Kopi AMU: Supplerende svar på spm. 60 og 61
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 61 af 21. januar 2004 fra Folketingets Arbejdsmarekdsudvalg (Alm. del – bilag 181 EU). |
Spørgsmål nr. 61:
Svar:
Den 29. januar sendte jeg mit foreløbige svar til FAU. Af svaret fremgår, at jeg har anmodet arbejdsmarkedets parter om bemærkninger til meddelelsen. På baggrund af de indkomne høringssvar har Regeringen udarbejdet og sendt sit høringssvar til Kommissionen. FAU har modtaget kopi af dette.
Om arbejdstidsreglerne vil jeg kort sige, at det for regeringen er væsentligt, at reglerne på den ene side sikrer lønmodtagerens sundhed og sikkerhed og på den anden side sikrer lønmodtageren og arbejdsgiveren en vis fleksibilitet.
Ad a) Regeringen vil kunne støtte en forlængelse af referenceperioden for beregning af den ugentlige arbejdstid med op til 12 måneder.
Ad b) Domstolens meget vidtgående fortolkning af arbejdstidsbegrebet i Simap og Jaeger afgørelserne kom som en overraskelse for alle medlemsstater. For nogle er konsekvenserne af dommene endog meget vidtgående. Regeringen finder på den baggrund, at det er nødvendigt, at Kommissionen tager initiativ til at justere det eksisterende regelsæt. Indførelsen af begrebet inaktiv tid i forbindelse med rådighedsvagter på arbejdspladsen kunne være med til at løse nogle af de problemer som dommene skaber i forhold til ekstra personaleressourcer og administration.
De største konsekvenser af dommene på det danske arbejdsmarked er imidlertid afvikling af evt. daglig overskydende hviletid. Dette problem tager Domstolen stilling i Jaeger-dommen, hvor den fastslår, at overskydende hvileperioder skal afholdes i umiddelbar forlængelse af den arbejdstid, som de har til formål at kompensere for. For regeringen er det vigtigt, at der bliver fundet en løsning på dette problem som berører mange brancher. Det er regeringens opfattelse, at en udskydelse af den kompenserende hviletid med mulighed for afvikling inden for 72 timer kunne være en løsning på problemet.
Ad c) Regeringen mener, at den såkaldte opt-out bestemmelse skal opretholdes. Regeringen finder dog, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det i direktivet f.eks. blev præciseret, at en opt-out klausul ikke kan være en del af en ansættelseskontrakt, og at en klausul skal være tidsbegrænset.
Ad d) Regeringen er opmærksom på de krav som både lønmodtagere og arbejdsgivere står overfor. Det er regeringens opfattelse, at arbejdsmarkedets parter gør en stor indsats for konstant at forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet. Feriefridage, omsorgsdage og frihed i forbindelse med familiemedlemmers alvorlige sygdom er eksempler på dette. Med henblik på at sætte yderligere skub i processen har regeringen nedsat udvalget "Bedre vilkår for børnefamilier".
Ad e) Regeringen finder det vigtigt at understrege, at de eksisterende regler, aftaler og initiativer på den ene side sikrer lønmodtagerens sundhed og sikkerhed og på den anden siden varetager patienters og andre personers interesser, der har behov for assistance fra personer, der som led i deres arbejde har rådighedsvagter eller har indgået aftale om overførelse af overskydende hviletid. Det er regeringens vurdering, at med de foreslåede ændringer af direktivet tilgodeses disse hensyn fortsat.
|
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60 af 21. januar 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – bilag 181 EU). |
Spørgsmål nr. 60:
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til den forestående revision af arbejdstidsdirektivet, som EU-kommissionen har varslet ved offentliggørelsen af EU-kommissionens meddelelse Kom (2003) 843 af 30. december 2003, jf. alm. del - bilag 166. Hvorledes ønsker regeringen arbejdstidsdirektivet ændret, og hvilke hensyn ligger til grund for regeringens forslag til ændringer?
Svar:
Regeringens holdning til en revision af arbejdstidsdirektivet er overordnet positiv, da ændringer af direktivet ikke synes at være til at komme udenom efter domstolens afgørelser i SIMAP- og Jaegersagerne. Der er visse sektorer, såsom sundhedssektoren, hvor det blandt andet på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft er helt nødvendigt, at der kan finde en fleksibel arbejdstilrettelæggelse sted, og det er ikke muligt med den retstilstand, de nævnte domme har skabt.
Regeringen har i sin tilbagemelding til Kommissionen på den ene side søgt at tilgodese hensynet til de samfundsmæssigt vigtige sektorer, der ellers ville blive berørt af ovennævnte domme, og har på den anden side lagt vægt på hensynet til, at de berørte lønmodtageres arbejdsmiljø ikke forringes. I øvrigt henvises til spørgsmål 61.
|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Vedlagt sendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 60 og 61 af 21. januar 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 181 EU).
Dette materiale er også sendt pr. e-post.
Claus Hjort Frederiksen