Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedrørende miljøhensyn i den europæiske standardisering

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg 

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

5. april 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering, KOM (2004) 130 endelig.

MILJØstyrelsen 31. marts 2004

Stab & Strategi Mst/RT/Euk/OK

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet om inddragelse af miljøhensyn i den europæiske standardisering.

KOM(2004) 130 endelig

1. Status

Kommissionen sendte den 25. februar 2004 ovennævnte meddelelse til Rådet.

I EU’s 6. miljøhandlingsprogram er anført, at fremme af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre bl.a. kræver fremme af integrationen af miljøbeskyttelseskrav i standardiseringsaktiviteter. Kommissionen meddelte i 2002, at den ville udarbejde et dokument om standardisering og miljøbeskyttelse, hvilket Rådet (konkurrenceevne) bød velkomment.

2. Formål og indhold

Kommissionen vil med meddelelsen øge bevidstheden om behovet for at inddrage miljøhensyn i europæisk standardisering og igangsætte en proces der kan styrke dette. Samtidig understreges, at miljøaspekterne skal behandles hensigtsmæssigt, og at der skal tages tilstrækkeligt hensyn til de øvrige begrundelser for at udarbejde standarder.

Europæiske standarder er frivillige dokumenter, der udarbejdes i europæiske eller internationale standardiseringsorganisationer efter konsensusprincippet. En vigtig drivkraft til udvikling af europæiske standarder er, at de betyder ensartethed på hele det indre marked, efterhånden som de afløser de nationale standarder.

Antallet af europæiske standarder er vokset betydeligt, og en række standarder har miljømæssig betydning – det gælder både produktstandarder, standarder for afprøvningsmetoder og miljøledelsesstandarder. I Kommissionens handlingsplan for miljøteknologi konkluderes, at standarder kan øge udbredelsen af miljøteknologier.

Standardisering og lovgivning er to forskellige midler, der indebærer forskellige muligheder for behandling af miljøproblemer. De kan dog også supplere hinanden ved, at standardisering kan understøtte lovgivningsinitiativer. Der kan ifølge meddelelsen skabes stabile lovrammer, hvis lovgivningen holdes resultatorienteret og de tekniske enkeltheder overlades til frivillige standarder. Det betyder, at standardiseringen har brug for faste rammer.

Kommissionen vil i forlængelse af meddelelsen indlede drøftelser med interessenterne for at udvikle konkrete initiativer til fremme af inddragelsen af miljøhensyn i standarder. Der planlægges to workshops i 2004, som skal indsamle idéer og udarbejde projekter for at opnå fremskridt på følgende 4 områder:

  1. Øget bevidsthed om inddragelse af miljøhensyn i standardisering blandt alle interessegrupper, særligt i tiltrædelseslandene. Udveksling af ekspertviden og god praksis kan sikre, at miljøaspekter i standardisering identificeres på et tidligt tidspunkt i processen med udarbejdelse af nye standarder og revision af eksisterende. Relevant materiale om hvilke miljøforhold der er taget i betragtning under udarbejdelsen af en standard bør stilles til rådighed. Uddannelse om både miljøaspekter og standardiseringsprocessen er endvidere vigtigt. Kommissionen er villig til at yde støtte til de europæiske standardiseringsorganisationer, hvis der fremsættes passende forslag, og medlemsstaterne opfordres til lignende foranstaltninger for de nationale standardiseringsorganisationer.
  2. Prioriteringer af indsatsen. Da der er tale om en frivillig proces bør interessegrupperne selv bestemme deres prioriteringer. Ifølge meddelelsen er der behov for en enkel metode til identifikation af de standardiseringsprogrammer/-projekter, der kan påvirke miljøet, hvilket kan hjælpe interessegrupperne i prioriteringen af deres ressourcer. Kommissionen vil, når det er hensigtsmæssigt, inddrage miljøhensyn i standardiseringsmandater, og overveje særlige mandater for standarder om miljøforhold og om produkternes miljømæssige virkninger. Kommissionen vil rådføre sig med interessegrupperne, når den udarbejder mandater.
  3. Interessegruppernes deltagelse er ifølge meddelelsen afgørende for accepten og relevansen af standarderne. Da den europæiske standardiseringsproces bygger på nationale holdninger, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at hjælpe alle interessegrupper, især dem der repræsenterer samfundsinteresser, til at deltage. Medlemslandene opfordres til regelmæssigt at meddele om den støtte der ydes. På europæisk plan vil Kommissionen fortsat tilbyde støtte til de europæiske interessegrupper.
  4. Systematisk anvendelse af hjælpemidler for inddragelse af miljøhensyn i standarder. Interessegrupperne må opmuntres til at benytte de eksisterende hjælpemidler i form af miljøchecklister, -vejledninger og –databaser og CEN’s muiljøhjælpetjeneste. Kommissionen opfordrer interessegrupperne til at meddele, hvordan de har benyttet de forskellige hjælpemidler, der står til deres rådighed, samt til at udveksle erfaringer og fastlægge indikatorer til vurdering af udviklingen.

Kommissionen vil fortsat vurdere inddragelsen af miljøhensyn i europæisk standardisering på baggrund af udviklingen på de ovenstående fire områder. Til dette formål vil der blive afholdt regelmæssige møder og workshops for interessegrupperne mindst en gang om året.

Kommissionen opfordrer Europaparlamentet og Rådet til at tilslutte sig de kerneområde og målsætninger, som er opstillet i meddelelsen.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en meddelelse, hvorfor Kommissionen ikke har redegjort for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Da en meddelelse ikke kan pålægge medlemslandene forpligtelser er der ingen umiddelbare konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Meddelelsen er sendt i høring den 8. marts 2004 til 140 interessenter med høringsfrist den 8. april 2004.