Grundnotat om plantebeskyttelsesmidler - komitéprocedure
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
26. marts 2004 |
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat vedrørende forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Det forventes, at der skal stemmes om forslaget den 29.-30. marts 2004 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
MILJØ
ministeriet Den 23. marts 2004EUK J.nr. D 017-0002
Mst/NSH/EUK/OLK
MIM 566
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
Et foreløbigt forslag til kommissionsbeslutning "Commission Decision of [...] concerning the non-inclusion of dichlorophen, imazamethabenz, kasugamicin and polyoxin B in Annex I to Council Directive 91/414/EEC and the withdrawal of authorisations for plant protection products containing these substances") er fremsendt til medlemsstaterne den 16. marts 2004.
Forslaget drejer sig om ikke-optagelse af aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet.
Alle 4 stoffer skulle revurderes i tredje fase af arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler. For dichlorophen, kasugamycin og polyoxin B skulle firmaerne have indsendt dokumentationen for stofferne den 30. november 2003. Der er for ingen af disse stoffer indsendt fyldestgørende dokumentation. For imazamethabenz skulle dokumentationen indsendes inden 30. november 2004, men firmaet har meddelt Kommissionen, at det ikke vil indsende noget, og at de ønsker at trække stoffet ud af revurderingsprogrammet.
Ingen af de fire stoffer kan derfor optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF ifølge forordningen om tredje fase af arbejdsprogrammet.
Der er dog den undtagelse, at Frankrig, Irland og det Forenede Kongerige kan opretholde godkendelser af dichlorophen-holdige produkter, Frankrig og Spanien af imazamethabenz-holdige produkter og Spanien af kasugamycin-holdige produkter til enkelte afgrøder indtil den 30. juni 2007, da de har dokumenteret, at disse anvendelser ikke kan undværes de næste år.
Det forventes, at der skal stemmes om forslaget den 29.- 30. marts 2004 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØ
styrelsen Den 23. marts 2004Kemikalier J.nr. D 017-0002
EUK Mst/NSH/EUK/OLK
MIM 566
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
Doc. SANCO/10105/2004
1. Indledning
Et foreløbigt forslag til kommissionsbeslutning "Commission Decision of [...] concerning the non-inclusion of dichlorophen, imazamethabenz, kasugamicin and polyoxin B in Annex I to Council Directive 91/414/EEC and the withdrawal of authorisations for plant protection products containing these substances") er fremsendt til medlemsstaterne den 16. marts 2004.
Forslaget drejer sig om ikke-optagelse af aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Det forventes, at der skal stemmes om forslaget den 29.- 30. marts 2004 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet.
Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, skal vurderes med henblik på optagelse på bilag I.
2. Formål og indhold
Alle 4 stoffer skulle revurderes i tredje fase af arbejdsprogrammet for revurdering af gamle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler. For dichlorophen, kasugamycin og polyoxin B skulle firmaerne have indsendt dokumentationen for stofferne den 30. november 2003. Der er for ingen af disse stoffer indsendt fyldestgørende dokumentation.
For imazamethabenz skulle dokumentationen indsendes inden 30. november 2004, men firmaet har meddelt Kommissionen, at det ikke vil indsende noget, og at de ønsker at trække stoffet ud af revurderingsprogrammet.
Ingen af de fire stoffer kan derfor optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF ifølge forordningen om tredje fase af arbejdsprogrammet.
Det har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at optage aktivstofferne dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin eller polyoxin B som aktivt stof, inden 6 måneder efter beslutningens vedtagelse. Medlemsstaterne pålægges endvidere fremover ikke at give godkendelser eller forny sådanne til plantebeskyttelsesmidler med dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin eller polyoxin B efter direktivets overgangsregel i artikel 8 (2). Endelig skal medlemsstaterne give en frist for afvikling af salg og anvendelse, der er så kort som mulig og ikke længere end 18 måneder efter beslutningens vedtagelse.
Der er dog den undtagelse, at Frankrig, Irland og det Forenede Kongerige kan opretholde godkendelser af dichlorophen-holdige produkter, Frankrig og Spanien af imazamethabenz-holdige produkter og Spanien af kasugamycin-holdige produkter til enkelte afgrøder indtil den 30. juni 2007, da de har dokumenteret, at disse anvendelser ikke kan undværes de næste år. Afvikling af salg og anvendelse til disse afgrøder skal ophøre senest 31. december 2007.
Ovennævnte godkendelser må dog kun opretholdes, hvis medlemsstaterne sikrer sig, at anvendelsen ikke har skadelige effekter på miljø og sundhed, at produkterne påføres etiketter med de indskrænkede anvendelser, at der indføres relevante restriktioner, samt at der iværksættes udvikling af alternativer.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
I Danmark har der aldrig godkendt plantebeskyttelsesmidler med dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin eller polyoxin B, og forslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser.
Som følge af forslaget vil dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin og polyoxin B skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en kommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget har ingen væsentlige konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark, da der aldrig har været godkendt plantebeskyttelsesmidler med dichlorophen, imazamethabenz, kasugamycin eller polyoxin B.
De tre stoffer, hvortil der tillades en lidt længere godkendelse i enkelte lande til visse afgrøder, vil kunne forefindes i bl.a. fødevarer lidt længere end ellers, men stofferne har været brugt i mange år allerede. De pågældende medlemsstater er endvidere forpligtet til kun at opretholde godkendelserne, hvis de sikrer sig, at anvendelsen ikke har skadelige effekter på miljø og sundhed.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål.
LO støtter forslaget.
Specialarbejderforbundet støtter forslaget.
Dansk Vand og Spildevandsforening støtter forslaget.
Greenpeace støtter forslaget.
Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.