Rådsmøde alm. anl. og ekst. forb. 23-24/2 04 Redegørelse

Udenrigsministrene havde en første drøftelse af formandskabets udkast til kommenteret dagsorden. Der var opbakning til formandskabets tilgang med korte konklusioner fra det kommende møde i Europæisk Råd og et indhold der fokuserede på jobs og vækst og operative tiltag. En række større lande fokuserede på industriens konkurrenceevne og behovet for bedre lovgivning. Implementering fremhævedes fra flere sider som afgørende. Der var bred opbakning til behovet for mere forskning, udvikling og uddannelse. Mange af de nye medlemslande understregede betydningen af arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var endvidere en drøftelse af den foreslåede højniveau-gruppe, der skal bistå Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien i 2005. To modeller blev fremhævet - enten en gruppe bestående af repræsentanter for medlemslandene eller en gruppe af uafhængige eksperter. Der forventes substansdrøftelse af et revideret udkast til kommenteret dagsorden på næste rådsmøde inden Det Europæiske Råd.

Der var generel støtte til formandskabets udsendte non-papir vedrørende den kommende arbejdsproces. Der var ikke mange overraskelser i delegationernes indledende positionsudmeldinger.

Rådet drøftede forholdet til Rusland og bekræftede EU’s beslutning om at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland på basis af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen. Det blev understreget, at EU har stor interesse i et stabilt og demokratisk Rusland, der fortsætter reformerne og overholder internationale forpligtelser.

Udenrigsministrene var enige om at udsende et stærkt budskab om, at Rusland bør acceptere at udstrække Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen til de nye medlemslande fra 1. maj. 2004 for at undgå alvorlige virkninger på forholdet EU-Rusland generelt.

Der var enighed i Rådet om at søge større effektivitet i samarbejdet med Rusland. I den forbindelse måtte EU klart identificere egne interesser og medlemslandene måtte stå sammen om de fælles EU-holdninger og tale med én stemme. Fra dansk side opfordredes specielt til udarbejdelse af en fælles EU-holdning på visum-området, der også skulle gøre det lettere for journalister at få visum.

Rådet vedtog konklusioner, der udtrykte dyb beklagelse over forløbet af det iranske parlamentsvalg. Atomspørgsmålet vil blive drøftet på næste rådsmøde i marts i lyset af IAEA- generaldirektør ElBaradeis rapport og behandlingen heraf i IAEAs styrelsesråd den 8.-11. marts. Vigtigheden af en fælles EU-holdning i IAEA samt i FNs Menneskerettighedskommission i Genève blev understreget.

Formandskabet skitserede tidsplanen for arbejdet med EU’s strategi for Mellemøstregionen. De kommende uger ville EU skulle bruge på at klargøre formål og indhold med henblik på at udarbejde et udkast forud for topmødet i den Arabiske Liga ultimo marts. Arabisk engagement og ejerskab i forhold til processen vurderedes at være afgørende, ligesom den mellemøstlige fredsproces var et centralt element i EU’s forhold til regionen. Samarbejdsrådet med Libanon forløb i en god atmosfære. Libanon anmodede om EU's opbakning til en relancering af det arabiske fredsinitiativ på det arabiske topmøde i marts i år.

Rådet drøftede udviklingen i Serbien siden parlamentsvalget 28. december 2003. Rådet udtrykte bekymring og understregede, at reformer, opfyldelse af internationale forpligtelser og et godt forhold til nabolandene var betingelser for Serbiens europæiske integration.

Rådet modtog et oplæg udarbejdet af den Højtstående Repræsentant, Solana, i samarbejde med Kommissionen og FN's generalsekretærs Særlige Repræsentant i Kosovo, om hvordan EU’s bidrag til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 om Kosovo kunne forbedres yderligere.

Rådet hilste oplægget velkommen, gentog sin fulde støtte til FN-missionen i Kosovo (UNMIK), og opfordrede Rådets organer til at arbejde videre med oplægget, med henblik på snarlige beslutninger. Det blev understreget, at det af FN ledede arbejde med gennemførelse af standarder i Kosovo, og EU’s bestræbelser på at fremme Kosovos europæiske perspektiv, var gensidigt forstærkende og parallelle spor af samme proces.

Den Høje Repræsentant rapporterede om en mulig EU-mission i Bosnien-Herzegovina til afløsning af SFOR. Rådet opfordrede den Højtstående Repræsentant og formandskabet til at sikre hurtig opfølgning med henblik på udvikling af et generelt koncept. Rådet understregede vigtigheden af en sammenhængende EU-tilgang til Bosnien-Herzegovina, og af, at EU og NATO enedes om en ansvarsfordeling. Det blev besluttet, at det indledende arbejde hermed omgående skulle iværksættes, i samråd med NATO og med inddragelse af Bosnien-Herzegovinas myndigheder.

Der blev vedtaget rådskonklusioner på baggrund af trojkabesøget i New Delhi, Islamabad og Kabul den 16.-18. februar 2004. På mødet bemærkedes især den positive udvikling i forholdet mellem Pakistan og Indien, og der var fuld opbakning til dialogprocessen mellem de to lande. Endvidere drøftedes bl.a. den alvorlige sikkerhedssituation i Pakistan og Afghanistan.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Kommissær Verheugen redegjorde for status for arbejdet med iværksættelsen af EU’s naboskabspolitik, European Neighbourhood Policy. Det blev besluttet at sætte naboskabspolitikken på dagsordenen for Det Europæiske Råd i marts.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Punktet blev vedtaget uden debat

Punktet blev godkendt uden debat.

Formandskabet redegjorde for status for arbejdet i de øvrige rådsformationer.

Punktet blev vedtaget uden debat.

Der var enighed om udkast til rådskonklusioner og enighed om at støtte op om Cypern-forhandlingerne i håbet om at finde en løsning inden 1. maj. Der var enighed om vigtigheden af, at EU ved optagelse af et helt Cypern får én medlemsstat, der taler med én stemme og er beslutningsdygtig. Cypern udtrykte skuffelse over, at Tyrkiet i forbindelse genoptagelsen af forhandlingerne i New York havde været modstander af Kommissionens direkte involvering i forhandlingerne.