DER i BRX 25-26/3-04 Nøgleoplysninger vedrørende beskæftigelse, social beskyttelse/integration og ligestilling
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 Rådets dokument med nøgleoplysninger om beskæftigelse, social beskyttelse/integration og ligestilling, 7078/04.
|
DEN EUROPÆISKE UNION |
||||
|
SOC 114 ECOFIN 79 | ||||
1. Vedlagt følger til delegationerne et dokument med nøgleoplysninger om beskæftigelse, social beskyttelse/integration og ligestilling som vedtaget af Rådet den 4. marts 2004 med henblik på det kommende forårsmøde i Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2004.
2. På formandskabets foranledning har Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) for første gang vedtaget ét dokument med nøgleoplysninger, der dækker såvel beskæftigelse som socialpolitik.
3. For så vidt angår beskæftigelsesområdet afspejler dokumentet i høj grad kapitel seks i den fælles rapport om beskæftigelse, som Rådet og Kommissionen vedtog samme dag..
________________________
BILAG
Dokument med nøgleoplysninger fra Rådet (EPSCO) til Det Europæiske Råds forårsmøde
Fælles forslag fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
Indledning
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) tilslutter sig Kommissionens forslag i forårsrapporten om, at gennemførelsen af Lissabon-strategien i de kommende år bør udgøre kernen blandt EU's opgaver. Rådet (EPSCO) er enigt i og vil bidrage til den bebudede midtvejsrevision af Lissabon-strategien i 2005.
På grundlag af forårsrapporten forelægger Rådet hermed Det Europæiske Råd følgende nøgleoplysninger om beskæftigelse, social beskyttelse/integration og ligestilling:
Nøgleoplysninger om beskæftigelse og sociale spørgsmål; der skal skabes flere og bedre jobs, og den sociale samhørighed skal styrkes
I. Beskæftigelse
Den europæiske beskæftigelsesstrategi spiller en førende rolle, når det gælder om at nå beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålene i Lissabon-strategien. Fremskridtene mod Lissabon-målet for 2010 om en samlet beskæftigelsesfrekvens på 70% er gået i stå, og målet vil, hvis der ikke tages yderligere skridt, ikke blive nået. En snæver tilgang til arbejdsmarkedsreformer vil ikke være tilstrækkelig. Der er behov for sunde makroøkonomiske politikker for at sikre tillid og stabilitet. Der er endvidere behov for strukturreformer på produkt-, tjenesteydelses- og pengemarkederne for at støtte
konkurrenceevnen og jobskabelsen. Fremskridtene på alle fronter af Lissabon-dagsordenen, navnlig for så vidt angår forskning og innovation, almen og erhvervsfaglig uddannelse og reformen af de sociale beskyttelsessystemer, herunder pensionssystemerne, må gå hånd i hånd.
Det er nødvendigt at fokusere på gennemførelsen
Den seneste reform af beskæftigelsesstrategien har lagt vægten på midtvejsorientering og på betydningen af, at tingene bliver gennemført. Medlemsstaterne bør energisk gennemføre hele den række af politikker, som anbefales i retningslinjerne for beskæftigelsen, og EU bør lægge større vægt på opfølgningen med henblik på at øge gruppepresset. Taskforcen for beskæftigelse under ledelse af Vim Kok, har bekræftet, at det er nødvendigt at lægge større vægt på en stærk overvågning af de reformer, som gennemføres af medlemsstaterne, og at dette snarere bør ske gennem kraftige henstillinger fra EU for de enkelte lande og en mere effektiv brug af "peer review" end ved at gennemføre yderligere ændringer af retningslinjerne.
Kommissionen og Rådet tilslutter sig den generelle vurdering og det politiske budskab, som fremlægges i rapporten fra beskæftigelses-taskforcen, og som ligeledes er i fuld overensstemmelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. En gennemgang af medlemsstaternes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen viser desuden, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter hurtigst muligt bør lægge vægt på:
– tilpasningsevnen for arbejdstagere og virksomheder skal øges. Fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet skal fremmes ved at forbedre tilrettelæggelsen af arbejdet samtidig med, at både standardkontrakter og ikke-standardkontrakter gøres mere attraktive - dette gælder for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere - for at undgå et todelt arbejdsmarked. Begrebet jobsikkerhed bør moderniseres og udvides, så det ikke kun omfatter jobbeskyttelse, men også bygger på menneskers evne til at blive og udvikle sig i jobbet. Det er vigtigt at fremme jobskabelsen og øge produktiviteten ved at fjerne hindringer for etablering af nye virksomheder og øge evnen til bedre at foregribe og håndtere omstruktureringer.
– flere skal ind på arbejdsmarkedet, og det skal gøres attraktivt at blive der: alle skal have en reel mulighed for at arbejde. Der skal udarbejdes omfattende aldringsstrategier, herunder incitamenter og andre foranstaltninger til at få arbejdstagerne til at udskyde deres pension og arbejdsgiverne til at ansætte og beholde ældre medarbejdere. Desuden er det vigtigt at udarbejde nye politikker, der øger arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder, unge, etniske minoriteter og ugunstigt stillede. Arbejdsmarkedspolitikkerne for arbejdsløse og inaktive bør forbedres, så alle der søger job får en mere personlig vejledning. Der bør udarbejdes politikker, der signalerer, "at det kan betale sig at arbejde", gennem såvel økonomiske som ikke-økonomiske incitamenter, herunder individuel beskatning, kvalitet i arbejdet i alle sammenhænge, børnepasningsfaciliteter og andre familievenlige foranstaltninger.
– flere og mere effektive investeringer i menneskelig kapital og livslang læring. Politikkernes ambitionsniveauet bør højnes for at hæve niveauet af den menneskelige kapital. Omkostninger og ansvar bør deles mellem offentlige myndigheder, virksomheder og privatpersoner, og tilskyndelserne til at øge investeringerne i menneskelige ressourcer i virksomhederne bør tages op til fornyet overvejelse. Uddannelsestilbuddene bør gøres bredere for at øge adgangen til livslang læring, især for de lavtuddannede og ældre arbejdstagere, hvis behov er størst, idet der tages højde for de nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet.
– sikring af en effektiv gennemførelse af reformerne ved hjælp af en bedre styring. Der bør opbygges partnerskaber for reformer, som kan mobilisere arbejdsmarkedsparternes og de forskellige aktørers støtte og medvirken. Desuden bør der defineres klare nationale politikker og i givet fald fastlægges klare mål, der afspejler de mål, der er fastlagt på EU-plan, og en effektiv anvendelse af de offentlige midler bør sikres. De nationale handlingsplaners rolle bør styrkes, således at de kan fungere som nøgleinstrumenter og blive mere synlige, når disse elementer skal samordnes i forbindelse med tilrettelæggelse af reformer. EU-niveauet skal spille en væsentlig rolle i støtten til medlemsstaternes indsats ved at styrke betydningen af de landespecifikke henstillinger, ved at skabe en tættere forbindelse mellem EU-budgettet og Lissabon-målene og ved at gøre gensidig læring mere effektiv.
Den fælles rapport og ovennævnte prioriterede mål såvel som de landespecifikke henstillinger i rapporten fra beskæftigelses-taskforcen udgør grundlaget for formuleringen af EU's henstillinger om de nationale beskæftigelsespolitikker i 2004.
II. Social beskyttelse og social integration
En styrkelse af Lissabon-strategiens sociale dimension kræver, at der gennem en koordinering opstår et tættere samspil mellem de forskellige aspekter af social beskyttelse, der omfatter social integration, pensioner, sundhedsvæsenet og den omstændighed, at det skal kunne betale sig at arbejde. Den bør desuden være et supplement til og en effektiv påvirkning af koordineringen af beskæftigelsespolitikken og den økonomiske politik.
– Indsatsen for social integration skal styrkes
Strategier til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal være flerdimensionelle, langsigtede og bør inddrage alle aktører. Med henblik på at nå Lissabon-målet om, at der skal være opnået afgørende resultater i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse inden 2010, opfordres medlemsstaterne kraftigt til især
1. at fremme investeringer i og udformning af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og uddannelsessystemer, der dækker behovene hos dem, der har de største vanskeligheder ved at komme i arbejde;
2. at sikre, at de sociale beskyttelsessystemer er tidssvarende og tilgængelige for alle, og at de tilbyder effektive arbejdsincitamenter til dem, der kan arbejde;
3. at forbedre adgangen til en anstændig bolig, et godt helbred og livslang læring for de svageste grupper og dem, der er i størst fare for at blive socialt udstødt, herunder handicappede;
4. at forebygge, at unge går for tidligt ud af skolen, og fremme en blid overgang mellem skole og arbejdsliv;
5. at fokusere på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt børn;
6. at gøre en indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse blandt indvandrere og etniske minoriteter.
– Det skal kunne betale sig at arbejde
Med henblik på at supplere den europæiske beskæftigelsesstrategis fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde, skal de sociale beskyttelsessystemer forbedre det incitament og den støtte, de tilbyder mennesker, der går fra understøttelse til arbejde. Dette bør ikke betyde, at der sættes spørgsmålstegn ved deres rolle med hensyn til levering af passende understøttelse.
Indsatsen bør rettes mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til at arbejde, således at der kan skabes et naturligt forhold mellem understøttelse, beskatning og arbejdsindtægter. De sociale beskyttelsessystemer bør støtte aktiv jobsøgning og mulighederne for at forene arbejds- og familieliv ved at sætte ind på områder som børnepasning og ældreforsorg samt kvaliteten af arbejdsvilkårene. Arbejdsmarkedsparternes store betydning og civilsamfundets repræsentanters synspunkter bør tages i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af politikker på dette område.
– Det skal sikres, at pensionssystemerne støtter et længere arbejdsliv
Pensionssystemernes fremtidige bæredygtighed og deres evne til fortsat at udbetale socialt passende ydelser til pensionister og samtidig sikre solidaritet inden for og mellem generationerne vil i høj grad afhænge af, at beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (Stockholm) og den effektive pensionsalder (Barcelona) forhøjes.
Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne kraftigt til
1. at fokusere på socialbeskyttelsessystemernes incitamenter til at støtte et længere arbejdsliv og fortsat overvåge resultaterne i forhold til de mål, der blev fastlagt i Stockholm og Barcelona;
2. i samråd med alle relevante aktører og især arbejdsmarkedets parter at vurdere de politiske tiltag, der sigter på at gøre det mindre attraktivt at forlade arbejdsmarkedet og på at belønne dem, der forlænger deres arbejdsliv.
– Adgang til bæredygtighed og kvalitet af sundhedspleje og langvarig pleje af ældre skal sikres
At sørge for adgang til ordentlig og bæredygtig sundhedspleje og langvarig pleje af ældre er et vigtigt aspekt af Lissabon-dagsordenen. Da dette er opgave, der er fælles for alle medlemsstaterne, bør det nuværende politiske samarbejde på EU-niveau forstærkes. Rådet ser derfor med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt at forelægge en meddelelse med konkrete forslag på dette område. Rådet vil derefter overveje den åbne koordinationsmetode på området.
III. Ligestilling mellem kønnene skal styrkes
Nye bestræbelser på at fremme ligestilling på alle politikområder og gennemføre en egentlig kønsmainstreaming er afgørende for EU's muligheder for at nå de overordnede Lissabon-mål. På trods af, at udviklingen i de seneste ti år er gået i retning af ligestilling mellem mænd og kvinder, er der fortsat betydelige kønsforskelle på de fleste politikområder. Der bør lægges særlig vægt på gennemførelse af lovgivningen om ligebehandling og vedtagelse af de nye direktivforslag, på at få flere kvinder i arbejde, på at fjerne kønsbestemte lønforskelle og kønsmæssige aspekter i forbindelse med politikker vedrørende social integration, sundhed og pension.
IV. Fremskridtene skal overvåges
For at sikre, at der sker fremskridt med hensyn til de fastlagte EU-mål på disse prioriterede områder vedrørende beskæftigelse og socialpolitik, er det afgørende at styrke evalueringsprocedurerne ved at videreudvikle indikatorerne og andre overvågningsmekanismer på nationalt plan og på EU-plan og forbedre medlemsstaternes og EU's statistiske kapacitet.
________________________