Rådsmøde retlige og indre anliggender 30/3 Tillæg til samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EUK	19. marts 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 – vedlægges Finansministeriets supplerende notater vedrørende dagsordenspunkterne 15, 16 og 17.

Notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 3 til budgettet for 2004

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 3 til EU’s budget for 2004. Kommissionen foreslår at indbudgettere 83,8 mio. euro i såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger til publicering af EU’s regelsamling (acquis’et) på de nye medlemslandesprog, en automatisk stigning i løn- og pensionsudgifterne samt justering af stillingsstrukturen i Rådet bl.a. i lyset af udvidelsen, jf. tabel 1. Endelig foreslås ændring af tekstanmærkningerne og budgetneutrale tekniske omposteringer vedrørende flere budgetposter. Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Tabel 1. Forslag til indbudgetterede administrative udgifter(mio. euro)

Acquis	10,5
Løn- og pension	72,4
Stillinger i Rådet	0,9
I alt	83,8

De 82,3 mio. euro foreslås finansieret ud af margenen op til loftet for kategori 5, administrative udgifter, på 116 mio. euro i 2004. Størrelsen af 2004-margenen blev netop aftalt af Rådet og Europa-Parlamentet på Ecofin den 24. november som led i den samlede aftale om budget-2004 ud fra et ønske om at have råderum for at imødegå ekstra udgifter til acquis’et og til den automatiske løn- og pensionsstigning.

EU’s regelsamling

Angående acquis’et blev der indbudgetteret 16,9 mio. euro under Rådets administrative budget til publicering af dette på de nye medlemslandes sprog allerede i 2002, som blev videreført til 2003. Imidlertid er kun 2 mio. euro ud af bevillingen blevet brugt grundet forsinkelser i oversættelsesprocessen, og det ville være imod EU’s finansforordning at videreføre bevillingen endnu et år til 2004. Samtidigt er den samlede pris for at publicere acquis’et blevet nedjusteret, hvorfor Kommissionen foreslår, at der kun indbudgetteres nye 10,5 mio. euro til dette formål under Rådets administrative budget i 2004, jf. tabel 1.

Løn- og pensionsstigning

EU har ikke tilbagevendende lønforhandlinger. I stedet anvendes den såkaldte "Metode", der foreskriver årlige justeringer af løn og pension baseret på: 1) Et princip om at holde trit med prisudviklingen i Bruxelles. 2) Et princip om, at de EU-ansattes realløn skal udvikle sig i takt med den gennemsnitlige reallønsudvikling for medlemsstaternes egne embedsmænd.

EU’s administrative budget for 2004 i kategori 5 baserer sig på en forventet løn- og pensionsstigning i januar 2004 i henhold til Metoden på 2,4 pct. for de ansatte i EU’s institutioner. Imidlertid blev den faktiske stigning i henhold til Metoden på 3,4 pct., hvilket blev bekræftet ved en rådsbeslutning i december 2003. Dette medfører samlede ekstraudgifter på 80,2 mio. euro i 2004 i forhold til det vedtagne budget. Imidlertid foreslår Kommissionen kun at indbudgettere ekstra 72,4 mio. euro, da Europa-Parlamentet kan finansiere løn- og pensionsstigningen indenfor sit allerede bevilgede budget, jf. tabel 2.

Tabel 2. Forslag til indbudgetterede midler til løn og pension (mio. euro)

Rådet	5,73
Kommissionen	159,23
Domstolen	3,93
Revisionsretten	1,75
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	1,03
Regionsudvalget	0,65
Ombudsmanden	0,01
I alt	72,42

1. Inklusiv alle midler til pension (19,1 mio. euro)

Justering af stillingsstrukturen er i Rådet

Kommissionen foreslår for det første at opgradere 33 af Rådets stillinger som led i den normale årlige tilpasning af institutionernes stillingsstrukturer. Sådanne opgraderinger er gennemført for alle andre institutioner end Rådet i det allerede vedtagne 2004-budget. Opgraderingerne i Rådets stillingsstruktur medfører en ekstra udgift på 0,4 mio. euro i 2004.

For det andet foreslås det at oprette 6 nye poster på øverste ledelsesniveau i Rådet for at sikre den geografiske balance på dette niveau efter udvidelsen. Dette medfører en ekstra udgift på 0,5 mio. euro i 2004, hvorfor Kommissionen samlet set foreslår, at der indbudgetteres 0,9 mio. euro til justeringer af stillingsstrukturen i Rådet, jf. tabel 1.

Ændring af tekstanmærkningerne og budgetneutrale tekniske omposteringer

Kommissionens forslag er af teknisk karakter og angår 10 budgetposter i forskellige dele af budgettet.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på fællesskabs-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

En vedtagelse af tillægs- og ændringsbudget nr. 3 til 2004-budgettet vil indebære et dansk merbidrag til EU i 2004 på ca. 13 mio. kr.

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2004

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2004. Kommissionen foreslår at justere EU-institutionernes stillingsstrukturer, som er opført i institutionernes budgetter, i overensstemmelse med bestemmelserne om overgang til en ny stillingsstruktur i EU’s nye personalevedtægt, som træder i kraft i forbindelse med udvidelsen den 1. maj 2004. Samtidigt omlægges strukturen og bemærkninger for de budgetlinier, som berører de ansættes løn mv., i overensstemmelse hermed. Kommissionens forslag indebærer ikke indbudgettering af ekstra midler på 2004-budgettet.

Det nuværende stillingssystem omfatter fire kategorier D (ufaglærte), C (faglig uddannelse), B (gymnasial udannelse) og A (AC’ere). Med personalevedtægten indføres en ny struktur, hvor den hidtidige ansættelseskategori D nedlægges. Derudover erstattes B og C af funktionsgruppen "assistenter" (AST), mens A bliver til "administratorer" (AD). Desuden indføres kontraktansatte som en ny kategori bl.a. til afløsning den nedlagte ansættelseskategori D.

Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på fællesskabs-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der er taget højde for omlægningen af stillingsstrukturen i det vedtagne 2004-budget, og en vedtagelse af tillægs- og ændringsbudget nr. 5 til 2004-budgettet indebærer ikke danske merudgifter til EU’s 2004-budget.

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2004

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 5 til EU’s budget for 2004. Kommissionen foreslår, at der bevilges 21,9 mio. euro i bistand fra EU’s Solidaritetsfond til tre katastrofer hhv. på Malta, i Spanien samt i Frankrig, jf. tabel 1. Forslaget skal ses på baggrund af, at de nationale myndigheder i de tre lande har ansøgt Kommissionen om bistand i forbindelse med oversvømmelser på Malta, skovbrande i Spanien og oversvømmelser i det sydlige Frankrig. Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Tabel 1. Foreslået støtte til katastrofer i Spanien, Frankrig og på Malta

(mio. euro)	Direkte skader	Støtte som 2,5 pct. af de direkte skader	Støtte som 6 pct. af de direkte skader efter det kvantitative kriterium	Støtte i alt
Oversvømmelse på Malta	30,2	0,6	0,4	1,0
Skovbrande i Spanien	53,2	1,3	-	1,3
Oversvømmelse i Frankrig	785,0	19,6	-	19,6
I alt	868,3	21,5	0,4	21,9

Kommissionens vurdering af Maltas ansøgning

Ansøgningen fra Malta blev fremsendt i november 2003 og drejer sig om støtte efter en kraftig storm med større oversvømmelser til følge, som ramte landet den 15. september 2003. Oversvømmelserne forvoldte ifølge Kommissionen stor skade på primært Maltas fiskeriopdrætsindustri, infrastruktur og natur.

Solidaritetsfondens hovedformål er at yde støtte til nødhjælpstiltag i forbindelse med primært større naturkatastrofer i EU-lande eller kandidatlande, der forvolder direkte skader, som i mindst ét land vurderes til enten mere end 3 mia. euro (2002-priser) eller mere end 0,6 af BNI. Der er præcedens for at yde støtte svarende til 6 pct. af den del af de direkte skader, der overstiger denne grænse, og 2,5 pct. for den del, som ligger under. Dette kaldes også det kvantitative kriterium. Ved direkte skader forstås skader, der ikke inkluderer mere langsigtede afledte økonomiske tab.

Kommissionen angiver, at Maltas ansøgning lever op til det kvantitative kriterium, da de samlede direkte skader ved oversvømmelserne på Malta udgør 30,2 mio. euro, hvilket er mere end 0,6 pct. af landets BNI (24,3 mio. euro). Således foreslås Malta tildelt en støtte på 0,4 mio. euro svarende til 6 pct. af den del af de direkte skader, som overstiger 0,6 pct. af Maltas BNI, og 0,6 mio. euro svarende til 2,5 pct. af den del, som ligger under 0,6 pct., jf. tabel 1.

Kommissionens vurdering af Spaniens ansøgning

Spanien fremsendte i oktober 2003 en ansøgning om støtte efter en række skovbrande spredt ud over det meste af Spanien i august forårsaget af lang tids tørke. Ansøgningen blev afgivet i henhold til det såkaldte kvalitative kriterium, efter hvilket der kan udbetales maksimalt 75 mio. euro ud af solidaritetsfondens samlede årlige bevillingsramme på 1 mia. euro til regionale katastrofer. Der er præcedens for at yde støtte efter dette kriterium svarende til 2,5 pct. af de direkte skader.

For at en katastrofe lever op til det kvalitative kriterium, skal der være tale om 1) en ekstraordinær katastrofe, som 2) fortrinsvis er en naturkatastrofe og 3) berører størstedelen af befolkningen med 4) alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i en af landets regioner. 5) Midlerne skal desuden fortrinsvis ydes til afsides eller isolerede regioner som øsamfund eller regioner i Fællesskabets yderste periferi. 1, 3 og 4 er således obligatoriske krav.

Kommissionen afviste imidlertid Spaniens ansøgning, idet der ikke kunne opnås støtte i henhold til det kvalitative kriterium, da skovbrandene var for geografisk spredte til, at der var tale om, at de havde indvirkning på én bestemt region.

Herefter indgav Spanien i november 2003 en revideret ansøgning, der kun angik brande i naboregioner til Portugal, i henhold til det sidste og tredje kriterium i solidaritetsfondsforordningen "nabolands-kriteriet". Efter dette kriterium kan der ydes støtte til et naboland (EU-medlemsstat eller kandidatland), som er påvirket af den samme katastrofe som et andet land, som allerede har opnået støtte efter denne katastrofe i henhold til det kvantitative kriterium. Således henviste Spanien til den solidaritetsfondsstøtte, som blev ydet til Portugal på 48,5 mio. euro (ved tillægs- og ændringsbudget nr. 6 til EU’s 2003-budget) efter omfattende skovbrande i Portugal i sommeren 2003, hvis direkte skader på 1.227,9 mio. euro oversteg 0,6 pct. af Portugals BNI (718,1 mio. euro).

Kommissionen finder, at kun én brand, ved byen Valencia, i naboregionerne til Portugal i Spanien lever op til kravet om, at der skal være tale om samme katastrofe som i Portugal (i dette tilfælde samme brand som en af de portugisiske brande). Branden ved Valencia ødelagde 19.000 hektar skov og de direkte skader ved branden udgør ifølge Kommissionen 53,2 mio. euro. Kommissionen foreslår, at der ydes en støtte på 2,5 pct. af de direkte skader svarende til 1,3 mio. euro, jf. tabel 1. Det er første gang nabolands-kriteriet foreslås anvendt, og Kommissionen har taget udgangspunkt i støtteniveauet for det kvalitative kriterium ved fastlæggelsen af et støtteniveau på 2,5 pct. af de direkte skader.

Kommissionens vurdering af Frankrigs ansøgning

Frankrig indgav i januar 2004 en ansøgning om støtte efter oversvømmelser i december 2003 i den sydlige del af Rhone-floddalen. De direkte skader er opgjort til 785 mio. euro og Kommissionen foreslår at yde støtte efter det kvalitative kriterium svarende til 2,5 pct. af de direkte skader eller 19,6 mio. euro, jf. tabel 1.

Kommissionen angiver, at oversvømmelserne lever op til dette kriteriums krav, da der er tale om en ekstraordinær naturkatastrofe (krav 1 og 2, jf. ovenfor), som berører størstedelen af befolkningen med alvorlige og vedvarende følger for livsvilkårene og den økonomiske stabilitet i en regionen (krav 3 og 4). Således anfører Kommissionen, at oversvømmelser har påført skade på ca. 8.400 huse eller lejligheder, en række industri-, turist- og landbrugsområder samt infrastruktur i en samlet region bestående af 53 kommuner med 295.000 indbyggere. 66 pct. af befolkningen i området er direkte berørt af katastrofen, idet fx 4.000 arbejdspladser ventes at gå tabt og 150.000 mennesker pr. medio januar endnu ikke havde rent drikkevand. Kommissionen angiver, at der ikke er tale om en isoleret region (krav 5), imidlertid er opfyldelsen af dette krav ikke obligatorisk.

Generelt

Kommissionen vurderer for alle tre landes ansøgninger, at den støtte, som foreslås tildelt fra Solidaritetsfonden, ikke er dækket ved andre fonde eller forsikringsordninger.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da er tale om et forslag i relation til EU’s budget, som kun kan behandles på fællesskabsniveau-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Kommissionen vil postere de foreslåede bevillinger på 21,9 mio. euro som ekstra forpligtelsesbevillinger på EU’s 2004-budget. De tilsvarende betalingsbevillinger vil blive finansieret ved en overførsel af allerede bevilligede ubrugte midler, som Kommissionen vil foreslå på et senere tidspunkt. Idet ubrugte midler på EU-budgettet normalt tilbagebetales til medlemslandene, indebærer en vedtagelse af tillægs- og ændringsbudget nr. 5 til 2004-budgettet et dansk merbidrag til EU i 2004 på 3,4 mio. kr.

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.