Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur 27.-28/5-04 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudavlg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

11. maj 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 27.-28. maj 2004 – vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 27. - 28. maj 2004. Punkter ad uddannelse og ungdom.

4. Udkast til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, resolution om styrkelse af politikker, systemer og praksis vedrørende livslang karrierevejledning i Europa

- vedtagelse

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

(KOM(2003) 796 endelig)

- politisk enighed

6. Udkast til Rådets konklusioner om kvalitetssikring i erhvervsrettet uddannelse

- vedtagelse

7. Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring

- vedtagelse

8. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse

(KOM(2003) 854 endelig)

- politisk enighed

9. Meddelelse fra Kommissionen. Den nye generation af EF-uddannelsesprogrammer efter 2006

(KOM(2004) 156 endelig)

- debat

- vedtagelse af forslag til Rådets konklusioner

10. Forslag til Rådets resolution om social integrering af unge

- vedtagelse

11. Udkast til deklaration vedtaget af Rådet, og repræsentanter for medlemsstaterne regeringer forsamlet i Rådet, om racisme og intolerance i relation til unge.

- vedtagelse

12. Kommissionens meddelelse om

    • unionsborgerskabet i praksis: fremme europæisk kultur og diversitet gennem programmerne for ungdom, kultur, AV og civil deltagelse

(KOM(2004) 154 endelig)

    • Kommissionens meddelelser om fælles målsætninger for "frivilligt arbejde" og "bedre forståelse af og viden om unge"

(KOM(2004) 337 endelig)

(KOM(2004) 336 endelig)

- debat

4. Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, resolution om styrkelse af politikker, systemer og praksis vedrørende livslang karrierevejledning i Europa

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Formandskabet foreslår, at der vedtages en resolution, der styrker vejledningens placering i uddannelsessystemerne. Den stigende fokusering på livslang læring vil i øget omfang nødvendiggøre en kvalificeret vejledning af hensyn til såvel den enkeltes valgmuligheder som en rationel anvendelse af ressourcer i uddannelsessystemet.

I udkastet foreslås det, at Kommissionen forstærker samarbejdet på internationalt niveau med relevante organisationer, f.eks. OECD, ILO, UNESCO, i forbindelse med udviklingen af politikker og konkret aktioner for livslang vejledning.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne vurderer deres eksisterende indsats på vejledningsområdet, sikrer effektivt samarbejde og koordinering mellem forskellige vejledningsorganer og –funktioner på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder særligt sikre adgang til risikogrupper. Desuden foreslås det, at fremme metoder og teknikker, der støtter unge og voksnes muligheder for at styre deres egne karriereveje.

Endelig opfordres Kommissionen og medlemsstaterne inden for hvert deres kompetenceområder bl.a. til:

  • i samarbejde med de relevante aktører at identificere områder, hvor samarbejde og støtte på europæisk niveau kan forbedre den nationale udvikling på vejledningsområdet
  • at sikre bedst mulig anvendelse af eksisterende fællesskabsinstrumenter
  • at sikre integreringen af køns perspektivet i alle politikker og praksis vedrørende vejledning
  • at opmuntre og støtte udbydere af vejledning i at inddrage god praksis i deres virke
  • at samarbejde om forbedring af kvalitet i vejledning
  • at inddrage en betragtning om vejledningspolitik i fremtidige rapporter, der følger op på programmet for "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010".

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med disse principper.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Dansk Arbejdsgiverforening støttede generelt teksten, men anførte en række konkrete forslag til ændringer i teksten. De Samvirkende Invalideorganisationer anførte, at der var behov for særlig vejledning til personer med særlige behov.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.

5. Kommissionens forslag om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (KOM(2003)796 endelig)

- politisk enighed

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 17. december 2003 vedtaget et forslag til Europa-Parlamentet og Rådets beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass).

Forslaget bygger bl.a. på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, der opfordrede til yderligere tiltag såsom indførelse af instrumenter, der skal sikre gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser.

Forslaget er endvidere en opfølgning på Københavner-deklarationen, der fremhævede behovet for at "øge gennemsigtighed inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og –netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, tillæggene til eksamens- og kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og Europass i en enkelt ramme"

Hovedtanken er at samle dokumenter, som tager sigte på at skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, under en hat i form af en dokumentportefølje, som får navnet Europass. Navnet Europass overtages fra det eksisterende dokument Europass-uddannelse, som ændres i forhold til dette beslutningsforslag og omdøbes til "MobiliPass".

Det vigtigste dokument i Europass-porteføljen er det europæiske CV, som andre Europass-dokumenter vil blive koblet sammen med. Forslaget inddrager umiddelbart en række eksisterende dokumenter i Europass-porteføljen, men andre vil i fremtiden kunne optages i proteføljen.

Det er friviligt for borgerne, om de vil benytte et enkelt Europass-dokument eller hele Europass-proteføljen.

Forslaget angiver de første fem dokumenter, som skal indgå i Europass-proteføljen. Det drejer sig om:

1. Det europæiske CV: Det centrale dokument i porteføljen

Dette er en let sproglig forbedret udgave af det fælleseuropæiske CV-format, der blev opstillet på foranledning af en henstilling fra Kommissionen i marts 2002. Der er tale om et personligt dokument, der udfyldes af den berørte person

2. MobiliPass: Synliggørelse af uddannelseserfaringer fra udlandet

Som nævnt afløser MobiliPass den hidtidige Europass-uddannelse. MobiliPass skal tjene til dokumentation for udenlandske uddannelseserfaringer, dvs. ophold i udlandet i uddannelsesøjemed, som opfylder bestemte kvalitetskriterier. Der er ingen begrænsninger med hensyn til deltagerens alder, erhvervsstatus eller uddannelsesniveau.

Alle, som deltager i mobilitetsprojekter som led i EU´s programmer på uddannelsesområdet, bør automatisk få udstedt et MobiliPass. Dette indskrænker sig imidlertid ikke til fællesskabsprogrammerne. Det udfyldes ikke af indehaveren selv, men af henholdsvis den udstedende organisation og værtsorganisationen.

3. Tillægget til eksamensbevis: Større gennemsigtighed i de videregående uddannelser

Tillægget til eksamensbevis, der er udarbejdet i samarbejde med Europarådet og UNESCO, vedrører de videregående uddannelser. Dokumentet har til hensigt at informere om indholdet af eksaminer fra videregående uddannelsesinstitutioner. Det er et personligt dokument, der udfyldes af uddannelsesinstitutionen, og som bl.a. indeholder specifikke informationer om indehaverens uddannelsesforløb.

4. Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis: Større gennemsigtighed i erhvervsuddannelser

Dette tillæg vedrører erhvervsuddannelser. Dette forslag ændrer ikke det fælles format, som medlemsstaterne for nylig vedtog uformelt, og som nu anvendes af de nationale myndigheder, når de udarbejder de faktiske tillæg til de enkelte erhvervskvalifikationsbeviser.

Tillægget referer ikke direkte til indehaveren, men redegør for de erhvervsfaglige kvalifikationer, der er omfattet af det eksamensbevis, det er udstedt som tillæg til. Det er således ens for alle, der har opnået den pågældende kvalifikation.

5. Den europæiske sprogmappe: Oversigt over sprogkundskaber

Denne er en tilpasser udgave af den model, der blev aftalt i Europarådet, og som er baseret på den fælles europæiske referenceramme for sprog. Det er et dokument, hvor borgerne kan registrere de sproglige og kulturelle færdigheder, de har tilegnet sig. Det indeholder et sprogpas, hvor indehaveren kan give oplysninger om sine sprogfærdigheder

Til at gennemføre Europass-ordningen skal der i hvert land udpeges en administrativ enhed, et Europass-kontor, der får til opgave at koordinere alle de aktiviteter, der har med gennemførelsen at gøre. Dette drejer sig bl.a. om:

  • forvaltning af en stor del af de omhandlede dokumenter
  • oprettelse og forvaltning af informationssystemet
  • informere om Europass-porteføljen og dokumenterne i den
  • information og vejledning generelt
  • netværkssamarbejde på europæisk plan.

Kommissionen foreslår, at Europass-ordningen træder i kraft den 1. januar 2005.

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkeligt grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Det fremføres endvidere, at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Efter dansk opfattelse er Kommissionens forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser udover følgeudgifter til national administration af ordningen.

D. Høring

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. februar 2004. Rektorkollegiet påpegede, at man skulle være opmærksom på, at forslaget ikke medførte udviklingen af et større bureaukrati. LO, FTF, DA og Dansk Folkeoplysnings Samråd fandt nogenlunde samstemmende, at forslaget i for høj grad fokuserede på den formelle uddannelse. Uformel og ikke-formel læring via arbejdslivet og fritiden burde inddrages i højere grad. LO og DA påpegede endvidere, at det er vigtigt, at forslaget får en effekt i forhold til arbejdsmarkedet og ikke kun i forhold til uddannelsessystemet. Handelsskolernes Lærerforening fandt, at forslagets sprogdel var udtryk for et statisk sprogsyn, der ikke tog realkompetence elementer med.

Sagen har endvidere været i høring. Der er i forbindelse hermed modtaget følgende bemærkninger:

Københavns Universitet (KU) mener overordnet, at en fælles ramme og struktur for dokumentation fra. f.eks. uddannelsesinstitutioner om den enkeltes kvalifikation er egnet til at sikre øget gennemskuelighed af kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte. Der gøres opmærksom på, at der er en risiko for praktiske problemer for så vel uddannelsesinstitutioner, borgere og nationale kontorer. Nødvendigheden af ordentlig information til alle implicerede samt forankring på de relevante institutioner og organisationer fremhæves. I forbindelse med Mobilipasset bemærkes, at der kan være problemer med dokumentation. Desuden fremhæves det som en svaghed, at kun ophold på europæiske institutioner medtages. Vedrørende Sprogpakken bemærkes at der ikke er et kvalitetscheck knyttet til denne. Endvidere finder KU ikke, at der er behov for etablering af Europass-kontorer. Ligeledes finder KU ikke, at der er behov for et fælles informationssystem.

Akademikernes Centralorganisation (AC) ser med tilfredshed på Kommissionens forslag. AC finder det vigtigt, at det europæiske CV suppleres med en dokumentation af uddannelsens niveau, faglige kvalifikationer og kompetencer. For så vidt angår det foreslåede tillæg til eksamensbeviser, der vedrører de videregående uddannelser, fremhæver AC, at en tilfredsstillende implementering forudsætter et konkret og tæt samarbejde mellem organisationer for de involverede professioner/AC-organisationer og de nationale referencepunkter for vurdering af erhvervskvalifikationer. Desuden foreslås, at der som led i etableringen af et nationalt Europass-kontor knyttes tæt kontakt og udvikles et løbende samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) anfører, at nogle danske uddannelsesinstitutioner påfører eksamensbeviser de særlige vilkår, som nogle mennesker med handicap har i uddannelsesforløbet eller til eksamen. DSI finder ikke, at dette er i overensstemmelse med principperne for ligestilling og det anføres, at disse oplysninger ikke er relevante i en Europass sammenhæng. Desuden anføres det, at et websted med oplysninger om mobilitet m.v. bør designes således, at det er fuldt tilgængeligt for mennesker med syns- og læsehandicap.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) finder overordnet, at Europass er en udmærket ide og vurderer, at Europass er en god metode, hvorpå man kan fremme mobiliteten. DLI finder det positivt, at der er tale om frivillig for den enkelte bruger. Europass ses som en fordel for unge under uddannelse. Det påpeges ligeledes, at det også er arbejdsgivernes og uddannelsesinstitutionernes ansvar, at Europass bliver en succes, herunder ved at inddrage information og vejledning om Europass som en integreret del af studievejledningen på institutionerne. Man støtter derfor oprettelsen af nationale Europass-kontorer. Det anføres endvidere, at man skal sikre ubureaukratiske metoder og redskaber i brugen af Europass.

Dansk Magisterforening (DM) er enig i, at det er vigtigt, at der skabes gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, hvorfor forslaget støttes. Dog anføres, at det i relation til det europæiske CV må sikres at niveauet og kompetencer for de beståede uddannelser skal kunne dokumenteres fuldt ud. DM anbefaler derfor, at der strammes op i relation til det europæiske CV/tillæg til eksamensbeviser med henblik på dokumentation af niveau, kvalifikationer og kompetencer.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er overordnet positiv over for Kommissionens udspil, idet internationalisering af uddannelse og forskning erfaringsmæssigt kræver robuste rammer, der kan fremme en smidig og enkel konkret sagsbehandling. DPU vurderer de foreslåede fem instrumenter som hensigtsmæssige, og finder det ligeledes positivt, at der er åbnet mulighed for at udvikle og inddrage andre instrumenter i porteføljen. DPU anfører, at uddannelsesinstitutioner med Europass bliver pålagt en yderligere administrativ byrde. man svaner i denne forbindelse en redegørelse for sammenhængen mellem Mobilipass og ECTS. DPU understreger i denne forbindelse, at Europass kun skaber en "teknisk" ramme for den tilsstræbte gennemsigtighed i kvalifikationer, mens en "reel" gennemsigtighed må basere sig på en vis grad af sammenlignelighed mellem kvalifikationer erhvervet i de forskellige nationale uddannelsessystemer. Man stiller sig med udgangspunkt i de nævnte forbehold tvivlende over for den planlagte tidsramme for implementering af en samlet ramme for almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er generelt positiv over for Kommissionens forslag og kan tilslutte sig det overordnede mål. Europass ses som ét blandt flere initiativer, der kan medvirke til at fremme mobiliteten såvel på arbejdsmarkedet som inden for uddannelsessystemerne. Ved implementeringen bør der tages højde for den nationale kontekst, så Europass kommer til at indgå som en naturlig del af det generelle informations- og vejledningssystem. FTF finder det endvidere vigtigt, at alle berørte interessenter inddrages ved den fremtidige implementering og drift. Det anføres, at der må udarbejdes en mere klar procedure for fremtidig indarbejdelse af nye elementer i Europass. Endelig påpeges, at der skal sikres den nødvendige datasikkerhed.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hilser initiativer velkomment og finder det positivt, at det både er frivilligt og personligt at anvende porteføljen. DA støtter endvidere, at der sker en national forankring gennem nationale Europass-kontorer, og at porteføljen bliver både internetbaseret og papirbåret. Man støtter ligeledes fleksibiliteten i forhold til senere inddragelse af andre dokumenter. DA udtrykker dog en vis bekymring for, om Mobilipass i tilstrækkelig grad får inddraget de praktiskperioder, der knytter sig til de danske erhvervsrettede uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau, KVU og MVU-niveau, hvorfor et synligt afsnit for ophold i forbindelse med praktik indarbejdes. Endelig anføres, at arbejdsmarkedets parter bør inddrages i bl.a. forbindelse med implementeringen og evalueringen af implementeringen.

Roskilde Universitetscenter (RUC) finder, at forslaget generelt vil medfører betragtelige meropgaver for institutionerne. Særligt fremhæves en række forhold vedrørende Mobilipass som værende arbejdstunge eller deciderede urealistiske. RUC forholder sig positiv til udarbejdelsen af et European Quality Charter for Mobility. Det bemærkes samtidig, at dele af forslaget allerede er implementeret på universiteterne og som har stor relevans med henblik på gennemsigtighed i kvalifikationer, nemlig ECTS og Diploma Supplement. Desuden stiller RUC nogle konkrete spørgsmål til forslaget.

Landsorganisationen (LO) finder generelt, at forslaget er i overensstemmelse med LO´s principielle holdning til udvikling af samarbejdet på uddannelsesområdet, da det ikke ændrer ved de eksisterende uddannelser, og da det er frivilligt at anvende. Forslaget bygger endvidere primært på gennemsigtighed og ikke harmonisering af uddannelserne. LO anfører dog, at der kan være uheldige effekter af at ændre det hidtidige Europas til det meget bredere Mobilipas. Desuden finder LO, at etableringen af en fælles institution/kontor til at håndtere Europas risikere at øge uddannelsessystemets dominans – og tilsvarende nedtone den arbejdsmarkedsbaserede mobilititetsfunktion. Det er vigtigt at sikre en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. LO påpeger, at det europæiske CV gerne skulle blive et instrument til at lette mobiliteten på arbejdsmarkedet. Europass har således et dobbelt formål, dels at skabe gennemsigtighed i de formelle kvalifikationer folk kommer med, men også at skabe et værktøj, der generelt øger mobilitetsmulighederne på arbejdsmarkedet.

Sagen blev endvidere behandlet på møde i Specialudvalget den. 10 maj 2004. Der var ikke yderligere substantielle bemærkninger.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om forslaget og på plenarforsamlingen den 21. april 2004 vedtaget en række ændringsforslag.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været behandlet i samlenotat af 11. februar 2004 samt behandlet på møde i Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2004.

6. Udkast til Rådets konklusioner om kvalitetssikring i erhvervsrettet uddannelse

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Formandskabet foreslår, at Rådet vedtager en konklusion om kvalitetssikring i erhvervsrettet uddannelse.

Forslaget er i vid udstrækning en del af opfølgningen på Københavner deklarationen, om et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, der blev vedtaget i november 2002.

I forslaget identificeres en fælles kvalitetssikrings ramme, der indeholder følgende elementer:

  • en passende model til at planlægge, evaluerer og vurdere systemer i medlemsstaterne
  • en passende metodologi for vurdering af systemer, f.eks. selvvurdering, der tillader medlemsstaterne at være kritiske og stræbe mod forbedringer
  • monitorere, hvor det er passende, på nationalt eller regionalt niveau, eventuelt kombineret med frivillige peer review
  • vurdere værktøjer udviklet på nationalt og regionalt niveau, der kan støtte medlemsstaternes evaluering af egne systemer.

Det foreslås, at Kommissionen og medlemsstaterne inden for hver deres kompetenceområde,

  • på frivilligt basis fremmer en fælles kvalitetssikrings ramme, der samtidig gør bedst brug af eksisterende og fremtidige nationale og fællesskabsinstrumenter
  • udvikler, sammen med de relevante interessenter, praktiske initiativer med henblik på at vurdere merværdien ved en fælles kvalitetssikrings ramme for forbedring af nationale og regionale systemer
  • koordinerer aktiviteter på nationalt og regionalt niveau mellem de ansvarlige aktører for erhvervsuddannelse med henblik på at forbedre sammenhæng mellem Københavner deklarationen og Den Fælles Beskæftigelsesrapport
  • fremme dannelsen af samarbejde og frivillige netværk på forsøgsmæssig basis
  • udnytte, hvor det er passende, brug af fælles måleredskaber for at støtte medlemsstaterne i monitorering og evaluering af egne systemer.

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med disse principper.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Dansk Arbejdsgiverforening anførte, at der i et enkelt punkt var en begrebsmæssig fejl.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt om forslaget.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.

7. Udkast til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Formandskabet foreslår, at der vedtages en konklusion om fælles europæiske principper for identifikation og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

Formålet er dels at støtte de behov, som det enkelte individ måtte have i forbindelse med en konkret identifikation og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring, og dels at understøtte en bedre integration eller reintegration i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som sådan.

"Identifikation" defineres i forslaget som en beskrivelse og synliggørelse af det enkelte individs læring. Dette resulterer ikke i et formel diplom eller certifikat. "Anerkendelse" defineres som en vurdering eller evaluering af det enkelte individs læring og resulterer i et formelt diplom eller certifikat.

De fælles europæiske principper består af følgende elementer:

  • individuelle rettigheder
  • forpligtigelse for interessenter
  • tillid og sikkerhed
  • troværdighed og legitimitet

Formandskabet foreslår, at medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres kompetenceområde:

  • spreder og fremmer brug af fælles europæiske principper til identifikation og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring
  • opfordrer de europæiske sociale parter til, inden for rammerne af den sociale dialog, at tilegne og bruge de fælles europæiske principper i forbindelse med de specifikke behov på arbejdspladsen
  • opfordrer NGO’er involveret i livslang læring til at bruge de fælles europæiske principper
  • støtter udvekslingen af erfaringer og viden vedrørende validering af ikke-formel og uformel læring,
  • styrke samarbejdet med internationale organisationer med henblik på at skabe synergi på dette område
  • udvikler og støtter sammenhængende og sammenlignelige måder at præsenterer resultater af validering af ikke-formel og uformel læring og overvejer, hvordan eksisterende instrumenter vedrørende gennemsigtighed i Europass kan bidrage
  • overvejer hvordan fælles europæiske principper kan støtte igangværende arbejde med credit transfer, kvalitetssikring og rådgivning, herunder bidrage til udviklingen af en Europæisk Kvalifikations Ramme som omtalt i Rådets og Kommissionens Interimrapport vedtaget i februar 2004
  • støtte udviklingen af kvalitets sikrings mekanismer.

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et formandskabs initiativ, hvorfor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med disse principper.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Resolutionen vil ikke have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Dansk Arbejdsgiverforening anførte, at forslaget burde have en bedre arbejdsmarkedsrelevans. Desuden blev det fremhævet, at man skal være opmærksom på, at ikke al ikke-formel og uformel læring kunne vejes og måles. Endelig blev det fremhævet, at der var uoverensstemmelser mellem teksten og det dokumenter "Framework of actions for the lifelong development of competences and qualifications", som arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau havde vedtaget i marts 2002.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt om forslaget.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været behandlet Folketingets Europaudvalg.

8. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse

(KOM(2003) 854 endelig)

- politisk enighed

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 8. januar 2004 vedtaget et forslag til Rådet forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (Cedefop).

Som retsligt grundlag for forslaget henviser Kommissionen til artikel 308.

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) er et EU-organ. Centret blev oprettet i 1975., og det har en bestyrelse med trepartsstruktur og et forretningsudvalg. Centret leverer tjenesteydelser til Kommissionen, EU’s medlemsstater, og arbejdsmarkedets parter samt til de associerede lande Norge og Island. Kandidatlandene deltager desuden aktivt i visse aktiviteter. Cedefop leverer i sin egenskab af EU’s center for erhvervsuddannelse oplysninger til politiske beslutningstagere, forskere og undervisere med henblik på at give disse en større indsigt i udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet, således at de kan træffe beslutninger om fremtidige initiativer på det rigtige grundlag. Cedefop bistår Kommissionen med at fremme og udvikle erhvervsuddannelse på EU-plan.

I november 2000 iværksatte Kommissionen en ekstern evaluering af Cedefop. Hovedformåplet var at vurdere dette organs effektivitet internt og udadtil i forhold til dets vedtægtsmæssige mål og opgaver, herunder at evaluere bestyrelsens og forretningsudvalgets måde at fungere på, idet der skulle tages højde for virkningerne af udvidelsen.

Vurderingen viste, at bestyrelsens beskaffenhed (herunder dens størrelse) umuliggjorde tilstrækkelige strategiske drøftelser, fordi der bruges for megen tid på administrative spørgsmål. Man fandt, at dette ikke mindst påvirkede merværdien af bestyrelsens trepartsstruktur negativt. Det i evalueringen anbefalet, at forbindelsen mellem bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres, da beslutningsprocesserne er præget af mangel på gennemsigtighed. Der burde opstilles klart definerede mål for forretningsudvalget, ligesom der burde sikres en strøm af nyttige oplysninger fra forretningsudvalget til bestyrelsen.

Kommissionen foreslår på baggrund heraf, at Cedefops grundforordning ændres med henblik på at øge effektiviteten, herunder omkostningseffektiviteten. Konkret foreslås:

  • at den nationale trepartsrepræsentation i bestyrelsen fastholdes, samt at der oprettes en formel koordinatorfunktion i de enkelte grupper
  • at bestyrelsen i princippet skal mødes en gang om året og træffe alle strategiske beslutninger, blandt andet om de prioriterede mål på mellemlang sigt, det årlige arbejdsprogram og budgettet
  • at det eksisterende forretningsudvalg anerkendes formelt, og at samarbejdet mellem bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres
  • at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, de tre koordinatorer og yderligere en repræsentant fra Kommissionen
  • at forretningsudvalget overvåger Cedefops aktiviteter, føre tilsyn med fastlæggelsen og gennemførelsen af de prioriterede mål på mellemlang sigt og af det årlige arbejdsprogram, forbereder bestyrelsens møder og beslutninger samt, efter madat fra bestyrelsen, træffer visse beslutninger på dennes vegne

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er Kommissionens forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Forslaget blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Der var ikke bemærkninger til forslaget.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om forslaget, herunder om anvendelsen af artikel 308 som hjemmel for ændringen af forordningen, og på plenarforsamlingen den 31. marts 2004 vedtaget en række ændringsforslag. Størstedelen af disse er indarbejdet i formandskabets kompromisforslag.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Euiropaudvalg.

9. Meddelelse fra Kommissionen. Den nye generation af EF-uddannelsesprogrammer efter 2006

(KOM(2004) 156 endelig)

- debat

- vedtagelse af forslag til Rådets konklusioner

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 9. marts 2004 vedtaget en meddelelse om den nye generation af EF-uddannelsesprogrammer efter 2006.

De eksisterende fællesskabsprogrammer vedrørende mobilitet og samarbejde inden for uddannelse afsluttes alle i 2006. Meddelelsen beskriver Kommissionens planer vedrørende en ny generation af EF-programmer inden for mobilitet og samarbejde på uddannelsesområdet, som skal erstatte programmerne Socrates, Leonardo da Vinci og Tempus III.

Kommissionens meddelelse følger op på Kommissionens forslag vedrørende budgetmæssige ressourcer og politiske prioriteringer i perioden 2007 – 2013.

Meddelelsen redegør for hvordan den nye generation vil bidrage til Kommissionens prioriterede områder i perioden indtil 2013 og herunder navnlig til opnåelse af bæredygtig udvikling i EU og stabilitet og velstand i nabolandene.

De nye programmer:

  • et nyt integreret program for mobilitet og samarbejde inden for livslang læring i EU’s medlemsstater, EØS-/EFTA-landene og kandidatlandene omfattende både almen uddannelse og erhvervsuddannelse
  • et nyt Tempus Plus-program for samarbejde mellem medlemsstaterne og EU’s nabolande samt de eksisterende Tempus-lande, som dækker hele spektret af uddannelser.

De nye programmer tager ifølge Kommissionen højde for den betydningsfulde udvikling, der er sket på disse politikområder på europæisk plan siden den eksisterende generation af programmer blev skabt i slutningen af 1990’erne. Kommissionen henviser bl.a. til:

  • Lissabon målsætningerne, målsætningsprocessen, livslang læring, Bologna- og Københavnerprocessen samt et EU med nye grænser.
  • At Kommissionen i 2003 iværksatte en "ny naboskabsstrategi" med henblik på at styrke velstanden, stabiliteten og sikkerheden i de lande, der grænser op til det udvidede EU.

Ifølge Kommissionen vil den nye generation af interne og eksterne programmer være betragteligt mere ambitiøs end de nuværende programmer. Det fremgår også af Kommissionens nye forslag til finansielle overslag.

Kommissionen vurderer, at det årlige budget for det foreslåede integrerede program i løbet af den næste programmeringsperiode kan blive firedoblet i forhold til det nuværende omfang. Støtte af dette omfang vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at opnå en række ambitiøse, men realistiske mål, som står i rimeligt forhold til betydningen af det nye program - se detaljeret oversigt side 18 i meddelelsen (punkt 4.4 til 4.7).

Ifølge Kommissionen vil det integrerede program for livslang læring medføre en betragtelig stigning i antallet af decentrale mobilitetsaktioner for enkeltpersoner og i partnerskaber mellem institutioner. Det vil have følgende mål:

  • Mindst 10 % af alle skoleelever og lærere skal deltage i Comenius i perioden 2007 – 2013.
  • Der skal være mindst 3 millioner Erasmus-studerende inden udgangen af 2010.
  • Der skal være mindst 150 000 Leonardo-praktikophold om året inden udgangen af 2013.
  • Mindst 50 000 voksne skal hvert år deltage i uddannelse eller fungere som undervisere i udlandet inden udgangen af 2013, og mindst 20 % af alle udbydere af struktureret voksenuddannelse skal deltage i europæisk samarbejde ved programmets afslutning.

Det integrerede program vil blive opdelt i fire sektorprogrammer:

  1. Comenius (skoleuddannelse)
  2. Erasmus (alle former for uddannelse på universitetsniveau)
  3. Leonardo da Vinci (grunduddannelse og efter- og videreuddannelse inden for erhvervsuddannelse)
  4. Grundtvig (voksenuddannelse)

For at styrke synergieffekten mellem almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt i højere grad at leve op til de politiske prioriteringer og opfylde formidlingsbehovene vil det integrerede program omfatte et tværgående program, som fokuserer på politisk udvikling (herunder

dataindsamling og –analyse), sprogundervisning, nye informations- og

kommunikationsteknologier og formidling. Dette vil ifølge Kommissionen muliggøre en tilgang, som er mere strategisk og koordineret end i de nuværende programmer.

Det integrerede program vil også omfatte et nyt Jean Monnet-program, som fokuserer på europæisk integration. Det vil omfatte det nuværende Jean Monnet program, som har til formål at fremme uddannelse på universitetsniveau og forskning inden for europæisk integration, og støtte til betydningsfulde europæiske organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med uddannelse.

Det nye Tempus Plus-program vil bygge videre på den vellykkede Tempus-tilgang, som indtil videre har været begrænset til videregående uddannelse og resulteret i systemudvikling og styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og partnerlandene. I forbindelse med Tempus Plus vil sådanne tiltag blive udvidet til at omfatte hele spektret inden for livslang uddannelse, således at almen uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse bliver omfattet.

Programmet vil bestå af foranstaltninger til støtte for systemmodernisering, enkeltpersoners mobilitet og multilaterale projekter. Målet med programmet vil være at støtte mindst 100 000 enkeltpersoners mobilitet inden udgangen af 2013.

De nye programforslag vil ifølge Kommissionen bidrage til at forenkle udformningen og anvendelsen af programmerne.

Kommissionen forelægger denne meddelelse med henblik på så tidligt som muligt at offentliggøre sine hensigter vedrørende den næste generation af programmer på uddannelsesområdet.

På baggrund af den varighed, som drøftelserne af sådanne forslag nødvendigvis må have, og som afspejles i den tid, der er nødvendig for, at Europa-Parlamentet og Rådet kan afslutte den fælles beslutningsproces, er det nødvendigt at påbegynde disse drøftelser så hurtigt som muligt, hvis der skal være en rimelig mulighed for at vedtage de endelige tekster i begyndelsen af 2006, således at der vil gå næsten et helt år, før de nye programmer skal gennemføres.

Kommissionens detaljerede lovgivningsforslag vedrørende de nye programmer, som er beskrevet i denne meddelelse, forventes offentliggjort i sommeren 2004 som en del af en omfattende pakke af udkast til lovgivning for den næste programmeringsperiode.

Formandskabet foreslår på baggrund af meddelelsen, at Rådet vedtager en kort konklusionstekst. I formandskabets forslag anføres, at:

  • den integrerede tilgang støttes
  • programmerne skal understøtte politikudvikling på området på europæisk niveau, herunder særligt Lissabon-strategien, samt understøtte det nationale og europæiske niveau
  • Rådet noterer sig Kommissionens kvantitative mål samt at den endelige form i store træk afhænger af forhandlingerne om de finansielle perspektiver for 2007 – 2013
  • Rådet støtter intentionerne vedrørende administrativ og finansiel forenkling af programmerne
  • Rådet noterer sig intentionerne vedrørende udvidelsen af Tempus programmet til at dække hele spektret af livslang læring
  • Rådet noterer sig tidsplanen for vedtagelsen af programmerne i slutningen af 2005, som for det integrerede program blev bekræftet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2004, samt understreger vigtigheden af at modtage Kommissionens forslag hurtigst mulig.

Formandskabet har desuden foreslået, at der gennemføres en drøftelse med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  1. Hvorledes sikrer de foreslåede nye programmer merværdi på nationalt og europæisk niveau?
  2. Hvordan kan det foreslåede Integrerede Program for Livslang Læring hjælpe de enkelte medlemsstater til at tackle dets udfordringer?
  3. Er det foreslåede Tempus Plus program den bedste måde til at støtte Unionen nye naboskabspolitik inden for livslang læring?

B Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er Kommissionens meddelelse i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser. Det annoncerede forslag til ny generation af programmer vil imidlertid have statsfinansielle konsekvenser. Størrelsen af disse vil ikke kunne vurderes før de konkrete forslag foreligger.

D. Høring

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. maj 2004. Der var ikke substantielle bemærkninger i forhold til meddelelsen eller udkastet til konklusioner.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Europaudvalg.

10. Udkast til resolution om social integrering af unge.

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Som opfølgning på Europa- Kommissionens hvidbog: "Et nyt afsæt for europæisk Ungdom" fra november 2001 har det irske formandskab valgt

at fremlægge udkast til rådsresolution om social integration af unge. Emnet er prioriteret i rækken af horisontale emner i hvidbogen.

Hensigten med resolutionen er, at understøtte den Europæiske strategi for social integration ved i dette tilfælde at fokusere særligt på unge. Resolutionen bevæger sig således indenfor de fire målsætningsområder i strategien: at gøre det lettere at deltage i beskæftigelse og have adgang til alle ressourcer, rettigheder, varer og service, at forbygge risikoen for eksklusion, at hjælpe de mest sårbare og mobilisere alle relevante interesser.

Medlemsstaterne inviteres til at udvikle strategier og forslag på tværs af sektorer, som sikrer meningsfulde sociale integrations tiltag på alle niveauer i politikker relateret til unge.

Endvidere opfordres både EU Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sig, at man er opmærksomme på unge med en vanskelig baggrund i eksisterende programmer og politikker for unge. Det gælder både i forbindelse med uddannelse, arbejdsmarkedet, fritidsaktiviteter mv.

B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Forslaget har været behandlet på møde i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke var bemærkninger til forslaget.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Deklaration om racisme og intolerance.

- vedtagelse

A. Baggrund og indhold

I Europa-Kommissionens hvidbog: "Et nyt afsæt for europæisk Ungdom" fra november 2001 samler en stor gruppe unge sig om synspunktet, at der må gøre hen hel del mere for at garantere individets fundamentale rettigheder og endnu mere væsentligt, at garantere minoriteters rettigheder og takle alle former for diskrimination og racisme med alle til rådighed stående midler. På den baggrund har det irske formandskab valgt at fremlægge udkast til rådsdeklaration om racisme og intolerance i relation til unge.

Deklarationen bekræfter vigtigheden af unge menneskers rolle i at fremme kulturel diversitet, gensidig respekt og solidaritet og i at bekæmpe diskrimination og i særdeleshed racisme. EU Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at give unge mulighed for at spille en effektiv rolle i denne sammenhæng ved hjælp af div. prioriteringer, kampagner og indsamling af viden om baggrunden for diskrimination mm. Man opfordrer til at unge selv tager del i definitionen og iværksættelsen af tiltag på området.

B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Forslaget har været behandlet på møde i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke var bemærkninger til forslaget.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Kommissionens meddelelse om

    1. unionsborgerskabet i praksis: fremme europæisk kultur og diversitet gennem programmerne for ungdom, kultur, AV og civil deltagelse

      2. (KOM(2004) 154 endelig)

    2. Kommissionens meddelelser om fælles målsætninger for "frivilligt arbejde" og "bedre forståelse af og viden om unge"

(KOM(2004) 337 endelig)

(KOM(2004) 336 endelig)

- debat

Ad 1. Kommissionens meddelelse om unionsborgerskabet i praksis: fremme europæisk kultur og diversitet gennem programmerne for ungdom, kultur, AV og civil deltagelse (KOM(2004) 154 endelig)

A. Baggrund og indhold

Det eksisterende fællesskabsprogram vedrørende ungdom afsluttes med udgangen af 2006. Meddelelsen beskriver Kommissionens planer vedrørende en ny generation af EF-programmer inden for ungdom, kultur, audiovisuel kommunikation og deltagelse i civilsamfundet.

Kommissionens meddelelse følger op på Kommissionens forslag vedrørende budgetmæssige ressourcer og politiske prioriteringer i perioden 2007 – 2013.

Meddelelsen redegør for hvordan den nye generation vil bidrage til Kommissionens prioriterede områder i perioden indtil 2013 og herunder navnlig til udviklingen af europæiske medborgerskab og integration, samt fremme af fremme af europæisk kultur og forskellighed .

Det nye Ungdomsprogram skal ses i sammenhæng med EU Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk Ungdom" fra 2001, som primært er en politisk strategi for fremme af unges aktive deltagelse i Europa.

Det understreges, at administrationen af programmet forenkles og strømlines i forhold til andre programmer, som også er relevante for udviklingen af europæisk medborgerskab og kultur. Meddelelsen omfatter således også programmer for kultur og audiovisuel kommunikation.

Det nye ungdomsprograms aktioner:

  • Ungdom for Europa – udveksling af unge og deres projekter i forbindelse med demokretisk deltagelse (grupper, korte perioder)
  • Europæiske frivillige udveksling - udveksling af unge til frivilligt arbejde (individuelle eller grupper i kortere eller længere perioder)
  • Unge af verden – udvekslinger og projekter som omhandler og evt. inddrager 3. lande (3. lande begrebet udvidet).
  • Ungdomsarbejdere og ungdomsvejledning/støtte – udveksling og projekter, samt støtte til det Europæiske Ungdomsforum (aktionen er til dels ny).
  • Støtte til politisk samarbejde – til fremme af samarbejde om ungdomspolitik (aktionen er ny).

Programmets mål:

  • Iværksættelse af 40.000 ungdomsudvekslinger og eller projekter i perioden 2007-2013
  • Europæisk frivillige udveksling – 10.000 udvekslinger pr. år i alt 70.000 i perioden 2007-2013.
  • Træning, information og udveksling af god praksis for ungdomsarbejdere - 5.000 projekter i perioden 2007-2013.

De næste skridt og tidsplan for vedtagelsen:

Kommissionen forelægger denne meddelelse med henblik på så tidligt som muligt at offentliggøre sine hensigter vedrørende den næste generation af ungdomsprogrammet.

På baggrund af den varighed, som drøftelserne af sådanne forslag nødvendigvis må have, og som afspejles i den tid, der er nødvendig for, at Europa-Parlamentet og Rådet kan afslutte den fælles beslutningsproces, er det nødvendigt at påbegynde disse drøftelser så hurtigt som muligt, hvis der skal være en rimelig mulighed for at vedtage de endelige tekster i begyndelsen af 2006, således at der vil gå næsten et helt år, før det nye program skal gennemføres.

Kommissionens detaljerede lovgivningsforslag vedrørende de nye programmer, som er beskrevet i denne meddelelse, vil blive offentliggjort i sommeren 2004 som en del af en omfattende pakke af udkast til lovgivning for den næste programmeringsperiode.

B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Sagen har været drøftet på møde i Specialudvalget d. 10. maj 2004, hvor der ikke var bemærkninger til forslaget.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

- - - o 0 o - - -

Ad 2. Kommissionens meddelelse om fælles målsætninger for "frivilligt arbejde" og "bedre forståelse af og viden om unge" (KOM(2004) 336 endelig og KOM(2004) 337 endelig)

A. Baggrund og indhold

Som opfølgning på Europa- Kommissionens hvidbog: "Et nyt afsæt for europæisk Ungdom" fra november 2001 har Kommissionen nu fremsat sine forslag til fælles målsætninger for de to prioriterede områder "frivilligt arbejde" og "bedre forståelse af og viden om unge" som led i arbejdet med iværksættelse af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet.

Forslagene til fælles målsætninger er blevet til på baggrund af medlemsstaternes svar på Kommissionens spørgeskemaer om emnerne og efter konsultation med European Youth Forum (paraplyorganisation for ungdomsorganisationer i Europa).

Forslag til målsætninger for frivilligt arbejde omfatter et overordnet mål og fire delmål. Det overordnede mål er:

  • Med henblik på at øge unges aktive medborgerskab og solidaritet bør frivillige aktiviteter udvikles, fremmes og anerkendes på alle niveauer.

For at opnå dette overordnede mål foreslås fire delmål:

    1. At udvikle frivillige aktiviteter for unge mennesker med det formål at forøge gennemsigtigheden af eksisterende muligheder, forøge deres rækkevidde og forbedre deres kvalitet.
    2. At gøre det lettere for unge at udføre frivilligt arbejde ved at fjerne eksisterende forhindringer.
    3. At fremme frivillige aktiviteter med henblik på at styrke unges solidaritet og engagement som medborgere.
    4. At anerkende unges frivillige aktiviteter med henblik på at anerkende deres personlige evner og deres engagement i samfundet.

Kommissionen noterer, at frivilligt arbejde har meget forskellige vilkår i de respektive medlemsstater og som følge heraf er eksisterende forhindringer også meget forskellige.

Ungdomsprogrammet bidrager til den internationale udveksling af unge i forbindelse med frivilligt arbejde og det ønskes at vilkårene for denne udveksling forbedres ved at medlemslandene generelt forbedrer vilkårene for frivilligt arbejde.

Kommissionen forslår i forbindelse med implementering og monitorering af målsætningerne, at der ved udgangen af 2006 afleveres en rapport til Kommissionen om de nationale fremskridt i forbindelse med unges frivillige arbejde.

Forslag til målsætninger for bedre forståelse af og viden om unge omfatter et overordnet mål og fire delmål. Det overordnede mål er:

  • Af hensyn til rettidig, effektiv og bæredygtig politikudvikling er det nødvendigt at udvikle et sammenhængende, relevant og kvalitativt vidensområde på ungdomsområdet i Europa og forudse fremtidige behov gennem udveksling, dialog og netværk.

For at opnå dette overordnede mål foreslås fire delmål:

    1. At identificere eksisterende viden på prioriterede områder på ungdomsområdet (dvs. deltagelse, information og frivilligt arbejde) og iværksætte tiltag som supplerer, opdaterer og letter adgangen til den.
    2. I anden omgang identificere eksisterende viden i yderligere prioriterede områder af interesse for ungdomsområdet og iværksætte tiltag som supplerer, opdaterer og letter adgangen til den.
    3. At sikre kvalitet, sammenlignelighed og relevans i videnen på ungdomsområdet ved anvendelse af passende metoder og værktøjer.
    4. At lette og fremme udveksling, dialog og netværk for at sikre synlighed for viden på ungdomsområdet og forudse fremtidige behov.

Kommissionen bemærker at vidensbaseret politikudvikling er særligt relevant og nyttig, når man arbejder med hurtigt udviklende realiteter, så som de yngre generationers situation i Europa

Kommissionen forslår i forbindelse med implementering og monitorering af målsætningerne, at der ved udgangen af 2005 i forbindelse med rapportering i forbindelse med det første tidligere vedtagne sæt af fælles målsætninger om deltagelse og information og ved rapportering i forbindelse med de fælles målsætninger for frivilligt arbejde i 2006 afgives foreløbige rapporter, samt at der i 2008 afleveres en rapport om de samlede fremskridt i forbindelse med målsætningerne for en bedre forståelse af og viden om unge.

B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

Kommissionens meddelelser er fremsendt så sent, at de ikke har nået at blive forelagt Specialudvalget på mødet den 10. maj 2004.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.