Grundnotat om kompetence til at afgøre tvister om EF-patenter og om oprettelse af EF-Patentretten

Rettergangsmåden: De fleste af de bestemmelser i statutten, der finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten i Første Instans, vil også gælde for EF-Patentretten. Det drejer sig f.eks. om bestemmelserne om hovedelementerne i retsforhandlingerne (skriftlig og mundtlig forhandling), krav til indholdet i stævningen, bevisoptagelse (vidner og sagkyndig undersøgelser), offentlighed om retsmøderne m.m. Der er dog behov for enkelte ændringer, som beskrives nedenfor.

Advokater kan bistås af en europæisk patentagent, som er en person berettiget til at agere overfor den europæiske patentorganisation. Dette bekræfter vigtigheden af teknisk sagkundskab for parterne. Agenten har ret til at tage ordet under retsforhandlingerne på vilkår, der fastsættes i procesreglementet.

EF-Patentretten kan kræve, at bevismateriale, der påberåbes af en part, men som er i den anden parts besiddelse, fremlægges.

EF-Patentretten kan træffe beslutning om foreløbige forholdsregler (forbud) og bevissikrende foranstaltninger (beslaglæggelse af omtvistede varer), uden at hovedsagen er anlagt.

EF-Patentretten kan afsige udeblivelsesdomme og kan desuden i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om genoptagelse af en sag.

EF-Patentretten har mulighed for at udsætte behandlingen af en sag på afgørelse af en anden sag eller en sag ved Den Europæiske Patentorganisation.

EF-Patentrettens afgørelser kan som hovedregel tvangsfuldbyrdes, når ankefristen er udløbet. Appel af en dom afsagt af EF-Patentretten vil have opsættende virkning. EF-Patentretten kan dog bestemme, at afgørelsen skal kunne tvangsfuldbyrdes straks og kan i den forbindelse kræve sikkerhedsstillelse. Proceduren for tvangsfuldbyrdelse forenkles, da EF-Patentretten selv vil kunne påføre dommen fuldbyrdelsespåtegning. Herefter kan domme fuldbyrdes umiddelbart i henhold til den nationale borgerlige retsplejes regler. EF-Patentretten kan bestemme, at der skal pålægges tvangsbøder ved manglende opfyldelse af domme og kendelser.

Der skal betales retsafgifter for sager ved EF-Patentretten. Størrelsen fastsættes i en afgiftsordning, der skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Retsafgifternes størrelse skal fastsættes udfra en afvejning mellem grundsætningen om lige adgang til retsvæsenet, og det rimelige i at parterne yder et bidrag til dækning af de omkostninger, der er forbundet med EF-Patentrettens tjenester. Dertil kommer, at procesreglementet vil indeholde bestemmelser om fri proces for parter, der er ude af stand til at betale omkostningerne. Procesreglementet er endnu ikke udarbejdet.

EF-Patentretten kan træffe beslutning om, at den afholder retsmøder i andre medlemsstater end den, hvor den har sæde.

Ethvert officielt EU-sprog kan være processprog ved EF-Patentretten. Hvilket sprog, der anvendes som processprog i en bestemt sag, afhænger af, hvor i Fællesskabet sagsøgte er hjemmehørende. Er sagsøgte ikke hjemmehørende i EU, føres sagen på det sprog, patentet er meddelt på (engelsk, tysk eller fransk). Dertil kommer, at parterne med rettens samtykke kan vælge et hvilket som helst EU-sprog som processprog. Retten kan tillige afhøre parter og vidner på et andet sprog end processproget.

EF-Patentrettens afgørelser af retsspørgsmål vil i henhold til EF-traktatens artikel 225, stk. 2, og artikel 225 A, stk. 3, kunne appelleres til Retten i Første Instans. Med henblik herpå foreslås det at oprette en særlig patentappelafdeling ved Retten i Første Instans med tre dommere, som skal have stor juridisk sagkundskab inden for patentret. Dommerne vil også i appelinstansen blive bistået af sagkyndige assisterende referenter. Fristen for appel er 2 måneder.

Appellen kan baseres på retsspørgsmål og faktiske omstændigheder. Nye faktiske omstændigheder og beviser kan kun fremlægges, hvis de ikke med rimelighed kunne forventes at have været fremlagt under sagen i første instans. Sagsomkostningerne kan ikke være genstand for appel.

Medlemsstaterne og Fællesskabernes institutioner kan indtræde i appelsagerne. En sådan intervention er ikke mulig i 1. instanssagen, men er relevant i anden instans, så medlemsstaterne kan være med til at udvikle retsspørgsmål inden for EF-patentret.

Processproget i anden instans er det sprog, hvorpå sagen er ført i 1. instans.

Retten i Første Instans er anden og sidste instans i tvister om EF-patenter. Sager kan herefter ikke appelleres til Domstolen, medmindre de regler om fornyet prøvelse, der er under udarbejdelse med hjemmel i artikel 225, stk. 2, i helt særlige tilfælde skulle give mulighed herfor.

Afgørelsen om oprettelsen af EF-Patentretten træder i kraft, når medlemsstaterne har givet meddelelse som foreskrevet i den afgørelse, der tildeler Domstolen kompetence i patentsager. Når afgørelsen om at tildele Domstolen kompetence i EF-patentsager træder i kraft, vil overgangsperioden ophøre, og EF-Patentretten vil herefter være enekompetent til at behandle EF-patentsager.

1. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

2. Nærheds- og proportionalitets princippet

Formålet med oprettelse af et EF-patentsystem er at skabe et system, hvor der via én enkelt procedure kan opnås patentbeskyttelse i hele EU, og hvor EF-patentet kan håndhæves ved én enkelt retsinstans, der anvender ensartede retsregler. Denne målsætning kan kun nås på fællesskabsplan. I en overgangsperiode indtil EF-Patentretten er i funktion, hvilket den skal være senest i 2010, har de nationale domstole kompetence til at træffe afgørelse om EF-patenter med virkning for hele fællesskabet. Efter udløbet af overgangsperioden tilfalder kompetencen alene EF-Patentretten. Forslagene findes på denne baggrund at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Gældende dansk ret

Der foreligger ikke gældende national lovgivning om et EF-patentdomstolssystem.

Således om patentsystemerne er opbygget i dag, tilkommer det de nationale domstole at træffe afgørelse om krænkelse og gyldighed af nationale patenter. Retsplejeloven indeholder bestemmelserne om håndhævelse af patentrettigheder, herunder regler om fogedforbud.

Reglerne om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 781 af 30. august 2001. Herudover findes bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.

4. Høring

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om tildeling af kompetence til Domstolen til at afgøre tvister om EF-patenter samt Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af EF-Patentretten og om appel til Retten i Første Instans er sendt i skriftlig høring den 6. februar 2004 til medlemmerne af Juridisk Specialudvalg og medlemmerne af specialudvalget for konkurrenceevne og vækst.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Apotekerforening, Dansk Handel & Service, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jernbanetilsynet, Ledernes Hovedorganisation, Østre Landsret og Statens Luftfartsvæsen, der ikke har haft bemærkninger til forslaget.

Der er endvidere modtaget høringssvar fra Den Danske Dommerforening, der har henvist til, at det ifølge forslaget om oprettelse af EF-Patentretten påhviler medlemsstaterne at vedtage de fornødne bestemmelser herom i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Dommerforeningen går ud fra, at der i forbindelse med en eventuel gennemførelse af bestemmelserne i Danmark vil ske en nærmere belysning af de fordele, der forventes opnået ved en gennemførelse, over for den suverænitetsafgivelse, som forslagene indebærer.

Dansk Industri (DI) har tilkendegivet, at man støtter forslaget om oprettelse af en EF-Patentret, og at det ikke er afgørende for DI, om sagerne føres i Danmark, og om der medvirker dansksprogede dommere. DI finder, at forslaget tager højde for behovet for, at dommerne skal have høje faglige kvalifikationer på det patentfaglige område. DI støtter modellen med at have assisterende referenter. DI foreslår endvidere, at det præciseres, at EF-Patentretten kan kræve dele af sagens dokumenter oversat til processproget.

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) mener, at forslagene generelt stemmer overens med, hvad dets medlemmer har givet udtryk for skal gælde for den fælles EF-Patentret, både hvad angår sprog, sæde for retten og udvælgelse af dommere. LIF hilser ensrettede regler, stabil retspraksis og retssikkerhed på patentområdet velkomne.

Advokatrådet har anført, at det er rådets opfattelse, at det er væsentligt, at de personer og virksomheder, der møder for EF-Patentretten, har reel og ligeværdig mulighed for at føre sagen på sit eget sprog. Dette er efter rådets opfattelse særligt vigtigt i relation til de foreløbige retsmidler. Advokatrådet anfører, at den foreslåede sprogordning ved retten kan føre til, at processproget bliver et af hovedparten af EU's patentdommeres daglige arbejdssprog, idet alternativet er, at parternes indlæg skal tolkes med risiko for at visse detaljer går tabt. Advokatrådet antager, at dette formentlig vil medføre, at danske parter må vælge ikke at føre deres sager på dansk, da der formentlig ikke vil være et flertal af dommere i panelet, der kan tale dansk. Hvis dansk ikke anvendes som processprog, forventer rådet, at danske advokater inden for en kort tidshorisont vil blive fravalgt i alle større internationale sagskomplekser, og formentlig også i mange mindre sager. Det er rådets opfattelse, at kompetencetabet vil betyde, at danske virksomheder på sigt vil stå i den situation, at der ikke findes dansk baserede og dansktalende advokater, som med kort varsel og på sagsøgtes sprog kan rådgive og bistå danske virksomheder indenfor EF-patentretten. Rådet finder tillige, at punkt 4 i konsekvensanalyserne, der findes i forslagene, ikke er retvisende, idet analyserne ikke indeholder en beskrivelse af de konsekvenser, der følger af, at små og mellemstore virksomheder med kort varsel vil blive sagsøgt ved en domstol i et fremmed land og i realiteten kan være nødt til at føre deres forsvar på et fremmed sprog. Rådet anfører sluttelig, at rådets betænkeligheder i væsentligt omfang vil kunne imødekommes, såfremt det ved udformningen af Domstolens statut og procesreglement sikres, at det i sager vedrørende foreløbige retsmidler bliver hovedreglen, at retten, når parter og vidner skal afhøres og sagen skal procederes, sættes i det EU-land, hvor sagsøgte har hjemting. Rådet forventer tillige, at der også i de egentlige retssager åbnes reel mulighed herfor. Rådet mener, at artikel 24 i statutten bør ændres, således at retten i almindelighed er forpligtet til at sætte retten i andre medlemsstater i tilfælde, hvor hensynet til sagsøgte tilsiger dette, hvilket således bør være hovedreglen i hvert fald i sager vedrørende foreløbige retsmidler.

5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om etablering af EF-Patentretten vil kræve lovgivning, hvoraf det fremgår, at EF-Patentretten er enekompetent til at behandle sager om EF-patenter.

Forslaget til rådsafgørelse om tildeling af kompetence til EF-Domstolen til at afgøre tvister om EF-patenter indebærer, at EF-Domstolen vil kunne træffe endelig afgørelse i patentsager mellem private, således at dommen har virkning i medlemsstaterne, som var den afsagt af nationale domstole. En sådan tildeling af kompetence vil være udtryk for overladelse til EU af yderligere (dømmende) beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder. Det indebærer i givet fald, at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.

Forslagene forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet oprettelsen af domstolssystemet sker i EU-regi og i henhold til EU's budget.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Oprettelse af en central domstolsordning, hvor patenthavere ved én enkelt proces kan få en afgørelse, der er gældende i hele EU, indebærer, at patenthaver eller den, der vil anfægte et patent, ikke behøver at føre proces i flere lande, således som tilfældet er i dag. Dette vil medføre en økonomisk besparelse. Særligt små og mellemstore virksomheder afstår i dag fra patentering, fordi omkostningerne i forbindelse med håndhævelse er for store. Dertil kommer, at tilliden til patentsystemet vil øges, når det bliver lettere og billigere at føre sag om et EF-patent.. Et velfungerende patentsystem er en af rammebetingelserne for øget innovation og dermed vækst.

7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Forslag til rådsafgørelserne har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget.

Dog er udvalget informeret om de grundlæggende elementer i domstolsordningen i forbindelse med forelæggelse af forslaget til forordning om EF-patentet.