Rådsmøde landbrug og fiskeri 26-27/4 04 Samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Der henvises til særskilt aktuelt notat fra Justitsministeriet.

Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og medlemslandene om tredjelandeaftaler) fremlagt udkast til en aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Rusland angående samarbejde på veterinærområdet.

Kommissionen angiver sin partnerskabsaftale (PCA) med Rusland undertegnet den 24. juni 1994 som grundlag for udkastet til aftalen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004 med henblik på orientering om status for forhandlingerne med de russiske myndigheder.

Det vurderes, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt, idet en fælles veterinæraftale mellem EU og Rusland må anses for ønskelig som grundlag for handelen mellem Rusland og de enkelte medlemsstater i EU.

For at fremme handelen mellem Rusland og De Europæiske Fællesskaber har Kommissionen fremlagt et udkast til en veterinæraftale mellem parterne. Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale (dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for handel.

Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd, æg og embryoner som fødevarer.

Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme) for på den måde gennem løbende information at undgå unødvendige afbrydelser i handelen.

Der har siden efteråret 2003 været en række møder med russerne ledet af Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold: 1) Indgåelse af en eller anden form for veterinæraftale mellem EU og Rusland. 2) Aftale om et fælles importcertifikat (fjerkrækød) mellem EU og Rusland som følge af EU´s udvidelse fra 1. maj 2004. Dette var ment som en model for tilpasninger af andre certifikater.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.

Det vurderes, at der ikke er statsfinansielle konsekvenser af aftalen. Aftalen kan eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet betingelserne i aftalen vil yde det samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.

Fødevaredirektoratet har afholdt informationsmøder med berørte centrale brancheorganisationer.

Sagen er endvidere drøftet i §2-udvalget den 13. april 2004. Udvalget udtrykte bekymring for, at der ikke kunne indgås en aftale inden 1. maj, og lagde vægt på, at man i givet fald kunne fortsætte samhandlen på baggrund af eksisterende aftaler.

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har den 28. januar 2004 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af sukkermajs af genetisk modificeret majs Bt11 som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Kommissionen forelagde den 8. december 2003 et beslutningsudkast for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Komiteen afgav ikke udtalelse om beslutningsforslaget, da der ikke var et kvalificeret flertal. Danmark stemte imod med den begrundelse, at det fremgår af forordningen om sporbarhed og mærkning (1830/2003), at der skal udarbejdes regler om et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer samt tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO. På afstemningstidspunktet var sådanne regler ikke gennemført.

Der er ikke redegjort nærmere herfor, da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.

Virksomheden Syngenta, tidligere Novartis, indgav i februar 1999 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Holland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11 (sukkermajs) som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Majsen skal anvendes både som hele kerner og i forarbejdet form som ingredienser.

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen. Der blev inden fristens udløb fremsat begrundet indsigelse mod en godkendelse af Bt11-majs fra flere medlemsstater.

Danmark gjorde i august 2000 indsigelse mod godkendelse af Bt11-majs i henhold til novel food forordningen med henvisning til den vedtagne erklæring fra Danmark, Frankrig, Italien, Grækenland og Luxemburg om suspension af nye GMO tilladelser (moratorieerklæringen), der blev afgivet på rådsmødet (miljø) den 24.-25. juni 1999. I indsigelsen refereredes til, at moratorielandene i afventning af vedtagelsen af en regulering, der garanterer mærkning og en effektiv sporing af GMO’er og afledte produkter, ville stoppe nye tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO.

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. Ifølge SCF’s udtalelse af 17. april 2002 er Bt11-sukkermajs et lige så sikkert levnedsmiddel som konventionelle typer sukkermajs.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF blev offentliggjort den 18. oktober 2003. I forordningerne fastsættes nye regler for godkendelse, mærkning og sporbarhed af genmodificerede fødevarer i EU.

Forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder finder anvendelse 6 måneder efter offentliggørelsen, hvilket vil sige fra den 18. april 2004. Med hensyn til forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning gælder, at artikel 1-7 og artikel 9 (hvilket er de væsentligste artikler i forhold til sporbarhed og mærkning) først finder anvendelse 90 dage efter offentliggørelsen af et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til GMO’er, jf. artikel 13 i forordningen. Ligeledes skal Kommissionen udarbejde tekniske retningslinier for prøveudtagning og analyse, jf. artikel 9, stk. 2 i forordningen om sporbarhed og mærkning.

Kommissionen offentliggjorde den 16. januar 2004 forordning (EF) 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer. Forordning 1830/2003 om sporbarhed og mærkning finder således fuld anvendelse fra den 15. april 2004.

Et udkast til Kommissionens henstilling om tekniske retningslinier for prøveudtagning og påvisning af genetisk modificerede organismer (dokument ENV/04/04) er udsendt til medlemsstaterne. Kommissionens målsætning er en snarlig offentliggørelse af disse retningslinier. I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse, er indgivet i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 258/97, når den supplerende vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 258/97, er blevet fremsendt til Kommissionen, inden forordning (EF) nr. 1829/2003 er trådt i kraft. Da vurderingsrapporten for Bt11-majs blev udarbejdet og fremsendt til Kommissionen den 12. maj 2000, skal ansøgningen således behandles i henhold til forordning (EF) nr. 258/97.

Kommissionen fremlagde i henhold til artikel 7 i forordning 258/97/EF et forslag (SANCO/ 4421/2003-rev4) om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret Bt11-majs (sukkermajs) som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Forslaget var sat på dagsordenen til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 8. december 2003, hvor der dog ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte imod med den begrundelse, at det fremgår af forordningen om sporbarhed og mærkning (1830/2003), at der skal udarbejdes regler om et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer samt tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO. På afstemningstidspunktet var sådanne regler ikke gennemført.

Herefter fremlagde Kommissionen i henhold til proceduren beskrevet i artikel 13 i forordning 258/97/EF et forslag til Rådsbeslutning (KOM(2004) 10) om tilladelse til markedsføring af sukkermajs af genetisk modificeret Bt11-majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

Ifølge forslaget skal genetisk modificeret sukkermajs Bt11 og levnedsmidler, der indeholder denne majs som ingrediens, mærkes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1829/2003 og underkastes de krav til sporbarhed, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning. Markedsføringen af majsen kan ifølge forslaget ske fra 18. april 2004 og tilladelsen vil være gældende i 10 år.

I forslaget nævnes ingen begrænsninger i anvendelsen af Bt11-majs, hvilket betyder, at anvendelsen vil kunne ske såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.

Afledte produkter fremstillet af Bt11-majs blev i januar 1998 af Novartis Seeds anmeldt til fødevarebrug i henhold til den forenklede procedure i forordning 258/97. Produktet blev vurderet som substantially equivalent. Danmark kunne i sin tid tiltræde denne vurdering.

Det kan desuden nævnes, at der med dansk støtte i april 1998 blev givet tilladelse til import og forarbejdning af Bt11-majs i henhold til det daværende udsætningsdirektiv (90/220/EØF).

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.

Bt11 er godkendt til import og forarbejdning til foder m.v. En vedtagelse af forslaget vil betyde, at genmodificeret Bt11-sukkermajs også kan markedsføres i Danmark som fødevare såvel i frisk, som i forarbejdet tilstand.

Fødevaredirektoratet har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 1999 foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af Bt11-majsen anvendt som fødevare. Ansøgningen omfatter anvendelse af Bt11-majsen såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.

Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for indsigelser mod ansøgningen. Danmark har således ikke haft sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af Bt11-majs som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af SCF’s vurdering af 17. april 2002.

Vedtagelse af forslaget vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet.

Forslaget kræver ikke implementering og har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.

Forslaget har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og § 2-udvalget.

Specialarbejderforbundet finder, at der blandt såvel befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at GMO-planter er en forkert strategi, og ser derfor ingen grund til at tillade markedsføring af disse produkter. Efter forbundets opfattelse er der ingen hverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GMO-afgrøder. Forbundet anbefaler derfor, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs Bt11.

De Samvirkende Købmænd (DSK) mener på basis af udtalelserne fra SCF og Fødevaredirektoratet, at den pågældende majs bør godkendes.

Forslaget blev endvidere forelagt § 2-udvalget på mødet 8. marts 2004.

Landbrugsraadet og FødevareIndustrien anbefalede, at Bt11-majs blev godkendt til såvel fødevarebrug som til dyrkning i EU. Man fandt, at ansøgningen om tilladelse til dyrkning burde kunne fremmes.

Danmarks Naturfredningsforening bemærkede, at man ikke fandt, at der burde åbnes for dyrkning af Bt11-majs i EU.

Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. – 27. april. Økologisk Landsforening bemærkede i den forbindelse, at man er modstander af anvendelsen af GMO i fødevarer.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2004. Endvidere blev der oversendt notat den 5. november 2003 til Folketingets Europaudvalg om markedsføringstilladelsen forud for afstemningen om komitésagen (Alm. del – bilag 133).

Kommissionen har ved KOM (2003) 117 endelig fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. marts 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 26.-27. april 2004 med henblik på politisk enighed.

Forslagets formål er at forenkle og harmonisere reguleringen af restindhold af pesticider i fødevarer og foderstoffer efter en overgangsperiode. Forslaget vurderes generelt at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet det vil lette samhandelen og samtidigt beskytte forbrugerne. Det findes principielt hensigtsmæssigt at fastsætte harmoniserede bestemmelser om maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter.

Beskrivelsen af forslaget relaterer sig til den tekst, der forhandles i Rådets arbejdsgruppe, og som på visse punkter er ændret i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.

Forslaget har til hensigt at ophæve og erstatte de fire gældende rammedirektiver, 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, med henblik på forenkling i form af en enstrenget procedure for derved at opnå klarhed på et kompliceret lovgivningsområde. Dette forslag har en nær tilknytning til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Specifikke regler for foderstoffer, hvad angår de forbudte klorerede pesticider (DDT o.l.) findes i direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer. Heri findes definitioner, hvad angår brug af foderstoffer. Dette direktiv påvirkes ikke ved denne forordning. Det vil sige, at for de forbudte pesticider i foderstoffer gælder reglerne i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer. Alle andre pesticider i fødevarer og foderafgrøder, som også anvendes til konsum, reguleres af denne forordning, og foderstoffer beregnet til fødevareproducerende dyr vil blive omfattet løbende.

Forordningen har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden, idet den skal sikre, at pesticidrester ikke forekommer i mængder, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers og dyrs sundhed. Der er således foreslået, at man som generel foranstaltning introducerer en fast MRL (maksimalgrænseværdi) på 0,01 mg/kg for samtlige pesticidrester, hvor der ikke er fastlagt en konkret MRL (baseret på videnskabelig vurdering og god landbrugsmæssig praksis). Grænsen på 0,01 mg/kg er udtryk for den generelle detektionsgrænse for visse stoffer og får virkning som en aktionsgrænse ved overskridelser.

I forbindelse med evaluering af gamle stoffer eller ved vurdering af nye stoffer, vil der blive fastsat en detektionsgrænse for det pågældende stof, der kan afvige fra 0,01 mg/kg, da disse kan have en anden detektionsgrænse end 0,01 mg/kg.

Til trods for, at området for fremtiden tilsigtes at være totalharmoniseret, er der i artikel 13 givet mulighed for, at man i undtagelsestilfælde kan tillade anvendelse af et aktivstof, selv om grænseværdien ikke kan overholdes. Denne mulighed er forbeholdt særlige tilfælde og begrænset til en kortvarig periode, forbeholdt efterfølgende godkendelse på EU-niveau og underkastet markedsføringsbegrænsninger. Undtagelsesreglen relaterer sig til den allerede eksisterende mulighed i artikel 8, stk. 4 i direktiv 91/414/EØF.

For så vidt angår produkter fra tredjelande kan der fastsættes importtolerancer, dvs. MRL’s for at hindre, at import af varerne forbydes pga. indførelse af den generelle detektionsgrænse. Importtolerancer vil blive fastsat på baggrund af samme datakrav som øvrige MRL’s.

Der kan i undtagelsestilfælde være behov for at fastsætte MRL’s efter en forenklet procedure, f.eks. som følge af miljøforurening eller anden kontamination. MRL kan i disse tilfælde være gældende i op til 10 år.

Fastsættelse af MRL kan ligeledes ske på baggrund af optagelse på bilag I til direktiv 91/414/ EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Forslaget fastlægger en centraliseret procedure for fastlæggelse af MRL’s og rollerne for de forskellige aktører på området, herunder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Som forslaget nu er udformet bliver medlemslandenes nationale institutter og EFSA ansvarlige for risikovurderingen i forbindelse med fastsættelse af MRL’s, og Kommissionen varetager risikohåndteringen i samarbejde med medlemslandene. I Kommissionens oprindelige forslag til forordningen fremgik, at en ansøgning skulle stiles til en medlemsstat, som efterfølgende skulle sende ansøgningen til vurdering i EFSA. I dette system fungerede medlemsstaten udelukkende som en postkasse. Denne løsningsmodel havde imidlertid ikke tilslutning hos medlemsstaterne, bl.a. fordi fastsættelse af MRL´s på pesticidområdet er tæt knyttet til selve godkendelsesproceduren for sprøjtemidler.

Som forordningsforslaget ser ud nu, vil medlemsstaten i forbindelse med en ansøgning om fastsættelse af MRL foretage en risikovurdering af ansøgningen, hvorefter den indstiller et forslag til en MRL til EFSA. EFSA tager i sin vurdering højde for diverse variable indtag i medlemsstaterne. I forbindelse med behandling ved EFSA indeholder forslaget to alternativer til sagsgang afhængig af forespørgslens tekniske karakter. EFSA indstiller herefter forslag til en MRL til Kommissionen, som så udarbejder et udkast til behandling i komitéprocedure. Det kan imidlertid ved forordningen besluttes, at evaluering af en ansøgning skal udføres af en rapporteurmedlemsstat udpeget i komitéprocedure, jf. dir. 91/414.

Ansøger om fastsættelse af en MRL kan være et medlemsland, interesserede parter, herunder importører og producenter eller alle parter. Ansøgningen sendes i tilfælde, hvor den baseres på en anvendelse i en medlemsstat, til den pågældende medlemsstat og i øvrige tilfælde, fx importtolerancer, til EFSA. Disse vurderer indsendte data og fremkommer inden for fastsatte frister med indstillinger om MRL til Kommissionen. Et resumé af ansøgningen sendes til medlemslandene, som har mulighed for at rekvirere dossieret. EFSA afgiver en begrundet udtalelse inden for en fastsat frist. Den endelige MRL fastsættes på Kommissionens initiativ i en forskriftsprocedure.

Forslaget giver mulighed for, at medlemslandene kan opkræve gebyr for det udførte arbejde i forbindelse med rapporteurarbejdet udført i henhold til direktiv 91/414/EØF. Rapporteur-arbejdet består i at vurdere og koordinere informationer vedrørende de nationale godkendelser med henblik på at fastsætte MRL. Forslaget giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at opkræve et gebyr i forbindelse med risikovurdering af en ansøgning om fastsættelse af en MRL. Medlemsstaterne kan inddrive omkostningerne ved det arbejde, der er forbundet med at fastsætte, ændre eller slette maksimalgrænseværdier eller importtolerancer, eller ved alt andet arbejde som følge af forpligtelserne i denne forordning ved hjælp af et gebyr eller en afgift. Gebyret skal fastlægges på en gennemsigtig måde og svare til de faktiske omkostninger ved det pågældende arbejde.

Det oprindelige forslag udelukkede muligheden for fastsættelse af nationale MRL’s efter 30. juni 2004. I det reviderede forslag er denne frist ændret til at være senest ved ikrafttrædelsen af bilag 1, som angiver hvilke produkter forordningen regulerer. Nationale MRL´s, som er fastsat inden denne frist, vil efter endt vurdering blive harmoniseret med henblik på optagelse på forordningens bilag III ved forordningens ikrafttrædelse.

Forslaget indeholder diverse bilag, der indeholder oplysninger om produktgrupper, allerede eksisterende MRL’s, midlertidige MRL’s, oplysninger vedrørende fortyndings- og tørringsfaktorer samt analysemetoder. I det foreliggende forslag er bilagene ikke udfyldt, hvilket vil blive gjort i forskriftsprocedure.

MRL fastsættes bl.a. på baggrund af restkoncentrationsforsøg, som defineres ud fra god landbrugsmæssig praksis (GAP), samt ud fra en vurdering af stoffets toksikologiske effekt. Forslaget åbner herudover op for fastsættelse af MRL på baggrund af overvågningsdata. Dette sker bl.a. med henblik på fastsættelse af MRL’s for honning, hvor det ikke er muligt at udføre restkoncentrationsforsøg.

Forslaget forpligter EFSA til at udvikle og vedligeholde en database, som Kommissionen og medlemslandenes ansvarlige myndigheder har adgang til, og som indeholder de videnskabelige oplysninger, der er relevante i forbindelse med fastsættelse af MRL. Endvidere oprettes en database med EU-retsforskrifter for MRL’s for pesticidrester, der skal gøres tilgængelige for offentligheden.

Oprindeligt indeholdt forslaget bestemmelser om, at medlemslandene hvert år tilrettelægger nationale overvågningsprogrammer i overensstemmelse med kontrolforordningen, der p.t. er under forhandling. Hertil kommer, at Kommissionen og EFSA koordinerer et EF-overvågningsprogram, der vedtages efter komitéproceduren. Forordningsteksten er blevet ændret således, at den ikke specifikt nævner overvågningsprogrammer, men i stedet opererer med kontrolprogrammer, der ligeledes kan omfatte overvågning. Således er teksten i overensstemmelse med kontrolforordningen. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udarbejde flerårige kontrolprogrammer. Pt. har Danmark kun etårige kontrolprogrammer.

Det foreslås, at medlemslandene fastsætter sanktioner, der "skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens alvor og virke afskrækkende". Dernæst anføres, at Kommissionen på baggrund af EF-årsrapporten om resultater af kontrollen kan fremsætte anbefalinger vedrørende nødvendige foranstaltninger, som følge af overtrædelser af MRL’s.

Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter forskriftsproceduren, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes vedtaget på plenarsamlingen 19.-22. april 2004.

Den danske bekendtgørelse nr. 122 af 25. februar 2004 om pesticidrester i fødevarer og foderstoffer implementerer de gældende rammedirektiver på området. Bekendtgørelsen gengiver de fastsatte MRL’s i form af kodificerede bilag. Endvidere implementerer denne bekendtgørelse reglerne vedrørende pesticidrester i babymad. Udover EU-maksimalgrænseværdier indeholder bekendtgørelsen bilag med ikke-harmoniserede nationale MRL’s. Størsteindholdet af uønskede produkter i foderstoffer (bl.a. de forbudte klorerede pesticider) er implementeret i bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer senest ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 2003.

Forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, især på grund af fastsættelse af en generel detektionsgrænse for de pesticidrester, der endnu ikke er vurderede.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forslaget foreligger som en forordning, der vil være umiddelbart gældende. En vedtagelse vil dog indebære, at den nugældende bekendtgørelse nr. 122 af 25. februar 2004 om pesticidrester i fødevarer og foderstoffer skal ophæves.

Forslagets overdragelse af kompetence til Kommissionen til at fastlægge detaljerede prøveudtagningsprogrammer kan medføre merudgifter til kontrolsystemet.

Forslaget vil få erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt muligheden for opkrævning af gebyr i forbindelse med rapporteurlandets vurdering ved optagelse på bilag I til direktiv 91/414/EØF vedtages og yderligere, idet forslaget er udformet således, at det giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve et gebyr i forbindelse med risikovurdering af en ansøgning om fastsættelse af en MRL. Medlemsstaterne kan inddrive omkostningerne ved det arbejde, der er forbundet med at fastsætte, ændre eller slette maksimalgrænseværdier eller importtolerancer, eller ved alt andet arbejde som følge af forpligtelserne i denne forordning ved hjælp af et gebyr eller en afgift. Gebyret skal fastlægges på en gennemsigtig måde og svare til de faktiske omkostninger ved det pågældende arbejde. Det er således ikke længere et gebyr, der udelukkende er knyttet til rapporteurlandets vurderinger, men omhandler medlemsstaternes mulighed for at opkræve et gebyr i forbindelse med fastsættelse af MRL’s generelt.

I dag foretager Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) vurderinger af ansøgninger om fastsættelse af MRL’s som led i Miljøstyrelsens godkendelsesprocedure – dvs. for så vidt angår ansøgninger om godkendelse af et sprøjtemiddel på det danske marked. Dette arbejde forestås pt. uden gebyrfinansiering.

Når forordningen træder i kraft, vil der kunne blive tale om, at DFVF ikke blot skal vurdere fastsættelse af MRL’s på baggrund af anmodninger om godkendelse af et sprøjtemiddel i Danmark. Alle med en interesse i fastsættelse af en MRL på EU-niveau (for at undgå at blive klemt af den kommende generelle grænse på 0,01 mg/kg) vil være frit stillet mht., hvor den pågældende ønsker at søge om fastsættelse af en MRL. Det vil sige også udenlandske producenter kan vælge at ansøge i Danmark med henblik på fastsættelse af en MRL, for derefter at ansøge om godkendelse af sprøjtemidlet på normal vis i det konkrete land, hvori det ønskes godkendt jf. dir. 91/414. Ved komitéprocedure kan det dog i konkrete tilfælde besluttes, at det jf. 91/414 udpegede rapporteurland skal behandle ansøgningen.

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder.

Coop Danmark A/S hilser generelt forslaget velkomment. Dog ønsker Coop Danmark A/S oplyst, om konsekvensen af forslaget medfører, at bilag 6 og 7 i pt. gældende bekendtgørelse nr. 184 af 20/3 2003 ophæves (og erstattes af provisoriske EF-maksimalgrænseværdier), ligesom de ikke finder at kunne udtale sig endeligt om forslaget, førend de ikke udfyldte bilag er fremsendt, herunder de specifikke koncentrations- og fortyndingsfaktorer for tørrede og forarbejdede produkter.

SiD har meddelt, at man støtter forslaget.

Økonomaforeningen har meddelt, at man finder forslaget positivt; men at man i øvrigt helst så fødevarer uden pesticidrester.

KVL har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.

Forslaget har endvidere været sendt i høring i § 2-udvalget og i Det Rådgivende Fødevareudvalg. Coop Danmark A/S og Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det Danske Fjerkræråd, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Mejeriforeningen) har i den forbindelse gentaget tidligere afsendte høringssvar.

Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. – 27.april 2004. Landbrugsrådet bemærkede i den forbindelse, at man finder forslaget grundlæggende fornuftigt, herunder at der sker en harmonisering af fastsættelsen af grænseværdierne. Dog havde man et forbehold for, hvorledes grænseværdifastsættelsen skulle fungere i overgangsperioden. Danmarks Naturfredningsforening udtrykte bekymring for, at det kunne blive den laveste fællesnævner, der bliver anvendt som grænseværdi, når der skete EU-harmonisering.

Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2003 i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2003, jf. aktuelt notat oversendt den 4. december 2003.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 10. april 2003.

Kommissionen har den 15. april 2003 ved dokument KOM (2003) 180 endelig fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til foderstofhygiejne.

Forslaget bygger på de principper for fødevaresikkerhed, der er beskrevet i Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 25.

Forslaget skal erstatte Rådets direktiv 95/69/EF om godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder (godkendelsesdirektivet) samt Kommissionens direktiv 98/51/EF om gennemførelsesbestemmelser til godkendelsesdirektivet samt udbygge disse regelsæt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og 152 (4) (b) og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april med henblik på opnåelse af politisk enighed efter Europa-Parlamentets førstebehandling.

BSE-krisen samt flere alvorlige tilfælde med forurening af foderstoffer med dioxin, nitrofen, hormoner m.v. er baggrunden for, at Kommissionen har fremsat forslag om en udbygning af de eksisterende regler, således at der opnås et højere niveau af foder- og fødevaresikkerhed.

Regulering på EU-niveau er en forudsætning for at kunne opnå det ønskede sikkerhedsniveau for alle foderstoffer og for at kunne sikre sporbarheden.

Forslaget vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Nedenstående beskrivelse af forslaget bygger på Kommissionens oprindelige forslag inklusive de ændringer, der er foretaget som følge af forhandlingerne og Europa-Parlamentets udtalelse, og som nu er sammenskrevet i formandskabets samlede kompromispakke. Hovedformålet med forslaget er at sikre en systematisk gennemførelse af jord-til-bord-princippet, som omfatter alle led i foderstofkæden. Dette skal ske ved bl.a. at kunne garantere sikkerheden for alle foderstoffer, ved at sikre, at alle foderstofvirksomheder drives i overensstemmelse med harmoniserede hygiejnekrav, og ved at sikre sporbarhed.

Forslaget retter sig mod alle fodervirksomheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (Fødevareforordningen). Forslaget omfatter herunder bedrifter, som producerer, tilvirker eller opbevarer foder til fodring af dyr på egen bedrift, samt alle virksomheder, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som led i produktion, fremstilling, tilvirkning, opbevaring, transport eller distribution af foder. Forslaget omfatter desuden import og eksport af foder hhv. fra og til tredjelande og endvidere de bedrifter, der fodrer dyr, som indgår i fødevareproduktionen.

Følgende aktiviteter er undtaget fra forslaget: 1) egenproduktion af foder til fødevareproducerende dyr, der anvendes til eget forbrug; 2) egenproduktion af foder til ikke-fødevareproducerende dyr 3) fodring af fødevareproducerende dyr, der anvendes til eget brug, eller som i små mængder leveres fra producenten til den endelige forbruger eller til en lokal detailforretning; 4) direkte leverancer af små mængder af produkter fra primærproduktionen af foder, fra producenten til andre bedrifter lokalt og til brug på disse bedrifter; 5) fodring af ikke-føde-vareproducerende dyr, og 6) detailhandel med foder til selskabsdyr.

Forordningen tager udgangspunkt i Fødevareforordningens præcisering af, at det er lederen af foderstofvirksomheden, der har det primære retlige ansvar for at garantere sikkerheden af foderstofferne.

Foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter forpligtes til at indføre Good Manufacturing Practice (GMP). Desuden skal alle foderstofvirksomheder samt landbrugsbedrifter, der anvender tilsætningsstoffer eller forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer, indføre egenkontrol baseret på HACCP principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter)) svarende til Codex Alimentarius’ principper for føde-varehygiejne.

Forslaget indeholder bl.a.:

• Registrering af alle foderstofvirksomheder, inklusive transport- og lagervirksomheder og landbrugsbedrifter, der producerer, håndterer eller anvender foderstoffer, samt forbud mod at drive virksomhed uden registrering.
• Godkendelse af foderstofvirksomheder, som har aktiviteter, der er forbundet med større risici. Kravet om godkendelse omfatter kun de aktiviteter, der også i dag kræver godkendelse efter godkendelsesdirektivet. Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (herefter benævnt Den Stående Komité) kan ud fra en risikoanalyse fastsætte regler om, at også andre aktiviteter skal udløse krav om godkendelse.
• Krav om, at foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter kun indkøber og anvender foderstoffer fra virksomheder, der er registreret eller godkendt i overensstemmelse med denne forordning.
• Krav om fastlæggelse af mikrobiologiske kriterier for foderstoffer baseret på videnskabelig risikovurdering.
• Krav om GMP hos samtlige foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter, der producerer, håndterer eller anvender foderstoffer.
• Krav om HACCP-baseret kvalitetsstyring hos alle foderstofvirksomheder samt desuden landbrugsbedrifter, der anvender tilsætningsstoffer eller forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer.
• For foderstofvirksomheder, bortset fra landbrugsbedrifter, der er beskæftiget med primærproduktion af foderstoffer, krav til: indretning, udstyr, personale, produktion, kvalitetskontrol, oplagring, transport, mærkning, dokumentation og tilbagekaldelsesprocedurer.
• For landbrugsbedrifter beskæftiget med primærproduktion af foderstoffer, bortset fra de, der opblander foder, med anvendelse af tilsætningsstoffer eller forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer, krav om: at sikre produkterne mod forurening fra luft, jord, vand, gødningsstoffer, pesticider, veterinærprodukter, affaldshåndtering og sikring mod skadedyr. Der er krav til rengøring, emballage, mærkning, dokumentation og opmærksomhed på analyseresultater.
• For bedrifter, som fodrer produktionsdyr, krav til: græsning og afgrøder, staldhygiejne, oplagring og distribution af foder, håndtering af medicineret foder, dokumentation, fodring, vandforsyning, rengøring af vandingssystemer og personalets kvalifikationer.
• Krav om sporbarhed af foderstoffer i alle led af foderkæden.
• Krav om, at importeret foder lever op til fællesskabsstandarden eller en tilsvarende standard.
• Krav om, at foder, der eksporteres, lever op til relevante krav i EU-lovgivningen, medmindre andet bestemmes af autoriteterne i importlandet eller i den lovgivning eller den praksis, standard m.v., der måtte være gældende i importlandet.

Endvidere præciseres det, at foderstofvirksomhedslederen er ansvarlig for enhver overtrædelse af den relevante lovgivning om fodersikkerhed. Virksomheder samt de landbrugsbedrifter, der er forpligtet til at indføre HACCP- baseret kvalitetsstyring, skal desuden fremlægge bevis for, at de er dækket af en finansiel garanti som krævet i henhold til fællesskabslovgivningen. Sidstnævnte krav vil dog ikke være gældende før vedtagelsen af et af Kommissionen fremsat forslag herom. Forslaget skal fremsættes på baggrund af en rapport indeholdende en nærmere analyse af eksisterende nationale bestemmelser og praksis vedrørende produktansvar i fodersektoren og tilknyttede sektorer. Kommissionen skal udarbejde denne rapport og herunder komme med forslag til, hvorledes et garantisystem hensigtsmæssigt vil kunne indføres i EU. Garantien skal dække de totale omkostninger, som en virksomhed kan holdes til ansvar for som en direkte konsekvens af tilbagetrækning fra markedet, behandling og/eller destruktion af ethvert foder samt dyr og fødevarer produceret heraf. Kommissionens rapport skal foreligge inden for 12 måneder efter at forordningen er trådt i kraft.

Desuden stiller forordningen bl.a. krav om, at myndighederne i medlemslandene:

• Etablerer et udvidet system for godkendelse og registrering af virksomheder, der også skal omfatte de foderstofvirksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af direktiv 95/69/EF (godkendelsesdirektivet) og direktiv 98/51/EF (gennemførelsesbestemmelser for godkendelsesdirektivet). Myndighederne skal foretage inspektion af virksomhederne, før godkendelse meddeles. Dette gælder dog ikke for virksomheder, som alene forhandler foder uden at have foderet på egen virksomhed.
• Etablerer forholdsregler, der gør det muligt midlertidigt at suspendere, ændre eller tilbagekalde en godkendelse, hvis en virksomhed ophører med aktiviteterne eller ikke længere opfylder betingelserne for disse aktiviteter. Dette vidtgående krav vil eventuelt kræve en tilpasning af foderstofloven.
• Fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen.
• Fastsætter eventuelle nationale regler for de aktiviteter, der ikke er omfattet af forordningen, herunder bl.a. fodring af fødevareproducerende dyr, der anvendes til eget brug, eller som i små mængder leveres fra producenten til den endelige forbruger eller til en lokal detailforretning, samt direkte leverancer af små mængder af foderstoffer fra primærproducenten til andre bedrifter lokalt og til brug på disse bedrifter.
• Vurderer nødvendige nationale vejledninger, som skal udarbejdes af brancherne under hensyntagen til relevante Codex Alimentarius dokumenter. Myndighederne skal, hvor der ikke foreligger EF-vejledninger, hvor nødvendigt, tilskynde brancherne til at udarbejde vejledninger. Myndighederne skal fremme formidlingen og anvendelse af såvel EF-vejledninger som nationale vejledninger og fremsende eventuelle nationale vejledninger til Kommissionen, som skal registrere dem og gøre dem tilgængelige for medlemsstaterne.
• Etablerer et register over alle registrerede foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter og gør dette tilgængeligt for offentligheden.
• Etablerer et register over alle godkendte foderstofvirksomheder og landbrugsbedrifter. Kommissionen skal på baggrund heraf en gang årligt udarbejde en konsolideret liste over alle godkendte virksomheder og bedrifter i EU og gøre denne liste tilgængelig for offentligheden.

Forslaget fastsætter, at bl.a. følgende kan vedtages i en komitéprocedure:

• EF-vejledninger for GMP og HACCP-baseret kvalitetsstyring under hensyntagen til relevante Codex Alimentarius dokumenter og efter konsultation af Fødevareautoriteten,
• mikrobiologiske kriterier for foder,
• kriterier for, hvornår virksomheder skal godkendes og ikke blot registreres,
• standard importcertifikater,
• foranstaltninger for at lette gennemførelsen af HACCP-principperne, herunder for små virksomheder, og
• tilpasning af forordningens bilag I-III under forudsætning af, at det ikke går ud over forordningens mål om at sikre foderhygiejne.

Endeligt etableres der med forslaget et hurtigt varslingssystem (Rapid Alert System) i lighed med det system, der blev indført med Fødevareforordningen om direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker på grund af fødevarer eller foder. Med dette forslag udvides systemet til også at omfatte foder til ikke-fødevareproducerende dyr. Varslingssystemet omfatter herefter alt foder, der udgør en risiko, ikke kun for mennesker, men også for dyr generelt og for miljøet.

Formandskabets kompromistekst har imødekommet Europa-Parlamentet på stort set samtlige punkter. Europa-Parlamentet har derfor på plenarmøde den 31. marts i 1. læsning vedtaget forslaget/kompromispakken.

Foderstofloven med tilhørende bekendtgørelser, herunder:

• Foderstofbekendtgørelsen
• Tilsætningsstofbekendtgørelsen
• Registreringsbekendtgørelsen
• Indførselsbekendtgørelsen
• Salmonellabekendtgørelsen
• Egenkontrolbekendtgørelsen
• Foderbetalingsbekendtgørelsen
• Økologiloven
• Økologibekendtgørelsen
• Rådets Forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 392/2004 af 24. februar 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91.

Forordningen træder i kraft i forbindelse med offentliggørelsen, men skal først anvendes fra tidligst 1. januar 2006. Fra denne dato skal også kontrolforordningen anvendes. Disse to forordninger repræsenterer tilsammen et nyt kontrolkoncept, hvorefter foderstofområdet skal reguleres efter de samme principper som fødevareområdet. Hvor foderhygiejneforordningen præciserer virksomhedernes ansvar, er kontrolforordningen rettet mod myndighedernes opgaver. Foderstofkontrollen skal således fra 2006 være struktureret efter disse to forordninger. Dette nye kontrolkoncept vil medføre et radikalt skift i foderstofkontrollens karakter, og det vil desuden være nødvendigt at øge kontrolindsatsen væsentligt – både overfor de nuværende virksomheder og en række andre typer virksomheder (bl.a. transport- og lagervirksomheder), som ikke tidligere er blevet kontrolleret.

Vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning på bekendtgørelsesniveau. Det skønnes endvidere, at forslaget kan medføre behov for tilpasning på lovniveau.

Forslaget medfører, at samtlige primærproducenter af foderstoffer, bedrifter med husdyr, herunder også akvakulturdyr, samt transportvirksomheder og lagre for foderstoffer fremover skal registreres eller godkendes. Der skal derfor bruges flere ressourcer ved registreringer, godkendelse og den efterfølgende kontrol af virksomheder og bedrifter, end det er tilfældet i dag. Med forslaget foreslås desuden en lang række nye krav til både myndigheder og erhverv, herunder bl.a. etablering af HACCP-baseret kvalitetsstyring og udarbejdelse af nødvendige branchevejledninger.

Der forventes omkostninger i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af forordningen, herunder:

• Udvikling af kontrolkoncept samt forberedelse af IT-værktøjer til håndtering af de data fra virksomheder og landbrugsbedrifter, der skal danne grundlag for den efterfølgende kontrol.
• Vejledning af branchen og udsendelse af ansøgningsskemaer.
• Uddannelse af personale, der skal føre tilsyn med virksomheder og bedrifter.
• Registrering og kontrol af de virksomheder, der er godkendt/registreret i henhold til godkendelsesdirektivet med notifikation om aktiv status.
• Registrering af ansøgninger og registrering af øvrige virksomheder og landbrugsbedrifter.

Dertil kommer omkostninger til den efterfølgende drift, der, jf. forordningsforslaget, bl.a. omfatter følgende opgaver:

• Kontrol af virksomheders og landbrugsbedrifters kvalitetsstyringssystemer.
• Vedligeholdelse af registre over godkendte og registrerede virksomheder og bedrifter.

Foderstofområdet er i dag stort set fuldt brugerfinansieret ved gebyrer. Beregningerne af de økonomiske konsekvenser ved implementeringen af forordningen er behæftet med en del usikkerhed, men er skønsmæssigt opgjort til ca. 15 mio. kr. Driftsudgifterne ved gennemført implementering anslås at udgøre ca. 6-8 mio. kr. pr. år.

Foderstofvirksomheder, herunder navnlig landbrugsbedrifter, lager- og transportvirksomheder, må forvente øgede omkostninger til etablering og vedligeholdelse af programmer for "god praksis" (GMP). Desuden må der for mange foderstofvirksomheder og en del landbrugsbedrifter forventes øgede omkostninger til iværksættelse og vedligeholdelse af HACCP-baseret kvalitetsstyring. Kravet om sporbarhed vil sandsynligvis medføre anlægsomkostninger til ombygning og eventuel udvidelse af lagerfaciliteter, så det bliver muligt at holde de enkelte foderpartier adskilt.

Bestemmelsen om, at virksomhederne skal fremlægge bevis for, at de er dækket af en finansiel garanti, som krævet i henhold fællesskabslovgivningen, afventer Kommissionens analyse samt forslag til, hvorledes et garantisystem hensigtsmæssigt vil kunne indføres i EU. Det er derfor ikke muligt at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser denne bestemmelse vil få for foderstofsektoren.

Gennemførelse af forslaget vil øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed samt miljøet.

Forslaget KOM (2003) 180 endelig har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg 8. maj 2003.

DAKOFO nærer stor tvivl om, hvorvidt lande udenfor EU kan og vil følge alle de krav, som findes i forslaget. Efter DAKOFO’s opfattelse vil indførelsen af HACCP-systemet medføre en ikke ubetydelig omkostning for foderstofvirksomhederne. Derfor finder man, at det virker åbenlyst konkurrenceforvridende, at primærproducenterne ikke kræves underlagt samme kontrol.

DAKOFO ser store problemer for foderstofvirksomhederne med at kunne stille en finansiel sikkerhed, f.eks. en forsikring til at dække omkostningerne ved risici i forbindelse med deres virksomhed samt med omkostninger ved at trække produkter tilbage fra markedet og/eller destruere foder og fødevarer fremstillet heraf. Om en sådan forsikringsmulighed eksisterer, er ikke DAKOFO bekendt.

DAKOFO mener ikke, at der bør udarbejdes nationale vejledninger, men derimod EU-vejledninger, således at alle regler, betingelser og vilkår er ens for alle aktører i medlemslandene, med henblik på at sikre den fri bevægelighed over grænserne.

DAKOFO forudser endvidere, at forslaget medfører øgede omkostninger i alle led. I den forbindelse finder DAKOFO, at de øgede omkostninger i kontrolleddet bør finansieres af det offentlige, idet det bør anses for at være en samfundsopgave at udføre denne kontrol.

Specialarbejderforbundet (SID) støtter forslaget, da det vurderes at medvirke til en øget beskyttelse af mennesker og dyr. SID bemærker dog, at der under afsnittet personale bør tilføjes en sætning om, at ansatte får en form for uddannelse vedrørende håndtering af foderstofferne, således at der ikke kun foreligger skriftlige oplysninger om opgavens art, men at personalet har haft mulighed for at få mere detaljeret oplysning om HACCP-principperne.

FødevareIndustrien finder, at forslaget også burde rette fokus på de kontamineringskilder, som består eksternt for fødevarekæden. Som eksempel nævnes dioxin-/PCB-sagerne, som alle havde deres egentlige forureningskilder uden for fødevarekædens aktører. Derfor finder FødevareIndustrien, at man i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget burde fremlægge foranstaltninger, som med tiden vil reducere de typer af emission/forureningsrisici, som udgør de væsentligste faktorer, og dermed også er basis for de mest omkostningstunge forholdsregler i fødevarekæden.

FødevareIndustrien finder, at undtagelsen af primærproducenterne fra HACCP-principperne sandsynligvis vil vise sig at være uheldig ud fra en helhedsbetragtning, fordi mange kontamineringssager vil kunne have basis i primærproduktionen pga. den i dette led betydelige produktion (dyrkning/lagring/konservering osv.) af de fødevareproducerende dyrs foder. Mykotoksiner (svampegifte) og pesticidrester kan nævnes som risici, der kan videreføres fra dette led og op gennem fødevarekæden, og som derfor burde "fejlsøges" efter samme principper som de øvrige aktører i kæden, dvs. med godkendelsesstandarder.

FødevareIndustrien finder endvidere, at kravet om, at virksomhedslederne skal kunne stille finansielle garantier i den nuværende udformning, nærmest er at betragte som en umulighed pga. problemer med afgrænsningen mellem de respektive aktører samt den helt ukalkulérbare risiko, idet en given operatør ikke har indflydelse på forædlingsgraden af de afledte produkter i de efterfølgende led.

Desuden har forsigtighedsprincippet ifølge FødevareIndustrien indført muligheden for myndighedernes kassering af partier/produkter, uden at der i juridisk forstand behøver at foreligge objektive indikationer såsom analyseresultater. I den forbindelse henvises bl.a. til det kommende pesticidregelsæt, hvor mange pesticider udfases/forbydes, og hvor maksimalgrænseværdien for nogles vedkommende reduceres til under detektionsgrænsen til trods for, at der ikke foreligger en EU-oversigt over analysemetoder, som kunne danne kontraktlig baggrund for importører af frø eller foderstoffer fra tredjelande. Lovgivningen giver myndighederne mulighed for alene på "antagelsen" at kassere et parti med krav om destruktion eller re-eksport. I værste tilfælde får myndighederne først et advis, efter at produkterne er omsat til fødevarer, og de kan fordre fødevarerne trukket tilbage fra markedet og destrueret - uden at der kan kræves fremlæggelse af analytisk dokumentation for realiteterne.

Forslaget burde efter FødevareIndustriens vurdering gennemgås med eksperter fra den internationale forsikringsbranche med henblik på at få ansvarsafgrænsninger i relation til forordningskravet samt økonomiske implikationer for foderstofproducenterne klarlagt.

Landbrugsraadet bakker op om jord-til-bord strategien for at forhindre omsætning og anvendelse af foderstoffer, som kan skade miljøet eller være til risiko for mennesker og dyr. Landbrugsraadet støtter, at kontrollen med foder sker på baggrund af ensartede retningslinjer i EU.

Samtidig finder Landbrugsraadet det hensigtsmæssigt, at kontrollen tilrettelægges ud fra risikobaserede principper, da det giver den mest effektive kontrol i forhold til indsatsen. Landbrugsraadet appellerer derfor til, at udgifterne nøje overvejes i forhold til den effekt, der måtte komme ud af det.

Landbrugsraadet lægger vægt på, at de i forslaget nævnte vejledninger om god praksis er frivillige at anvende. Landbrugsraadet finder det uhensigtsmæssigt, at foderstofvirksomhederne forpligtes til at indføre Good Manufacturing Practice, og herunder, at der er krav om Good Manufacturing Practice hos primærproducenterne.

Landbrugsraadet stiller sig uforstående over for øgede udgifter til registrering som følge af forslagets krav til registrering, da der allerede eksisterer registrering af foderstofvirksomheder hos Plantedirektoratet samt primærproducenterne i det generelle landbrugsregister.

Mejeriforeningen ser meget positivt på det fremlagte forslag, idet det i sammenhæng med hygiejnepakken tilsigter, at alle led i fødevarekæden på samme måde målrettes den jord-til-bord strategi, der er rammefastsat i EUs fødevarelov. Især finder Mejeriforeningen det vigtigt, at foderstofbranchen gennem forordningen pålægges et medansvar for at sikre opfyldelsen af de fødevaresikkerhedsmål og andre målsætninger, som løbende fastsættes for de animalske fødevarer.

Mejeriforeningen anser især introduktionen af HACCP-principperne på foderstofområdet som et væsentligt instrument til opfyldelsen af fremtidige mål for animalske fødevarer. Det påpeges dog, at en effektiv implementering af HACCP kræver gode vejledninger og ikke mindst, at den offentlige foderstofkontrol radikalt omlægges, således at den primært udgøres af en auditeringsfunktion, hvor det er virksomhedens dokumentation og begrundelser for egenstyringssystemets design og sammensætning, der vurderes. Dette kan sekunderes af en risikobaseret offentlig prøveudtagning til verifikation (eftercheck) af virksomhedens egne verifikationssystemer og –resultater.

Mejeriforeningen anser det for væsentligt, at der i tilknytning til overgang til selv-designede GMP/HACCP systemer skabes mulighed for, at der løbende kan fastsættes og justeres klare og kvantitative mål for relevante farer (hazards) i de foderstoffer, der anvendes til dyr, der indgår i fødevareproduktionen. Sådanne mål er nødvendige for såvel mikrobiologiske organismer og metabolitter som for kemiske stoffer. Disse mål bør, i det omfang de ikke fastsættes af myndighederne, fastsættes i et samarbejde mellem de involverede parter i den konkrete fødevarekæde. Dette bør ifølge Mejeriforeningen specificeres i forslaget, hvor artikel 5 synes at være det rette sted for indførelse af principper og procedurer herfor. Imidlertid indeholder forslaget intet om mål, og hvorledes disse fastsættes, hvilket er en klar mangel i forslaget. Henvisningen til mikrobiologiske kriterier i Artikel 5, stk. 2, har mest relevans for design af GMP/HACCP verifikationsprogrammer og er ikke egnede som udtryk for mål/målsætninger.

Med udgangspunkt i jord-til-bord tankegangen finder Mejeriforeningen det meget væsentligt, at (branche)repræsentanter for producenterne af de animalske fødevarer indgår i udarbejdelsen af såvel nationale som EF-vejledninger. I fødevareproducentleddet findes ofte et stort detail-kendskab til, hvorledes mikroorganismer, disses metabolitter, og kemiske stoffer styres og kontrolleres gennem fødevarekæden. Udnyttelsen af denne viden er ofte afgørende for tilrettelæggelsen af en målrettet indsats og for fastsættelsen af foderspecifikke mål i sammenhæng med målene for de samme farer (hazards) i de animalske fødevarer. Derfor bør repræsentanter for fødevareproducenterne nævnes specifikt i Artikel 22, stk. 1, og Artikel 23, stk. 2(a).

COOP Danmark og De Samvirkende Købmænd (DSK) har ingen bemærkninger til forslaget.

Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. – 27. april 2004. Økologisk Landsforening udtrykte bekymring for den store mængde kontrol, der efterhånden skal gennemføres på de enkelte bedrifter, hvilket navnlig kunne være en belastning for de små producenter. Landbrugsrådet bemærkede, at man bakker op om jord-til-bord strategien i forslaget, men for så vidt angår gennemførelsen i primærproduktionsleddet, er det vigtigt, at denne er så ubureaukratisk og enkel som muligt. Der skal være en vis balance, således at kontrollen står i forhold til den skade, der kan ske. Forbrugerrådet støttede op om forslaget, herunder at det bliver præciseret, at det er producenternes ansvar at overholde reglerne. Man var i den forbindelse enig i, at der bør skelnes mellem stort og småt og at man "ikke skulle skyde gråspurve med kanoner".

Forslaget har endvidere været i høring i §5-udvalget (fiskeri), hvor der ikke fremkom bemærkninger.

Folketingets Europaudvalg er orienteret om det oprindelige forslag ved grundnotat oversendt den 15. maj 2003.

Kommissionen har ved KOM (2003) 52 endelig af 5. februar 2003 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde efter Europa-Parlamentets første behandling.

En forbedret offentlig kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd i EU forudsætter, at der bliver fastlagt fælles principper for kontrollens opbygning og udøvelse.

Forslaget angiver principper og retningslinier for den offentlige kontrol. Kontrollens konkrete opbygning og udførelse vil fortsat være medlemsstaternes ansvar. Forslaget indeholder mulighed for øgede beføjelser til Kommissionen. Forslaget vurderes samlet at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Bestemmelserne i forslaget vurderes ikke at overstige, hvad der er nødvendigt for at sikre fødevaresikkerheden, og vurderes derfor at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Beskrivelsen af forslagets formål og indhold svarer til Kommissionens oprindelige forslag inklusive de ændringer, der er foretaget som følge af forhandlingerne og Europa-Parlamentets udtalelse og som er sammenskrevet i formandskabets kompromisforslag.

Forslagets formål er at fastlægge fælles principper for medlemsstaternes offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd.

Forslaget er rettet mod medlemsstaterne og definerer myndighedernes opgaver og forpligtelser i relation til kontrol med virksomheders overholdelse af lovgivning om foder, fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Forslaget retter sig også mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemslande og tredjelande.

Forslaget tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led i kæden fra jord til bord er ansvarlige for at overholde gældende lovgivning. De nationale kontrolmyndigheders opgave er at gennemføre regelmæssig og risikobaseret kontrol af, om virksomhederne overholder lovgivningen.

Det fremgår af forslaget, at den offentlige kontrol skal gennemføres regelmæssigt og i alle led i kæden fra jord til bord. Kontrollen skal være risikobaseret og som hovedregel gennemføres uanmeldt. Kontrolmyndigheden skal sikre effektivitet, kvalitet og ensartethed i kontrollen. Kontrollen skal gennemføres i henhold til nedskrevne procedurer, og resultaterne af kontrollen skal dokumenteres.

Myndigheden skal råde over de nødvendige faciliteter og det nødvendige personale. Myndigheden skal sikre, at den regionale kontrol koordineres og bliver udført effektivt. Der skal være samarbejde mellem den centrale myndighed og de regionale kontrolmyndigheder.

Kontrolmyndighederne skal kontrollere foder- og fødevarevirksomheder, inden de bliver godkendt til produktion. Myndighederne skal kunne trække godkendelsen tilbage, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede.

Myndighederne vil kunne delegere visse kontrolopgaver til private kontrolorganer. Opfølgning på overtrædelser vil ikke kunne delegeres.

Kontrolmyndighederne skal have beredskabsplaner til håndtering af situationer, hvor fødevaresikkerhed og dyresundhed er truet.

Medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre den offentlige kontrol. Forslaget opstiller principper for beregning af gebyr, hvis medlemsstaterne vælger at opkræve gebyr for den offentlige kontrol.

Medlemsstaterne kan højest opkræve et gebyr for kontrollen, der svarer til de faktiske direkte og indirekte omkostninger. Det oprindelige forslag fra Kommissionen indebar, at kun direkte og ikke indirekte omkostninger kunne medregnes i gebyret.

Der fastsættes minimumsgebyr for kontrollen med animalsk produktion og for kontrollen med import af animalske produkter fra tredjelande. Der er – bortset fra en mindre justering af satserne – tale om en videreførelse af status quo. Medlemsstaterne kan for områder med minimumsgebyr beslutte at opkræve et højere gebyr, dog ikke mere end de faktiske omkostninger.

Medlemsstaterne skal udarbejde nationale kontrolplaner, der skal sikre effektiv og koordineret offentlig kontrol af fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaternes kontrolplaner skal bl.a. forholde sig til risici, organisation, strategier, kontrolmetoder, kompetenceudvikling og beredskabsplaner. Medlemsstaterne skal hvert år sende en rapport til Kommissionen, der redegør for den udførte kontrol, overtrædelser og myndighedernes opfølgende handlinger. Kommissionen udarbejder en samlet rapport på grundlag af medlemsstaternes rapporter.

Kommissionen får ansvaret for at indhente relevante oplysninger (oversigt over regler, kontrolsystem og –procedurer, procedurer til risikovurdering) fra tredjelande, der vil eksportere til EU. I det omfang tredjelande ikke kan levere de ønskede oplysninger kan Fællesskabet i forskriftskomitéprocedure fastsætte specifikke betingelser for eksport til EU. Fællesskabet kan desuden i forskriftskomitéprocedure fastlægge overgangsordninger og særlige tiltag for tredjelande, der kan hjælpe disse med at opfylde kravene til eksport til EU. Kommissionen skal inden for rammerne af Fællesskabet udviklingspolitik fremme foder- og fødevaresikkerhed i udviklingslande, så kravene til eksport til EU kan opfyldes.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen indeholdt krav til tredjelande om, at man skulle opstille en egentlig kontrolplan, før eksport til EU var mulig.

Regler for kontrol af import fra tredjelande lande af ikke-animalsk foder og fødevarer ensartes: Ikke-animalsk foder- og fødevarer med lav risiko skal kontrolleres et passende sted og som minimum omfatte dokumentkontrol. Ikke-animalsk foder og fødevarer med høj risiko kan kun indføres til EU via særligt godkendte grænsekontrolsteder. Kontrol af animalske produkter fra tredjelande skal fortsat finde sted ved et godkendt grænsekontrolsted.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at følge op over for overtrædelser af regler om foder, fødevarer, dyresundhed og –velfærd. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have præventiv virkning. Medlemsstaterne er ikke pålagt at anvende strafferetlig opfølgning.

Det oprindelige forslag fra Kommissionens pålagde medlemsstaterne at benytte strafferetlige sanktioner for visse overtrædelser.

Kommissionen vil regelmæssigt kontrollere medlemsstaternes kontrol. Kommissionens kontrolorgan, FVO, vil i sin kontrol af medlemsstaterne tage udgangspunkt i de nationale kontrolplaner og antage karakter af systemauditering.

Kommissionen fastsætter i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for udformningen af de nationale kontrolplaner og de årlige indberetninger.

EU vil gennemføre kontrol i tredjelande for at sikre at kontrolstandarderne for import til EU er overholdt. Kontrollen vil tage hensyn til de specifikke forhold i det enkelte tredjeland.

Forslaget lægger op til øget efteruddannelse af kontrolpersonale på fællesskabsniveau. Detaljerne skal fastlægges senere.

Forslaget lægger flere steder op til, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure skal kunne fastlægge bestemmelser for bl.a. Kommissionens kontrol af medlemsstaterne, liste over foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som skal underkastes mere intensiv grænsekontrol, retningslinier for tredjelandes kontrol inden eksport til EU, prøveudtagnings- og analysemetoder, certifikater, beredskabsplaner, støtte til udviklingslande, gennemførelsesforanstaltninger og overgangsbestemmelser. Kommissionen skal i rådgivningskomitéprocedure kunne fastsætte retningslinier for medlemsstaternes kontrolplaner, årsrapporter og retningslinier for oplysninger fra tredjelande.

Europa-Parlamentet har på plenarsamlingen den 9. marts 2004 vedtaget 145 ændringer til Kommissionens forslag. De 145 ændringer svarer til formandskabets kompromisforslag.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har den 16. juli 2003 udtalt, at man bifalder forslagets strategi, som er nødvendig for at genvinde forbrugernes tillid til kontrolsystemerne. EØSU finder det vigtigt, at der etableres tæt forbindelse til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, så kontrolopgaver prioriteres på grundlag af en risikovurdering. Samarbejdet til tredjelande skal styrkes for at fremme fødevaresikkerheden i EU. EØSU anbefaler, at man er særlig opmærksom på harmoniseringen af kontrollen i kandidatlandene.

Regionsudvalget har den 9. oktober 2003 i vidt omfang udtalt sig positivt om Kommissionens forslag. Udvalget peger på behov for at anerkende mangfoldighed og den økonomiske og kulturelle betydning af regionale og lokale traditioner. Der må findes passende balance mellem forbrugsvalg og forbrugersikkerhed, og de nationale kontrolplaner skal afspejle denne balance. Udvalget ønsker øget og hyppigere foderkontrol. Udvalget støtter, at medlemsstaterne for visse overtrædelser bliver pålagt at indlede strafferetlig forfølgelse mod virksomhederne. Udvalget ønsker, at der bliver indført et system med harmoniserede gebyrer. Gebyrsystemet bør tage hensyn til små virksomheders interesser.

Fødevareloven – lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Foderstofloven – lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.

Dyreværnsloven – lov nr. 386 af 6. juni 1991 om dyreværn.

Infektionsloven – lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Økologiloven – lov nr. 118 af tredjelande marts 1999 om økologisk jordbrugsproduktion

Forslaget forventes samlet at føre til en bedre kontrol af foder og fødevarer i Fællesskabet og dermed et højere beskyttelsesniveau i EU for forbrugere, dyr og miljø.

Forordningen stiller krav og sætter rammer for kontrollens gennemførelse og organisation. Flere af forslagets bestemmelser er allerede gennemført i Danmark. Den fuldstændige gennemførelse af forslaget vil dog kræve øget national koordinering af kontrollen med foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Der er desuden behov for justering af visse bestemmelser for kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Forslaget forventes dermed at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen indeholdt bestemmelser, hvori der indgår elementer om strafferetlig sanktionering (artikel 55, stk. 2 og 3). Der er efter dansk opfattelse ikke i EF-traktaten (Unionstraktatens søjle 1) hjemmel til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige sanktioner med henblik på at sikre en effektiv national håndhævelse af fællesskabsretten. Danmark har i dag i henhold til national lovgivning mulighed for at indlede strafferetlig forfølgelse af virksomheder, der overtræder gældende lovgivning.

Det foreliggende forslag vil ikke have konsekvenser for den danske retspleje.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen om finansiering af den offentlige kontrol lagde op til, at medlemsstaterne kunne beslutte, hvorvidt man ville opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Forslaget gav imidlertid ikke mulighed for at indregne faste omkostninger (fx lokaler, indretning og efteruddannelse) i beregningen af gebyr for udført kontrol. Det ville have haft betydelige statsfinansielle konsekvenser, hvis faste omkostninger ikke kunne medregnes i gebyret for kontrol.

Det foreliggende forslag til finansiering giver mulighed for fuld omkostningsdækning af kontrollen.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen om importbetingelser til tredjelande – fx kravet om kontrolplan – kunne risikere at føre til uforholdsmæssigt store administrative byrder i det eksporterende tredjelande. Det gælder især, hvis eksporten til Fællesskabet bestod af små mængder af lavrisikoprodukter. Flere udviklingslande forventes på nuværende tidspunkt at have vanskeligheder ved at opfylde kravene til kontrolplan. Forslaget indeholdt visse muligheder for at tage hensyn til tredjelande i en særlig situation og hensyn til de produkter, der eksporteres til Fællesskabet. Forslaget indeholdt mulighed for, at Kommissionen yder assistance til tredjelande med henblik på opbygning af kontrol struktur og –plan.

Det foreliggende forslag stiller ikke krav om egentlige kontrolplaner i tredjelande, men krav om at de tredjelande, der ønsker at eksportere til EU skal fremlægge de relevante oplysninger.

Kommissionen vurderer, at gennemførelse af samtlige initiativer i forslaget indebærer en femdobling af budgettet for Kommissionens aktiviteter på området for foder- og fødevarekontrol - fra 3 til 16 mio. euro årligt. Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt dette vil påvirke Kommissionens samlede budget.

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og § 2 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (§ 2 Udvalget).

COOP Danmark hilser forslaget velkommen og finder det positivt, at fødevaresikkerhedspolitikken skal være baseret på en helhedsstrategi, at den offentlige kontrol skal være risikobaseret og tage udgangspunkt i virksomhedens egenkontrol, at evaluering af kontrollen vil blive gennemført ved egentlig systemauditering, at der bliver stillet krav om at laboratorier er akkrediterede efter ISO 17025 samt at analysemetoderne er validerede i overensstemmelse med anerkendte protokoller. COOP Danmark erindrer om, at forudsætningen for gennemførslen af ovennævnte er tilstrækkelige ressourcer til myndighederne samt et kompetent og motiveret personale.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed finder forslaget særdeles relevant og er indforstået med hovedkonklusionerne.

Foreningen for Danske Fiskefoderfabrikanter bemærker, at det bør tilstræbes, at den offentlige kontrol kan udføres hurtigt gennem forberedte foranstaltninger, så omsætning af varer ikke unødigt forsinkes. Endvidere finder foreningen det særdeles positivt, at forslaget harmoniserer finansieringen af den offentlige kontrol og ønsker en langt større del af kontrolomkostningerne bliver offentligt finansieret, så konkurrenceforvridning undgås.

FødevareIndustrien støtter et harmoniseret system, der fastlægger generelle principper for udførslen af den offentlige kontrol. Det danske kontrolsystem lever op til målsætningerne i forordningen på alle væsentlige områder. FødevareIndustrien finder det problematisk, at kontrollen skal være uanmeldt. FødevareIndustrien er tilfreds med, at det er muligt at uddelegere specifikke kontrolopgaver, og at der er fokuseret på uddannelse og kompetenceudvikling af kontrolpersonale. FødevareIndustrien lægger stor vægt på, at forordningen nævner ensartede analysemetoder. Det er desuden hensigtsmæssigt at indføre fælles principper for opkrævning af kontrolafgifter for at undgå konkurrenceforvridning landene imellem.

Landbrugsraadet på vegne af Dansk Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det danske Fjerkræråd, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landsudvalget for Svin og Dansk Kvæg kan generelt tilslutte sig et forslag, som har til formål at fastlægge ensartede principper for udøvelsen af kontrol på fællesskabsplan i hele kæden fra jord til bord. Dette vil ikke alene højne kontrolniveauet i hele fællesskabet til gavn for den europæiske forbruger, men det vil også ligestille foderstof- og fødevarevirksomheder i konkurrencemæssig henseende. Det er helt afgørende, at de konkurrencemæssige vilkår i EU er så ens som muligt. Organisationerne vurderer, at forslaget i den henseende kan strammes op og beklager, at forslaget ikke ensretter finansieringen af kontrollen. Forslaget indeholder mange elementer, som organisationerne fuldt ud kan tilslutte sig, herunder at kontrollen skal være baseret på risiko og i sin karakter behovsorienteret samt fokus på egenkontrol og auditering heraf. Organisationerne ser også frem til en større åbenhed og gennemsigtighed af kontrollen og kontrollens udførelse, som forhåbentlig bliver resultatet af den massive rapporteringsforpligtigelse, der især påhviler medlemsstaterne, men også Kommissionen. Organisationerne påpeger, at forordningen bør kategorisere kontrolaktiviteter, -metoder, og – teknikker i henholdsvis grundlæggende og behovsbaserede kontrolaktiviteter, således at der i den offentlige kontrol indlægges flere "niveauer " afhængigt af behovet for tilsyn med den konkrete virksomhed.

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) er generelt enig i forslaget. Det er dog utilfredsstillende for foderstofbranchen, at der ikke fastlægges ens regler om finansieringen af kontrollen. DAKOFO finder, at kontrolgebyrer bør finansieres over det nationale budget. DAKOFO tvivler på, om der vil være muligt at have et system til at kontrollere overholdelse af reglerne i over 200 lande uden for EU, samt gennemføre effektiv grænsekontrol med ca. 290 grænsekontrolsteder. DAKOFO er bekymret for, om de eventuelle økonomiske konsekvenser, der knytter sig til blokering af importerede partier, som ikke overholder foderstof- eller fødevarelovgivningen.

Det Økologiske Fødevareråd og Specialarbejderforbundet har oplyst, at man ingen bemærkninger har.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 2. december 2003, understregede FødevareIndustrien, støttet af Landbrugsraadet, at det er vigtigt af hensyn til konkurrencen, at importkontrollen ved import fra tredjelande, herunder gebyret herfor, harmoniseres, for at undgå forskelsbehandling blandt medlemsstaterne og dermed undgå forskelle i konkurrenceevne.

Sagen har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 10. februar 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004. Landbrugsrådet bemærkede i den forbindelse, at det er vigtigt, at der skabes så ens vilkår som overhovedet muligt i alle medlemsstaterne. Med hensyn til finansiering ville det derfor have været en fordel, såfremt man i forslaget havde harmoniseret spørgsmålet om anvendelsen af gebyr og offentlig finansiering. FødevareIndustrien var enig i, at finansieringen burde være mere ensrettet. Endvidere mente FødevareIndustrien, at for så vidt angik sanktioner, bør den samme overtrædelse medføre den samme sanktion i alle medlemsstater. For så vidt angik kontrol med import fra 3-lande, fandt man, at denne bør baseres på en konkret risikovurdering.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 bemærkede Landbrugsrådet, at man som tidligere støttede forslaget, men måtte beklage, at der ikke er kommet en højere grad af harmonisering af finansieringen af kontrollen. FødevareIndustrien var enig i, at kontrolgebyret burde være EU-harmoniseret med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2003 i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2003, jf. aktuelt notat oversendt den 4. december 2003.

Sagen indgik i aktuelt notat af 6. november 2003 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003, i aktuelt notat af 6. februar 2003 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003, samt i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002.

Der er fremsendt grundnotat den 26. marts 2003.

Kommissionen har ved KOM (2003) 689 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. november 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde efter Europa-Parlamentets første behandling.

Forslaget udgør en videreudvikling af allerede vedtagne bestemmelser og skal medvirke til at lette samhandelen og samtidigt beskytte forbrugerne. Forslaget vurderes generelt at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet det vil lette og harmonisere samhandelen og samtidigt beskytte forbrugeren.

Med forslaget ophæves og erstattes det gældende rammedirektiv 89/109/EF om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Forslaget gengiver i vid udstrækning bestemmelserne i det gældende direktiv, men hertil føjes bl.a. bestemmelser om nye materialetyper, og godkendelsesprocedurerne revideres generelt.

For alle materialer og genstande fastlægges, at de ikke må udgøre en sundhedsmæssig risiko eller medføre uacceptable ændringer af fødevarers sammensætning eller organoleptiske egenskaber (dvs. ændre smag og lugt). Desuden må mærkning og markedsføring ikke være vildledende for forbrugerne.

Vedrørende de nye "aktive materialer", som er fremstillet med det formål at påvirke fødevaren med hensyn til holdbarhed og lignende, fastlægges at sådanne ændringer skal opfylde gældende bestemmelser om sundhedsbeskyttelse, mærkning og at de ikke må vildlede forbrugeren. Der åbnes mulighed for at udarbejde lister over de konkrete stoffer, der må anvendes som aktive komponenter samt anvendelsesbetingelser for stoffer/materialerne. For "intelligente materialer og genstande", som er beregnet til at overvåge fødevarens tilstand, fastlægges ligeledes at disse ikke må vildlede forbrugeren.

Det er hensigten at fastlægge specifikke bestemmelser for en række produktgrupper i komitéprocedure (forskriftsprocedure). I forhold til den eksisterende lovgivning, hvor der bl.a. er særregulering for plast, keramik og celluloseregenerater, udvides listen med de aktive og intelligente emballager, ionbytterharpikser, klæbemidler og trykfarver. Disse særforanstaltninger kan omfatte positivlister over tilladte stoffer, anvendelsesbetingelser, bestemmelser om maksimal migration af stoffer over i fødevaren, sporbarhed, kontrol m.v.

Vedr. mærkning fastlægges det, at selve materialet/genstanden eller emballagen skal være mærket med, at produktet er egnet til fødevarebrug, enten ved symbol eller ved tekst, samt brugsvejledning, producent og mærkning, der sikrer sporbarhed. I detailleddet kan mærkning finde sted i form af skiltning i umiddelbar nærhed af produktet.

For alle stoffer, hvor der i særforanstaltninger, herunder plastdirektivet og celluloseregeneratdirektivet, arbejdes efter positivlisteprincippet, fastlægges et centralt godkendelsessystem, som bl.a. indebærer, at producenter først tager et stof i brug efter at stoffet er videnskabeligt vurderet. Den foreslåede procedure indebærer at :

• Den, der ønsker at markedsføre et nyt stof, indgiver sin ansøgning vedlagt datamateriale mv. til den nationale kompetente myndighed, som videresender oplysningerne til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);
• EFSA underretter Kommissionen og medlemsstaterne om den indkomne ansøgning og distribuerer data mv. til disse og afgiver efterfølgende en videnskabelig udtalelse om stoffet;
• Kommissionen fremsætter forslag til vedtagelse i komiteprocedure.

Forslaget indeholder bestemmelser om fortrolighed af de fremlagte data, og det foreslås, at oplysningerne kan bruges til fordel for en anden ansøger, såfremt denne samtykker.

Bestemmelserne om sporbarhed i art. 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/ 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af EFSA og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed udstrækkes med forslaget til også at gælde materialer og genstande.

Forslaget indeholder en sædvanlig beskyttelsesklausul, hvorefter medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger ved fremkomst af ny viden om de godkendte produkter.

Yderligere foreslås, at der kan udpeges EF-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier på området.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 1. april 2004. Europa-Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag, hvoraf mange medfører en præcisering af teksten. Europa-Parlamentet har bl.a. stillet forslag til sikring mod vildledning af forbrugeren, generelt og ved præcisering af mærkningskrav. Parlamentets ændringsforslag er i vid udstrækning blevet indarbejdet i formandskabets kompromistekst. Europa-Parlamentets ændringsforslag forventes godkendt af Rådet.

Den danske bekendtgørelse nr. 111 af 20. februar 2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, især pga. sporbarhedskravet og krav til regulering af nye materialegrupper, herunder aktiv og intelligent pakning.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Positivlistning af stoffer skal ske på baggrund af ansøgning til og vurdering af EFSA, men der indgår ikke forslag om evt. gebyrfinansiering i den forbindelse. Den foreslåede regulering ved forordning betyder, at reglerne vil være direkte gældende i Danmark i modsætning til i dag, hvor EU-reglerne er fastsat i direktiver og derefter gennemført i Danmark i form af bekendtgørelse.

Forslaget har i medfør af Fødevarelovens § 6, stk. 1 været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder samt til Det Rådgivende Fødevareudvalg, jf. Fødevarelovens § 69.

FødevareIndustrien bemærker, at man er meget tilfreds med, at man vil gøre det muligt at anvende aktive og intelligente materialer og genstande til fødevarekontakt. De ser det som en spændende og interessant mulighed for fødevareindustrien til at producere bedre fødevarer samt overvåge den emballerede fødevares tilstand. FødevareIndustrien ytrer forståelse for, at der bør sikres sporbarhed af materialer og genstande, for at fødevareindustrien har kontrol med, hvilken virksomhed emballagen kommer fra. Også forslaget om forbedret mærkning finder man positivt.

Danske Slagterier ser frem til muligheden for anvendelse af aktive og intelligente materialer og genstande og finder, at kravet om sporbarhed er fornuftigt og nødvendigt for at sikre, at området underkastes samme regler, som dem der gælder for fødevareområdet generelt. Videre ønskes angivelsen af "hurtigst muligt" i art. 8 erstattet med en egentlig tidsfrist.

EmballageIndustrien bemærker, at kravet i art. 12, stk. 1, litra e) om mærkning af de pågældende materialer og genstandes interaktion med fødevaren er problematisk, idet man anfører, at emballageproducenten ikke kan anføre mærkning derom, idet producenten er uvidende om, hvilke fødevarer emballagen skal anvendes til. I relation til samme anføres, at i tilfælde, hvor mærkningen angives på baggrund af fødevareproducentens oplysning om fødevaren, da medfører mærkningen, at fødevareproducenten ikke kan ændre i sin recept uden at kontakte emballageproducenten, idet en ændring i fødevaresammensætningen formodes at påvirke interaktion mellem fødevare og materiale eller genstand. Videre bemærker man, at det bør defineres, i hvilke tilfælde analyser skal udføres af referencelaboratorier, samt at udpegning af referencelaboratorier ikke må begrænse erhvervslivets mulighed for at benytte andre laboratorier til analyseopgaver, fx at analyseresultater som dokumentation på overholdelse af krav ikke må afvises, fordi analysen ikke er udført af et udpeget referencelaboratorium.

Den Danske Dyrlægeforening har meddelt, at man kan tilslutte sig indholdet i forordningen, samt at man finder, at det er positivt, at de samme regler finder anvendelse i hele EU. Efter foreningens opfattelse mangler forordningen imidlertid et afsnit om kontrol med råvarer, idet sådanne varer med oprindelse i tredjelande i praksis er uden for kontrol. Som regel kan producenterne ikke få oplyst indhold af additiver, da der ofte er tale om fabrikshemmeligheder. Inden for fællesskabet er problemet i princippet det samme, men her vil et uvildigt laboratorium dog ofte få adgang til oplysninger om indholdsstoffer. Der bør derfor være krav om myndighedskontrol af råvareproducenter i EU samt krav til råvareproducenter fra tredjelande.

Følgende organisationer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget: Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet, HORESTA samt Mejeriforeningen.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 6. februar 2004.

Kommissionen har ved KOM (2003) 570 af 1. oktober 2003 fremsendt forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for import til Fællesskabet af visse levende hovdyr og om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. oktober 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Det vurderes, at en prioritering på fællesskabsplan og et samordnet regelsæt på området er både hensigtsmæssigt og nødvendigt for at sikre beskyttelsen af EU’s dyresundhedsstatus. Forslaget vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formålet med forslaget er at sikre det høje beskyttelsesniveau f.s.v.a. dyresundheden i EU, samtidig med at der indføres klarere regler på området.

For at sikre et højt niveau for beskyttelse af dyresundheden er det nødvendigt at fastsætte generelle sundhedsbetingelser for import af bestemte dyr og produkter fra tredjelande. Dette eksisterer allerede for indførsel af kvæg, svin, får og geder samt visse levende dyr af hestefamilien. Eksotiske dyr er dog ikke omfattet, og det er derfor nødvendigt at fastsætte lignende, ajourførte dyresundhedsbestemmelser for import af visse eksotiske hovdyr til Fællesskabet, idet disse dyrearter på samme vis kan udgøre en risiko for sygdomsoverførsel.

Forslaget indebærer, at de dyresundhedsmæssige importbestemmelser for alle hovdyr samles og skærpes, herunder importbetingelser for elefanter, tapirer, giraffer, flodheste m.v. Der indskrives også klare regler vedrørende dyrevelfærd for disse dyrearter i direktivet.

Der opstilles klare betingelser for godkendelse af tredjelande til at eksportere enhovede dyr til EU. Der udarbejdes og ajourføres lister over godkendte tredjelande, og listerne stilles til rådighed for offentligheden.

Forslaget erstatter dele af Rådets direktiv 72/462/EØF, som ophæves med virkning fra 1. januar 2006.

Import af eksotiske dyr er reguleret af bekendtgørelse 774 af 29 august 2001 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.

Vedtagelsen skønnes ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark, da de nuværende krav til importerede dyr vil blive opretholdt.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vil blive gennemført i Danmark ved udstedelse af bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil kunne udstedes med hjemmel i lov nr. 351 af 2 juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Forslagets vedtagelse har ingen statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004. Landbrugsrådet understregede i den forbindelse, at det er vigtigt, at reglerne overholdes og at det kontrolleres, at medlemsstaterne overholder reglerne.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 5. november 2003.

Kommissionen har ved KOM (2003) 456 endelig af 11. november 2003 fremsat forslag til en Rådsforordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. november 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 308, som fastlægger, at såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Forslaget er et led i bestræbelserne på at harmonisere EU-rettens bestemmelser om patentering og EF-sortsbeskyttelse. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Rådet opfordrede i februar 1998 Kommissionen til at se nærmere på forordning (EF) nr. 2100/94 om sortsbeskyttelse og direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser med henblik på at fremlægge et passende forslag til ændring af forordning (EF) nr. 2100/94. Baggrunden er, at artikel 29 i forordningen om sortsbeskyttelse og artikel 12 i direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser ikke er harmoniseret. Formålet med det fremsatte forslag er således at harmonisere EU-rettens bestemmelser på området.

En plantesort kan være beskyttet ved sortsbeskyttelse, men kan også indeholde en eller flere bioteknologiske opfindelser, der selv er beskyttet af et patent, fx patenterede genetiske komponenter. Disse intellektuelle ejendomsrettigheder kan tilhøre forskellige personer.

Forslaget vedrører alene udstedelse af tvangslicenser i relation til patenthavere og indehavere af plantenyhedsbeskyttelse (sortsbeskyttelse). Uden forslaget vil én part kunne modsætte sig, at en anden part kan udnytte sin rettighed.

Forslaget indebærer, at EF-Sortsmyndigheden kan meddele patenthaveren en tvangslicens til udnyttelse af en beskyttet plantesort, der indeholder hans opfindelse. Ansøgere om tvangslicenser skal godtgøre,

• at de forgæves har rettet henvendelse til indehaveren af sortsbeskyttelsen for at opnå en licensaftale, og
• at den bioteknologiske opfindelse udgør et betydeligt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk interesse i forhold til den beskyttede plantesort.

Der kan meddeles patenthaveren en gensidig tvangslicens til udnyttelse, fx opformering af den plantesort, som indeholder hans bioteknologiske opfindelse, hvis der er meddelt indehaveren af en sortsbeskyttelse tvangslicens til udnyttelse af denne patenterede opfindelse i henhold til direktiv 98/44/EF.

I henhold til forordning (EF) nr. 2100/94 om sortsbeskyttelse kan udstedelse af tvangslicens i dag begrundes ud fra hensyn til "almenhedens interesse". I henhold til direktiv 98/44/EF kan der meddeles tvangslicens, hvis "plantesorten eller opfindelsen udgør et betydeligt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk interesse". Der henvises i direktiv 98/44/EF til forordning (EF) nr. 2100/94 om sortsbeskyttelse, hvorved kravet om, at plantesorten skal udgøre et betydeligt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk interesse, bliver et eksempel på "almenhedens interesse".

I forslaget vil der efter sortsforordningen fremover kunne meddeles tvangslicens, både når der er tale om "almenhedens interesse", og når der er tale om "væsentlig økonomisk interesse".

Formandskabet har den 5. marts 2004 fremlagt en række præciseringer, hvorved der er sket en række mindre ændringer. Hensigten med ændringerne er at præcisere, dels at tvangslicenser kun kan gives i tilfælde, hvor det er i "almenhedens interesse", dels at "betydeligt tekniske fremskridt af væsentlige økonomiske interesser" er et eksempel på "almenhedens interesse".

Europa-Parlamentets udtalelse forelå den 13. januar 2004. Europa-Parlamentet havde ingen bemærkninger til forslaget.

De berørte områder er omfattet af

• Lovbekendtgørelse nr. 366 af 9. juni 1998 (patentloven), som senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001.
• Lov nr. 301 af 10. maj 1995 om anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse, og
• Lovbekendtgørelse nr. 145 af 1. marts 2001 af lov om plantenyheder, som senest ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002.

Lov nr. 412 af 31. maj 2000 ændrede bl.a. patentloven og lov om plantenyheder med henblik på implementering af bioteknologidirektivet (direktiv 98/44/EF).

Harmoniseringen af bestemmelserne vil øge adgangen til udstedelse af tvangslicenser i forbindelse med EF-nyhedsbeskyttede sorter. Herved sikres det, at en beskyttet sort med en patenteret egenskab, hvor beskyttelsen og patentet beror hos to forskellige personer, vil kunne udnyttes, både hvor det er i almenhedens interesse som nu, men også når der fremover er tale om en væsentlig økonomisk interesse. Herigennem styrkes udnyttelsesmulighederne i relation til sortsbeskyttelsen og patentrettighederne.

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om en forordning, som bemyndiger EF-sortskontoret (CPVO i Angers, Frankrig) til at udstede tvangslicenser. Bioteknologidirektivet er allerede implementeret i dansk lovgivning.

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget alene vedrører udstedelse af tvangslicenser i relation til patenthavere og indehavere af plantenyhedsbeskyttelse.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der alene er tale om plantenyhedsbeskyttede sorter, som kun kan bringes i handelen, såfremt de har opnået markedsføringstilladelse i henhold til de til enhver tid gældende regler.

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) den 8. december 2003. Der er ikke afgivet bemærkninger til forslaget.

Forslaget har på ny været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 13. april 2004 i forbindelse med gennemgang af dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004. Landbrugsrådet bemærkede i den forbindelse, at man kan støtte forslaget fuldt ud.

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 27. januar 2004.

Kommissionen har ved KOM (2003) 611 endelig af 17. oktober 2003 fremsat ovennævnte forslag. Forslaget er fremsendt til Rådet den 17. oktober 2003.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om ændring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

I forbindelse med gennemførelse af kontrol med fiskerfartøjer, der fisker i det område, som reguleres af NAFO, skal der ifølge forordning (EF) nr. 3069/95 være en observatør om bord på alle fiskerfartøjerne, når de fisker i nævnte område. Kommissionen har hidtil forestået placeringen af observatører om bord på fartøjer og tillige afholdt alle udgifter i forbindelse med placeringen af EU-observatører. Medlemslandene kan helt eller delvist opkræve udgifterne til observatørordningen hos fartøjernes redere.

Med forslaget foreslår Kommissionen, at de enkelte medlemsstater med virkning fra 1. januar 2004 (Kommissionen forventes at fastsætte datoen til den 1. maj 2004) selv skal forestå placeringen samt afholde alle udgifter i forbindelse med observatørdækning. Forslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23 i Rådets forordning nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, hvoraf fremgår, hvilke kontrolforpligtigelser, der pålægges medlemslandene.

Europa-Parlamentet har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser forudsættes omkostningerne forbundet med gennemførelsen af observatørordningen i fuldt omfang at kunne påføres fartøjsejerne.

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

WWF Verdensnaturfonden anfører, at observatørordningen bør spille en større rolle i forvaltningen af fiskeriet. Det fremhæves bl.a., at ordningen bør moniteres, at indsamlede data bør være offentligt tilgængelige, og at registrering som minimum bør omfatte fangstens sammensætning og vægt samt sammensætningen af målarter og bifangster.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2003.

Kommissionen har ved KOM (2004) 166 af 12. marts 2004 fremsendt forslag om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskerier. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. marts 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11 stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om ændring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Ifølge artikel 11, stk. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltningen af fiskeriet i de vestlige farvande skal Kommissionen, efter nøje samråd med medlemslandene og på baggrund af oplysninger indsendt af medlemsstaterne om fiskeri i de pågældende områder i referenceperioden 1998-2002, senest den 29. februar 2004 forelægge Rådet et forslag til forordning om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for hver medlemsstat og hvert område og hvert fiskeri som defineret i artikel 3 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1954/2003. Rådet skal ifølge artikel 11, stk. 2 træffe afgørelse om den maksimale årlige fiskeriindsats senest 31. maj 2004.

Kommissionens forslag indeholder lofter over fiskeriindsatsen for de fiskerier, der er angivet i bilaget til forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriet i de vestlige farvande. Konkret drejer det sig om fiskeri efter kammusling, taskekrabbe og edderkopkrabbe samt fiskeri efter demersale arter med undtagelse af de arter, der indgår i forordning (EF) nr. 2347/2002 om fiskeri efter dybhavsbestande.

Der er anvendt følgende kriterier ved beregningen af lofterne over fiskeriindsatsen:

Danmark har i forslaget fået tildelt 215.234 kW-dage til fiskeri efter demersale arter (primært sperling) for fartøjer på over 15 m i ICES-område V og VI, svarende til den nordlige del af de vestlige farvande (vest for Skotland). Indsatsloftet er stort set uændret i forhold til det hidtidige danske indsatsloft i de vestlige farvande (222.000 kW-dage i ICES-område Vb, VI, VII, VIII, IX, X og CECAF 34.1.1, 34.1.2, og 35.2.0). Danmark har ingen fiskeriindsats i det biologisk følsomme område.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har den 1. april 2004 fremsat forslag til ændring af forordningen om TAC/kvoter for 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning nr. (EØF) nr. 2371/02 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik samt artikel 24 og bilag XII i tiltrædelsestraktaten fra 2003. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om ændring af en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Forslaget indarbejder som forventet resultatet af EU’s aftale med Norge om fiskeriet i 2004, som blev indgået den 24. januar 2004. Aftalen indebærer visse ændringer af forordningen om TAC/kvoter for 2004. De væsentligste ændringer som følge af aftalen med Norge er:

• TAC for kuller i Nordsøen reduceres fra 80.000 t til 77.000 t.
• EU’s rådighedsmængde af rødspætte i Nordsøen forhøjes, idet overførslen fra Norge forøges med 1.000 t.
• Overførslen af rejer til Norge forøges med 330 t.
• Overførslen af lodde fra EU til Norge forøges fra 6.700 t til 15.000 t.
• Bifangstloftet for sild i Nordsøen forøges fra 38.000 t til 43.200 t.
• Norge får adgang til at fiske 350 t tunge i Nordsøen under den såkaldte "others kvote".
• Der indføres fleksibilitet i sildefiskeriet, således at op til 50% af kvoten i Skagerrak kan fiskes i Nordsøen.

Forslaget indeholder endvidere som forventet en ændring af TAC for torsk i 2004 i Østersøen. På IBSFC’s årsmøde den 29. september - 3. oktober 2003 blev parterne således enige om at fastsætte en midlertidig TAC for torsken i Østersøen på 61.600 t, som skulle fastsættes endeligt i begyndelsen af 2004, når man havde et bedre billede af fiskeriet i 2003.

De nye skøn over landingerne i 2003 giver ifølge ICES grundlag for en forhøjelse af TAC i 2004 i forhold til den foreløbige TAC. Den baltiske Fiskerikommission har vedtaget rekommendationen om forhøjelse af TAC for den østlige komponent til 45.400 t. Dette giver en samlet TAC på 75.000 t, som er uændret i forhold til 2003.

Derudover er følgende væsentlige ændringer af betydning for Danmark indeholdt i forslaget:

• En reduktion af TAC’en for tobis på 91.800 tons i Skagerrak og Kattegat samt Nordsøen
• Etablering af et nyt forvaltningsområde for sild i Riga-bugten i Østersøen i henhold til tiltrædelsestraktaten og beslutningen i den baltiske Fiskerikommission i september 2003 om tildeling til Estland og Letland af en særlig mængde sild i Riga-bugten
• Indførsel af kvotefleksibilitet for tunge i område II i Nordsøen
• Tildeling af atlanto skandisk sild til Polen i ICES-område I og II i internationalt farvand og EU-zonen i henhold til tiltrædelsestraktaten
• Indførsel af et-nets-regel ved fiskeri med BACOMA i Østersøen
• Justering af torskebeskyttelsesområdet i forbindelse med de særlige betingelser for UK’s fiskeri af kuller i Nordsøen
• Tilladelse til videnskabeligt fiskeri i områder, der er lukket for fiskeri

De endelige kvoter fremgår af følgende oversigt over TAC/kvoter i 2004.

Endelig foreslår Kommissionen visse ændringer af havdagesystemet. Der lægges op til indførelse en ny redskabskategori (4g) uden restriktioner i antallet af havdage, der omfatter alle andre redskaber end de 6 specifikke i ordningen. Den ny kategori vil betyde, at der ikke længere vil være "frit" fiskeri med ikke-regulerede redskaber, såfremt de anvendes i kombination med et af de 6 andre. Endvidere vil en kombination af to redskaber kræve, at fartøjet har en track-record for begge redskaber (dvs. kan dokumentere at have brugt sådanne redskaber tidligere).

Kommissionen foreslår endvidere at forøge antallet af havdage for bomtrawlere med maskemål over 120 mm med én dag (dvs. op til 15 dage), forudsat fartøjet havde mindre end 5 % torsk i 2002 og også opfylder kravet fremover. Endelig indføres en force majeure klausul i forbindelse med, at et fartøj hjælper et andet fartøj, der er i havsnød. Kontrolmæssigt indføres endvidere krav om, at både torsk og rødspætte skal holdes adskilt fra anden fangst ombord på fartøjet.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

I §5-udvalget understregede Danmarks Fiskeriforening, at den del af forslaget, der vedrører bilag V (havdagesystemet) betragtes som en skærpelse i forhold til gældende regler og var imod en ny redskabskategori bestående af ikke-regulerede redskaber. Danmarks Fiskeriforening mente, at denne nye kategori vil forhindre overførsel af havdage, og kravet om historik ved kombination af redskaber vil forhindre fiskerne i at omlægge deres fiskeri samtidig med, at det underminerer den nationale regulering.

Danmarks Fiskeriforening ønskede endvidere at få udvidet artiklen om force majeure til også at gælde ved havari for eget fartøj samt ved afbrudt fiskeri på grund af sygdom. Desuden ønskede foreningen, at forsøgsfiskeri og sejlads til og fra fangstpladser ikke skal koste havdage.

Pelagisk Producentorganisation mente, at såfremt et fartøj kun anvender redskaber i kategorien for ikke-regulerede redskaber, så skal disse fartøjer på ingen måde være omfattet af ordningen.

Danmarks Fiskeriforening ønskede desuden, at der bliver indført kvotefleksibilitet for tunge i Skagerrak og Kattegat.

§5-udvalget er tidligere blevet orienteret om aftalen med Norge og har udtrykt tilfredshed med aftalen. Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening og SID har endvidere meddelt, at de kan støtte en TAC for torsk i Østersøen på samme niveau som i år, dvs. 75.000 t.

Det forventede indhold af forslaget vedrørende Norges-aftalen og beslutningerne truffet i Den baltiske Fiskerikommission har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2004, jf. aktuelt notat af 18. februar 2004.