Integrationsministerens talepapir fra EUU-møde 4/6 04

I opfølgning på mødet i Europaudvalget den 4. juni 2004 fremsendes som anmodet talepunkter for integrationsministeren i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 8. juni 2004.

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 15 til og med 26 på vegne af integrationsministeren. Alle punkter er til orientering på nær punkt 22 om biometri i pas, der er til forhandlingsoplæg. Jeg vil kort nævne punkt 15 om Tampere, punkt 20 om beskyttelse i nærområder, punkt 21 om VIS og punkt 22 om biometri i pas. Vedrørende resten af punkterne henvises til det aktuelle notat.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere i 1999 blev området for retlige og indre anliggender sat højt på den europæiske dagsorden. I konklusionerne fra mødet fastlagdes et program for gennemførsel af Amsterdam-traktatens bestemmelser med henblik på etablering af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.

Vi har netop modtaget Kommissionens meddelelse, hvori Tampere-programmet evalueres. Meddelelsen indeholder ingen større overraskelser.

På rådsmødet forventes Kommissionen at præsentere sin meddelelse med en kort gennemgang af de hidtil opnåede resultater samt Kommissionens oplæg til nye målsætninger for området for retlige og indre anliggender.

Det er hensigten, at meddelelsen skal forelægges Det Europæiske Råd den 17. - 18. i denne måned med henblik på en helt overordnet drøftelse af de fremtidige målsætninger på området for retlige og indre anliggender.

Vi ser frem til at drøfte Kommissionens forslag til nye mål på området for retlige og indre anliggender, idet jeg skal understrege, at en fastlæggelse af de nye mål først vil ske over efteråret.

Meddelelsen er ikke kommet endnu, men vi regner med, at Kommissionen præsenterer den på rådsmødet. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige så meget om, hvad meddelelsen nærmere vil indeholde. Men jeg forventer, at der vil være overvejelser om nye måder, vi kan tilpasse asylsystemet på, så vi bekæmper misbrug og i højere grad hjælper flygtninge i nærområder.

Regeringen finder, at genbosætning er en vigtig del af den internationale beskyttelse af flygtninge. Enkelte vil stadig have brug for beskyttelse i de traditionelle modtagerlande, men det skal ske på en styret og organiseret måde. Danmark tager sin del af kvoteflygtninge, og vi vil arbejde for en udvidelse af kredsen af lande, der modtager kvoteflygtninge. Derfor er det positivt, hvis vi kan få flere lande i EU med i ordningen.

På rådsmødet vil vi tage præsentation af meddelelsen til efterretning.

Beslutningen om etablering af Det europæiske visuminformationssystem (VIS) skal give Kommissionen mandat til at forberede den tekniske udvikling af VIS og skabe grundlag for bevillingerne på Fællesskabets budget.

Der er under de seneste drøftelser af forslaget opnået enighed blandt medlemslandene om de udeståender punkter, herunder spørgsmålet om hvilken procedure, der skal anvendes i den komité, der skal bistå Kommissionen i dens arbejde med udviklingen af VIS.

Forslaget kan derfor vedtages uden drøftelse på rådsmødet den 8. juni.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender, men anses for at være en videreudvikling af Schengen-reglerne.

Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget, og Danmark agter at tilslutte sig beslutningen, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

Forslaget er fremsat for at gøre EU-borgeres pas mere sikre mod forfalskninger ved at indføre fælles minimumsstandarder for passenes sikkerhed og ved at indføre et biometrisk kendetegn i form af et ansigtsbillede i passene.

I erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 25. marts 2004, blev Rådet pålagt at vedtage forslaget inden udgangen af 2004.

Der er endnu ikke opnået enighed om forslaget blandt medlemsstaterne, og det er ikke sat på rådsmødets dagsorden med henblik på vedtagelse.

På rådsmødet skal der alene tages stilling til, om der skal indføres yderligere biometriske kendetegn i passet.

Der er enighed om, at et ansigtsbillede skal indføres i passet allerede fra tidspunktet for forordningens ikrafttræden.

Der er imidlertid ikke enighed om indførelse af et yderligere obligatorisk biometrisk kendetegn, ligesom der ikke er taget stilling til, om det skal være fingeraftryk eller iris, og i givet fald, hvornår det skal indføres.

Et par medlemsstater har stillet forslag om, at beslutningen om typen og tidspunktet for indførelse af et yderligere obligatorisk biometrisk kendetegn udskydes til et senere tidspunkt. Dette har dog ikke vundet tilslutning hos alle medlemsstater.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender, men anses som en videreudvikling af Schengen-reglerne.

Regeringen støtter anvendelsen af et ansigtsbillede som biometrisk kendetegn i EU-passet.

Regeringen er åben over for at drøfte, om der på et senere tidspunkt skal indføres et yderligere obligatorisk biometrisk kendetegn i passet.

Danmark vil tage enigheden om antallet af biometriske identifikatorer til efterretning, og Danmark agter at gennemføre forordningen i national ret, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.