Fællesbrev om Lissabon-strategien

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer
1	400.C.2-0	EUK	12. marts 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges "Fællesbrev fra forbundskansler Gerhard Schröder, statsminister Anders Fogh Rasmussen og statsminister Guy Verhofstadt om Lissabon-strategien".

OVERSÆTTELSE fra ENGELSK

Gerhard Schröder Anders Fogh Rasmussen Guy Verhofstadt

Forbundskansler Statsminister Statsminister

Forbundsrepublikken Tyskland Kongeriget Danmark Kongeriget Belgien

Berlin, den marts 2004

Hans Excellence

Bertie Ahern TD (Medlem af Taoisech)

Taoiseach of Ireland (Det Irske Parlament)

Formand for Det Europæiske Råd

Office of the Taoiseach

Government Buildings

Upper Merrion Street

Dublin 2

Irland

Professor Romano Prodi

Formand for Europakommissionen

Rue de la Loi/Wetstraat 2000

1049 Bruxelles

Belgien

Kære Taoiseach,

Kære Formand,

I det kommende år vil vi undersøge de fremskridt, Europa har gjort på sin vej til at blive det mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensbaserede område i verden. Vi er her enige med EU-kommissionen om, at der er sket vigtige fremskridt i forhold til vore ambitiøse mål: Strukturreformer er blevet lanceret i mange EU-medlemslande, der er blevet skabt seks millioner nye jobs, og markeder er blevet åbnet for konkurrence for at nævne blot nogle få eksempler. En imponerende statusopgørelse.

Europa bliver imidlertid i højere grad end i dag nødt til at tilpasse sig de fremtidige udfordringer, som en globaliseret verdensøkonomi vil kræve. Kun hvis vor økonomi bliver mere konkurrencedygtig, kan vi opretholde vort sociale niveau i det lange løb samt sikre og konsolidere velstanden i befolkningen generelt.

Andre områder i verden udgør en stadig større konkurrence for europæisk industri og erhvervsliv også på mellem- og højteknologisk niveau. Vi må skabe de bedst mulige rammebetingelser for europæisk industri og erhvervsliv med henblik på at styrke vore virksomheders konkurrenceevne.

Samtidig har vi brug for et mere nyskabende Europa for at sikre et mere gunstigt grundlag for vor konkurrenceevne på langt sigt. Først og fremmest må Europa styrke udviklingen inden for fremtidige teknologier som fx IT og telekommunikation, elektronik, bioteknologi og nanoteknologi, men også inden for det miljøteknologiske område. En nødvendig forudsætning i denne forbindelse er at styrke vor formåen inden for grundforskningen. Som EU-kommissionen med rette har påpeget, er manglen på udbredelse af IT og telekommunikationsværktøjer en væsentlig årsag til den utilfredsstillende produktivitetsudvikling inden for den europæiske økonomi. Oplysningerne fra EU-kommissionen om, at virksomhederne i stigende grad flytter deres forsknings- og udviklingsafdelinger til tredjelande som fx USA, giver anledning til stor bekymring.

Vi må skabe de grundlæggende betingelser for en mere konkurrencedygtig økonomi:

• Vi må fortsat bestræbe os på at konsolidere og udbygge det indre marked: Intensiv konkurrence på vore hjemmemarkeder øger vore virksomheders effektivitet og muligheder for fornyelse. Der er desværre fortsat for mange barrierer for den frie bevægelighed for så vidt angår personer, varer, tjenesteydelser og kapital på det indre europæiske marked. Vi har et presserende behov for et ægte indre marked, der også omfatter tjenesteydelser. Tjenesteydelsesdirektivet kan i høj grad bidrage til opnåelsen af dette. Alt behøver ikke altid at blive harmoniseret, når det drejer sig om at nedbryde markedsbarrierer. Vi bør også i højere grad benytte os af traditionelle værktøjer, som fx at etablere minimumsstandarder og gensidig anerkendelse. Det indre marked kan kun komme videre, såfremt medlemslandene hurtigt implementerer de vedtagne direktiver. Vi vil således styrke vore bestræbelser på rettidigt at implementere EU-direktiver.

• Vi skal fjerne administrative hindringer: Medlemslandene og EU fører an, når det drejer sig om at opfinde nye bestemmelser, som for det meste er udarbejdet i den bedste hensigt. Mange af disse bestemmelser, og især deres samlede effekt, ender med at kvæle vore virksomheder og stille dem ugunstigt i den internationale konkurrence. Vi er således enige med de medlemslande, der slår til lyd for en stringent europæisk handlingsplan til bekæmpelse af overregulering og bureaukrati.

Europa skal styrke sin position på det fremtidsteknologiske område:

• Vi må i højere grad indrette de europæiske programmer på fremtidens teknologier: Europa må handle hurtigt og på målrettet europæisk vis for at placere sig i forreste række, når det drejer sig om den nye økonomi. Vi forventer således, at det europæiske vækstinitiativ bliver rettet mere mod industriel forskning og udvikling. Kommissionen bør fremlægge en rapport om, hvorledes fremtidsteknologier kan styrkes for bedre at definere og målrette europæisk politik på dette område. Vi ser ligeledes et behov for øget udveksling mellem medlemslandene vedr. eksempler på "best practice".

• Vi må skabe det optimale inden for europæisk grundforskning: Grundlaget for vore evner til nyskabelse er på vej til at smuldre, fordi vort grundforskningsniveau er ved at blive svækket sammenlignet med andre økonomier. Europa skal højne sit niveau, hvad angår kreativitet og udmærkelse inden for grundforskning.

• Vi må skabe Europæiske Teknologiplatforme: Vi hilser EU-kommissionens initiativ til at etablere de Europæiske Teknologiplatforme velkommen. Initiativet bringer forskningsinstitutioner, industrien, tilsynsførende myndigheder og brugere sammen med henblik på at styrke udviklingen, udbredelsen og udnyttelsen af centrale teknologier. Disse platforme kan også give vigtige oplysninger om mulige forhindringer for teknologien, som ligger indbygget i de tilgrundliggende betingelser for erhvervslivet.

• Vi må drage fordel af det nye markedspotentiale, som ligger i miljøteknologien: I takt med at miljøressourcerne bliver færre, åbnes markedspotentialet over hele verden for miljøteknologier af høj kvalitet. Der ligger et stort potentiale i sådanne teknologier for at øge velstanden, idet de ikke blot forbedrer miljøkvaliteten, men også resulterer i en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Europa spiller en førende rolle på dette område, som yderligere bør konsolideres. Med henblik på at udnytte disse muligheder skal Rådet og medlemslandene udvikle en ambitiøs strategi mhp. at styrke denne europæiske kompetence på grundlag af Kommissionens Handlingsplan for Miljøteknologi.

• Vi skal i højere grad integrere forskningen i erhvervslivet: Vi skal i større udstrækning integrere forskningen i erhvervslivet for at sætte os i stand til at forberede nyskabende teknologier hurtigere til markedet. Relevante værktøjer omfatter overregionale centre for iværksættere, forskningsparker, midler til startkapital og nye typer af offentlig-private partnerskaber. Vi foreslår, at man gør øget brug af udveksling af information på dette felt for at gøre alle europæere i stand til at drage fordel af den erfaring, som er høstet af de mest progressive medlemslande. Desuden bør Den Europæiske Union tilvejebringe et incitament ved at indstifte en pris, som skal gives til fremragende eksempler på nyskabelse inden for "best practice".

• Vi må i større udstrækning gøre brug af informations- og kommunikationsteknologier. Som Kommissionen bemærker, så bidrager informations- og kommunikationsteknologier i EU kun halvt så meget til produktivitetsforøgelsen som i USA. Dette skyldes hovedsagelig den langsomme udbredelse og ringe udnyttelse af disse teknologier blandt små og mellemstore virksomheder i visse sektorer inden for industrien og i servicesektoren. Medlemslandene opfordres til først og fremmest at øge den offentlige støtte og i højere grad at leve op til deres rolle som forbillede for den private sektor ved fortsat at udbygge den digitale forvaltning.

Vi sender kopi af dette brev til vore kolleger i Det Europæiske Råd og til regeringscheferne i de ti nye medlemslande.

Med venlig hilsen,

Gerhard Schröder Anders Fogh Rasmussen Guy Verhofstadt