Bemærkninger til nyt lovgrundlag for betalinger i det indre marked

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets skrivelse til Kommissionen vedr. bemærkninger til Kommissionens meddelelse om et nyt lovgrundlag for betalinger i det indre marked, KOM(2003) 718.

Økonomi- og Erhvervsministeriet hilser Kommissionens initiativ velkommen. Meddelelsen skaber et glimrende overblik over de mange emner, der er relevante for at få et overblik over "betalinger".

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig i målsætningen om, at betalingerne i det indre marked skal ske gennem betryggende betalingssystemer med et meget højt sikkerhedsniveau, således at afsendere og modtagere af betalinger har fuld tillid til systemerne. Ministeriet lægger vægt på, at

- de grænseoverskridende elementer ved betalingsoverførsler belyses nærmere,

- der må findes løsninger, der indeholder en rimelig balance mellem de forskellige hensyn, der gør sig gældende på nogle af de behandlede områder.

- det bør undersøges om initiativer særligt bør rettes mod grænseoverskridende betalingsoverførsler

- initiativerne er konkurrencemæssigt neutrale og ikke pålægger afsendere, modtagere eller formidlere unødvendige forpligtelser eller griber ind i velfungerende systemer,

- der ved udformning af initiativer skelnes mellem en gros og detailmarkeder,

- der på betalingsformidlingsområder er en række forskelle mellem situationer i lande, der anvender euro som national valuta og lande, der ikke anvender euro som national valuta,

Økonomi- og Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til de enkelte punkter i bilaget til meddelelsen:

1.1. Retten til at udbyde betalingstjenester til offentligheden

Det må også tages i betragtning, om der er tale om forudbetalinger / modtagelse af indskud, overførsel af betalinger uden kreditrisiko for afsender og modtager eller kreditgivning i forbindelse med betalingen / overførselen.

Økonomi- og Erhvervsministeriet mener, at det vigtigt, at informationskrav i EU-regler tager udgangspunkt i kundernes konkrete behov og gøres så målrettede som muligt til den aktuelle situation.

Det er vanskeligt at forene de forskelligartede interesser og hensyn, der ligger til grund for kreditinstitutternes validering af betalinger. Det er derfor vigtigt, at der informeres om, og at der er gennemsigtighed omkring de valideringsregler, de enkelte kreditinstitutter samt andre udbydere af betalingstjenesteydelser anvender.

Det er ministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at der ikke er unødvendige hindringer for kundemobiliteten. Dette spørgsmål må ses i relation til de forhold, der gælder for betalingssystemer m.v. Det bør derfor analyseres, om der i betalingsformidlingen er faktorer, som påvirker kundemobiliteten.

På linie med spørgsmålet om adgangen til at udbyde betalingstjenester er det vigtigt, at alle systemer er sikre og opfylder høje krav til sikkerhed m.m. Udgangspunktet må efter ministeriets opfattelse være, at det er udbyderne af betalingssystemer, der er ansvarlige for, at betalingssystemerne er sikre. Disse sikkerhedskrav må udformes, så kravene ikke vanskeliggør eller indebærer barrierer for udbyderne af ydelserne ved grænseoverskridende transaktioner. Endvidere er det væsentligt, at kravene ikke hindrer et fælles europæisk marked for de komponenter, der indgår i betalingssystemerne.

Danmark støtter, at der hurtigst muligt fastsættes ensartede regler på EU-plan for gennemførelsen af FATF´s særlige anbefaling VII.

Økonomi- og Erhvervsministeriet er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at have klageorganer m.v., der giver mulighed for, at tvister mellem forbrugere kan løses efter så enkle procedurer som muligt og med den størst mulige retssikkerhed. Det gælder ikke mindst ved transaktioner på tværs af landegrænserne.

Spørgsmålet om i hvilket omfang en betalingsordre skal være tilbagekaldelig berører spørgsmålet om betalingers endelighed. Udgangspunktet må her efter ministeriets opfattelse i forbindelse med bankoverførsler være, at en modtager, der har modtaget en betaling må have sikkerhed for, at betalingen er endelig. En betaling må derfor som udgangspunkt ikke kunne tilbagekaldes, når det overførte beløb er blevet krediteret modtagerens konto. Der bør dog være mulighed for konkret at aftale fravigelser fra dette udgangspunkt.

Det er ministeriets opfattelse, at forbrugerne har et særligt beskyttelsesbehov i forbindelse med fjernsalg, idet der typisk sker fravigelse af samtidighedsgrundsætningen, ligesom forbrugerens kendskab til sælger typisk er begrænset. Forudbetalingen udgør således en særlig risiko for forbrugerne, hvilket kan afholde forbrugerne fra at gøre brug af e-handel.

Ved overvejelserne om udformning af regler på europæisk plan må der skelnes mellem "betalingselementerne" i en aftale og de markedsførings- / køberetlige elementer i aftalen.

Under pkt. 1.10 findes bemærkninger til "betalingselementet" og tilbagekaldelsen af en betalingsordre.

I Kommissionens meddelelse tages udgangspunkt i betalingssystemer og disses funktion. Betalingsformidlerens opgave ved fjernsalg er at overføre købesum m.v. fra køber til sælger. Formidlerens rolle er koncentreret om en hurtig og sikker gennemførelse af betalingsdelen af aftalen. En inddragelse af formidlere i de transaktioner, som gennemføres for at gennemføre en transaktion synes uhensigtsmæssig på grund af systemernes indbyrdes sammenhæng.

De problemstillinger, der optræder som led i købeaftalen, er af købe-/e-handelsretlig karakter og bør som udgangspunkt løses efter disse regler. Forbrugerne må efter ministeriets opfattelse beskyttes mod misbrug og ikke-levering og i de tilfælde, hvor der ved betalingen ikke er benyttet en betalingsterminal.

I Danmark har de retningslinier, som Forbrugerombudsmanden har udstedt vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort, hvor betalingskortet ikke er aflæst fysisk eller der er anvendt en PIN-kode, fungeret i en årrække. Disse retningslinier bygger netop på tilbagekaldelighed i forbindelse med fjernsalg, hvor der er anvendt betalingskort. Tilbagekaldelsen sker ved at kortudstederen stiller opkrævningen i bero, mens indsigelsens rigtighed undersøges. Kan indsigelsen ikke umiddelbart tilbagevises som uberettiget, må kortudstederen alene opkræve det beløb, som kortindehaveren kan vedkende sig. Er kortindehaveren allerede blevet debiteret for transaktionen, skal det omtvistede beløb straks tilbageføres til kortindehaveren.

Ministeriet mener, at disse regler vil være et godt udgangspunkt for udformning af tilsvarende regler på EU-plan. Ministeriet kan beskrive erfaringer med regelsættet nærmere, hvis Kommissionen har brug herfor.

Forslaget kan efter ministeriets opfattelse begrundes med, at udbyderne af betalingssystemer har en forpligtelse til at sikre, at disse systemer er sikre. Når udbyderne accepterer, at betalingsmidler kan anvendes til betaling ved nethandel, bør udbydere også være med til at bære risikoen, hvis varen ikke efterfølgende leveres. Hertil kommer, at udbydere af betalingssystemer ved en e-butiks tilslutning til et betalingssystem har mulighed for at undersøge butikkens seriøsitet, ligesom gentagne problemer bør medføre, at betalingsindløseren opsiger e-butikkens tilslutning til betalingssystemet.

Det er ministeriets opfattelse af regler om tilbagekaldelighed i forbindelse med fjernsalg vil kunne øge forbrugerens tillid til e-handel og afhjælpe de betænkeligheder, der er knyttet til forudbetaling i forbindelse med fjernsalg, som de nordiske forbrugerombudsmænd har givet udtryk for i deres fælles standpunkt til handel og markedsføring på internettet.

Ministeriet kan støtte en regel, der bygger på, at at udstederen er ansvarlig for tab hos brugeren, der skyldes fejlregistrering eller konteringsfejl, selv om fejlen er hændelig svarende til reglen i den danske betalingsmiddellovs § 12.

Ministeriet kan støtte forslaget om hæftelse i forbindelse med uberettigede transaktioner. Det bør dog overvejes, hvorvidt der bør indføres en beløbsmæssig grænse for brugerens ansvar, hvor der alene er tale om grov uagtsomhed. Der kan i den forbindelse henvises til den danske betalingsmiddellovs § 11, hvorefter der gælder en beløbsmæssig grænse på 8.000 dkr. i forbindelse med groft uforsvarlig adfærd hos brugeren.

Ved grænseoverskridende betalinger er det vigtigt, at kunderne kender vilkårene for overførslen samt omkostningerne ved denne. Reglerne i direktiv 97/5/EF bør tilpasses til reglerne i forordning 2560/2001.

Økonomi- og Erhvervsministeriet støtter, at fristerne for betalingsoverførsler er korte. I lyset af det arbejde, der er i gang med at udbygge den europæiske betalingsformidlingsstruktur, bør det dog indgå i overvejelserne, om det er nødvendigt med et lovgivningsmæssigt initiativ.

Der må i den forbindelse også ses på, om omkostningerne ved meget hurtig afvikling af transaktioner, svarer til afsenderens interesser i den billigst mulige transaktion og særlige forhold i forbindelse med lande, der ikke anvender euro som betalingsmiddel. Eventuelle initiativer må afhænge af udviklingen på markedet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet kan støtte, at direkte debiteringer kan ske på tværs af grænserne. Det er vigtigt, at der opbygges de nødvendige systemer til at behandle direkte debiteringer over landegrænserne, og at der er klarhed over de regler, der gælder for sådanne debiteringer, herunder at der er en nem og bekvem måde til at afvise betalinger på. Eventuelle barrierer bør undersøges og afskaffes, hvis der ikke er tale om særligt beskyttelsesværdige formål (f.eks. bekæmpelse af hvidvask).

Ministeriet kan støtte, at der arbejdes for at præcisere, at alle, herunder også e-handelsbutikker, som opbevarer eller behandler oplysninger i forbindelse med betalingstransaktioner, skal træffe særlige foranstaltninger med henblik på at forebygge uautoriseret adgang til disse oplysninger. Dette kan eventuelt ske indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

Reglerne på disse områder bør følge medlemslandenes regler på erstatningsretsområdet. Evt. initiativer bør ske inden for rammerne af Kommissionens initiativer i forbindelse med meddelelsen om en europæisk aftaleret.