Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedr. aftale om toldsamarbejde mellem EU og Kina.

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

17. maj 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, KOM(2004) 299.

Skatteministeriet

Told- og Skattestyrelsen

J. nr. 99/03-2011-82

30. april 2004

Grundnotat

om

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om toldsamarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål (KOM(2004)299).

1. Baggrund

Rådet gav i maj 1997 Kommissionen mandat til at forhandle med Kina om indgåelse af en toldsamarbejdsaftale. Målet var en aftale mellem Fællesskabet og Kina efter samme model som kendes fra andre lignende aftaler; dvs. indeholdende bestemmelser om lovgivningssamarbejde (herunder forenkling og harmionisering af toldprocedurer), teknisk samarbejde (herunder udveksling af personale og datamatisering af procedurer) samt gensidigt administrativt samarbejde (herunder gensidig bistand).

Kommissionen har i den forløbne periode forhandlet med Kina om aftalen, der fra Kommissionens side nu forelægges Rådet i form af dette udkast til rådsafgørelse

    1. Indhold

Forslaget indeholder generelt de punkter og bestemmelser, der er indeholdt i den såkaldte "standardaftale-tekst". Det drejer sig om en række definitioner og nærmere spilleregler m.v., der er nødvendige for at samarbejdet mellem toldmyndighederne kan finde sted og fungere (hvilke myndigheder drejer det sig om, hvilke territorier er dækket, samarbejdets rækkevidde, bistandens rækkevidde, hvordan skal der ageres i forskellige situationer, hvornår kan anmodning om bistand afvises o.lign.), om forholdet til forpligtelser af internationale aftaler, om selve toldsamarbejdet – dvs om toldprocedurer, teknisk bistand og koordinering i forbindelse med drøftelser i internationale organisationer.

3. Forholdet til Europa-Parlamentet

Forslaget er ikke oversendt til Europa-Parlamentet.

4. Retsgrundlag

TEF artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit.

5. Høring

Der har ikke været foretaget ekstern høring af forslaget.

6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

7. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Ingen

8. Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Ingen

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt