Rådsmøde landbrug- og fiskeri den 21-22/6-04 Samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Det irske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende fremme af miljøvenlige fiskerimetoder med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. juni 2004.

Udkastet til rådskonklusioner er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Der blev i marts 2004 under det irske formandskab afholdt en konference om miljøvenlige fiskerimetoder. Formålet med konferencen var at give ny inspiration til det igangværende EU-arbejde om tekniske bevarelsesforanstaltninger og at se nærmere på, hvordan fiskeriforvaltningen kan forbedres gennem mere miljøvenlige fiskerimetoder.

Emnet blev uformelt drøftet i april på EU-fiskeridirektørernes møde. Drøftelsen blev opsummeret af Kommissionen i form af et udkast til en meddelelse "Fremme af miljøvenlige fiskerimetoder: De tekniske bevarelsesforanstaltningers rolle". I udkastet til meddelelsen ser man nærmere på, hvordan der kan udvikles forvaltningsplaner, som opfylder målene i den fælles fiskeripolitik, og som fremmer anvendelsen af miljøvenlige fiskerimetoder. Der foreslås i udkastet til meddelelsen en tidsplan for implementering af relaterede foranstaltninger. Meddelelsen er endnu ikke blevet officielt fremlagt af Kommissionen.

Formandskabet har nu fremlagt et udkast til rådskonklusioner om miljøvenligt fiskeri. Udkastet indeholder seks punkter, inden for hvilke Kommissionen anmodes om at arbejde konkret for miljøvenlige fiskerimetoder. Følgende foreslås:

• En evaluering ultimo 2005 af mulighederne for at tilskynde fiskerne til at anvende mere miljøvenlige fiskerimetoder gennem økonomiske incitamenter
• Fremlæggelse af et revideret og forenklet forslag om tekniske bevarelsesforanstaltninger for Atlanterhavet og Nordsøen efter konsultation med stakeholders, herunder de regionale rådgivende råd
• Prioritering af ordninger, som fremmer miljøvenlige fiskerimetoder, herunder udviklingen af mere selektive redskaber, kompensation til fiskere i forbindelse med økonomisk tab på kort sigt som følge af et skift til mere miljøvenlige fiskerimetoder og uddannelse af fiskere
• Udvikling af pilotprojekter med henblik på at finde tabte redskaber og reducere tabet af redskaber i EU-farvande for at løse problemerne med "spøgelsesfiskeri" (dvs. tabte redskaber, der ikke tages op af vandet)
• En anmodning til ICES og STECF om at udvide omfanget af deres rådgivning med henblik på at give en økosystembaseret rådgivning for fiskeriforvaltningen
• Udarbejdelse af en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af 2007 om implementering af de tiltag, som er nævnt i konklusionerne og deres effekt.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

En vedtagelse af rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

På mødet den 8. juni 2004 hilste §5-udvalget (fiskeri) udkastet velkomment og tilsluttede sig initiativet fra det irske formandskab. Danmarks Fiskeriforening har fundet initiativet udmærket og hilste RAC’ernes inddragelse i udarbejdelsen af tekniske regler for Atlanterhavet og Nordsøen velkommen. Danmarks Fiskeriforening har ligeledes efterlyst dokumentation for de tekniske reglers påvirkning inden deres gennemførelse i EU-lovgivning og samtidig opfordret til, at danske forsøg med tekniske fiskerimetoder under den danske forsøgsfiskeriordning indgår i arbejdet. I forbindelse med en økosystembaseret rådgivning ønskes andre miljøpåvirkninger i fiskeriet også medtaget. Dansk Fisk opfordrede til, at der bliver sat fokus på en klar dokumentation for eventuelle tiltag af hensyn til forbrugerinteresser og afsætning af fisk. Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening udtrykte betænkelighed ved at lægge for meget fokus på det økologiske hensyn på bekostning af omsætningsledet. WWF-Danmark tilsluttede sig det foreliggende udkast og opfordrede til, at den foreslåede tidsplan for arbejdet ikke forsinkes som følge af RAC’ernes etablering. I forbindelse med en økosystembaseret rådgivning ønskes det fastholdt, at det først og fremmest handler om redskabers miljøpåvirkning. For så vidt angår miljøskånsomme fiskerimetoder, har WWF-Danmark opfordret til at fremme danske eksempler såsom snurrevodsfiskeri.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM (2004) 166 af 12. marts 2004 fremsendt forslag om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. marts 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. juni 2004 med henblik på politisk enighed.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om ændring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Ifølge artikel 11, stk. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltningen af fiskeriet i de vestlige farvande skal Kommissionen, efter nøje samråd med medlemslandene og på baggrund af oplysninger indsendt af medlemsstaterne om fiskeri i de pågældende områder i referenceperioden 1998-2002, senest den 29. februar 2004 forelægge Rådet et forslag til forordning om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for hver medlemsstat og hvert område og hvert fiskeri som defineret i artikel 3 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1954/2003. Rådet skal ifølge artikel 11, stk. 2 træffe afgørelse om den maksimale årlige fiskeriindsats senest 31. maj 2004.

Kommissionens forslag indeholder lofter over fiskeriindsatsen for de fiskerier, der er angivet i bilaget til forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriet i de vestlige farvande. Konkret drejer det sig om fiskeri efter kammusling, taskekrabbe og edderkopkrabbe samt fiskeri efter demersale arter med undtagelse af de arter, der indgår i forordning (EF) nr. 2347/2002 om fiskeri efter dybhavsbestande.

Der er anvendt følgende kriterier ved beregningen af lofterne over fiskeriindsatsen:

Danmark har i forslaget fået tildelt 215.234 kW-dage til fiskeri efter demersale arter (primært sperling) for fartøjer på over 15 m i ICES-område V og VI, svarende til den nordlige del af de vestlige farvande (vest for Skotland). Indsatsloftet er stort set uændret i forhold til det hidtidige danske indsatsloft i de vestlige farvande (222.000 kW-dage i ICES-område Vb, VI, VII, VIII, IX, X og CECAF 34.1.1, 34.1.2, og 35.2.0). Danmark har ingen fiskeriindsats i det biologisk følsomme område.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Kommissionen har ved KOM (2004) 289 endelig af 28. april 2004 fremsendt ovennævnte forslag.

Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten, særligt artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. juni 2004 med henblik på udveksling af synspunkter.

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

I Kommissionens meddelelse "Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik" af 21. marts 2003 foreslås en fælles inspektionsstruktur på EU-plan, der skal udarbejdes på grundlag af en gennemførlighedsundersøgelse. I december 2003 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et EU-fiskerikontrolagentur i Spanien. De spanske myndigheder har udpeget Vigo som sæde for kontrolagenturet.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur, hvis hovedarbejdsområde vil være operationel koordinering af medlemslandenes inspektion og overvågning.

Målsætningen er en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en ensartet kontrol og kontroludøvelse i hele EU. Dette forudsætter en styrkelse af de nationale kontrol- og inspektionsstrukturer gennem oprettelsen af en organisationsstruktur på fællesskabsniveau.

Med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse foreslår Kommissionen, at den vedtager programmer, der omfatter både monitering, inspektion og overvågning af fiskeriaktiviteterne, de såkaldte MCS-programmer (Monitoring, Inspection and Surveillance). EU-fiskerikontrolagenturet skal have det som sin hovedopgave at tilrettelægge en fælles indsættelse ved at pulje medlemslandenes kontrol- og inspektionsressourcer i forhold til MCS-programmerne.

EU-fiskerikontrolagenturet vil ligeledes hjælpe medlemslandene med at overholde deres forpligtelser i forhold til fællesskabsaftaler indgået med tredjelande og regionale fiskeriorganisationer.

Kontrolagenturet vil udføre sine opgaver i form af en operationel koordinering, der inkluderer både planlægning og organisering af den fælles indsættelse af kontrol- og inspektionsressourcer. Planlægning vil ske gennem oprettelse af tværnationale teams for inspektion hhv. på havet og på land, og organiseringen vil indbefatte instruktioner vedrørende geografiske områder, bestande og hvilke fiskerier og flåder, der skal overvåges og kontrolleres i en given periode.

Disse opgaver skal udføres under kontrolagenturets ledelse og i tæt samarbejde med de relevante kompetente nationale myndigheder. Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der udføres af nationale myndigheder, skal koordineres fuldt ud. En fælles indsættelse har til formål at optimere anvendelsen af nationale ressourcer.

Et overvågningscenter for fiskerfartøjer i Fællesskabet (Community Fishing Vessel Monitoring Centre) skal give EU-fiskerikontrolagenturet "on-line" og "real time" adgang til informationer om EU-fiskerfartøjers positioner. Kontrolagenturet vil have adgang til alle informationer, mens det enkelte medlemsland kun vil have adgang til informationer om dets egne fartøjer og farvande.

Oprettelsen af EU-fiskerikontrolagenturet vil ikke ændre ved, at medlemslandene har ansvar for kontrol, inspektion og kontroludøvelse inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

Foruden operationel koordinering kan kontrolagenturet forestå kontraktbaserede serviceydelser til medlemslandene, fx i form af charter og drift af overvågningsfartøjer samt indgåelse af kontrakter med observatører med henblik på medlemslandes opfyldelse af forpligtelser i regionale fiskeriorganisationer eller bilaterale fiskeriaftaler.

Derudover kan kontrolagenturet som indtægtsdækket virksomhed forestå undervisning af inspektører, fælles anskaffelser til brug for kontrol og inspektion samt koordinering af fælles pilotprojekter med henblik på at teste ny teknologi, udvikling af procedurer til brug for fælles operationel kontrol og inspektion samt udformning af kriterier ved fremskaffelse og udveksling af kontrol- og inspektionsressourcer.

For 2006, det første år, vil EU-fiskerikontrolagenturet have et årligt budget på 4,9 mio. €. Herefter stiger det årlige budget til 5,2 mio. €, når kontrolorganet er fuldt operationsklart med et forventet antal ansatte på 49 personer.

En administrativ bestyrelse sammensættes med én repræsentant for hvert medlemsland, der har fiskerfartøjer der udøver havfiskeri, fire repræsentanter for Kommissionen samt 4 repræsentanter for fiskeriindustrien, der er udpeget af Kommissionen. En formand for bestyrelsen vælges blandt Kommissionens repræsentanter. Bestyrelsen udnævner en administrerende direktør.

Medlemslandenes repræsentanter har hver én stemme, mens Kommissionens repræsentanter samlet har ti stemmer.

Kontrolagenturet skal underkastes en uafhængig ekstern evaluering inden for 5 år fra den dag det overtager sit ansvarsområde, og herefter hvert 5. år.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

For så vidt angår de lovgivningsmæssige konsekvenser anføres det i forslaget, at et medlemsland skal godkende udpegede inspektører fra andre medlemslande til at assistere ved gennemførelsen af kontrol og inspektionsaktiviteter på dets område. I henhold til den gældende danske lovgivning kan en inspektør fra et andet medlemsland ikke udøve myndighedsbeføjelser over for danske borgere på områder under dansk jurisdiktion.

Under gennemgangen af forslaget bør det bekræftes, at en udenlandsk inspektørs rolle er indskrænket til at ledsage og bistå en dansk inspektør, der alene bærer det fulde ansvar for gennemførelsen af en kontrolforretning over for en borger på områder under dansk jurisdiktion.

Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vurderes det, at der kan blive behov for yderligere ressourcer for at opfylde de forventede krav om tildeling af tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af planer for en fælles indsættelse af kontrol- og inspektionsressourcer, etablering af elektroniske netværk og håndtering af instruktioner fra kontrolorganet. Omfanget heraf vil blive nærmere vurderet i løbet af forhandlingerne.

Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget. Danmarks Fiskeriforening finder det principielt positivt, hvis et fælles kontrolagentur kan bidrage til at kontrollen i medlemslandene bliver mere ensartet, men betvivler at agenturet vil få stor betydning da Kommissionens og medlemslandenes ansvarsområder i forhold til kontrol forbliver uændret. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at der bliver ensartede sanktioner i medlemslandene for den samme overtrædelse af fællesskabslovgivningen, da større ensartethed på dette område kan bidrage til at sikre en mere ensartet gennemførelse af de vedtagne regler.

I §5-udvalget den 8. juni 2004 mente Dansk Fisk, at etableringen af et EU-fiskerikontrolagentur er positivt og understregede, at et "level playing field" for kontrolindsatsen på EU-niveau er et centralt element. Pelagisk Producentorganisation understregede behovet for en dynamisk og positiv holdning til etableringen af et kontrolagentur, idet der fx inden for det pelagiske fiskeri er store forskelle i kontrolindsatsen mellem de enkelte medlemslande, hvor Danmark har et højt niveau for kontrolindsatsen. WWF understregede behovet for en harmonisering af kontrollen af EU’s samlede fiskeriaktiviteter.

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2004.

Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og medlemslandene om tredjelandeaftaler) fremlagt udkast til forslag dateret den 18. december 2003 om en aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Rusland angående samarbejde på veterinærområdet.

Kommissionen angiver partnerskabsaftalen (PCA) med Rusland undertegnet den 24. juni 1994, som grundlag for udkastet til aftalen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 med henblik på en orientering om status for forhandlingerne med de russiske myndigheder.

Det vurderes, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt, idet en fælles veterinæraftale mellem EU og Rusland må anses for ønskelig som grundlag for handel mellem Rusland og de enkelte EU-medlemsstater.

For at fremme handel mellem Rusland og De Europæiske Fællesskaber har Kommissionen fremlagt et udkast til en veterinæraftale mellem parterne. Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale (dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for handel.

Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd, æg og embryoner som fødevarer.

Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme) for på den måde gennem løbende information at undgå unødvendige afbrydelser i handelen.

Der har siden efteråret 2003 været en række møder med de russiske myndigheder ledet af Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold:

I forbindelse med certifikaterne har Rusland stillet to krav, som har været vanskelige at opfylde:

1. Reciprocitet/gensidighed, hvor Rusland har ønsket, at en central myndighed i EU godkender certifikater og eksporterende virksomheder, hvilket af EU henregnes til nationalstatskompetencen.
2. Enhedscertifikat, hvor Rusland kræver, at der i overensstemmelse med russisk veterinærlovgivning henvises til fravær af en række sygdomme i hele EU i en længere periode, f.eks. Afrikansk svinepest gennem de seneste 3 år. Denne garanti har EU ikke kunnet give.

Forhandlingerne om veterinæraftalen er siden februar 2004 fra russisk side blevet kædet sammen med 13 øvrige krav, som Rusland har opstillet i forbindelse med ønske om at få genforhandlet en eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) mellem EU og Rusland fra 1994. Rusland truede i den forbindelse med at opsige alle eksisterende importaftaler med EU med virkning fra 1. maj 2004.

Herefter vil eksport til Rusland kun kunne ske ved overholdelse af en række krav, som vil være identiske for alle medlemmer af EU. Disse krav er imidlertid så restriktive, at det i realiteten vil betyde et stop for en stor del af eksporten af bl.a. fødevarer fra EU til Rusland.

Efter anmodning fra kommissær Byrne accepterede Rusland i første omgang en udsættelse af gyldigheden af de eksisterende veterinæraftaler indtil 1. juli 2004. Kun nogle få dage senere meddelte den russiske veterinærdirektør imidlertid Kommissionen, at fristen kun var udsat indtil 1. juni 2004. På baggrund af efterfølgende forhandlinger med Rusland i Potsdam-regi den 12.-13. maj 2004 mente Kommissionen, at meget tydede på, at Rusland var indstillet på at udvise den nødvendige fleksibilitet, således at EU´s eksport kunne fortsætte indtil 1. juli.

Det blev endvidere aftalt, at Kommissionens skulle uddybe en tidligere fremsendt redegørelse for EU´s veterinære certificeringssystem samt iværksætte en teknisk gennemgang af samtlige certifikater i en blandet EU-Rusland teknisk arbejdsgruppe, der skulle mødes så hurtigt som muligt.

Trods den tilsyneladende fremdrift i forhandlingerne og trods det forhold, at Kommissionen i et brev af 19. maj 2004 kontaktede den russiske landbrugsminister M.A. Gordeyev med en anmodning om en officiel udsættelse af fristen, lukkede Rusland pr. 1. juni 2004 for importen af animalske produkter fra EU.

Efter kraftigt politisk pres fra Kommissionen er Rusland dog tilsyneladende allerede ved at genåbne for importen. Ruslands premierminister Fradkov har således i en telefonsamtale med Kommissionens formand Romano Prodi lovet at se positivt på en genoptagelse af certifikaterne i en periode (til udgangen af september) for i mellemtiden at forsøge at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

De russiske myndigheder har den 8. juni 2004 officielt meddelt, at man fra russisk side har accepteret Kommissionens forslag om at fortsætte drøftelserne om et fælles EU-veterinærcertifikat frem til udgangen af september måned 2004.

Indtil dette tidspunkt er de hidtil aftalte bilaterale certifikater således gyldige ved eksport til Rusland. Dette er endvidere blevet bekræftet officielt af Kommissionen.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet betingelserne i aftalen vil yde det samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.

Det vurderes, at der ikke er statsfinansielle konsekvenser af aftalen. Aftalen kan eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.

Fødevaredirektoratet har afholdt informationsmøder med de berørte centrale brancheorganisationer.

Sagen er endvidere drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004. Udvalget udtrykte bekymring for, at der ikke kunne indgås en aftale inden 1. maj, og lagde vægt på, at man i givet fald kunne fortsætte samhandelen på baggrund af eksisterende aftaler.

Sagen er senest drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004. Udvalget fandt det tilfredsstillende, at muligheden for eksport af animalske produkter til Rusland foreløbig synes sikret frem til 30. september 2004. Udvalget udtrykte dog bekymring for, om det vil være muligt at nå frem til en holdbar aftale med Rusland inden udgangen af september. Særligt fremhævede Danske Slagterier, at man ville foretrække at bevare de nuværende bilaterale certifikater, hvis der ikke var udsigt til en løsning.

I forlængelse af konklusionerne vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2001 iværksatte Kommissionen arbejdet med udformning af en Europæisk Aktionsplan om økologisk landbrug.

Under det italienske formandskab blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. – 19. december 2003 vedtaget konklusioner vedrørende anbefalinger til Kommissionens videre arbejde med udformning af aktionsplanen.

Kommissionen afholdt den 22. januar 2004 en høring om Den Europæiske Aktionsplan for Økologi.

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. - 22. juni 2004 at fremlægge den endelige aktionsplan til en åben drøftelse.

Da aktionsplanen endnu ikke er offentliggjort og alene forventes at have karakter af en række hensigtserklæringer fra Kommissionen vedrørende fremtidig iværksættelse af en række mere specifikke initiativer, er der ikke p.t. redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Aktionsplanen er endnu ikke offentliggjort, men den må forventes at ligge i forlængelse af rådskonklusionerne vedtaget under det italienske formandskab. På daværende tidspunkt opfordrede Rådet Kommissionen til at:

• Udforme aktionsplanen således, at den tager højde for den strategiske rolle, som det økologiske landbrug skal spille som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik.
• I lyset af de nye sporings- og mærkningsregler for GMO samt Kommissionens henstilling om sameksistens at lade de strategiske mål i aktionsplanen omfatte initiativer til beskyttelse og styrkelse af økologiske produkter, herunder f.eks. kontrol af utilsigtet GMO-forekomst.
• Fremme arbejdet for en internationalt fastlagt definition af ’økologisk landbrug’ og ’økologisk produkt’ og at bedømme fordele og ulemper ved at gøre det europæiske logo for økologi obligatorisk for markedsføring i Fællesskabet, uden at udelukke brugen af andre logoer, samt fremme forbrug, handel med tredjelande og den fri bevægelighed i Fællesskabet.
• Lade de strategiske mål i aktionsplanen omfatte undersøgelse af medlemslandenes muligheder for at fremme frivillige initiativer til oprettelse af områder i landdistrikterne, hvor særlige produktionsformer og produkter kan fremmes, herunder de økologiske.
• Undersøge om der er behov for på europæisk plan at oprette uafhængige fora med en bred vifte af funktioner i relation til økologisektoren.
• Videreudvikle kontrolsystemet ud fra principperne om risiko og væsentlighed og forenkling af de administrative procedurer. Der burde i den forbindelse også tages passende hensyn til import af økologiske produkter fra 3. lande.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Økologiområdet reguleres ved Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 (Økologiforordningen) med senere ændringer samt lov nr. 118 af 3. marts 1999 (Økologiloven) med tilhørende bekendtgørelser.

Offentliggørelsen af aktionsplanen forventes ikke at have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet så frem til præsentationen af planen, som man havde støttet fra første færd. Landbrugsraadet udtrykte støtte til de forventede elementer, men var dog kritisk overfor tanken om frivillige initiativer til oprettelse af områder i landdistrikterne, hvor særlige produktionsformer og produkter kan fremmes, herunder de økologiske. Økologi skulle kunne eksistere side om side sammen med konventionelt landbrug.

Økologisk Landsforening/Ø-gruppen så ligeledes frem til at modtage planen og udtrykte glæde over, at økologi er på dagsordenen i EU.

Folketingets Europaudvalg er senest den 20. februar 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004, jf. aktuelt notat af 13. februar 2004 blevet orienteret om arbejdet med den Europæiske Aktionsplan for Økologi.

Folketingets Europaudvalg blev endvidere orienteret om arbejdet med aktionsplanen den 12. december 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17-19. december 2003, jf. aktuelt notat af 4. december 2003.

Kommissionen har ved KOM (2004) 316 af 27. april 2004 afgivet beretning om anvendelsen af afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Følgende er konstateret i beretningen:

1. Forbrugernes tillid til oksekød er genskabt oven på BSE-krisen.
2. Der er konstateret en renationalisering grundet krav om mærkning af oprindelse
3. Erhvervet har oplevet vanskeligheder, der bl.a. vedrører kravet om ensartede oksekødspartier i forbindelse med den anden opskæring, mærkning af affald fra udskæring og sporing af samme, leverancer til virksomheder, der fremstiller hakket kød, og forbrugeroplysning i forbindelse med oksekødsprodukter, der afsættes uemballeret.

Som det fremgår af ovenstående, skal Kommissionens beretning omhandle en evt. udvidelse af forordningens anvendelsesområde til tillige at gælde for forarbejdede oksekødsprodukter, sammensatte produkter, der indeholder oksekød og andre ingredienser, eller oksekød, der er tilberedt af storkøkkener, cateringvirksomheder, restauranter og fastfoodvirksomheder.

Kommissionen finder, at en sådan udvidelse vil være særdeles vanskelig at anvende for de erhvervsdrivende både af tekniske og økonomiske årsager. Mens forordning (EF) nr. 1760/2000 har skabt grundlag for at genvinde forbrugernes tillid og genetablere oksekødsforbruget, vil en udvidelse af anvendelsesområdet kun medføre problemer og ekstraomkostninger, uden at der opnås yderligere garantier for folkesundheden, og uden at det får indflydelse på oksekødsforbruget, således at cost/benefitforholdet ved en sådan foranstaltning bliver ugunstigt.

Kommissionen lægger op til, at de konstaterede vanskeligheder vil blive løst i Forvaltningskomitéen for oksekød. Dette skal ske ved:

Kommissionen tager imidlertid afstand fra at tillade oksekød fra forskellige lande i et og samme parti hakket kød grundet problemer med at spore kødets oprindelse.

Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Beretningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Beretningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har været drøftet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004.

Kødbranchens Fællesråd (KF) kan støtte Kommissionens anbefalinger. Man mener ikke, at der er behov for at udvide anvendelsesområdet for mærkning, og dette vil kunne føre til en renationalisering. Man støtter Kommissionens ønske om at forenkle bestemmelserne. KF mener generelt, at der ikke skal være specielle regler for sporbarhed for oksekød, henset til de generelle regler der er for sporing af fødevarer. KF er ikke tilhænger af, at der indføres en særlig definition for kalvekød, som i givet fald vil kunne gøre det umuligt at afsætte dansk kalvekød som kalvekød.

FødevareIndustrien finder det glædeligt, at forbrugernes tillid til oksekød tilsyneladende er genskabt. Der må dermed være grundlag for en opblødning af reglerne. FødevareIndustrien mener ikke, at anvendelsesområdet skal udvides til at omfatte sammensatte produkter. Et fælles EU-oprindelsesmærke kan være en god idé, ikke mindst i lyset af udvidelsen med 10 nye medlemsstater. Dette vil ikke påvirke sporbarheden.

Forslaget har tidligere været i skriftlig høring med en meget kort høringsfrist, og der er i den forbindelse indkommet yderligere bemærkninger fra Coop Norden og De Samvirkende Købmænd (DSK). Generelt er branchen positivt stemt for de foreslåede kommende ændringer. Coop Norden er imod angivelsen "EU-oprindelse", da man finder den intetsigende for forbrugerne. DSK mener, at Danmark skal arbejde hen imod en lempelse af kravene til mængdekontrol for de små detailbutikker.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 vil give en statusredegørelse for Doha Udviklingsrunden og Mercosur forhandlingerne.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra Uruguay-Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001 blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. I henhold til konklusionerne fra Doha fremlagde formanden for WTO’s landbrugskomité (ambassadør Stuart Harbinson) udkast til modaliteter i februar 2003 (og et revideret udkast i marts 2003). WTO’s medlemmer kunne imidlertid ikke enes om dette oplæg.

På WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003 vurderede formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var for stor, og forhandlinger på landbrugsområdet blev ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev afbrudt. En medvirkende omstændighed var drøftelserne om bomuld, hvor en række udviklingslande spillede en aktiv rolle overfor især USA, medens EU støttede en række af de fattigste afrikanske landes krav om reduktion af den handelsforvridende bomuldsstøtte.

I månederne efter Cancún-konferencen gennemførte formanden for WTO’s generelle råd konsultationer med WTO-medlemmerne om de fire væsentligste problemområder, herunder landbrug. På den baggrund vurderede formanden i sin afrapportering til det generelle råd i december 2003, at der blandt medlemmerne var vilje og grundlag for at nå til enighed om de tre forhandlingsemner: interne støtteordninger (reduktion af det samlede støtteniveau, herunder substantiel reduktion af den mest handelsforvridende støtte og et loft på anden støtte); markedsadgang (forskel i forpligtelserne for udviklede og udviklingslande); og eksportkonkurrence (slutdato for udfasning af alle former for subsidier). U.S. Trade Representative Robert Zoellick fremhævede de samme målsætninger i generelle vendinger i et brev i januar 2004 til WTO’s medlemmer.

Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) godkendte den 8.-9. december 2003 et oplæg "Genoptagelse af forhandlingerne om Doha Udviklingsdagsordenen – set i et EU’s perspektiv". Der er sideløbende lagt vægt på at styrke dialogen med udviklingslandene, dels gennem afholdelse af seminarer i Afrika, dels i forhold til programsamarbejdslandene. Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) drøftede den 26.-27. april 2004 endvidere situationen for de landbrugsråvareafhængige udviklingslande og hilste Kommissionens forslag til en EU-handlingsplan om de landbrugsråvareafhængige udviklingslande og et EU-Afrika bomuldspartnerskab velkommen. Vigtigheden af at sikre en sammenhængende tilgang i EU’s eksterne relationer blev i den forbindelse understreget.

Den 9. maj 2004 sendte kommissærerne Lamy og Fischler et fælles brev til WTO-handelsministrene, hvori der redegøres for de elementer, der bør indgå i en samlet landbrugsaftale. I den forbindelse signaleres der bevægelse i forhold til kravet fra flere sider om afvikling af eksportstøtten. Kommissionen har i såvel forhandlingerne som i Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 gjort det klart, at EU vil bevæge sig med hensyn til udviklingslande, intern støtte og eksportstøtte, men har brug for fleksibilitet på markedsadgang på grund af sensitive sektorer.

Efter udpegning af den nye formand, Tim Groser (New Zealand), har WTO’s landbrugskomité indledt en intensiv række forhandlingsmøder. Det seneste møde fandt sted 2.-4. juni 2004 og der afholdes nye møder 23.-25. juni 2004 samt 14.-16. juli 2004. Målet er et nyt rammepapir (modaliteter uden tal) inden WTO’s generelle råd mødes i slutningen af juli 2004.

EU har i de senere år forhandlet med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) om en regional associeringsaftale. Der forhandles om en lang række emner, heriblandt told på landbrugsprodukter, oprindelsesregler, beskyttelsesforanstaltninger, veterinære- og phytosanitære foranstaltninger, vin og spiritus og fiskeriprodukter. EU- og Mercosurlandene har udvekslet tilbud. Det seneste er fra den 21. maj 2004 og omhandler bl.a. landbrugsprodukter.

EU tilbyder på dette område

• fuld afvikling af told over 10 år på visse produkter (f.eks. æg, maltbyg, hård hvede og visse typer vin),
• nedsættelse af tolden på andre produkter (op til 50 %), indfaset over maksimalt 10 år (f.eks. olivenolie, stivelse og tobak og visse frugtjuicer), og
• toldkvoter på visse produkter med indfaset toldnedsættelse.

EU´s tilbud er ledsaget af en række krav blandt andet vedrørende Mercosurs reduktion/afvikling af dets toldsatser, og markedsliberalisering, nærmere aftale om vin og spiritus, beskyttelse af geografiske indikationer af EU varer i Mercosur samt fjernelse af eksisterende handelsbeskyttelsesforanstaltninger overfor eksportvarer fra EU.

Mercosur har på sin side også fremsat tilbud vedrørende landbrugsprodukterne. For nogle få produkters vedkommer tilbydes 100 % afvikling af tolden straks efter aftalens indgåelse. For langt den overvejende del af produkterne foreslås en afvikling over 9-10 år. Det forudsættes, at der ikke ydes eksportrestitution fra EU´s side for at et produkt kan blive omfattet af præferenceordningen.

Der er lagt op til, at Mercosurforhandlinger afsluttes i oktober 2004. Det er forventningen, at en aftale med Mercosur-landene vil virke som katalysator på forhandlingerne i WTO om Doha Udviklingsrunden.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Statusredegørelsen har ingen konsekvenser.

Sagen har været drøftet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2004.

Landbrugsraadet var bekymret for udviklingen i WTO-forhandlingerne, idet man fandt, at EU allerede havde bevæget sig langt med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Det var vigtigt at understrege, at der ville ske en stor omlægning med afkoblingen af den direkte støtte. Landbrugsraadet støttede generelt indholdet i Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for en balanceret og samlet løsning.

Landbrugsraadet fandt det sandsynligt, at der ville kunne opnås enighed i WTO om en aftrapning af eksportrestitutioner, men understregede, at det skulle ske parallelt med nedtrapningen og begrænsningen af andre former for eksportstøtte. Ifølge Landbrugsraadet burde EU ikke have problemer med begrænsninger i lofterne for støtte under gul og blå boks. For så vidt angik grøn boks burde EU have en fælles interesse med USA i at fastholde status quo.

For så vidt angik markedsadgang fandt Landbrugsraadet, at man fra EU’s side skulle være varsom med for store indrømmelser fra EU’s side. En vis beskyttelse og fastholdelse af landbrugsproduktionen i EU var nødvendig. Det var endvidere vigtigt at presse på for en yderligere åbning af samhandlen mellem udviklingslandene (Syd-Syd).

Landbrugsraadet anførte vedrørende Mercosur-forhandlingerne, at beskyttelse af geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desuden fandt man det problematisk, at en aftale ville medføre en øget markedsadgang for Mercosur-landene. Landbrugsraadets foretrak, at man fra EU’s side fokuserede på de multilaterale forhandlinger i WTO frem for bilaterale handelsaftaler, idet man fra Landbrugsraadets side var bekymret for, at EU kom til at betale to gange – først via en aftale med Mercosur-landene og derefter med en WTO-aftale.

Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende WTO, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Danmarks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvikling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at indgå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang var ligeledes et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

Danmarks Naturfredningsforening anførte vedrørende Mercosur-forhandlingerne, at beskyttelse af geografiske indikationer ikke kunne være i dansk interesse. Desuden fandt man det naturligt, at en aftale ville betyde forbedret markedsadgang for Mercosur-landene. Endvidere antog man, at EU’s toldsatser generelt var betydeligt højere end Mercosur-landenes toldsatser, hvorfor EU naturligvis måtte nedsætte visse toldsatser betydeligt.

Fødevareindustrien anførte vedrørende WTO, at man generelt støttede indholdet i Fischler’s og Lamy’s brev af 9. maj 2004 men understregede, at der var behov for en balanceret og samlet løsning, hvor der blev sikret parallelitet.

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har endelig været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle anliggender) den 11.-12. oktober 1999.

Det forventes, at Tyskland på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 vil præsentere et memorandum om vedvarende ressourcer.

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om et memorandum fra et medlemsland.

Tyskland forventes at fremlægge et memorandum om vedvarende ressourcer. Behovet for at sætte fokus på emnet skal ifølge Tyskland blandt andet ses i lyset af de nuværende høje oliepriser samt afhængigheden af import af olie i EU. Fra tysk side vurderes der at være et stort innovationspotentiale i vedvarende ressourcer og energi for landbrugssektoren, herunder blandt andet energiafgrøder, biomasse, biogas m.v.

Fra tysk side vil man i den forbindelse henlede opmærksomheden på den netop afholdte internationale konference "renewables 2004" i Bonn 1.-4. juni 2004 om vedvarende ressourcer og energi. Konferencen i Bonn var en opfølgning på Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i september 2002.

Præsentation af et memorandum har i sig selv ikke konsekvenser.

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Dansk Landbrug fandt emnet interessant og understregede behovet for fælles målsætninger i EU. Det var endvidere vigtigt at satse på forskning og innovation inden for vedvarende ressourcer. Dyrkningen af energiafgrøder ville kunne blive et alternativ, hvis antallet af kvæg faldt og dermed afgræsningen af naturområder blev begrænset.

Danmarks Naturfredningsforening fandt, at det var nødvendigt at have en kritisk tilgang til emnet, idet man nøje skulle overveje, hvilke vedvarende ressourcer, der var mest miljøvenlige og økonomiske.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM (2003) 470 endelig af 7. august 2003 fremsat forslag til Rådsafgørelse om godkendelse af EF's tiltrædelse af den internationale plantebeskyttelseskonvention, som revideret og godkendt ved resolution 12/97 på FAO-konferencens 29. møde i november 1997. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. august 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, specielt artikel 37(2), og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

FAO's internationale plantebeskyttelseskonvention, IPPC (International Plant Protection Convention - oprindeligt af 1951), omhandler både forhold, hvor Medlemsstaterne har fuld kompetence, og forhold, hvor Fællesskabet og Medlemsstaterne har delt kompetence. Alle Fællesskabets medlemsstater, undtaget Slovakiet, har tiltrådt IPPC. Foreløbig har 11 medlemsstater, herunder Danmark med territorialt forbehold for Færøerne og Grønland i 2002, tiltrådt 1997-revisionen af IPPC.

Med 1997-revisionen blev det gjort muligt, at medlemsorganisationer under FAO, herunder Fællesskabet, kan blive kontraherende part fra revisionens ikrafttrædelse. Revisionen træder i kraft, når 2/3 af de kontraherende parter har tilsluttet sig. Dette forventes at være opfyldt i løbet af 2007.

Det foreliggende forslag omhandler Fællesskabets tiltrædelse af traktaten. Nærheds- og proportionalitetsprincippet anses således for opfyldt.

Den Internationale Plantebeskyttelseskonvention udmønter på plantesundhedsområdet WTO’s generelle principper (ligesom OIE på dyresundhedsområdet og Codex Alimentarius på fødevareområdet). IPPC angiver retningslinjer for nationale plantesundhedsmyndigheders ansvar, opbygning og indbyrdes forpligtelser, hvilket yderligere fastlægges i internationale standarder vedtaget under konventionen. International handel med planter og planteprodukter (til fødevarebrug, emballage, pryd m.v.) skal ske i respekt for konventionen. IPPC er tiltrådt af ca. 125 lande verden over.

Forslaget giver bemyndigelse til, at Fællesskabet tiltræder konventionen, som hermed vil blive retligt bindende for hele Fællesskabet. Samtidig giver den Fællesskabet ret til medlemskab af konventionens øverste myndighed "Interim Commission on Phytosanitary Measures, ICPM", en ret som ellers ville bortfalde ved 1997-revisionens ikrafttræden.

Europa-Parlamentet har afgivet positiv udtalelse den 18. november 2003.

Plantesundhed reguleres i dansk lovgivning især af:

• Lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996
• Lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999
• Lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987
• Bekendtgørelse nr. 202 af 25. marts 2003 om indførsel og udførsel af planter m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2003
• Bekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 2002 om planter, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2003
• Bekendtgørelse nr. 186 af 20. marts 2003 om planteskadegørere.

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil ophøje Fællesskabet til kontraherende part i Plantebeskyttelseskonventionen (fra tidspunktet fra 1997-revisionens forventelige ikrafttræden). Medlemsstaterne forbliver kontraherende parter. Under afstemninger i IPPC-fora om sager med fællesskabskompetence vil Fællesskabet have stemmevægt svarende til tilstedeværende EU medlemsstater.

Idet Plantebeskyttelseskonventionen indeholder elementer, som i EU er underlagt Fællesskabets kompetence eller blandet kompetence mellem Fællesskabet og Medlemsstaterne, har Kommissionen hidtil deltaget i IPPC-fora, specielt i ICPM, og ved udvalgte dagsordenspunkter talt på vegne af Fællesskabet. Medlemsstaterne og Kommissionen har da fra gang til gang på forhånd aftalt den indbyrdes kompetencefordeling og redegjort herfor overfor ICPM. Fællesskabets tiltræden skønnes ikke afgørende at ville ændre den hidtidige praksis for Kommissionens og Medlemsstaternes forberedelse til eller deltagelse i IPPC-fora (herunder specielt i ICPM).

Sagen har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet fandt det hensigtsmæssigt med direkte deltagelse af EU i det internationale samarbejde om plantebeskyttelse.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM (2003) 631 af 29. oktober 2003 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. november 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, i EF-traktaten. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen har som begrundelse for forslaget til rådsafgørelse anført, at der er en række praktiske fordele ved at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem bestemmelserne i henholdsvis konventionen og EU-retten. Dette er navnlig af betydning for transporter mellem Fællesskabets område og de øvrige kontraherende parters områder, da disse transporter omfattes af såvel konventionens anvendelsesområde som den EU-retlige regulering.

Forslaget forventes at blive vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Forslaget til Rådets afgørelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da kun Fællesskabet har kompetence til at tiltræde konventionen på Fællesskabets vegne.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Den gældende europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport (ETS nr. 65) blev fremlagt til undertegnelse den 13. december 1968 og trådte i kraft den 20. februar 1971. 24 af Europarådets medlemsstater har til dato ratificeret eller tiltrådt denne konvention, herunder en række af EU’s medlemsstater. De øvrige kontraherende parter er Island, Norge, Rumænien, Rusland, Schweiz og Tyrkiet.

Danmark ratificerede konventionen den 24. juni 1969.

Det Europæiske Fællesskab er ikke kontraherende part til denne konvention.

De kontraherende parter besluttede i 1995 at ajourføre konventionen i lyset af den nye viden på det videnskabelige område og de praktiske erfaringer, der var høstet siden 1968.

Fastsættelse af regler om beskyttelse af dyr er omfattet af blandet kompetence for Fællesskabet og medlemsstaterne. Såvel Fællesskabet som medlemsstaterne kan dermed undertegne konventionen.

Rådet gav i oktober 2001 Kommissionen bemyndigelse til på Fællesskabets vegne at forhandle revisionen af denne konvention. Forhandlingerne blev afsluttet i forbindelse med parternes multilaterale høring i Strasbourg den 18.-20. juni 2002, hvor den reviderede konvention blev vedtaget med enstemmighed blandt de afgivne stemmer. Den 1. april 2003 vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en positiv udtalelse om den reviderede konvention (udtalelse 245/2003). Europarådets Ministerkomité vedtog derefter teksten den 11. juni 2003.

Den reviderede konvention blev fremlagt til undertegnelse af Europarådets medlemmer og Den Europæiske Union i forbindelse med ministerkomitéens 113. møde i Chisinau (Moldova) den 5.-6. november 2003. 13 lande har til dato undertegnet eller ratificeret den reviderede konvention.

Danmark har endnu ikke undertegnet den reviderede konvention, men det forventes, at Danmark undertegner og ratificerer konventionen i løbet af 2004.

Den reviderede konvention finder, jf. artikel 2, anvendelse på international transport af alle hvirveldyr, dog ikke når et kæledyr transporteres sammen med sin ejer, eller når et enkelt dyr transporteres i følgeskab med den person, der har ansvar for dyret.

Den reviderede konvention vil dog ifølge artikel 1, stk. 1, ikke finde anvendelse på transport af dyr mellem EU’s medlemslande. Transport mellem medlemslandene vil derfor stadig reguleres af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport med ændringer. Af artikel 3, stk. 3, i den reviderede konvention fremgår det imidlertid, at hver kontraherende part skal bestræbe sig på at anvende de relevante bestemmelser i konventionen på dyr, der transporteres inden for den pågældende kontraherende parts område.

Den reviderede konvention indeholder en række nye bestemmelser, som er indføjet under inspiration fra den EU-retlige regulering. Først og fremmest indeholder artikel 5 et krav om, at transportvirksomheder skal registreres og autoriseres, og der fastsættes i artikel 7 krav om, at dyr skal identificeres, og at der ved transporter over 8 timers varighed skal udarbejdes en ruteplan. Videre følger det af artikel 8, at det personale, der ledsager dyrene under transporten, skal have modtaget en passende uddannelse på grundlag af bestemmelserne i konventionen.

For så vidt angår dyrenes transportegnethed fastslås det i artikel 9, at dyrene skal være transportegnede, og det følger af artikel 10, at en autoriseret dyrlæge skal inspicere dyrene før transporten påbegyndes og udstede et certifikat, hvori de dyr, der er transportegnede identificeres.

I artiklerne 12-15 fastsættes bestemmelser om håndtering og udstyr i forbindelse med af- og pålæsning af dyr, og af artiklerne 16-25 følger krav til udstyr og forhold under selve transporten.

Den reviderede konvention indeholder derudover en række specialbestemmelser for transport af dyr med forskellige transportmidler (jernbane, bil, fly, skib).

Det følger af artikel 34, at en teknisk protokol vedtages med 2/3 flertal af de lande, der har tiltrådt den reviderede konvention. Herefter sendes protokollen til godkendelse i Europarådets Ministerkomité, og efterfølgende til de kontraherende stater til accept. Protokollen vil alene træde i kraft for de kontraherende parter, som accepterer den.

I artikel 37 i den reviderede konvention er det fastsat, at konventionen står åben for undertegnelse af Det Europæiske Fællesskab.

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om forslaget til rådsafgørelse, men underrettes herom efterfølgende.

Danmark ratificerede den 24. juni 1969 den gældende europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport, men har endnu ikke undertegnet og ratificeret den reviderede konvention, hvilket forventes at finde sted i løbet af 2004.

I direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport, som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003, fastsættes en række krav til transport af dyr, herunder krav om autorisation af transportører og godkendelse af en ruteplan for internationale transporter, der overstiger 8 timer.

Såfremt ratifikation af den reviderede konvention skulle kræve ændringer i direktiv 91/628/EØF, fremsætter Kommissionen forslag hertil. Det bemærkes, at den reviderede konventions bestemmelser ikke finder anvendelse ved transport af dyr mellem EU’s medlemslande, men dog omfatter transport af dyr til og fra Fællesskabets område.

Forslaget er den 8. december 2003 sendt i høring af Justitsministeriet til en bred kreds.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr og Den Danske Dyrlægeforening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Dansk Transport og Logistik, Landbrugsraadet, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Kødbranchens Fællesråd, Det Danske Fjerkræraad, Danske Slagterier, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, HTS Interesseorganisation og Dyrenes Beskyttelse har meddelt, at de kan støtte forslaget.

Hesteinternatet af 1999 og Hestens Værn er kommet med bemærkninger til konventionsteksten i forslagets bilag, men er ikke kommet med bemærkninger til selve forslaget.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Både Danmark, de øvrige EU-lande - med undtagelse af Polen, Estland, Letland og Slovakiet - og Fællesskabet er kontraherende parter til den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. I henhold til konventionens artikel 8 er der nedsat en stående komité, hvor alle kontraherende parter er repræsenteret. Denne komité er ansvarlig for udarbejdelse og vedtagelse af rekommandationer om de forskellige arter landbrugsdyrehold. Rekommandationerne skal gennemføre principperne i konventionen og være baseret på videnskabelige erfaringer med de forskellige dyrearter. Vedtagelse af rekommandationer kræver enstemmighed i komitéen.

I 1986 vedtog den stående komité en rekommandation om svin.

Den stående komité har nu udarbejdet forslag til en revideret rekommandation om svin (T-AP (98) 3). Forslaget forventes sat til afstemning på komitéens næste møde i september 2004.

Beskyttelse af dyr er omfattet af blandet kompetence for Fællesskabet og medlemsstaterne. Såvel Fællesskabet som medlemsstaterne kan dermed undertegne rekommandationen. På tilsvarende måde som ved tidligere afstemninger om rekommandationer stemmer Kommissionen såvel på egne vegne som på de kontraherende medlemsstaters vegne. Kommissionen har derfor anmodet Rådet om bemyndigelse til at stemme for den reviderede rekommandation med enkelte ændringer på Fællesskabets og medlemsstaternes vegne, jf. artikel 37 og 300, stk. 2, 1. pkt., i EF-traktaten (KOM(2003) 775). Vedtagelse af rådsafgørelsen kræver kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til Fællesskabets holdning forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da Fællesskabet er kontraherende part til konventionen.

Forslaget til rådsafgørelse er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Formålet med den reviderede rekommandation er at gennemføre principperne i artikel 3-7 i den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, for så vidt angår svin. Disse principper omhandler blandt andet, at dyrene skal huses, fodres, vandes og passes på en måde, som – under hensyntagen til deres art og graden af deres udvikling, tilpasning og tamhed – er passende for deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Ifølge præamblen til den stående komités udkast til revideret rekommandation har praktiske og videnskabelige erfaringer med hensyn til svins biologiske behov vist, at visse produktionsformer ikke i tilstrækkelig grad opfylder alle de behov, som er nødvendige for dyrenes velfærd.

Den reviderede rekommandation indeholder bestemmelser om bl.a. krav til personalets uddannelse samt pasning af og tilsyn med dyrene, krav til dyrenes omgivelser, herunder pladskrav, krav til bygninger, udstyr og opholdsarealer, krav om rodemateriale, begrænsninger i adgangen til at foretage halekupering og kastration samt om nødslagtninger.

I bilaget til den reviderede rekommandation er der endvidere fastsat en række specifikke bestemmelser om blandt andet arealkrav i ornestier, gruppeopstaldning af søer og gylte, herunder arealkrav, redebygningsmateriale til drægtige søer og gylte, medmindre staldsystemet er til hinder herfor, fravænningsalderen for pattegrise samt vejledende arealkrav for slagtesvin på henholdsvis 30-50 kg. og 85-110 kg.

Kommissionen har foreslået en række ændringer i den reviderede rekommandation i forhold til det udkast som er modtaget fra den stående komité:

1. Hvor den stående komités udkast til revideret rekommandation indebærer krav om, at svin skal tilses flere gange om dagen, foreslår Kommissionen, at det alene skal være obligatorisk at tilse dyrene én gang dagligt (artikel 7, stk. 1, i rekommandationen).
2. Kommissionen har desuden foreslået, at det fortsat skal være tilladt at klippe pattegrises hjørnetænder - efter den stående komités udkast til revideret rekommandation skulle det alene være tilladt at slibe hjørnetænderne (artikel 24, stk. 3, litra a, i), i rekommandationen).
3. Kommissionen har også foreslået, at der alene fastsættes en anbefaling om et adskilt gødeareal i ornestier, hvorimod dette er et krav i den stående komités udkast (rekommandationens bilag, punkt I, 2.).
4. Endelig har Kommissionen foreslået, at de vejledende arealkrav for svin på henholdsvis 30-50 kg. og 85-110 kg. som foreslået i den stående komités udkast til revideret rekommandation, udgår, men at den stående komité i stedet pålægges at vedtage bindende minimumsarealkrav inden den 1. januar 2007 (rekommandationens bilag, punkt V, 2.).

For så vidt angår det sidste punkt ovenfor, erstatter det Kommissionens tidligere forslag om, at det til udkastet fra den stående komité tilføjes, at de vejledende arealkrav skal genovervejes af den stående komité, når der kommer ny videnskabelig viden.

I den stående komités udkast til den reviderede rekommandation er der foreslået vejledende retningslinier for arealkrav for slagtesvin på 0,6 m² for svin mellem 30 og 50 kg. og 1,0 m² for svin mellem 85 og 110 kg. I den stående komités udkast fastholdes det således, at der alene er tale om retningslinier, men det anbefalede areal øges.

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om forslaget til rådsafgørelse, men underrettes herom efterfølgende.

Dyreværnsloven indeholder i §§ 1-3 visse generelle bestemmelser om hold af dyr, som indholdsmæssigt svarer til principperne i konventionen om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Dyreværnslovens § 14 indeholder en nærmere regulering af, i hvilket omfang der kan foretages operative indgreb på dyr. Disse bestemmelser i dyreværnsloven omfatter også svin.

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret. Bekendtgørelsen indeholder en række generelle bestemmelser om hold af landbrugsdyr.

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og lov om udendørs hold af svin indeholder specifikke regler om svin. De to førstnævnte love er ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, der gennemfører Rådets direktiv 2001/88/EF og Kommissionens direktiv 2001/93/EF om ændring af Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin i dansk ret. Disse ændringsdirektiver er tillige gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin og bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr.

Vedtages den reviderede rekommandation med det indhold, som Kommissionen har foreslået, vil det ikke være nødvendigt at foretage ændringer i de eksisterende direktiver.

Det bemærkes, at hvis den reviderede rekommandation derimod vedtages med et indhold, der kræver, at de EU-retlige bestemmelser vil skulle ændres, er der i Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, fastsat regler om en særlig enkel procedure til at gennemføre en rekommandation som bindende EU-regler.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Udkastet til den reviderede rekommandation har i forbindelse med forhandlingerne i den stående komité løbende været drøftet i Den Nationale Komité vedrørende landbrugsdyr under Justitsministeriet.

Den Nationale Komités medlemmer har generelt tilsluttet sig forslaget, som det foreligger fra den stående komité, herunder at det kun skal være tilladt at slibe pattegrises hjørnetænder og ikke klippe dem. Dyrenes Beskyttelse har udtrykt ønske om fastsættelse af bindende – og ikke kun vejledende – arealkrav til slagtesvin.

Kommissionens ændringsforslag til den stående komités udkast til revideret rekommandation har ikke været i høring.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BaggrundKommissionen har ved KOM(2004) 399 af 2. juni 2004 fremlagt meddelelse om ændring af Fællesskabets importregime for bananer. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 3. juni 2004

Samtidigt har Kommissionen ved SEK(2004) 652 af 2. juni 2004 fremlagt anbefaling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om ændring af bundne toldsatser for bananer. Anbefalingen er oversendt til Rådet den 3. juni 2004.

Anbefalingen er en afspejling af artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer, hvori det er forudsat, at der inden 1. januar 2006 skal have fundet forhandlinger sted om fastsættelse af satsen for den fælles toldtarif.

Anbefalingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som A-punkt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippetDer er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet meddelelsen og anbefalingen er et led i den fælles handels- og landbrugspolitik. Formål og indholdKommissionens meddelelse skal ses i lyset af anbefalingen og indeholder en gennemgang af den nuværende ordning for bananer, efter at man i april 2001 nåede frem til en aftale med Ecuador og USA efter WTO-sagen om EU’s markedsordning for bananer i dens tidligere udformning. Det fremgår, at import af bananer til EU fra 1. januar 2002 er sket gennem importlicenser fortrinsvis på grundlag af historiske referencer. Import udenfor kvotesystemet sker til en særlig høj sats, idet der er fastsat en toldpræference for AVS-landene. Som følge af EU’s udvidelse pr. 1. maj 2004 og markedsordningens anvendelse i de nye medlemsstater vil EU forhandle med berørte tredjelande om kompensation i henhold til GATT-aftalen artikel 24, stk. 6 for øgede toldsatser.

Det skal endvidere bemærkes, at i henhold til Everything But Arms-initiativet vil verdens 49 fattigste lande (LDC-landene) ligeledes fra 2006 have fuld toldfritagelse for så vidt angår bananer på EU’s marked.

For så vidt angår anbefalingen, henviser Kommissionen til, at EU overfor Ecuador og USA har forpligtet sig til senest 1. januar 2006 at indføre et "tariff only"-system for bananer. Et "tariff only"-system indebærer, at de nuværende toldkontingenter/kvoter ophæves. Lande uden præferenceaftaler skal i stedet for 75 €/tons indenfor kvoten og 680 €/tons udenfor kvoten betale en enhedssats, der skal forhandles.

Det er aftalt mellem parterne, at der i god tid inden den 1. januar 2006 skal indledes forhandlinger efter GATT-aftalens artikel 28 med henblik på at opfylde forpligtelsen til at indføre et "tariff only"-system, som også er gengivet i artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at sådanne forhandlinger snarest bør indledes. Det er samtidig Kommissionens hensigt under disse forhandlinger at være særligt opmærksom på de mulige implikationer af indførelsen af et "tariff only"-system for bananproducenterne i EU og AVS-landene, og Kommissionen vil herunder søge at bevare et beskyttelsesniveau for disse producenter svarende til det nuværende.

Kommissionen anbefaler på denne baggrund, at Rådet bemyndiger Kommissionen til:

• at tilkendegive overfor WTO, at EU vil ændre de bundne toldsatser for bananer og er indstillet på at indlede forhandlinger efter artikel 28 i GATT-aftalen
• at føre forhandlingerne under iagttagelse af sit forhandlingsmandat og under løbende konsultation af 133-komitéen

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Meddelelsen og anbefalingen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Ophævelsen af kvotesystemet og de deraf følgende øgede toldtariffer må forventes at få konsekvenser for eksportører uden for AVS-landene, som ikke er omfattet af et særligt beskyttelsesniveau. Virkningen afhænger af den nye forhandlede enhedssats.

Under den nuværende importordning kræver indførsel af bananer til EU forelæggelse af en importlicens, der udstedes af medlemsstaterne. Indførslen af et tariff only-system og det deraf følgende bortfald af krav om importlicens vil medføre en lettelse af arbejdet for såvel nationale myndigheder som EU’s importører.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.