Rådsmøde transport/tele/energi 10-11/6 04 (energidelen) samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

10. (a) Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer s. 22

KOM(2003) 453 endelig

Revideret notat

1. Baggrund og indhold

Kommissionen sendte den 1.8.2003 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet fremsendte den 27.8.2003 forslaget til medlemslandene. Det drejer sig om et forslag til rammedirektiv, der har hjemmel i artikel 95, og som derfor skal vedtages i Rådet efter proceduren i traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen.

Det bemærkes, at Rådets juridiske tjeneste har tilkendegivet, at forslaget efter dens opfattelse ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 202, 3. tiret, fordi direktivet delegerer for store beføjelser til Kommissionen. Især peges der på at det ikke er klart præciseret hvilke produkter, der vil blive omfattet, hvad kravene skal omfatte og hvornår reglerne vil være på plads. Dette spørgsmål forventes afklaret i den nærmeste fremtid.

Forslaget til rammedirektivet skaber ikke umiddelbart juridisk bindende forpligtelser for erhvervslivet. Det giver i stedet mulighed for senere at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der fastlægger krav til miljøvenligt design af udvalgte produkter på basis af tekniske og økonomiske analyser. Sådanne gennemførelsesforanstaltninger vil blive vedtaget af Kommissionen efter en komitéprocedure (forskriftsudvalg) i overensstemmelse med Rådets afgørelse (1999/468/EF) om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen.

Kommissionen anfører, at forslaget betyder, at der udstikkes en sammenhængende harmoniseret lovmæssig ramme for energi- og miljøkrav til produkter med henblik på at:

• sikre fri bevægelighed for energiforbrugende produkter i hele EU,
• forbedre disse produkters energieffektivitet og miljøegenskaber,
• øge energiforsyningssikkerheden og forbedre EU’s konkurrenceevne, og
• sikre både industriens og forbrugernes interesser.

Det fremgår desuden af det forelagte forslag, at direktivet tænkes at dække produkter, som forbruger energi og produkter, som genererer, transformerer eller måler energi, dog undtaget transportsektoren, der dækkes af andre ordninger. Alle energikilder er omfattet. For de produkter, som er dækket af direktivet bliver det muligt at udstikke harmoniserede krav til miljøvenligt design for hele EU. Direktivet skal dæmme op for etablering af tilsvarende national regulering for at forhindre, at der opstår tekniske handelshindringer.

Forslaget indebærer først og fremmest etablering af fælles principper for hvordan designkrav til energiforbrugende produkter med henblik på miljøvenlighed udstikkes i senere gennemførelsesforanstaltninger. Antallet af produkter, der er omfattet af direktivet, er meget stort, men direktivet definerer en række kriterier for udvælgelse af konkrete produkter. Herunder fremhæves især salgets størrelse, produktets energi- og miljøbelastning samt potentialet for forbedring som væsentlige. Dermed begrænses antallet af produkter, som i praksis bliver berørt af direktivet, i væsentlig grad.

Det foreslås, at produkter, der bliver omfattet af en gennemførelsesforanstaltninger kun må markedsføres og anvendes, hvis de er i overensstemmelse med sådanne gennemførelsesforanstaltninger. En gennemførelsesforanstaltning vil fastlægge krav til miljøvenlig design af det pågældende produkt. Produktet skal CE-mærkes for at vise, at det er i overensstemmelse med den pågældende gennemførelsesforanstaltning. Producenten skal selv vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med krav i en gennemførelsesforanstaltning og dokumentere dette. Der foreslås bestemmelser om en overensstemmelsesformodning. Således formodes et produkt at være i overensstemmelse med bestemte krav i en gennemførelsesforanstaltning, hvis der er anvendt harmoniserede standarder, der vedrører disse krav.

Et produkt, der omfattes af en gennemførelsesforanstaltning, skal vurderes i hele dets livscyklus, men dybden i vurderingen og gennemførelse af evt. miljøforbedringer skal holdes op imod de økonomiske omkostninger, der er forbundet med forbedringen af produktets forskellige miljøaspekter. I bilag I og II til direktivforslaget angives metoder til fastsættelse af generiske krav hhv. niveauet for specifikke krav til miljøvenligt design. Ved kravfastsættelsen skal der bl.a. tages stilling til, hvad der er en væsentlig miljøpåvirkning, og hvad der er økonomisk og teknisk gennemførligt.

1. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i sin udtalelse i første læsning positivt stemt overfor Kommissions forslag til direktiv, men har samtidig peget på en række punkter, hvor parlamentet ønsker direktivet forbedret.

Parlamentet peger blandt andet på, at forbrugernes behov skal imødekommes. Det gælder en tilføjelse om, at medlemsstaterne aktivt skal bidrage til, at forbrugerne informeres om deres muligheder for at klage over direktivet opfyldelse. Desuden skal forbrugerne have mere information om de enkelte produkters virkning på miljøet.

Parlamentet ønsker at udvide medlemsstaternes pligter og muligheder for at følge op på om produkterne lever op til direktivet og skal i særlige sager med omgående virkning kunne forbyde salg af produkter omfattet af gennemførelsesforanstaltninger på grundlag af direktivet (EUP-produkter). Desuden vil de forpligte medlemstaterne til at informere offentligheden om disse sager.

Parlamentet ønsker at der etableres et netværk at databaser som indeholder simple analyse modeller til livscyklusanalyser. Parlamentet ønsker desuden at medlemsstaterne skal tilskynde SMV'erne til at blive mere miljøvenlige, samt sikre at de har de nødvendige ressourcer til at leve op til direktivet. Medlemslandene skal desuden certificere 3. parts verifikatorer på områder hvor disse skal anvendes.

Parlamentet ønsker at skærpe kravene til Kommissionen, således at der 12 måneder efter at direktivet er vedtaget som minimum er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger for de produkter, der er udnævnt til særlig CO2-belastende af det Europæiske Klimaændringsprogram ECCP. Parlamentet ønsker at der sker afrapportering af de opnåede resultater hvert 5. år. Desuden skal der fokuseres på produkter med standby-forbrug.

Det er Parlamentets holdning at der etableres et formaliseret samarbejde (ECO design Board) med balanceret deltagelse fra alle relevante parter. Det skal have til opgave at kommentere gennemførelsesforanstaltningerne samt vurdere frivillige aftaler. Boarded skal arbejde parallelt med implementeringskomiteen og have ret til at se relevante dokumenter mv.

Parlamentet ønsker, at traktatgrundlaget for direktivet skal være både art. 95 og art. 175, idet parlamentet mener, at direktivet for så vidt angår lokale miljøproblemer ikke skal forhindre medlemslandene i at opretholde og introducere - i overensstemmelse med traktaten - skrappere krav til EUP. Desuden skal producenterne bekræfte, at de ikke forhindrer, at deres produkter bliver genbrugt eller brugt i forbindelse med fremstilling af genbrugsprodukter på anden vis.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at målene med dette forslag er at begrænse miljøpåvirkningerne fra energiforbrugende produkter, samtidig med at forsyningssikkerheden og det indre marked for disse produkter bibeholdes. Miljøbeskyttelse og de frie varebevægelser hører under medlemsstaternes og EU’s fælles ansvarsområde, og det er derfor berettiget at tage et lovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan. Begge disse spørgsmål er desuden af grænseoverskridende karakter og målene kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men bedre gennemføres på EU-plan.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget mest effektivt kan opnås gennem en fælles regulering.

Kommissionen anfører, at man har valgt at stille forslag om et rammedirektiv, der indeholder de generelle principper og kriterier for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design, men som overlader det til Kommissionen at udarbejde og vedtage gennemførelsesforanstaltninger for de enkelte produkter med bistand fra et forskriftsudvalg. Dermed mener Kommissionen, at foranstaltningerne kan vedtages hurtigere og at det samtidigt sikres, at alle forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da gennemførelsen vil være baseret på tilstrækkelige informationer og analyser, herunder konsekvensanalyser, ligesom der vil blive taget hensyn til frivillige forpligtelser mv. som industrien træffer som følge af vedtagelsen af dette rammedirektiv.

Rådets Juridiske Tjeneste har imidlertid i skrivelse af 13. maj 2004 vurderet, at direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 202, 3. tiret, fordi direktivet delegerer for store beføjelser til Kommissionen, både med hensyn hvilke produkter der skal reguleres og indholdet i denne regulering. Denne problemstilling bør afklares videre før der kan tages stilling til, om nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt i forslaget.

3. Gældende dansk ret

Der findes ikke tilsvarende samlet dansk rammelovgivning, men forslaget til dette rammedirektiv omfatter områder, der i dag til dels dækkes af dansk rammelovgivning i:

• Lov nr. 94 af 9. februar 1994 om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr.
• Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001 og lov nr. 1088 af 17. december 2002 § 2.
• Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 § 33 og lov nr. 260 af 8. maj 2002.
• Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, lov nr. 431 af 10. juni 1997 § 2, lov nr. 231 af 21. april 1999, lov nr. 256 af 12. april 2000, lov nr. 296 af 30. april 2003 og lov nr. 441 af 10. juni 2003.

De hidtidige normdirektiver for enkeltprodukter vil ifølge direktivforslaget kunne betragtes som gennemførelsesforanstaltninger til rammedirektivet. De er implementeret ved følgende bekendtgørelser:

• Direktiv 92/42/EØF: Bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (udstedt i medfør af byggeloven)
• Direktiv 96/57/EF: Bekendtgørelse nr. 1067 af 18. december 1997 om normer for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug (udstedt i medfør af lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr)
• Direktiv 2000/55/EF: Bekendtgørelse nr. 969 af 7. november 2001 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning (udstedt i medfør af lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr)

To direktiver foreslås ophævet ifølge direktivforslaget:

• Direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri. Der er fastsat regler indenfor direktivets område i:

• Bygningsreglementet (udstedt i medfør af byggeloven),
• Bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger (udstedt i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger).

• Direktiv 86/594/EØF: Gennemført ved bekendtgørelse nr. 247 af 19. april 1990 om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj (udstedt i medfør af markedsføringsloven)

Derudover kan det ikke udelukkes, at yderligere dansk lovgivning kan blive påvirket i forbindelse med gennemførelse af direktivet. Det afhænger af gennemførelsesforanstaltningernes faktiske udformning.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 15. december 2003, jf. aktuelt notat af 1. december 2003, sendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december 2003. Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2003.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet

• Foruden de mekanismer, der er nævnt i TEN–retningslinjerne på energiområdet vedrørende fremme af forberedelsen og gennemførelsen af prioriterede projekter, præsenteres to yderligere muligheder, nemlig at Kommissionen:

Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter. Fra høringssvarene skal følgende fremhæves:

Elkraft System hilser det velkomment at der gøres en indsats for at lette vedtagelsen og gennemførelsen af transmissionsforbindelser med betydning for det samlede elsystem.

Med hensyn til den konkrete prioritering af projekter, bør der tages hensyn til det arbejde der pågår i Nordel med udpegningen af prioriterede flaskehalse, som forventes afsluttet i indeværende år.

Dansk Energi hilser Kommissionens initiativ vedr. en ajourføring af reglerne om prioriterede europæiske transmissionsforbindelser for el og gas velkommen.

En væsentlig hindring for realiseringen af de nødvendige transmissionsforbindelser – specielt for el – er den lange myndighedsbehandling. Der ses ikke at være foreslået afgørende initiativer for at lette på dette.

Kommissionen har i den til "pakken" hørende "meddelelse fremført, at kabellægning i mange tilfælde vil kunne fremme myndighedsbehandlingen, fordi modstanden blandt beboerne i de berørte områder vil være mindre. Dansk Energi advarer imod at stille for store forventninger til kabellægning på 400 kV niveau – særligt på grund af de fortsat meget store omkostninger. Kommissionen konkluderer selv i sit baggrundsnotat "Undergrounding Electricity Lines in Europe" (Kabellægning af elnet i Europa) af 10. december 2003, at "forskellen i omkostninger mellem kabellægning og luftledninger er stadig høj og vil forblive høj, medmindre en fremtidig masseproduktion af kabler reducerer deres konstruktionsomkostninger". Men man siger i den "politiske" konklusion på baggrundsnotatet, at "ekstraomkostningerne ved at kabellægge disse kritiske afsnit (: flaskehalse) må forventes at blive opvejet af de øgede fordele for styringen af et integreret europæisk elmarked uden barrierer ved grænserne". Men der savnes en forklaring på, hvordan investering i en kabellagt forbindelse bliver betalt for denne generelle fordel. Yderligere viser danske erfaringer, at også kabellægning kan give anledning til lokal modstand i forbindelse med forskellige konsekvenser af nedgravningen.

Forslaget lider noget under, at man fokuserer på så mange forbindelser af "fælles interesse". Og når man vælger væsentligt færre af "europæisk interesse" er det ikke særligt klart, hvilke fordele netop disse projekter kan nyde. Yderligere synes man at overse, at afhjælpning af flaskehalse internt i ét land i praksis kan være af lige så stor "europæisk interesse" som forbindelser mellem to lande.

Endelig stiller Dansk Energi sig noget tvivlende over for, om "europæiske koordinatorer" i praksis kan bidrage meget til realiseringen af de mange vigtige projekter. Dansk Energi lægger i den forbindelse væsentligt mere vægt på et tæt samarbejde mellem de europæiske systemansvarlige og på deres samarbejde med regulatorer og andre myndigheder.

Dansk Industri er helt enig i, at en forudsætning for velfungerende energimarkeder er, at energiinfrastrukturen mellem landene er tilpas veludbygget til at sikre konkurrencen over grænsen, samt at ejerskab og regler for benyttelsen af kapaciteten understøtter dette. DI er derfor positiv over for identificering af vigtige infrastruktur-investeringer, som beslutningen er udtryk for.

Beslutningen forholder sig til behovet for infrastruktur mellem EU-landene og lande, der grænser op til EU. Flaskehalse internt i et EU-medlemsland kan i imidlertid også påvirke handlen mellem landene og har derfor også stor betydning for udvikling af et konkurrencebaseret indre marked for energi.

Elsam finder, at Rådsbeslutningen først og fremmest har til hensigt at få implementeret eksisterende retningslinier for energinetværk i de nye medlemslande. Det sikrer gennemsigtighed og harmonisering af regler. Projekterne bør vurderes ud fra både deres bidrag til sikring af et velfungerende elmarked og forsyningssikkerhed. Der kan dog stilles spørgsmål ved, om ambitionsniveauet står mål med de tiltag, som foreslås implementeret i retningslinierne.

Elsam betragter det som positivt, at rådsbeslutningen oplister anbefalede udbygninger af energinetværk i hele EU og til lande, der grænser op til EU. Det er med til ikke kun at sikre tilstrækkelig kapacitet, men også tilstrækkelige leverancer af gas, og er dermed også et bidrag til at sikre forsyningen af brændsler. Det er dog ikke altid, at øget transmission mellem lande løser flaskehalsproblemer, hvis det er nationale problemer, der er flyttet til grænsen. Løsningen vil i disse tilfælde være forstærkning nationalt eller etablering af flere prisområder.

Det bør fremhæves, at retningsliniernes forslag til udbygning af net ikke er fuldstændig. Udbygningen med vedvarende energi har de seneste 10 år ændret kravene til transmissionsnettet i Norden betydeligt. En fortsat udbygning med især vind i Nordtyskland vil stille nye krav til nettet og kan medføre behov for alternative forbindelser.

Generelt bør der ved udbygning af transmissionsnettet være fokus på forbindelse af områder med store forskelle i andelen af vindkraftkapacitet eller kapacitetsoverskud/-underskud. Det giver de største gensidige samfundsøkonomiske gevinster.

Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi finder overordnet, at dette forslags første prioritet burde være at medvirke til en forstærket miljømæssig bæredygtig udvikling i stedet for som hovedprioritet blot at medvirke til øget konkurrence og en påstået lavere pris for kunderne.

Transeuropæiske energi netværk bør således kun støttes, hvis disse giver miljømæssige og/eller bæredygtige fordele, som ikke kunne være opnået ved gennemførelse af energibesparelser og/eller forbedringer og omlægninger i de regionale energisystemer.

Det Økologiske Råd samt Organisationen for Vedvarende Energi anbefaler derfor, at:

• Støtte til udbygning af transnationale energitransportsystemer bør kun ske, når indenlandske, regionale eller lokale bestræbelser for gennemførelse af energibesparelser er opbrugt. Gennemførelse af energibesparelser, øgning af energieffektiviteten, udbygning med kraftvarme og introduktion af et mere fleksibelt forbrug kan i ganske mange tilfælde sagtens løse nationale energimæssige forsyningsproblemer til gavn for miljøet og klimaet, uden udbygning af transmissionsnettene.

• Opbygning af transmissionsnet til international transport af vedvarende energi kan støttes, hvor denne VE lokalt eller regionalt er så rigelig, at regionale energisystemer ikke kan indpasse tilstrækkelige mængder VE. Ved opbygningen af det internationale transportsystem skal der derfor tages hensyn til forskelligheden i energisystemerne, således at den transmitterede VE kan komplettere energisystemer i andre lande på en intelligent måde. Dvs. at transportere rigelige mængder vindenergi til områder med rigelige mængder vandenergi og omvendt kan være fornuftigt, mens transport af kul-, olie- eller naturgasbaseret elektricitet til tilsvarende områder med samme energistruktur ikke kan støttes, da vil være at kaste penge ud af vinduet blot af hensyn til en idé om fri konkurrence..

• Der skal således ikke gives støtte til opbygning af internationale energitransmissionssystemer, hvor formålet alene er at øge konkurrencen mellem ligeværdige energisystemer uden at dette mindst samtidigt giver markante miljømæssige og klimamæssige fordele. Hensynet til konkurrence og kundepriser m.v. kan i stedet klares gennem en fornuftig monopollovgivning, samt en offentlig kontrol af forsyningssikkerhed, overkapacitet m.v.

• Støtte kan endvidere gives til opbygning af transmissionskapacitet med det formål at forsyne fjerntliggende regioner, såfremt mulighederne for gennemførelse af regionale energibesparelser og udnyttelse af regionale/lokale muligheder for VE (vind, biomasse, biogas m.v.) er opbrugt.

• Naturgasledninger fra lande uden for EU25 kan ikke generelt støttes såfremt de øger EU’s afhængighed af fossile brændsler fra tredjelande. Undtagelser herfra kan ske, når anvendelse af naturgas markant vil bidrage til opfyldelsen af EU’s nuværende og kommende klimamålsætninger, og når andre mere miljøvenlige tiltag såsom energibesparelser og indfasning af VE kan dokumenteres ikke at kunne levere mindst samme miljø- og klimaeffekt.

• Af hensyn til forsyningssikkerheden og minimering af overkapacitet på produktionssiden kan opbygningen af energitransmissionssystemer støttes, hvis dette af miljømæssige og klimamæssige grunde er klart optimalt. Dette kan dog kun ske, når øvrige muligheder for opnåelse af forsyningssikkerhed gennem energibesparelser, opbygning af fleksibelt energisystem, optimal integrering af VE og udbygning med kraftvarme kan dokumenteres at være gennemført og alligevel ikke tilstrækkeligt for opnåelse af en tilstrækkelig reservekapacitet til dækning af forsyningssikkerheden.

1. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

KOM (2003) 741 endelig

Revideret notat.

1. Status og baggrund

Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Den 26. juni 2003 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF. Direktivet skal gennemføres i national lovgivning senest den 1. juli 2004. Mens direktiv 98/30, det første direktiv om det indre marked for naturgas fra 1998, tog de første skridt mod etablering af et indre marked på dette område, forventes det andet direktiv at tilvejebringe de strukturelle ændringer i lovrammerne, der er nødvendige for at overvinde de væsentligste af de resterende hindringer for gennemførelsen af det indre marked for naturgas. Men uden yderligere detaljerede foranstaltninger vedrørende den måde, hvorpå transmissionssystemer drives, er det ifølge Kommissionen usandsynligt at man vil nå de mål Fællesskabet har sat i den forbindelse. Forordningen er således det lovinitiativ, der sigter på at fastlægge yderligere detaljerede foranstaltninger.

Forordningen er i realiteten en kodificering af den frivillige ordning: "Retningslinjer for god praksis med hensyn til tredjepartsadgang", vedtaget af det såkaldte Madrid-forum i september 2003.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at fastlægge ikke-diskriminerende, objektive og gennemsigtige regler vedrørende betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, i det der tages hensyn til de særlige forhold på de nationale og regionale markeder.

Reglerne omfatter de bagvedliggende principper for:

• Tariffer for netadgang
• Adgangstjenester for tredjepart
• Harmoniserende principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger
• Krav om information
• Balancering og gebyrer for balancering
• Sekundære markeder

Foranstaltninger til gennemførelse af disse principper findes i de retningslinjer, der er knyttet som bilag til forordningen. Retningslinjerne i bilaget ajourføres i takt med markedets behov ved hjælp af en udvalgsprocedure med forudgående høring af det europæiske gasreguleringsforum og gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for elektricitet og gas.

En tilsvarende forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling blev vedtaget af Rådet den 26. juni 2003.

1. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ved sin førstelæsning af forslaget til forordning vedtaget 41 ændringsforslag til Kommissionens forslag til forordning. Ændringsforslagene vedrører

• Fjernelse af hindringer for overførsel af gas mellem transmissionssystemer
• Fjernelse af adgangsbarrierer for nye leverandører og eksisterende markedsaktører
• Inddragelse af relevante aktører i fastlæggelsen af regler

Herudover vedrører en række af ændringsforslagene ændringer af definitioner og tekstmæssige tilpasninger med udgangspunkt i retningslinjer for god praksis med hensyn til tredjepartsadgang.

1. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at målene for den påtænkte foranstaltning, nemlig fastlæggelse af ikke-diskriminerende, objektive og gennemsigtige regler vedrørende adgang til naturgastransmissionsnet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv. På grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan den bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

2. Gældende dansk ret

Området er reguleret ved gasforsyningloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 2003.

3. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige, administrative og statsfinansielle konsekvenser: Forordningen medfører ikke som udgangspunkt lovgivningsmæssige konsekvenser, da gældende ret ikke er i modstrid mod forordningen.

Forordningen indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne og de regulerende myndigheder efter anmodning fra Kommissionen skal give Kommissionen oplysninger om retningslinjernes udmøntning i medlemsstaterne. Det er uklart om dette vil ske i et omfang, der medfører en vis øget administrativ byrde.

Bortset for en eventuel begrænset øget administrativ byrde, jf. ovenfor, vurderes forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget vurderes at kunne fremme konkurrencen på naturgasmarkedet og derigennem muligvis medføre lavere energipriser.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark såvel som i EU.

4. Høring

Følgende organisationer har afgivet høringssvar:

DONG Transmission, DONG A/S, Elkraft System a.m.b.a., Dansk Industri, Dansk Energi, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Elsam, Det Økologiske Råd og Energitilsynet.

DI, Dansk Energi, FSE, Elsam og Energitilsynet hilser overordnet Kommissionens initiativ velkomment.

Elkraft System a.m.b.a. og Det Økologiske Råd har ingen bemærkninger til forordningsforslaget.

DI bemærker, det er positivt, at udkastet til forordning giver mulighed for etablering af et marked for handel med kapacitet, idet at reglerne for udnyttelsen af kapacitet ikke må sætte barrierer i forhold til en fleksibel og effektiv udnyttelse af nettet. Reservering af kapacitet i nettet og transportkontrakter kan have denne virkning.

Dansk Energi finder det uheldigt, at Kommissionen slet ikke forsøger at få reduceret og helst fjernet elementet vedrørende kapacitetsreservation. De anbefaler i stedet at nærme sig elsystemets "punkttariffer", hvor man betaler for indfødning og udtag uden forudgående kapacitetsreservation. I tilfælde af flaskehalse i gassystemet bør de fra elsektoren kendte mekanismer kunne bruges – specielt den nordiske prisområdemodel.

Dansk Energi og Elsam mener, at reguleringen af gastransmissionsnettet bør tilpasses elmarkedet mest muligt, idet det sikrer en omkostningseffektiv anvendelse af gas til elproduktion og mest muligt fleksibilitet til sikring af forsyningssikkerheden og et gennemsigtigt prissignal.

DONG Transmission har betænkeligheder ved, at forordning anvendes som reguleringsinstrument og foretrækker et direktiv, idet implementeringen i national lovgivning kan tage hensyn til de konkrete forhold, som gælder inden for det nationale transmissionsnet i modsætning til en forordning, der gælder umiddelbart.

De specifikke retningslinier i forordningsforslagets bilag får direkte retsvirkning på de enkelte markeder i Europa, men rummer ikke mulighed for at tage hensyn til forskellighederne i de nationale gasmarkeder.

DONG A/S har ingen bemærkninger til selve indholdet af forordningen idet Kommissionens forslag til forordning følger den frivillige aftale om TPA opnået i Madrid-forummet. DONG A/S udtrykker dog bekymring for, at Kommissionen har besluttet at fremsætte forslag til en forordning, førend der har været mulighed for fuldt ud at implementere den frivillige aftale og høste de første erfaringer på baggrund heraf.

DONG A/S finder desuden, at såfremt Europa-Parlamentet og Rådet ønsker at implementere den frivillige aftale i en egentlig retsakt, bør det sikres, at den videre udvikling af reglerne for TPA kommer til at ske i tæt samarbejde mellem myndigheder og gasindustrien. Udviklingen af reglerne bør derfor mest hensigtsmæssigt følge de guidelines som er vedtaget i "Madrid-forum" og ikke foregå i en komitologi-procedure, således som det er foreslået i det fremlagte forslag til forordning.

Dansk Energi finder det positivt, i det omfang kapacitetsreservationerne opretholdes, at der lægges vægt på stor fleksibilitet for brugerne, på gode informationer fra de systemansvarlige og på en effektiv udnyttelse af transmissionskapaciteten, men mener samtidig at fleksibiliteten burde være endnu bedre end i forslaget – f. eks med mulighed for kapacitetsreservation på timebasis for bedre at svare til kraftværkernes faktiske driftsforhold.

Det fremgår af den indledende begrundelse til forordningen, at det såkaldte "Madrid-forum" med deltagelse af markedsaktørerne gives en lovmæssig status. Det fremgår dog ikke af selve forordningsteksten. Danske Energi understreger, at det er vigtigt, at der sikres samme forhold på gas- og elmarkedet. Hvis "Madrid-forum" får lovmæssig status, bør det samme ske for "Firenze/Rom-forummet".

FSE bemærker, at der bør indføjes en bestemmelse om, at tariffer for netadgang og adgangstjenester skal fastsættes således, at nye markedsdeltagere og virksomheder med lille markedsandel ikke stilles ringere end andre aktører. Konkret betyder dette, at den betaling, transmissionssystemoperatøren modtager på grundlag af en konkret brugers tilstedeværelse og forbrug, skal være helt uafhængig af, om denne bruger anvender den ene eller den anden leverandør, producent, forhandler osv., eller evt. selv er transportkunde hos transmissionsoperatørselskabet.

DONG transmission anbefaler, for så vidt angår konsekvenserne af forskriftsudvalgsproceduren, at markedets aktører (EASEE-gas og GTE) og alle nationale regulatorer formelt inddrages i revideringsprocessen og får en officiel status på linie med Kommissionens særligt udvalgte regulatorer.

DONG transmission påpeger, at definitionen af transmission er forskellig i direktiv (2003/55/EF) om fælles regler for det indre marked for naturgas og i forordningsforslaget.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer

KOM (2003) 740 endelig

Resumé

1. Status og baggrund

Kommissionen sendte den 15. januar 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i EF-traktaten og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i EF-traktaten.

Baggrunden for forslaget er behovet for forsyningssikkerhed på det indre marked for elektricitet. Det hidtil vigtigste skridt mod etableringen af dette marked blev taget med vedtagelsen den 26. juni 2003 af elmarkedsdirektivet (Direktiv 2003/54/EF) samt grænsehandelsforordningen (forordning (EF) nr. 228/2003).

I løbet af 2003 forårsagede systemfejl væsentlige strømafbrydelser i Østdanmark og Sydsverige samt i Italien og London. Desuden var der en langvarig strømafbrydelse i det nordøstlige USA og sydøstlige Canada, som berørte et meget stort antal mennesker bl.a. i New York. I tidligere år har der været problemer med elforsyningen i Californien, hvor forholdet mellem forsyning og forbrug var i ubalance.

Det europæiske elsystem synes ikke at lide af de samme systemfejl som det amerikanske. Bl.a. er der en klarere ansvarsfordeling, der er en større integration på det organisatoriske og det reguleringsmæssige plan og der er bedre samarbejde mellem de systemansvarlige. Der lægges desuden større vægt på håndtering af forbruget, hvilket reducerer risikoen for problemer som de amerikanske. Ikke desto mindre kan EU efter Kommissionens opfattelse drage den lære af strømafbrydelserne, at

• koordinering mellem systemansvarlige i forskellige medlemsstater og nabolande må forstærkes. Mangel på koordinering var nøglefaktorer både ved strømafbrydelsen i Italien og hændelserne i det nordøstlige USA og sydøstlige Canada i 2003,

• spørgsmålet angående balance mellem forsyning og forbrug må ikke negligeres. Selvom forsyning-forbrugs-problemer ikke var årsag til disse strømafbrydelser førte ekstreme vejrforhold til, at der blev grebet til visse nødforanstaltninger. I den sammenhæng er det klart, at vækst i efterspørgslen skal bringes under kontrol, idet det er den underliggende årsag til det forøgede pres på det eksisterende elnet, og

• tilstrækkelig transmissionskapacitet er en nødvendig del af forsyningssikkerheden

Men velfungerende transmissionsnet er ikke kun en forudsætning for forsyningssikkerheden. Et ægte, velfungerende, integreret elmarked forudsætter ligeledes betydelige investeringer i transmissionsnet. Der lægges i Kommissionens forslag særligt vægt på sammenkobling af medlemsstaternes net, så det er muligt at øge konkurrencen mellem bestående selskaber. Uden yderligere sammenkobling mister principperne om markedsåbning deres indhold, idet selskaberne konsoliderer deres position i bestemte regioner af Den Europæiske Union, og markedet segmenteres. Dette blev anerkendt i konklusionerne fra Barcelona-topmødet i marts 2002, hvor stats- og regeringscheferne som opfølgning på Kommissionens meddelelse om europæisk energiinfrastrukturnet, KOM(2001) 775, tilsluttede sig idéen om et fastsat mål for en elektricitetssammenkobling svarende til 10 % af den installerede produktionskapacitet.

1. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at sikre, at der findes en stabil ramme for at realisere integrering af energimarkederne. Denne integration af energimarkeder vil både forbedre effektiviteten og bidrage til forsyningssikkerheden. Det indre marked er en central del af Fællesskabets strategi for forsyningssikkerhed.

Konkret omfatter forslaget bestemmelser om følgende centrale emner:

• Medlemslandene pålægges i samråd med nabolande at sikre fastlæggelse af minimumsstandarder for elnettets driftsssikkerhed. De regulerende myndigheder skal desuden fastsætte præstationsnormer for transmissions- og distributionsoperatører med hensyn til forekomsten af afbrydelser hos forbrugerne.
  
• Det pålægges medlemsstaterne at skabe incitamenter til, at balancen mellem udbud og efterspørgsel af el opretholdes. I den forbindelse gælder det ifølge Kommissionen først og fremmest om at sætte grænser for de uønskede tendenser med hensyn til udviklingen i energiforbruget. Når der er behov for investering i ny produktion, bør denne i vidt omfang bygge på vedvarende energikilder eller kombineret kraftvarme. Virksomheder, der beskæftiger sig med at udvikle sådanne teknologier, og andre investorer inden for sektoren har imidlertid ifølge Kommissionen behov for en stabil ramme. Hvad angår spørgsmålet om udbud og efterspørgsel, pålægges medlemsstaterne derfor at tilvejebringe en klart defineret, stabil og forlods offentliggjort fremgangsmåde. Derudover kan medlemslandende træffe yderligere foranstaltninger som efterspørgselsstyring, afbrydelige kunder og etablering af et engrosmarked med så mange konkurrenter, at der afgives prissignaler, der er hensigtsmæssige for investering og forbrug.

• Medlemsstaterne pålægges at sikre, at der gives forrang til en styrkelse af efterspørgselsstyrende foranstaltninger i det omfang, de kan træde i stedet for investeringer i net eller produktionskapacitet. Medlemslandene skal i den forbindelse også sikre, at der ved investeringsbeslutningerne tages højde for behovet for

• Forøgelse af mulighederne for tilslutning af vedvarende energi-anlæg og decentral kraftvarme

• Forbedring af kundernes mulighed for at udnytte deres ret til at vælge leverandør

• At sikre en høj kvalitet til en rimelig pris.

• De systemansvarlige virksomheder pålægges regelmæssigt at udarbejde redegørelser for deres investeringsplaner med henblik på at tilvejebringe en passende sammenkoblingskapacitet over grænserne. Redegørelsen indsendes til den regulerende myndighed, som rådfører sig med Kommissionen herom. Med henblik på denne rådgivning og koordinering rådfører Kommissionen sig på sin side med gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder om de samlede virkninger af investeringsplanerne i alle medlemslandene. Den regulerende myndighed skal godkende investeringsplanen eller et alternativ hertil. Der tages hensyn til den godkendte investeringsplan, når fastsættelse af netadgangstariffer skal godkendes af den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed sikrer positive incitamenter til investering ved at sikre en rimelig forrentning. Forsinkes eller standses de udpegede projekter, gives den regulerende myndighed sanktionsmuligheder, herunder om at lade arbejdet udføre på grundlag af en udbudsprocedure.

Direktivforslagets område er i dag delvis reguleret med:

• Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, som er ændret ved lov nr., lov nr. 458 af 10. juni 2003, bekendtgørelse nr. 1196 af 18. december 2003 og lov nr. 1232 af 27. december 2003.
  
• Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v.

Lovgivningsmæssige, administrative og statsfinansielle konsekvenser:

Gennemførelsen af direktivet vurderes at ville medføre behov for ændringer i lov om elforsyning og bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v.

Gennemførelse af direktivet forventes ikke at medføre finansielle konsekvenser for stat, amter eller kommuner.

Der kan som følge af direktivforslaget blive tale om, at transmissions- og netvirksomheder og som følge heraf forbrugere skal afholde udgifter til investeringer m.v. i forbindelse med effektivisering af energianvendelsen og tilskyndelse til øgede investeringer i elproduktionskapacitet samt etablering af elforsyningsnet, herunder udlandsforbindelser. Eventuelle udgifter forbundet hermed forventes helt eller delvist at blive neutraliseret for forbrugernes vedkommende over en kortere årrække som følge af reduceret elforbrug og forbedret konkurrence i elmarkedet. Den øgede konkurrence kan medføre reduceret indtjening hos elproducenterne, men lavere elpriser for det øvrige erhvervsliv.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark i det omfang, implementeringen afstedkommer gennemførelse af effektivisering af energianvendelsen.

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU i det omfang implementeringen medfører effektivisering af energianvendelsen. Øget kapacitet kan dog medføre belastning af landskaber i det omfang, udbygning med luftledninger bliver et resultat af implementeringen.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2004 til 86 interessenter. Fra høringssvarene skal følgende fremhæves:

Elsam, Elkraft System, Eltra, Københavns Kommune, Dansk Industri, Foreningen for slutbrugere af Energi, Vindmølleindustrien og Affald Danmark finder det overordnet positivt, at EU-kommissionen sætter fokus på forsyningssikkerhed.

Dansk Energi er af den opfattelse, at det nye direktiv om det indre elmarked, som skal være nationalt implementeret den 1. juli i år, samt den vedtagne forordning om grænseoverskridende elhandel udgør et godt grundlag for videreudvikling af elmarkedet og udgør den stabile regulatoriske ramme, som er forudsætning for de nødvendige investeringer. Dansk Energi forstår derfor ikke formålet med det nye direktivforslag, der snarere bidrager til den regulatoriske ustabilitet, som er den værste trussel mod nyinvesteringer. Da forsyningssikkerhed, teknologivalg og brændselsvalg indtil videre er nationale kompetencer ifølge EU-traktaten, er det urealistisk at gennemføre en egentlig harmonisering.

Det Økologiske Råd finder overordnet set, at begrundelsen for direktivet er fejlagtigt, og at direktivet derfor får et forkert indhold og vil føre til forkerte beslutninger og investeringer i EU. Direktivforslaget tager ensidigt udgangspunkt i kravet om fri konkurrence overe landegrænserne samt i et postuleret behov for øget transmissionskapacitet udelukkende af konkurrencehensyn. Overordnet set finder Det Økologiske Råd derfor, at det fremlagte forslag er for snæversynet i sin problembeskrivelse for elsektoren og den fremtidige mulighed for at tilfredsstille efterspørgselen efter elektricitet.

Til gengæld finder Det Økologiske Råd det ganske tilfredsstillende, at der adskillige gange i direktivforslaget påpeges, at den af EU gennemtvungne liberalisering og efterfølgende privatisering og markedsgørelse af el-produktion, transmission og distribution ikke kan levere varen, men tværtimod udgør en alvorlig trussel mod forsyningssikkerhed, tilstrækkelig transmissionskapacitet, gennemførelsen af de nødvendige energibesparelser og indfasning af yderligere VE til erstatning for fossile brændsler.

Brudfladen mellem på den ene side de monopol- og profitsøgende markedskræfter og på den anden side den statsplanlagte sikring af forsyningssikkerhed, miljø og sociale hensyn i det samlede el-produktionssystem, må fastlægges meget klarere. I direktivforslaget henvises flere gange til at Statens indblanding må ske under hensyn til markedskræfternes frie spil, og at markedet må bringes til at sikre forsyningssikkerhed, miljø og sociale forhold, selv om det slet ikke egner sig dertil. Sådanne henvisninger er imidlertid slet ikke tilstrækkeligt til at sikre, at forsyningssikkerhed, miljø og sociale hensyn tages af markedskræfterne. Her skal helt andre håndfaste krav til, som direktivet imidlertid ikke stiller.

Energitilsynets sekretariat finder, at hensynet til den overordnede forsyningssikkerhed er et af de indsatsområder, hvor indgreb i markedsmekanisme er legitim ud fra overordnede samfundsøkonomiske hensyn.

Elsam stiller spørgsmålstegn ved, om direktivets ambitionsniveau kan opfyldes af dets tiltag. Energiområdet er stadig underlagt national kompetence, og EU’s sanktionsmuligheder er begrænset til indgriben mod brud på Det indre Marked. Dertil kommer, at der i løbet af 10-20 år vil blive behov for erstatning af eksisterende og ny kapacitet i et omfang, som ikke vil kunne blive dækket af tiltag på forbrugssiden og af udbygning med VE og decentral produktion.

Dansk Energi er enig i, at både energispareforanstaltninger, VE og decentral produktion er vigtige elementer i den videre udvikling af energipolitikken. Men anvendelse af disse virkemidler bør ske som led i mulighederne for på kommerciel basis at vælge mellem investeringer i mange forskellige produktionsformer baseret på forskellige brændsler – naturligvis inden for de etablerede miljømæssige rammer. På forbrugssiden må der endvidere gøres en betydelig indsats for at forøge forbrugernes viden og mulighed for at reagere på markedets prissignaler. En sådan forbrugerrespons vil være af største betydning for sikringen af et effektivt konkurrencebaseret elmarked – og kan f.eks. give betydelige investeringsbesparelser på forsyningssiden i spidslastsituationer.

Eltra mener, at det er en misforståelse, at forsyningssikkerheden kan sikres via "Demand Side Management", idet DSM er en metode til sikring af samfundsøkonomi (inkl. miljøhensyn) i planlægningen. Et meget vigtigt element i balanceringen mellem produktion og forbrug er derimod priselasticitet i efterspørgslen. Der er helt korrekt at understrege betydningen af rammer, der understøtter nye producenters entre på markedet.

Københavns Kommune mener, at det er positivt at se, at Kommissionen begynder at gøre seriøse tanker omkring energibesparelser og udbygning af VE-teknologier i forhold til at få den samlede energibalance til at gå op.

Dansk Industri er enig i, at efterspørgselssidens reaktion på elprisen spiller en betydelig rolle i forhold til at skabe en stabil balance mellem udbud og efterspørgsel. DI mener, at beslutninger om investeringer i ny kapacitet må baseres på de prissignaler, som markedet sender. Kommissionen antager, at investeringer i ny kapacitet primært vil ske i form af vedvarende energi eller decentral produktion. Det er DI's vurdering, at udbygningen af vedvarende energi vil blive stimuleret af direktivet om handel med CO₂-kvoter. Men udbygning af decentral kapacitet vil næppe kunne dække hele behovet for ny produktionskapacitet over de kommende år. Det er afgørende for nyinvesteringer i net- såvel som produktionskapacitet, at rammer og vilkår er kendte og gennemsigtige for aktørerne.

Ifølge Foreningen for slutbrugere af Energi er den af markedet sikrede balance mellem udbud og efterspørgsel altafgørende for EU, men det betyder ikke at der nødvendigvis skal være balance på nationalt plan. En optimal lokalisering under hensyntagen til bl.a. samkøringsforbindelser vil formentlig betyde, at der i nogle lande vil være en betydelig overskydende kapacitet, mens der i andre lande vil være en lav kapacitet.

Dette betyder dog ikke, at den markedsmæssige usikkerhed vil eller skal forsvinde, og det må under ingen omstændigheder være muligt at fastsætte regler, der flytter de investeringsmæssige risici i forbindelse med produktionsanlæg fra producenterne over på slutbrugerne. Balance mellem udbud og efterspørgsel sikres efter FSE's opfattelse bedst gennem et system, hvor al fysisk kraft omsættes på frie markedsvilkår. Det må i den forbindelse sikres at ingen producent kan fastsætte spotprisen.

Det betyder, at ingen producent må være så dominerende i et prisområde, at forbruget i området ikke kan dækkes uden producentens medvirken. Imødegåelse heraf kan ske ved tilgang af nye producenter, udbygning af samhandelsforbindelser, reduktion af forbrug eller påbud til dominerende producenter om frasalg af produktionsenheder.

Vindmølleindustrien fremdrager, at direktivforslaget flere steder taler om efterspørgselsstyring. Det er i tråd med det behov, der er for, at elforbrugerne i højere grad reagerer på udbuddet af elektricitet. Større fleksibilitet i elforbruget vil medvirke til at udligne de naturlige variationer i produktionen af vindenergi og andre vedvarende energiformer.

Det Økologiske Råd peger på, at direktivforslaget kun tilskynder til at sikre en balance mellem el-forbrug og produktionskapacitet. Det Økologiske Råd finder, det er uklart, hvorledes dette skal ske, ligesom det er uklart, hvad der evt. vil ske, hvis medlemsstaterne ikke sikrer dette, men i stedet forlader sig på uhæmmet forbrugsstigning og import fra nabolande. Direktivet bør indeholde en forpligtigelse til, at investering i ny produktion i vidt omfang skal bygge på vedvarende energikilder eller kombineret kraftvarme. Den nuværende tekst er formuleret som en anbefaling heraf. Direktivet bør ligeledes indeholde en forpligtigelse til, at Her må præciseres, at rimelige energibesparelser skal gennemføres, og at det skal tilstræbes at afbrydelige kunder anvendes som virkemiddel.

Tilstrækkelig overkapacitet til håndtering af spidslastsituationer tilvejebringes ikke via et frit marked, da investeringer heri ikke kan forrentes og samtidig har tendens til at sænke strømprisen. Ligeledes har investorerne i elbranchen ingen større interesse i at gennemføre energibesparelser og dermed undergrave sit eget indtjeningsgrundlag. Endelig kan indfasning af yderligere VE af hensyn til en samlet forsyningssikkerhed og forbedret bæredygtighed være vanskelig at opnå via det frie marked, idet subsidierede fossile teknologier fortsat er mere profitable end VE.

Dette understreger energimarkedets modsatrettede tendenser, som kræver en offentlig styring under fælles markedsvilkår og bæredygtighedskrav i hele EU. Desværre leverer direktivet ikke de nødvendige redskaber til løsningen af denne konflikt – måske af hensyn til den fri konkurrence, som alt for ofte sættes over hensynet til miljø, bæredygtighed og forsyningssikkerhed i EU’s overordnede tankegange og direktiver.

Energitilsynets sekretariat finder, at succesfuld anvendelse af efterspørgselsstyring og afbrydelighed som et middel til at fremme forsyningssikkerhed er afhængig af priselasticiteten hos kunden.

Vindmølleindustrien finder, at hvis ambitionen er at sikre, at vindenergien kan bidrage til at løse udfordringerne med stigende energi-import og udledning af drivhusgasser, er det væsentlig, at der er tilstrækkelig transmissionskapacitet til at transportere vindenergien fra og til områder med store vindressourcer. Investeringer i ny transmissionskapacitet bør derfor ske med det klare formål at understøtte den fremtidige udbygning med vedvarende energi.

Organisationen for Vedvarende Energi mener, at selvom investeringer i højspændingsnet muligvis vil give et mere velfungerende elmarked, er det væsentligt at sammenholde forbrugernes omkostninger til udbygning af elnettet med de besparelser, som et mere velfungerende elmarked vil kunne give.

I begrundelsen for direktivet anføres desuden, at decentral produktion vil kræve opgradering af lavspændingsnettet. Dette er kun tilfældet for nogle typer decentral produktion som f.eks. vindkraft, mens f.eks. solceller eller decentral kraftvarme ikke eller næsten ikke kræver opgradering af elnettet.

Det Økologiske Råd mener ikke direktivet giver klarere retningslinjer for, hvorledes en udbygning af transmissionskapacitet skal finansieres, især når udbygningen foretages for at sikre den samlede energiproduktions bæredygtighed gennem udnyttelse af store lokale VE-muligheder optimalt i forhold til et samlet EU energisystem.

I direktivudkastet kræves høj kvalitet og rimelig pris især for kunder i fjerntliggende regioner. Det Økologiske Råd er enige det formål, men finder det uforeneligt med markedskræfternes natur, hvorfor en statsstyring og statssubsidiering er påkrævet. Det er derfor vigtigt at få defineret snitfladen mellem statsstyring og marked.

Elsam finder, at Direktivet i højere grad burde fokusere på at skabe incitament til øget grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale transmissionssytemoperatører (TSO) og reguleringsmyndigheder. Problemer med interne nationale flaskehalse skal ligestilles med flaskehalsene mellem nabolande.

Dansk Energi er enig i behovet for en samordnet udbygning af transmissionsforbindelserne i et tæt samarbejde mellem de systemansvarlige. Men det nye direktivforslag bidrager ikke yderligere til at sikre realiseringen af disse investeringer.

Udbygningen er bl.a. forudsætningen for en effektiv konkurrence på tværs af grænserne. Men udbygning er langt fra altid løsningen på meget store multinationale selskabers dominerende stilling. Den bør – i det omfang den er konkurrencebegrænsende – modvirkes gennem en effektiv brug af internationale og nationale konkurrenceregler.

Eltra finder, at der som anført i direktivforslaget skal skabes korrekte incitamenter for de systemansvarliges etablering af udvekslingsforbindelser. Det er meget vigtigt at sikre, at de systemansvarlige handler på baggrund af samfundsøkonomiske og ikke selskabsøkonomiske kriterier. Effektiv unbundling kan i denne forbindelse være en nødvendighed.

Direktivforslaget mangler en artikel, som kan "tvinge" til horisontalt samarbejde på TSO-niveau og mellem de nationale myndigheder ud fra en klar målsætning, som begge parter skal opfylde.

Dansk Industri er enig i betragtningerne omkring behovet for forbedring af konkurrencen over nationalgrænserne og støtter initiativer, der kan fremme infrastrukturinvesteringer, der understøtter konkurrencen.

Foreningen for slutbrugere af Energi finder, at handelen på de grænseoverskridende forbindelser bør disponeres af de fysiske spotbørser, således som det er tilfældet i Nordpoolområdet. FSE finder ikke de nuværende tilstande med nationale transmissionsoperatører tilfredsstillende. Som minimum bør der etableres fælles system- og transmissionsoperatørselskaber for hvert af de store samkøringsområder, Nordel, UCTE osv. Uden tværnationale transmissionsoperatørselskaber vil det være vanskeligt, at hindre den praksis, som bl.a. benyttes af Svenska Kraftnät, med at afbryde grænseoverskridende strømme for at påvirke de lokale engrospriser.

Det Økologiske Råd stiller spørgsmålstegn ved, om en øget sammenkobling er hovedsageligt nødvendig for at fremme konkurrencen og sikre, at der findes et ægte indre marked i EU. For baseres EU’s og dermed medlemslandenes energi- og forsyningspolitik på lokale net, energibesparelser, fleksibelt forbrug og decentral og integreret energiproduktion, så vil en øget sammenkobling kun være nødvendig, hvor en sådan vil give økonomiske og miljømæssige fordele ved sammenkobling af energiproduktionssystemer med væsensforskellige kompletterende produktionsmåder. Et klart eksempel på dette er en sammenkobling mellem områder med megen vindkraft og områder med megen vandkraft, idet disse to produktionsmåder matcher hinanden.

Modsat tjener det ikke til megen fordel at basere regioner på samme typer af central produktion for derefter at koble dem sammen. Naturligvis vil der så umiddelbart opstå øget konkurrence, der dog hurtigt reduceres igen som følge af opkøb og krydsejerskab. Miljømæssige tiltag i form af besparelser, fleksibelt forbrug og VE kan i sådanne områder fint klares ved påbud, kontrol og prisstyring efter en benchmarking, uden at øget transmissionskapacitet opbygges.

Energitilsynets sekretariat peger på muligheden af, at transmissionsoperatørerne pålægges at forelægge deres investeringsplaner for sammenkoblingskapacitet hen over grænserne for de regulerende myndigheder på hver side af den grænse, som investeringsplanen omfatter. Herudover bemærker sekretariatet, at vitale forskelle i anvendelsen af instrumenterne vedrørende anlæg af samkøringslinjer medlemsstaterne imellem kan forvride konkurrencen på det indre marked for energi og anbefaler, at der arbejdes med dette spørgsmål.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester

KOM (2003) 739 endelig

Revideret notat

1. Status

Kommissionen sendte d. 12. december 2003 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF, og det skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget fokuserer på effektivisering i slutanvendelserne, og skal ifølge Kommissionen ses som et nødvendigt supplement til de nylig vedtagne regler om åbning af det indre energimarked, som ifølge Kommissionen først og fremmest medfører effektivisering på forsyningssiden. Denne liberalisering har næsten udelukkende medført effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser inden for energiproduktion, -transformation og -distribution. Den har ifølge Kommissionen ikke ført til nogen betydelig konkurrence om produkter og tjenester, der kunne have givet effektiviseringer på efterspørgselssiden.

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens grønbog fra 2000 "På vej mod en europæisk strategi for forsyningssikkerhed". EU har behov for bedre energieffektivitet fordi mulighederne for yderligere at påvirke forholdene i energiforsyning og -distribution, enten ved kapacitetsudvidelse eller ved forbedring af transmission og distribution, ifølge grønbogen er ved at være begrænsede på kort til mellemlangt sigt.

Forslaget vil også bidrage til at mindske udledningerne af CO₂ og andre drivhusgasser, og følge op på Meddelelsen om iværksættelse af første fase af det europæiske klimaændringsprogram (ECCP), hvor en af de vigtigste foranstaltninger på EU-plan er et direktiv om styring af energiefterspørgslen.

I resolutionen af 7. december 1998 om energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab tilsluttede Rådet sig et indikativt mål for Fællesskabet som helhed gående ud på, at det endelige forbrugs energiintensitet frem til år 2010 skulle forbedres med gennemsnitligt yderligere et procentpoint årligt. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd d. 25-26. marts 2004 bemærkes, at en forbedring af energieffektiviteten er et afgørende element som led i virkeliggørelsen af Lisabon-målene om bl.a. bæredygtig vækst, samt at et vejledende energieffektivitetsmål for hele EU er vigtigt i målretning af indsatsen.

Endvidere fremgår det af Rådets konklusioner af 5. december 2000, at fremme af energitjenester er et hovedindsatsområde i en strategi for energieffektivisering. Hvilket også er fremhævet i Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet fra d. 26. april 2000.

2. Formål og indhold

Hovedformålet med dette forslag er at sikre, at energien udnyttes mere effektivt, primært ved at få energimarkederne til at fungere bedre ved at fjerne barrierer, så markedskræfterne får mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcerne effektivt. Konkurrence fra energieffektiv teknik i slutanvendelserne kan ifølge kommissionen øge den økonomiske effektivitet i den igangværende reform af det indre energimarked.

Som middel til at nå målet om større energieffektivitet i slutanvendelserne pålægges medlemsstaterne at

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2004 .