Rådsmøde fiskeriministre 24/5 04 samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
13. maj 2004
FVM 192
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004
|
1. |
Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik KOM (2003) 607 Politisk enighed/Vedtagelse (åben debat) side 2 | |
|
2. |
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet KOM (2003) 658 Politisk enighed side 5 | |
|
3. |
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side KOM (2003) 609 Vedtagelse (formentlig a-punkt) side 8 | |
|
Udgået |
4. |
(Evt.) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. KOM (2004) 316 Status |
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 24. maj 2004
1. Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af regionale rådgivende råd som led i den fælles fiskeripolitik.
KOM (2003) 607
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 607 endelig af 15. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 med henblik på politisk enighed eller vedtagelse i forbindelse med en åben (offentlig) debat.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Med henblik på en forbedret forvaltning af den fælles fiskeripolitik blev der i forbindelse med vedtagelsen af reformen, fastsat bestemmelser om oprettelse af regionale rådgivende råd (såkaldte "RAC’er"). Artikel 31 og 32 i den nye grundforordning, Rådets forordning (EF) 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, danner grundlag for etablering af RAC’erne.
I artikel 31 nævnes, at RAC’erne skal rådgive Kommissionen i spørgsmål om fiskeriforvaltning samt om de forslag til foranstaltninger, som Kommissionen agter at fremlægge. Der nævnes i artikel 31 en række initiativer, som RAC’erne kan tage.
Artikel 32 fastlægger, at Rådet skal træffe beslutninger om oprettelse af RAC’erne, som skal dække havområder, der hører ind under mindst to medlemsstaters jurisdiktion.
I selve forslaget foreslås der oprettelse af 6 RAC’er, én for hvert af følgende områder:
Østersøen
Nordsøen
Middelhavet
Nordvestlige farvande
Sydvestlige farvande
Pelagiske bestande
Der kan også blive tale om oprettelse af underafdelinger til ovennævnte RAC’er, der skal beskæftige sig med spørgsmål i forbindelse med specifikke fiskerier og biologiske regioner.
I forbindelse med oprettelsen af en RAC skal interesserede parter indgive en ansøgning til de berørte medlemsstater og til Kommissionen med henblik på godkendelse.
Det foreslås, at en RAC består af repræsentanter for fiskerisektoren og andre interessegrupper, det vil sige, at RAC-erne hovedsageligt skal bestå af fiskere og repræsentanter for fiskeri og akvakultur, miljø og forbrugerinteresser samt videnskabelige eksperter fra medlemsstaterne, som har fiskeriinteresser i det pågældende område. For så vidt angår RAC’ernes struktur foreslås det, at de består af en generalforsamling og en bestyrelse. Generalforsamlingens medlemmer udpeges efter fælles aftale mellem de berørte medlemsstater. To tredjedele af pladserne i generalforsamlingen og bestyrelsen tildeles repræsentanter for fiskerisektoren og én tredjedel tildeles repræsentanter for de øvrige interessegrupper. Mindst én repræsentant fra fangstsektoren skal have plads i bestyrelsen.
Videnskabsfolk kan opfordres til at deltage som eksperter. Nationale og regionale administrationer samt repræsentanter fra tredjelande med fiskeriinteresser i det område, der dækkes af den pågældende RAC, kan deltage som observatører ligesom medlemsstater, som ikke har fiskerirettigheder i det område, RAC’en beskæftiger sig med. Kommissionen kan være til stede på ethvert møde, der holdes.
For så vidt angår finansiering er det hensigten, at RAC’erne på længere sigt skal være selvfinansierende. Med henblik på at afhjælpe startfasen for RAC’erne er der afsat 2,278 mio. euro på EU’s budget til deres oprettelse i en programperiode 2004 – 2009.
En RAC, som har opnået juridisk status, kan ansøge om finansiel støtte fra EU. EU kan yde igangsætningsstøtte til driftsudgifter i de første tre år og kan yde støtte til tolknings- og oversættelsesudgifter i forbindelse med mødeaktiviteter. Tilskuddet til hver RAC kan højest udgøre 85% af driftsbudgettet for det første år, dog højst 100.000 euro for hver RAC. For de følgende to år reduceres tilskuddet gradvist.
En evaluering af en RAC foreslås 3 år efter dens oprettelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 1. april 2004 fremsat en række ændringsforslag blandt andet til antallet af RAC´-ere, finansieringen og strukturen for RAC-erne. Europa-Parlamentet foreslår således oprettelse af yderligere to RAC-ere for henholdvis bestande af tunfisk og andre store vandrende arter og for fjernt beliggende farvande (som underudvalg til RAC-en om pelagiske arter) og fuld dækning til driftsudgifterne de første tre år med en aftagende procentvis støtte fra EU og stigende procentvis sats fra medlemslandene (henholdvis 90%, 80% og 70% fra EU over den treårige periode og 10%, 20% og 25% fra medlemsstaten. Det sidste år er foreslået en medfinansiering fra de egentlige medlemmer på 5%). Tilskuddet til hver RAC skal det første år dog udgøre højest 500.000 euro, og de følgende år aftager tilskuddet.
Fire af ændringsforslagene er umiddelbart blevet accepteret af Kommissionen enten helt eller delvist. Tre af de accepterede forslag vedrører betragtningerne; I betragtning (2) tilføjes, at der af praktiske hensyn kun oprettes et begrænset antal RAC’er; I betragtning (4) tilføjes en henvisning til fiskeinteressers særligt afgørende betydning; I betragtning (6) tilføjes, at udveksling af informationer og rapporter bør ske mellem RAC’erne og det rådgivende råd for fiskeri og akvakultur (ACFA), nationale institutioner og ICES. Det fjerde accepterede forslag omhandler proceduren i forbindelse med fremsendelsen til Kommissionen af en ansøgning om oprettelsen af en RAC.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i det omfang medlemslandene skal medfinansiere en del af RAC’ernes egenfinansiering.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) har Danmarks Fiskeriforening fundet, at forslaget er meget lidt konkret, hvilket kan være positivt, fordi RAC’erne selv kan udarbejde deres arbejdsgrundlag. Omvendt kan det være negativt, fordi det kan føre til forskellige RAC-strukturer. Til forslagets indhold har Danmarks Fiskeriforening ment, at medlemskabet af RAC’erne skal være mere præcist defineret, at den foreslåede finansiering ikke var tilstrækkelig, og at der bør være en tættere relation mellem RAC’erne og ACFA (Det Rådgivende Råd for Fiskeri og Akvakultur) med henblik på en eventuel hel eller delvis nedlæggelse af ACFA’s arbejde. Der er endvidere behov for at oprette en undergruppe til Nordsø-RAC’en for Skagerrak/Kattegat. Med hensyn til finansiering af rejseudgifter til møde i RAC’erne blev de nationale FIUF-midler foreslået anvendt.
SID, WWF og Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt ligeledes, at den foreslåede finansiering ikke var tilstrækkelig.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation anførte endvidere, at der er behov for finansiering til etablering af den pelagiske RAC allerede i 2005.
WWF-Danmark har opfordret til, at etablering af RAC’erne indgår som en del af den bredere inddragelse af økosystem-hensyn i fiskeriforvaltningen. En bred repræsentation af interessegrupper ("stakeholder involvement") i RAC’erne bør sikres, og deres rolle bør være mere end rådgivende. Disse stakeholders bør inddrages meget tidligt fra selve etableringsfasen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet.
KOM (2003) 658
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 658 endelig af 5. november 2003 fremsendt forslag til rådsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter udtalelse af Europa-Parlamentet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004 med henblik på politisk enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Som led i reformen af den fælles fiskeripolitik forelagde Kommissionen i september 2002 Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (KOM (2002) 511 endelig).
Strategien består i en række foranstaltninger, som har til formål
- at sikre beskæftigelsen på lang sigt inden for akvakulturen, specielt i fiskeriafhængige områder,
- at garantere forbrugerne et udbud af akvakulturprodukter, som er sunde, sikre og af god kvalitet,
- at fremme høje normer for dyresundhed og –velfærd og
- at sikre en miljømæssig sund udvikling af akvakulturerhvervet.
Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) indgår som et vigtigt led i arbejdet med at opfylde målene for denne strategi. Af hensyn til henstillingerne i strategien og deres gennemførelse ønsker Kommissionen at ændre Rådets forordning (EF) 2792/1999, hvilket er formålet med nærværende forslag. Ændringerne relaterer sig hovedsagelig til en miljømæssigt forsvarlig udvikling af akvakultursektoren og af akvatiske ressourcer.
Ordningen for akvatiske ressourcer udvides til også at omfatte ferskvand, særligt med henblik på at give mulighed for at støtte genetablering af gydeområder.
Der indføres mulighed for kompensation til muslingedyrkning, der rammes af giftige alger. Kompensationen svarer til oplægningsstøtte, hvorefter man kan yde fiskeren kompensation for ikke at fiske i en afgrænset periode. Det forudsættes ligesom for oplægningsstøtten, at situationen ikke er et tilbagevendende fænomen.
Der indføres retningslinjer for prioritering af støtte til investeringsprojekter vedrørende akvakultur, således at der lægges vægt på:
- udvikling af metoder, der væsentligt mindsker miljøpåvirkningen,
- forbedring af traditionel akvakultur, hvilket er vigtigt af hensyn til opretholdelse af den arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige struktur i bestemte områder,
- modernisering af eksisterende virksomheder,
- foranstaltninger til fordel for akvakultur, der er omfattet af artikel 14 og 15 i denne forordning og
- spredning i antallet af opdrættede arter.
Desuden indføres der ændringer i støttesatserne. Investeringer i brugen af metoder, der væsentligt reducerer miljøpåvirkningen og strukturomkostninger i forbindelse med fiskeopdræt, som er gunstigt for miljøet i damme/laguner inde i landet og ved kysterne, prioriteres. Investeringer i etableringen af nye intensive akvakulturbrug, der ikke er omfattet af den ovennævnte retningslinier for prioritering, nedprioriteres og den maksimale støttesats udenfor mål 1 områder, herunder Danmark, nedsættes fra 40% til 20%.
Der foreslås endvidere en udtrykkelig bestemmelse om adgang til at støtte pilotprojekter vedrørende anvendt forskning, der bidrager til at fremme en bæredygtig udvikling inden for EU’s akvakultur.
Med henblik på at understøtte en bæredygtig strategi for produktion og bedre markedsføringsstrategier, nævnes en mulighed for tilskud til udviklingsprojekter vedrørende statistikker over fiskeforbruget og økonomiske analyser af markederne og markedsføringen. Muligheden er efter ordlyden ikke begrænset til akvakultursektoren.
Sondringen mellem servicefartøjer og fiskefartøjer præciseres, jf. art. 3, litra c) i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 for at sikre, at fiskerfartøjer ikke modtager støtte i forbindelse med akvakulturaktiviteter.
Der indsættes en bestemmelse om støtteberettigelse af de udgifter, der for akvakulturbrug er forbundet med at blive tilknyttet EU's ordning for miljøledelse og miljørevision, jf. forordning (EF) nr. 761/2001.
I lyset af vedtagelsen af forslaget til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98 er der under forhandlingerne stillet forslag om støtte til akustiske alarmer (pingere). Der lægges op til, at der under reglerne for ydelse af tilskud til modernisering af fiskerfartøjer kan ydes tilskud til anskaffelse af pingere med det formål at opfylde forordningen om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri. Medfinansieringen vil højst kunne være 40% af udgiften. EU-Kommissionen dækker 15% og de resterende 25% vil kunne dækkes af den danske stat.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 1. april 2004 fremsat en række ændringsforslag. Bl.a. foreslår Europa-Parlamentet, at perioden, hvor det er nødvendigt at indstille høsten af skaldyr på grund af forurening fra giftige alger, skal være væsentligt mindre, end forslaget lægger op til. Kommissionen har tilkendegivet delvist at kunne acceptere andre af Europa-Parlamentets ændringsforslag herunder bl.a. at en repræsentativ erhvervsorganisation også kan udføre initiativer vedrørende anvendt forskning samt, at man i tilfælde af genopretningsplaner kan øge niveauet for de socio-økonomiske foranstaltninger til fiskere.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget vedrørende akvakulturer forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning, da man i Danmark allerede prioriterer miljøhensyn i akvakulturprojekter.
For så vidt angår statsfinansielle konsekvenser vil nationale FIUF-midler kunne anvendes til medfinansiering af anskaffelse af pingere.
Kommissionen har endvidere peget på muligheden under den eksisterende strukturforordning for eventuel fuld kompensation for udgiften til 1. gangs anskaffelse af pingere, der påbydes i henhold til forordningen om utilsigtede fangster af småhvaler i fiskeri. Dette vil have en positiv betydning for de berørte fiskere.
Høring
I §5-udvalget (fiskeri) har Danmarks Fiskeriforening anført, at fiskefartøjer, der rammes af forurening af giftige alger, bør have samme adgang til kompensation som muslingeopdræt.
Herudover er Organisationen Dansk Akvakultur (ODA), blevet hørt og de er generelt positive overfor forslaget. Dog er ODA skeptiske overfor forslaget om oplægningsstøtte til muslingeopdræt. ODA vurderer, at problemer med toksiske alger ikke er et generelt problem i muslingeopdræt i EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side.
KOM (2003) 609
Revideret genoptryk af grundnotat af 7. november 2003. Ændringer er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 609 endelig af 16. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og artikel 300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
EU og Grønland paraferede i juni 2003 en aftale om revision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grønland efter gennemførelsen af en midtvejsrevision. Ændringerne til protokollen skal gennemføres ved ovennævnte forslag. Ændringen af protokollen dækker perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.
Den årlige finansielle godtgørelse udgør uændret 42,8 mio. euro, der som noget nyt opdeles i en godtgørelse for fiskerimulighederne (på ca. 31.8 mio. euro) og i en budgetstøtte til strukturreformer.
Grundlaget for godtgørelsen for fiskerimulighederne er baseret på en række ændringer i kvoterne. Ændringsforslaget indeholder således en reduktion af kvoter med meget lav udnyttelse, som f.eks. blåhvilling, torsk, lodde og rødfisk, og øgede kvoter for hellefisk og helleflynder samt en ny kvote på 4.000 tons rejer ved Vestgrønland og 1.000 tons snekrabber. For bifangster fastsættes en samlet kvote på 2.000 tons.
Dertil kommer en række ændringer i protokollen, som har til formål at strømline aftalen med andre tredjelandsaftaler med finansiel godtgørelse og tilpasse aftalen til reformen af den fælles fiskeripolitik. Der er således foreslået en årlig revision af kvoterne og betaling for licenser for fiskeri efter samtlige arter, der er omfattet af protokollen. Betalingen udgør som udgangspunkt ca. 3 % af landingsprisen.
Med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af fiskerimulighederne foreslås, at uudnyttede fiskerimuligheder i et fiskeriår kan fordeles til andre interesserede medlemsstater, når den oprindelige kvoteholder ikke selv kan udnytte sin kvote. Ved fordelingen af fiskerimuligheder i det kommende fiskeriår vil den traditionelle fordelingsnøgle igen finde anvendelse (relativ stabilitet).
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 1. april 2004 fremsat en række ændringsforslag. Det foreslås, at den finansielle kompensation udelukkende bør afspejle fiskerirettighedernes kommercielle værdi, og således ikke omfatte beløb til andre formål. Dernæst foreslås en ændring af artikel 3, således at der henvises til, at princippet om relativ stabilitet ikke anfægtes. Endvidere foreslås, at Kommissionen kan iværksætte konsultationsprocedurer mellem de berørte medlemsstater med henblik på at fremme en optimal udnyttelse af fiskerimulighederne. Endelige foreslår Europa-Parlamentet, at det indføjes i artikel 4, at Kommissionen udarbejder en evalueringsrapport forud for en eventuel fornyelse af protokollen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil forslaget, forudsat at de nuværende fordelingsnøgler opretholdes for de nye kvoter, betyde adgang til en rejekvote ved Vestgrønland. Traditionelt har EU’s rejekvote været fordelt mellem Danmark og Frankrig. Dansk fiskeri efter lodde og rejer forventes indenfor de nævnte rammer for licensbetalinger at fortsætte selvom indførelse af licensbetaling er en yderligere udgift for fiskeriet i grønlandsk farvand.
Høring
I §5-udvalget har Danmarks Pelagiske Producentorganisation anført, at den foreslåede licensafgift på 7 euro pr. tons svarer til mellem 7,5 – 10 % af landingsprisen. I forslaget er anført, at licensafgiften vil udgøre 3 % af landingsprisen, og afgiften bør derfor justeres i overensstemmelse hermed. Producentforeningen ser i øvrigt gerne, at den ufordelte loddekvote fordeles.
Danmarks Fiskeriforening udtrykte bekymring for den eventuelle præcedens, som reglerne for kvotebytte gennemført af Kommissionen måtte skabe i forhold til andre aftaler med tredjelande.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2003.