Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EUK	7. april 2004

 

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 16. april 2004 – dagsordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004 – vedlægges Finansministeriets og Skatteministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

2. april 2004 7. kt GGI J.nr. 51-7

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 6 til budgettet for 2004

 

 

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 6 til EU’s bud­get for 2004 (SEK (2004) 321). Kommissionen foreslår, at indføre en ny budgetpost "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi", hvorunder der kan opføres bevillinger til driftstilskud til organet. Den nye budgetpost vil blive tilført bevillinger, der hentes fra andre budgetposter for programmet for intelligent energi.

 

Forslaget ventes vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmøde. 

 

I henhold til artikel 54 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget kan Kommissionen overdrage offentligretlige opgaver, herunder budgetgennem­førelsesopgaver, til fællesskabsretlige organer, benævnt ”gennemførelsesorganer”­­, i det omfang opgaverne ikke indebærer en skønsmargen, der vil kunne afspejle over­vejelser af politisk art. I samme forordnings artikel 55 defineres gennemførelsesorganerne som juridiske personer oprettet ved en kommissionsbeslutning, der kan få uddelegeret beføjelse til helt eller delvis at gennemføre et fællesskabsprogram eller -projekt for Kommissionens regning og på dennes ansvar. I samme artikel fastslås det, at oprettelsen af sådanne organer skal ske i henhold til en rådsforordning, som fastsætter gennemførelsesorganernes vedtægt samt vilkår og regler for deres op­rettelse og drift.

 

I denne forbindelse vedtog Rådet den 19. december 2002 forordning (EF) nr. 58/2003, som fastlægger vedtægterne for gennemførelsesorganerne og gør det muligt for Kommissionen, når den udøver de gennemførelsesbeføjelser, den er tillagt, at oprette disse organer for at kunne pålægge dem visse opgaver i forbindelse med for­­valtningen af fællesskabsprogrammerne, herunder budgetgennemførelsesopgaver.

 

Det flerårige program for tiltag på energiområdet: "Intelligent Energi - Europa" blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 26. juni 2003.

 

På denne baggrund vedtog Kommissionen den 23. december 2003 en afgørelse om oprettelse af Forvaltningsorganet for Intelligent E­ner­­­gi, der skal gen­nemføre de mål­­sætninger, som opstilles i energiprogrammet. Afgørelsen er i over­ens­stem­­melse med udtalelsen fra Forvaltningsorganudvalget, hvori med­­­­­lemsstaterne er­ re­­præsen­te­ret.

 

I henhold til Kommissionens afgørelse modtager forvaltningsorganet et tilskud over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som hentes fra bevillingerne til programmet­ "Intelligent Energi - Europa". I nærværende foreløbige forslag til ændringsbudget­ foreslår Kommissionen, at der indføres en ny budgetpost 06 01 04 30 "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi", hvorunder der kan opføres bevillinger til drifts­­tilskud til organet. Den nye budgetpost beløber sig i 2004 til 2,77 mio. euro.

 

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på fællesskabs-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Da der er taget højde for etableringen af "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi" i det vedtagne budget for 2004, indebærer en vedtagelse af ændringsbudget nr. 6 til budgettet for 2004 ikke danske merudgifter til EU’s budget.

 

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

Finansministeriet Skatteministeriet

2. april 2004 f12

Aktuelt notat

 

Dagsordenspunkt: Skat - direktivforslag om ændring af rente-/royaltydirektivet (KOM(2004)243)  

 

1. Baggrund

Rente-/royalty-direktivet (2003/49/EF) skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem foretagender på tværs af lande-grænserne, især i form af dobbeltbeskatning. Direktivet går ud på, at et EU-land ikke må opkræve kildeskat af renter og royalties, der betales fra et selskab i dette land til et forbundet selskab i et andet EU-land (eller et fast driftssted i et andet EU-land af et selskab i et EU-land). Direktivet blev vedtaget som et led i den samlede skattepakke den 3. juni 2003 og trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2004.

 

Grækenland, Portugal og Spanien har dog overgangsordninger, så de alligevel kan opkræve kildeskat af rente- og royaltybetalinger fra selskaber i disse lande. De tre lande skal først anvende direktivet fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF)[1]. Derefter kan Grækenland og Portugal fortsat opkræve kildeskat af renter og royalties, men skatten må højst være 10% de første 4 år og højst 5 % de næste 4 år, ligesom Spanien kan opkræve kildeskat på højst 10% af royalties i seks år.

 

Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Slovakiet har oplyst, at de vil få budgetmæssige problemer, hvis de skal overholde rente-/royalty-direktivet fra 1. maj 2004.

 

Kommissionen har derfor fremsat forslag til direktiv om ændring af rente-/royalty-direktivet, hvorefter de fem lande får overgangsordninger på op til seks år, jf. afsnit 2. Forslaget til ændring af direktivet vil således indebære, at de fem nævnte tiltrædende medlemslande får overgangsordninger på linje med dem, som Grækenland, Portugal og Spanien allerede har i medfør af det eksisterende direktiv.

 

Ændringsdirektivet skal træde i kraft 1. maj 2004. Det skal derfor vedtages hurtigst muligt.

 

Direktivet skal vedtages med hjemmel i traktatens artikel 94.

 

2. Indhold

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet, hvorefter Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Slovakiet får overgangsordninger, så disse lande i en periode efter 1. maj 2004 kan opkræve kildeskat af betalinger fra selskaber i disse lande til associerede selskaber i andre EU-lande.

 

Ifølge forslaget får Letland og Litauen en overgangsordning på seks år for både renter og royalties. Disse overgangsperioder skal regnes fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet. I de seks år kan de to lande opkræve en kildeskat på højst 10% af royalties, som selskaber i de to lande betaler til associerede selskaber i andre EU-lande. I de første fire år kan de to lande opkræve kildeskat på højst 10% af renter, som selskaber i de to lande betaler til associerede selskaber i andre EU-lande. I de næste to år må kildeskatten af sådanne rentebetalinger højst være på 5%.

 

Ifølge forslaget får Tjekkiet og Polen en overgangsordning på seks år kun for royalties. Disse overgangsperioder skal også regnes fra ikrafttrædelsen af rentebeskatningsdirektivet. I de seks år kan Tjekkiet og Polen opkræve kildeskat på højst 10% af royalties, som selskaber i de to lande betaler til associerede selskaber i andre EU-lande.

 

Ifølge forslaget får Slovakiet en overgangsordning, så landet først skal anvende direktivet for royalties fra 1. maj 2006.

 

Forslaget medfører, at Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Slovakiet dog ikke må opkræve en højere kildeskat af rente- og royalty-betalinger, end landene har ret til at opkræve efter deres dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende.

 

Danmarks gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fem lande medfører følgende for renter og royalties, som et dansk selskab modtager fra et selskab i et af disse lande:

 

Letland og Litauen må beskatte rentebetalinger med højst 10% (der er dog undtagelser, så de to lande ikke må beskatte bl.a. renter vedr. kreditsalg), ligesom de må beskatte royaltybetalinger med højst 10%, dog 5% for royaltybetalinger vedr. leasing af industrielt udstyr m.v.

 

Tjekkiet og Slovakiet må ikke beskatte rentebetalinger, hvorimod de må beskatte royaltybetalinger med højst 5%.

 

Polen må beskatte rentebetalinger med højst 5% (der er dog undtagelser, så landet ikke må beskatte bl.a. renter vedr. kreditsalg), ligesom landet må beskatte royaltybetalinger med højst 5%.

 

En gennemførelse af direktivforslaget vil medføre, at et dansk selskab, der modtager renter og royalties fra associerede selskaber i Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen eller Slovakiet, fortsat skal betale skat til det pågældende land. Skatten er den mindste af skattesatserne efter direktivudkastet eller Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landet. Selskabet kan få dets danske skat af betalingen nedsat med den skat, som de nævnte lande kan opkræve i overgangsperioden.

 

En gennemførelse af direktivforslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til den nuværende retstilstand inden ikrafttrædelsen af rente-/royalty-direktivet for de ny EU-lande.

 

Gennemførelsen vil ikke medføre en skattebetaling for et dansk selskab, der modtager renter eller royalties fra de fem lande, der er højere end i den nuværende retstilstand.

 

3. Nærheds- og proportionalitet

Ændring af rente-/royalty-direktivet kan kun ske ved regler fastsat af fællesskabet, hvorfor forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitet.

 

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

En gennemførelse af direktivforslaget om ændring af rente-/royalty-direktivet vil ikke medføre ændring af danske skatteregler.

 

En gennemførelse af direktivforslaget ventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle virkninger.

 

5. Høring

Direktivforslaget er netop fremlagt den 2. april 2004 og har derfor ikke været i høring.

 

6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om ændring af rente-/royaltydirektivet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

Dagsordenspunkt: Forslag til direktiver om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår visse medlemslandes mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller –lempelser for energiprodukter og elektricitet (KOM(2004) 42 og KOM(2004) 185).

 

 

 

 

 

 

 

Rådet traf den 27. oktober 2003 beslutning om vedtagelse af et nyt rammedirektiv for energibeskatning[2]. Direktivet indebærer en fælles struktur og minimumssatser for beskatning af alle energiprodukter, herunder mineralolier, naturgas, kul og elektricitet. Direktivet trådte i kraft den 1. januar 2004, men indeholder dog en række forskellige overgangsordninger.

 

Kommissionen har den 28. januar 2004 stillet forslag (KOM(2004) 42) til ændring af energibeskatningsdirektivet, så de nye medlemslande gives forskellige overgangsordninger til at tilpasse sig energibeskatningsdirektivet. Kommissionen har efterfølgende den 26. marts 2004 fremsat et supplerende forslag (KOM(2004) 185), som vedrører overgangsordninger for Cypern (som ikke er omfattet af førstnævnte forslag) Direktiverne er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 93 vedrørende indirekte skatter, som kræver vedtagelse med enstemmighed. Kommissionens forslag til overgangsordninger for de enkelte lande fremgår af skemaet i bilag I, sammen med tilsvarende overgangsordninger for de eksisterende medlemslande og overgangsordninger for de nye medlemslande i medfør af tiltrædelsestraktaten, fremgår af skemaet i bilag I.

 

De foreslåede overgangsordninger er baseret på Kommissionens vurderinger af de nye medlemslandenes ansøgninger og bygger i det store hele på de principper, som gælder for de nuværende medlemslande i energibeskatningsdirektivet. Ifølge disse principper er de foreslåede overgangsperioder begrænsede, idet de ikke varer længere end til 2012, og indeholder, hvor det er relevant, udfasning af overgangsperioderne, det vil sige gradvis tilpasning op til de fælles minimumssatser. Herudover, i tilfælde af at ingen overgangsperioder er vedtaget i Tiltrædelsestraktaten, skal minimumssatserne i det tidligere Direktiv 92/82/EEC (mineraloliedirektivet) implementeres inden 1. maj 2004.

 

2. Gældende lovgivning

Det gældende EU-direktiv om energibeskatning (2003/96/EF) indeholder i artikel 18 en række overgangsordninger.

 

Generelt gives en overgangsperiode indtil den 1. januar 2007 for tilpasninger til de nye minimumssatser, for de medlemslande, som har særlige vanskeligheder hermed. Danmark benytter ikke denne overgangsordning.

 

Medlemslandene gives endvidere indtil den 31. december 2006 mulighed for fortsat at anvende en række særlige afgiftsnedsættelser, som er blevet bemyndiget af Rådet ved enstemmighed i henhold til det tidligere mineraloliedirektivs artikel 8, stk. 4. Danmark har 9 sådanne undtagelser, herunder bl.a. for køretøjer, der anvendes til lokal offentlig transport og privatflyvning.

 

Endelig gives der en række nye overgangsordninger for særskilte medlemslande. Danmark er ikke omfattet af disse.

 

3. Høring

Forslaget (KOM(2004) 42) er sendt i høring den 2. marts 2004 blandt relevante interessenter, herunder repræsentanter fra erhvervene og miljøet.

 

Dansk Transport og Logistik (DTL) har understreget vigtigheden af, at rammerne for afgiftsfritagelser og lempelser fastlægges snarest og inden 1. maj 2004, idet det er vigtigt, at alle EU-lande, gamle som nye, opfylder de til enhver tid gældende minimumssatser. Forslaget (KOM(2004) 42) har herudover ikke givet anledning til bemærkninger. Forslaget vedrørende overgangsordninger for Cypern (KOM(2004) 185) har ikke været sendt i høring.

 

4. Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

Sagen skønnes ikke at have nogen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

 

5. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Med det gældende EU-direktiv om beskatning af energi fik medlemslandene bedre muligheder for at omstrukturere deres nationale skatte- og afgiftssystemer med henblik på at opfylde beskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitiske målsætninger samtidig med at det indre markeds funktion forbedres gennem sikring af mere lige konkurrencevilkår.

 

Den fælles harmoniserede og udvidede minimumsbeskatning på energiområdet tilskynder endvidere til energibesparelser og dermed til opfyldelsen af målsætningerne indenfor miljø- transport- og energipolitikken på en omkostningseffektiv måde.

 

For Danmark forbedrer den øgede minimumsbeskatning på energiområdet konkurrencevilkårene for danske erhverv i forhold til virksomheder i de medlemslande, som i dag ikke beskatter erhvervenes energiforbrug eller foretager en relativt lempelig beskatning, herunder ikke mindst de nye medlemslande. Endelig sikres provenuet fra den danske energibeskatning.

 

Med de af Kommissionen foreslåede overgangsordninger for de nye medlemslande forsinkes energibeskatningsdirektivets positive effekter for den danske konkurrenceevne. På den anden side undgås de negative effekter, som en hurtig implementering af EU minimumsniveau for energibeskatning i de nye medlemslande kan medføre.

 

Det konkrete danske tab forbundet med overgangsordningerne er vanskeligt at gøre op, især for så vidt angår brændsler anvendt til erhvervsmæssig produktion.

 

Dieselsalg i Danmark til kørsel til Østeuropa, Balkan og Italien, dvs. positiv grænsehandel, udgjorde ca. 25 mio. l. i 2001. Stiger afgiften i disse områder, vil det have en positiv, beskeden effekt på dieselsalget i Danmark.

 

Afgiften på svovlfattig dieselolie udgør i Danmark 2,75 DKK per liter inkl. CO2-afgift. Minimumssatsen for diesel udgør ca. 2,3 DKK (0,302 EUR per liter) fra 2004 og ca. 2,5 DKK (0,330 EUR per liter) fra 2010.

 

Under forslaget (KOM(2004) 42) gives Polen tilladelse til at anvende en overgangsordning indtil 1. januar 2011 for at nå op på 0,302 EUR og indtil den 1. januar 2013 til at nå op på 0,330 EUR (de generelle minimumssatser er 0,302 EUR fra 2004 og 0,330 EUR fra 2010). Polen har således en overgangsperiode på 7 år for at nå op på den nuværende minimumssats. Ud fra den nuværende polske afgiftssats er der en forskel på ca. 0,4 DKK op til minimumssatsen på 0,302 EUR.

 

Med gennemførelsen af energibeskatningsdirektivets minimumssatser for dieselolie i de nye medlemslande, som tidligere vedtaget, kan der på den baggrund forventes en beskeden stigning i grænsehandlen i dansk favør.

 

Med nærværende forslag udskydes denne beskedne positive effekt som følge af overgangsordningerne. Nærværende forslag fra Kommissionen skønnes derfor at have en beskeden negativ virkning på de offentlige finanser.

 

Det bemærkes i øvrigt, at den negative effekt fra nærværende forslag må ventes styrket af en øget indførelse af billig diesel fra primært Polen, men også Tjekkiet, især som følge af Tysklands ophævelse af tidligere kvantitative restriktioner for indføring af diesel den 1. maj 2004, hvilket med betydelig usikkerhed skønnes at have en negativ dansk provenueffekt på mellem 5 og 10 mio. liter, svarende til et provenutab på mellem 15 og 30 mill. kr. Indførelsen af diesel fra Polen og Tjekkiet vil dog fortsat kun ske i relativt begrænsede mængder, hvorfor en betydelig grænsehandel i dansk favør, alt andet lige, fortsat vil eksistere.

 

6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

­I sin begrundelse for det gældende energibeskatningsdirektiv fremførte Kommissionen, at direktivet ville give medlemslandene mulighed for at gøre større brug af beskatning af energiprodukter af miljøhensyn og et større spillerum til omstrukturering af nationale afgiftssystemer til fordel for beskæftigelsen, indenfor rammerne af reglerne om det indre marked. Direktivet ville give medlemslandene en forbedret ramme for deres egne politiske initiativer, i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Samme begrundelse vurderes også at gælde for nærværende forslag, som således skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedr. (KOM(2004) 42) er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2004.