Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål 46 om menneskerettighedsforkæmper idømt fængsel

Bilag tilgået Folketinget Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

24. marts 2004

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 19. februar 2004 (alm. del – bilag 530) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 46.

Pressemeddelelsen findes ikke i elektronisk form

UDENRIGSMINISTERIET

Besvarelse af Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 46 af 19. februar 2004 (Alm. del – bilag 530).

Spørgsmål 46:

"Ministeren bedes kommentere retssagen mod Dr. Alp Ayan og Günseli Kaya fra den tyrkiske menneskerettighedsorganisation HRFT, jf. vedlagte pressemeddelelse af 17. februar 2004 fra Det internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT)."

Svar:

I den nævnte retssag, hvor bl.a. Alp Ayan og Günseli Kaya blev idømt fængsel, blev de anklagede ikke dømt for at angribe gendarmerne, men blev dømt for en ulovlig, ikke-voldelig demonstration. Sagen er blevet anket.

Der forekommer fortsat chikane af menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet, dels i form af ubegrundede sigtelser, dels i form af langvarige retssager, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. I Izmir, hvor Alp Ayan og Günseli Kaya er hjemmehørende, er der som modsvar hertil etableret et tæt samarbejde mellem Izmir Bar Association, der har nedsat en "Torture Prevention Group", og Izmir Chamber of Physicians i bekæmpelsen af tortur og mishandling. Lægerne udfærdiger alternative lægeerklæringer om tortur. Torture Prevention Group følger sagerne til dørs for at komme torturen og mishandlingen til livs. I de seneste to år har gruppen anlagt 88 sager mod personer, der har udøvet tortur og mishandling i Izmir.

Med hensyn til den omtalte retssag mod 9 bestyrelsesmedlemmer fra "Human Rights Foundation of Turkey" (HRFT) er denne sag opgivet fra de tyrkiske myndigheders side, hvilket EU-landene har budt velkommen.

Det fremgår af IRCT’s ovennævnte pressemeddelelse, at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er blevet forværret. Specifik angående tortur har Human Rights Foundation i Tyrkiet oplyst, at der i 2002 blev registreret 365 nye sager om tortur. I 2003 blev der registreret 342 nye sager. Antallet er ikke stigende, selvom det fortsat er for højt og uacceptabelt.