Svar på spm. 48 om betingelser for tredjelandes brug af EU-økologimærket
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 23. februar 2004 (alm. del – bilag 543) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 48.
|
Folketingets Europaudvalg |
Den 18. marts 2004 FVM 177 |
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 23. februar 2004 (Alm. del – bilag 543) udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål 48:
Spørgsmål 48:
"Ministeren bedes redegøre for betingelserne for tredje landes brug af det fælles EU-økologimærke. Herunder bedes ministeren om at redegøre for, om ordningen indebærer nogle særlige forpligtelser for så vidt angår krav om, at en procentdel af varen skal fremstilles i EU"
Svar:
Betingelserne for at anvende EU-logoet findes i økologiforordningens artikel 10. Logoet kan anvendes på økologiske fødevarer, der under hele produktions- og tilberedningsprocessen har været undergivet en kontrolordning som beskrevet i økologiforordningen.
Indtil december 2002 fortolkede Kommissionen økologiforordningens artikel 10 således, at EU-logoet kun kunne anvendes, når 95 % af varen var fremstillet i EU.
Siden december 2002 har Kommissionen imidlertid fortolket forordningen således, at EU-logoet kan påsættes økologiske varer importeret fra tredjelande forudsat, at kontrolorganet i tredjelandet er underlagt offentligt overtilsyn i lighed med de krav, der gælder for kontrolorganerne inden for EU.
Logoet kan derudover anvendes på produkter, der indeholder op til 5 % økologiske ingredienser fra producenter i tredjelande med kontrolorganer uden offentligt overtilsyn.
EU-logoet kan påsættes i tredjelandet.