Svar på spm. 59 om sammenhæng mellem ID-/Borgerkort og andre ID-kort, til udenrigsministeren

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 7. april 2004 (alm. del – bilag 736) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 59.

Hvordan vil regeringen sikre, at de aktuelle planer om et nyt dansk ID-/Borgerkort sammentænkes med det europæiske sygesikringsbevis, kørekort og andre dokumenter, så der skabes sammenhæng mellem det danske kort og de europæiske dokumenter, så borgerne kan få så mange funktioner som muligt samlet i ét kort?

- For så vidt angår spørgsmål vedrørende borgerkort og sygesikringsbevis har Udenrigsministeriet modtaget følgende besvarelse fra Indenrigs- og sundhedsministeriet:

"I den seneste tids debat har der været tanker fremme om et borgerkort som et egentligt ID-kort. Hvis der skal arbejdes videre med et sådant projekt, er det vigtigt at afveje fordele og ulemper ved at indføre kortet. Borgerne skal opleve, at nytteværdien af kortet er langt større end omkostningerne ved at indføre og vedligeholde kortet, mulighederne for misbrug af kortet, samt den øgede registrering, som kan være en forudsætning for kortet. Det er derfor ikke en beslutning, der træffes fra den ene dag til den anden.

Omkring det europæiske sygesikringskort kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at der ikke er tale om et sygesikringskort, som alle borgere i EU automatisk udstyres med. Der er alene tale om en teknisk udvikling af eksisterende produkter, således at et blanket-system erstattes af et kort-system.

Ministeriet kan derudover oplyse, at der for nylig har været kontakt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet og Kirkeministeriet, hvor der var lejlighed til at udveksle oplysninger om de enkelte systemers produkter og procedurer for udstedelse af dokumenter, samt sikkerhedsniveauet forbundet med udstedelse af de enkelte kort, attester, dokumenter m.v.

En evt. udvikling af et borgerkort vil fordre samarbejde mellem relevante instanser, men p.t. er der bindinger fra EU, som vanskeliggør en udvikling af tanken om ét kort."

- For så vidt angår spørgsmål vedrørende kørekort mv. har Udenrigsministeriet modtaget følgende besvarelse fra Justitsministeriet:

"Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at Kommissionen den 9. december 2003 fremsendte et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (KOM (2003) 621 endelig). Af forslagets artikel 1, stk. 1, fremgår, at medlemsstaterne kun må udstede nationale kørekort efter en særlig kørekortmodel (kreditkortmodellen), som er afbildet i bilag 1 til direktivforslaget. Nyudstedte kørekort skal således være i overensstemmelse med denne model.

Det fremgår endvidere af forslagets artikel 1, stk. 2, at medlemsstaterne skal have mulighed for at udstyre kørekort med en mikroprocessor, når Kommissionen har fastlagt de tekniske krav hertil. Mikroprocessoren må imidlertid kun indeholde data, som vedrører kørekortet, og den må kun have funktioner, der er direkte relevante for kørekortet. Det vil således ikke være muligt at lagre andre informationer i mikroprocessoren end oplysninger, som direkte relaterer sig til kørekortet.

Efter det foreliggende forslag vil det på denne baggrund ikke være muligt at lade kørekort omfatte andre funktioner end de, der relaterer sig til selve kørekortet.

For så vidt angår pas kan Justitsministeriet oplyse, at det danske nationalitetspas er udformet i overensstemmelse med den europæiske model for pas, der er baseret på en række EU-resolutioner.

I oktober 2000 blev der vedtaget en resolution om minimumssikkerhedsstandarder for pas, som for almindelige danske pas vedkommende skal være opfyldt senest den 1. januar 2005, og som det nuværende danske pas på en række punkter ikke lever op til.

Formålet med at indføre en fælles model for udformning af pas er at gøre det lettere for statsborgerne i medlemsstaterne at bevæge sig inden for Fællesskabet. Dette formål tilsiger, at nationalitetspassene i de enkelte medlemsstater fremtræder ensartede med samme type oplysninger.

Ved resolutionerne er det bl.a. fastsat, hvilket format et pas skal have, sidetal samt indholdet af den første side, kontrolsiden og de efterfølgende sider.

Den 1. oktober 2004 indføres en ny pasmodel i Danmark, som vil indeholde en række forbedrede sikkerhedselementer og dermed bl.a. vil opfylde EU-resolutionen fra 2000 om minimumssikkerhedsstandarder for pas.

Det kan endvidere oplyses, at EU-kommissionen den 18. februar 2004 har fremlagt et forslag til Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas. Formålet med forslaget er at gøre EU-borgernes pas mere sikre ved at indføre minimumsstandarder for harmoniserede sikkerhedselementer og samtidig sikre en pålidelig sammenhæng mellem den ægte indehaver og dokumentet ved at indføre biometriske identifikatorer.

Ifølge Kommissionens forslag lægges der op til, at der i EU-landenes pas indsættes et lagringsmedium (chip), som indeholder et ansigtsbillede, der kan aflæses elektronisk. Herudover kan medlemsstaterne vælge at medtage en sekundær biometrisk oplysning, som f.eks. kan være fingeraftryk. De nærmere tekniske standarder er imidlertid endnu ikke vedtaget, og i forslaget foreslås det, at medlemslandene får en implementeringsfrist på 1 år fra vedtagelsen af de nødvendige tekniske specifikationer.

På et møde om bekæmpelse af terrorisme den 25. – 26. marts 2004 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Rådet skal vedtage Kommissionens forslag om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas inden udgangen af 2004."