vor efterspørgsel ansvarlig for, at GMO’en udsættes på markerne der, hvor GMOen produceres. Greenpeace mener derfor, at det er principielt forkert og i strid med ånden i Cartagenaprotokollen, at godkendelsesprocessen alene sætter fokus på de sundhedsmæssige aspekter for europæere – uden hensyntagen til de miljømæssige konsekvenser i produktionslandet af, at vi i Europa efterspørger GMO.

Greenpeace har følgende specifikke indsigelser mod NK603:

• Den indsatte sekvens i NK603 er ikke afsluttet (transcribed open reading frame). Der er derfor konkret risiko for, at utilsigtede proteiner bliver produceret, eller at majsens egne proteiner er blevet ændret.
• NK603 indeholder et utilsigtet DNA-stykke. Fra Monsantos eget ansøgningsmateriale fremgår det, at det indsatte materiale er flankeret af et stykke 305bp chloroplast lignende DNA. Det fremgår IKKE af Monsantos materiale, hvilken funktion dette chloroplast DNA har, hvad det er for noget materiale, eller hvad det kan medføre.
• Manglende undersøgelse af konsekvenser af aminosyre ændringer. Da Monsanto bedømmer proteinet med ændret aminosyreindhold til at være "essentially identical", er der slet ikke foretaget undersøgelser af toksicitet eller allergiforhold i forbindelse med aminosyre-ændringer.
• Utilstrækkelige data til at afgøre, hvorvidt der er blevet slettet eller omrokeret i majs genomet. Monsanto anfører blot, at sekvenserne, der ligger rundt om de indskudte gener, tilhører majsgenomet. Spørgsmålet om hvorvidt rækkefølgen er intakt, eller hvorvidt sekvenser er faldet ud, er simpelthen ignoreret, på trods af at dette er en hyppig komplikation.
• Manglende oplysninger om copy numbers.

Det anføres endvidere, at selv om ansøgningen for NK603 "kun" er til markedsføring, er sammenblandingsproblematikken i havnefaciliteter, siloer og på møller den samme uanset om GMO’en er dyrket i eller udenfor EU. Derfor bør også sameksistens- og erstatningsansvarsproblematikken løses inden nye GMO-ansøgninger behandles. Greenpeace forventer, at Danmark sammen med de øvrige moratorielande modsættere sig ansøgningen og eventuelt kommende ansøgninger, da ikke engang de oprindelige moratoriekrav er opfyldt.

Landbrugsraadet svarer samtidig på vegne af Dansk Landbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening. De er enige i den spanske konklusion og kan anbefale markedsføringsansøgningen imødekommet på anførte betingelser. Organisationerne finder det vigtigt, at godkendelse og mærkning af både GM foder og fødevarer efter de nye EU bestemmelser kommer på plads meget snart, så godkendelse af nye GM fødevarer og foderprodukter og mærkning heraf er endelig afklarede.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd finder ingen tekniske eller videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.

I perioden den 6. februar til den 21. februar 2002 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen endvidere en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er modtaget 2 svar med følgende indhold:

Foreningen Økologisk Forum er meget kritisk overfor anvendelse og udsætning af genetisk modificerede organismer i miljøet, og mener at forsigtighedsprincippet bør anvendes. Som bekendt er der i øjeblikket fortsat nogle generelle usikkerheder omkring GMO og udsætning af disse i miljøet. Særligt påpeger Økologisk Forum: forurening af ikke-gensplejsede arter og at gensplejsede arter ofte indeholder mangler og fejl.

Konkret nævnes det, at tolerancen overfor glyphosat kan medføre tilførsel af uhensigtsmæssigt større mængder ukrudtsmidler med forurening af grundvandet som risiko. Foreningen mener, at en tilladelse til import blot er at forflytte problemet, idet importen forudsætter at produkterne dyrkes i andre lande. En eventuel eksport vil således støtte og legitimere dyrkning og udsætning af GMO i andre lande.

En borger anfører, at de pågældende afgrøder nærmest uhæmmet skal besprøjtes med Roundup-pesticider, og at vurderingen af glyphosat og planten derfor ikke burde kunne skilles ad. Det anføres endvidere, at Danmark bør beskytte sin befolkning mod ukendte konsekvenser af disse GMO-føde- og fodermidler. Der bør klart gælde et forsigtighedsprincip, da man reelt ikke kender de sundhedsskadelige virkninger eller de miljømæssige virkninger, da dette ikke er undersøgt på tilstrækkelig og adækvat måde.

Rammenotat om forslaget har været i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål, hvor der fremkom følgende supplerende bemærkninger i forhold til den generelle høring: Greenpeace bifalder, at Danmark gør indsigelse mod ansøgningen. Landbrugsraadet anbefaler, at ansøgningen imødekommes på betingelse af, at der stilles krav om mærkning, og at ansøger leverer en PCR-metode, der specifikt detekterer det indsatte DNA. SID henviser til høringssvar afgivet i forbindelse med Fødevareministeriets høring vedrørende godkendelse af den samme genmodificerede majs i henhold til forordningen om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (forordning 258/97), hvori SID anbefaler, at der ikke gives godkendelse på det foreliggende grundlag.

Det supplerende rammenotat (af 22. august 2003) har været i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål, hvor der fremkom følgende supplerende bemærkninger: Greenpeace bakker op om det danske ønske om at sagen tages op i komitéprocedure. Greenpeace ville dog foretrække en mere detaljeret formulering af Danmarks støtte til moratoriet. Specialarbejderforbundet er fortsat af den opfattelse, at en godkendelse af genetisk modificeret majs ikke er acceptabelt, idet alle aspekter stadig ikke er forelagt. Specialarbejderforbundet anmoder derfor om, at Danmark ikke støtter ansøgningen.

Det supplerende rammenotat (af 9. februar 2004) har været i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål i februar 2004. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug tilkendegiver, at den pågældende majs bør meddeles godkendelse. Der er ikke indkommet øvrige høringssvar.

I specialudvalget (miljø) den 9. juni 2004 fremkom ingen kommentarer til notatet.

Ad punkt 9 - Forslag til Rådets direktiv om ændring af bilag VI til direktiv 91/414/EØF for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismer (ensartede principper).

1. Status

Kommissionen sendte den 22. december 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, art 18, stk. 1 hvorefter Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastlægger de i bilag VI nævnte ensartede principper.

Sagen vil komme på dagsordenen som et a-punkt i forbindelse med et rådsmøde i løbet af juni – juli 2004.

Foreløbigt grundnotat (uden høringssvar) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. januar 2004.

Grundnotat med høringssvar blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. februar 2004


2. Formål og indhold

Forslaget fastlægger en række principper, såkaldte ensartede principper, for vurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

I henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler skal alle plantebeskyttelsesmidler på det europæiske marked vurderes efter ensartede principper med hensyn til effektivitet samt eventuelle risici for menneskers sundhed og for miljøet.

Til dette formål er der indført et tostrenget system. De aktive stoffer (inklusiv aktive mikroorganismer) vurderes på fællesskabsplan, hvorimod de produkter, der indeholder disse aktive stoffer/mikroorganismer, vurderes i nationalt regi af den medlemsstat, der giver tilladelse til anvendelsen af dem.

For at sikre ensartede procedurer og for at undgå større indbyrdes afvigelser mellem de nationale vurderinger er der i bilag VI til direktivet fastsat ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. I øjeblikket kan disse principper kun anvendes på kemiske plantebeskyttelsesmidler (Direktiv 97/57/EF) og ikke på plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismer. Kommissionen anfører, at forslagets formål er at udfylde dette hul. Forslaget supplerer dermed det eksisterende bilag VI med forslagets bilag VIB.

Det første udkast til forslaget blev udarbejdet i 2001 og der er siden da udarbejdet flere nye forslag på baggrund af medlemslandenes kommentarer, diskussioner på flere ekspertmøder afholdt af Kommissionen samt på baggrund af udtalelse afgivet af Den Videnskabelige Komité for Planter.

Forslagets Bilag VIB til direktiv 91/414/EØF vil erstatte det nugældende danske vurderingsgrundlag Retningslinier for vurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, for så vidt angår vurderinger af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler indeholdende mikroorganismer, der er optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører at Rådets direktiv 91/414/EØF indeholder bestemmelser om fastlæggelse af ensartede principper, som medlemsstaterne skal anvende til den nationale vurdering af plantebeskyttelsesmidler med henblik på godkendelse heraf. Direktivforslaget er en udmøntning heraf. På denne baggrund vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De foreslåede tiltag vurderes i øvrigt at være proportionale i forhold til udmøntning af direktiv 91/414/EØF.

Regeringen er enig i disse betragtninger.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er omfattet af Lov om kemiske stoffer og produkter (Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 som senest ændret ved lov nr. 441 af 10. juni 2003). De nærmere regler er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (nr. 533 af 18. juni 2003, senest ændret ved nr. 558 af 19. juni 2003). Efter vedtagelse af forslaget skal direktivet implementeres i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Idet forslaget ikke afviger væsentligt fra det nugældende vurderingsgrundlag, forventes forslaget ikke at få økonomiske konsekvenser for vurderinger og godkendelser af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Dog skal der, for de mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt inden direktivet implementeres i dansk lovgivning, efterfølgende udarbejdes nye godkendelser baseret på de ensartede principper. Da det nugældende vurderingsgrundlag som nævnt ikke afviger væsentligt fra forslaget, forventes ikke væsentlige økonomiske konsekvenser ved udarbejdelse af sådanne nye godkendelser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for hverken erhvervslivet, forbrugere, amter eller kommuner.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget ikke afviger væsentligt fra det nugældende danske vurderingsgrundlag Retningslinier for vurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler og den nuværende praksis i forbindelse med vurdering og godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

5. Høring

Forslaget er udsendt i høring den 21. januar til 69 interessenter. Høringsfristen er den 10. februar 2004. I de indkomne svar har der ikke været nogen bemærkninger til forslaget.

Sagen har været sendt til høring i specialudvalget for miljøspørgsmål den 26. januar 2004.

Dansk Vand- og Spildevandsforening støtter, at Danmark stemmer for forslaget.

Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.

Revideret notat

Kommissionen vedtog den 12. juni 2003 udkast til Rådets afgørelse om Fællesskabets ratifikation af Stockholm-konventionen.

Forslaget til Rådets afgørelse har hjemmel i artikel 95, stk. 1 og artikel 175 stk. 1 sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit og artikel 300 stk. 3, første afsnit, og skal således vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juli 2003.

Europa-Parlamentet har udtalt sig den 5. november 2003.

Sagen vil blive sat på dagsordenen med henblik på a-punkts vedtagelse på et rådsmøde i løbet af juli 2004.

Afgørelsen har til formål at danne grundlag for Fællesskabets ratifikation af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte fra 2001.

I Afgørelsen slås fast, at forslag til ændringer til konventionens bilag A, B og C fremsættes af Kommissionen på Fællesskabets vegne efter afgørelse truffet af Rådet med kvalificeret flertal. Hvis en ændring i bilagen til konventionen ikke gennemføres i bilagene til den implementerede Fællesskabsforordning senest et år ved vedtagelse, meddeler Kommissionen deositaren, at Fællesskabet ikke er i stand ti at godkende den pågældende ændring. Hvis ændringen gennemføres efter en sådan meddelelse er afgivet til depositaren trækker Kommissionen meddelelsen tilbage.

Afgørelsen indeholder bemyndigelse til, at Rådets formand kan udpege den eller de personer, der har fuldmagt til på Fællesskabets vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos Generalsekretæren for De Forenede Nationer.

Rådets formand bemyndiges endvidere til at udpege den eller de personer der har fuldmagt til at deponere en til afgørelsen vedlagt kompetence erklæring. Denne erklæring slår fast, at Fællesskabet har kompetence til at indgå internationale miljøaftaler, der opfylder de miljømål, som er beskrevet i Traktatens artikel 174, stk. 1, at Fællesskabet har vedtaget retsakter, der sikrere implementering af denne konvention og at Fællesskabet er forpligtet til at opfylde konventionen samt endeligt, at udøvelsen af Fællesskabets kompetence er under stadig udvikling.

Kommissionen har fremlagt et parallelt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af POP-protokollen fra 1998 til 1979-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening (KOM (2003) 332 endelig).

Kommissionen fremlagde endvidere parallelt med dette forslag til Rådets afgørelse indgåelse på Fællesskabets vegne af Stockholm-konventionen og ovennævnte POP-protokol et forslag til forordning, som implementerer såvel konventionen som protokollen, og som indeholder detaljerede regler for deres gennemførelse.

Målet med konventionen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod POP-stoffer (Persistent Organic Polluters) . Konventionen fastsætter regler for i første omgang 12 POP-stoffer, der også er omfattet af protokollen. Der er mulighed for senere at tilføje nye POP-stoffer på konventionens lister.

Udslip af utilsigtet fremstillede biprodukter – dioxiner, furaner, PCB og HCB – skal stadigt minimeres med det endelige mål helt at eliminere udslip, hvor det er muligt. I nationale handlingsplaner skal parterne fremme og foreskrive brug af bedst tilgængelige teknologi for nye kilder i de vigtigste kildekategorier.

Affald, der består af eller er forurenet med POP-stoffer skal bortskaffes på en sådan måde, at POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser POP-egenskaber. Hvis dette ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller POP-indholdet er lavt, bortskaffes affaldet på anden miljømæssigt forsvarlig måde. Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse eller genanvendelse af POP, er udtrykkeligt forbudt.

Parterne er forpligtet til at udarbejde en national handlingsplan.

I alt 151 lande har underskrevet konventionen og 46 lande har på nuværende tidspunkt ratificeret. Konventionen træder i kraft efter den 50. ratifikation. Indtil nu har 6 medlemsstater og 2 kandidatlande ratificeret konventionen. Danmark har ratificeret konventionen den 17. december 2003.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Kommissionen har i udkastet til afgørelse ikke direkte taget stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet, men da Fællesskabet og samtlige medlemslande har underskrevet konventionen skønnes forslaget til ratifikation ikke på nogen måde at stride imod nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Afgørelsen indebærer først og fremmest, at Fællesskabet kan ratificere konventionen. Danmark har ratificeret konventionen, så dette har ikke i sig selv direkte konsekvenser for Danmark, idet dette som udgangspunkt alene drejer sig om Fællesskabet forpligtelser i forhold til Stockholm konventionen.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget (miljø). Der er ikke indkommet høringssvar, som går imod, at Danmark støtter forslaget.

Nyt notat

Kommissionen fremsatte den 25. marts 2004 en meddelelse vedrørende styrkelse af EU's civilbeskyttelseskapacitet. Meddelelsen oversendtes samtidig til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på tilslutning herfra til de forslag, der beskrives i meddelelsen. På baggrund af meddelelsen og medlemsstaternes bemærkninger er udarbejdet udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på Rådsmøde Miljø den 28. juni 2004. Udkastet har været drøftet i Rådets Arbejdsgruppe vedr. Civilbeskyttelse, senest på møde den 8. juni 2004.

Formålet med udkastet til rådskonklusioner er at foreslå styrkelser af EU’s civilbeskyttelseskapacitet særligt under 1. søjle. Civilbeskyttelse er et ansvarsområde, der hører under medlemsstaterne, hvor EU Kommissionens rolle primært er at facilitere samarbejdet mellem medlemsstaterne.

På enkelte områder går udkastet til konklusioner ud over de anbefalinger, der findes i Kommissionens meddelelse af 25. marts 2004.

I 2000 tog Kommissionen et væsentligt skridt til fastlæggelse af en EU-strategi på området med sit forslag om en styrket fællesskabsordning for civilbeskyttelse, i det følgende benævnt "fællesskabsordningen". Forslaget blev vedtaget ved Rådets beslutning 2001/792. Fællesskabsordningen, som trådte i kraft 1. januar 2002, skal styrke mulighederne for at yde gensidig civilbeskyttelsesbistand og fremme koordinationen af indsatser i tilfælde at katastrofer i og uden for EU.

Fællesskabsordningen har været benyttet et antal gange, bl.a. i forbindelse med de omfattende oversvømmelser i Centraleuropa i august 2002, de store skovbrande i Sydeuropa i sommeren 2003 samt i forbindelse med jordskælvene i Iran den 26. december 2003 og Marokko den 24. februar 2004.

På baggrund heraf forslås i udkastet til rådskonklusioner:

• At Kommissionen inviteres til at sikre funktionalitet og samspil mellem de databaser og kommunikationssystemer, der er støtteværktøjer for det operative samarbejde. Det sikrede netværk CECIS ønskes operativt i løbet af 2004, og der skal sikres det nødvendige samspil med øvrige netværk, herunder EUCURIE, EWRS, RAS-BICHAT.

• At Kommissionen inviteres til sammen med medlemsstaterne at udvikle en række scenarier for indsatser med det formål

• At støtte Kommissionens intention om at stille forslag til videreudvikling af fællesskabsordningen, og koordinationen af civilbeskyttelsesindsatshold der indsættes via ordningen. Disse civilbeskyttelseshold udstyres med passende udstyr og logistik samt et fælles EU kendemærke på uniformen, der bæres sammen med det nationale mærke.

• At den iværksatte kursus- og øvelsesvirksomhed støttes. Kommissionen inviteres til at fortsætte med at organisere uddannelse og øvelser under fællesskabsordningen samt revidere indhold og udbud på baggrund af de opnåede erfaringer, herunder erfaringer fra terrorhændelser. Formålet med fælles øvelser og uddannelse er at sikre et effektivt operativt samarbejde og udvikling af fælles kultur og gensidigt kendskab. Samtidig opfordres Kommissionen til at overveje udvikling af uddannelse og øvelser for udvalgte indsatshold, eksperter og koordinatorer. Endelig opfordres Kommissionen til at videreudvikle mulighederne for fælles øvelser og uddannelse med relevante internationale organisationer.

• At Kommissionen nærmere undersøger, om der er behov for at fokusere yderligere på spørgsmål om interoperabilitet mellem forskellige landes udstyr i trænings- og øvelseskontekst på baggrund af de opnåede erfaringer. Om nødvendigt kan Kommissionen stille forslag til styrkelser.

• At udvikle kommunikation og samordning ved:

• At Kommissionens intention om at foreslå måder og veje til at sikre yderligere ressourcer til civilbeskyttelsesområdet velkommes.

Området er reguleret af beredskabsloven. Loven giver forsvarsministeren hjemmel til at bestemme, at redningsberedskabet i fredstid kan indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Såfremt ressourcer fra andre sektorer bliver gjort tilgængelige for fællesskabsordningen kan anden lovgivning blive aktuel.

Kommissionens meddelelse har været i høring i EU specialudvalget vedrørende beredskab den 27. april 2004.

Der vurderes ikke på nærværende tidspunkt at være lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.