Rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2 04 Redegørelse
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
3. marts 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
Den 2. marts 2004
FVM 169
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004
1. Formandskabets arbejdsprogram
Formandskabet præsenterede arbejdsprogrammet for det irske formandskab og fremhævede 3 hovedmål: Gennemførelsen af udvidelsen pr. 1. maj, forenklinger i den fælles landbrugspolitik og forbedringer i fødevaresikkerheden. Af konkrete sager blev følgende især fremhævet: Reform af markedsordningerne for middelhavsprodukterne, hygiejnepakken, officiel kontrol af fødevarer og foder, foderhygiejne, beskyttelse af dyr under transport og aktionsplanen for økologisk jordbrug.
2. Fællesskabskontingenter for fisk 2004 - 2006
Formandskabets kompromisforslag blev vedtaget uden ændringer med kvalificeret flertal, idet nogle delegationer fandt det foreslåede kontingent for tun filet stykker utilstrækkeligt.
3. Ændring af TAC/kvoter for 2004
Punktet var ikke
på dagsordnen.
4. Offentlig foderstof- og fødevarekontrol
Punktet var taget af dagsordnen.
5. Beskyttelse af dyr under transport
Rådet havde på ny en drøftelse af status for forhandlingerne. Danmark og en række andre delegationer understregede på ny, at forslaget ikke indeholdt en løsning på de lange transporttider for slagtedyr. Det blev endvidere understreget, at der også skulle stilles større krav til indretning af transportmidlerne, ske en skærpelse af vurderingen af dyrs transportegnethed m.v. samt ske en opstramning på kontrolsiden. Drøftelsen viste, at Rådet er delt især i sin holdning til transporttiden. Nogle delegationer argumenterer for en maksimal transporttid på 8 timer, medens andre delegationer på baggrund af geografiske omstændigheder er afvisende overfor en absolut tidsgrænse, men derimod peger på forbedrede arealkrav, pauser, ventilationsforhold, temperaturforhold samt styrket kontrol. Formandskabet bekræftede, at man ville søge at finde en løsning formentlig på aprilrådsmødet på baggrund af en kompromispakke, der forventes lagt frem i løbet af marts måned.
6. Finansielle perspektiver
Kommissær Fischler fremlagde en "powerpoint" præsentation af
meddelelsen om de finansielle perspektiver i forhold til landbrugs- og
fiskeriområdet og fremhævede blandt andet, at loftet fastsat på Det Europæiske
Råd i oktober 2002 blev fastholdt. Endvidere sikrede meddelelsen, at der var
tilstrækkelige midler til udvidelsen med Bulgarien og Rumænien. Præsentationen
gav ikke anledning til debat.
7. Høring om økologi
Kommissionen gav en orientering om den afholdte høring om
økologi i januar måned og bekræftede i den forbindelse, at man vil fremlægge den
økologiske aktionsplan under det irske formandskab. Hovedpunkterne fra høringen
blev kort opridset. Man havde blandt andet under høringen drøftet GMO
problematikken, og det havde været holdningen, at grænseværdien for udsæd skulle
være så lav som overhovedet muligt, og at det var nødvendigt at træffe
foranstaltninger for sameksistens. Endvidere burde det reelle GMO indhold fremgå
af mærkningen, også selvom dette var lavere end grænseværdien for mærkning.
Vedr. EU-logoet havde der været enighed om, at EU-logoet ikke skulle erstatte de
etablerede nationale mærker. For så vidt angik forskning havde det været
drøftet, at forskningen i bl.a. miljø og dyrevelfærd skulle intensiveres. Der
havde også været enighed om, at kontrollen skulle effektiviseres. Endelig måtte
støtten til økologisk jordbrug ikke føre til konkurrenceforvridning mellem
landene. Formandskabet oplyste, at man sigtede mod en offentlig debat om
aktionsplanen på rådsmødet i juni måned.
8. Ændring af økologiforordningen (mellemhandlere)
Forslaget blev vedtaget som a-punkt.
9. Ændring af landdistriktsforordningen
Punktet var ikke på dagsordnen.
10. Ændringsbudget nr. 2 til budgettet for 2004
Punktet var ikke på dagsordnen.
11. Vejrforholdene i Grækenland
Den græske delegation orienterede Rådet om de ødelæggelser, der var sket i Grækenland i forbindelse med det meget dårlige vejr medio februar. Noget tilsvarende var ikke set siden 1897, og der var sket store skader på bl.a. produktionen af citrusfrugter og olivenolie, gartneri, planteavl, animalsk produktion (får og geder), mælk samt fiskeriet. Grækenland bad om forståelse og solidaritet fra Kommissionen og de andre medlemslande. Kommissionen medgav, at Fællesskabets solidaritet var nødvendig ved store katastrofer og henledte blandt andet opmærksomheden på muligheden for at omdefinere prioriteterne i det græske landdistriktsprogram med henblik på at dække tab på produktionsapparatet ved naturkatastrofer. Kommissæren mindede endvidere om, at EU’s solidaritetsfond kunne yde tilskud, forudsat at betingelserne herfor var opfyldt. Indkomsttab kunne kun dækkes indenfor rammerne af nationale ordninger (statsstøtte) godkendt af Kommissionen. Kommissionen tilbød at bistå de græske myndigheder i sagen.
Øvrige punkter
Som a-punkt uden debat vedtog Rådet endvidere EU’s tiltrædelse af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet
Under punktet eventuelt blev markedssituationen for korn drøftet på anmodning fra den spanske delegation. Der var mangel på korn og et langt højere prisniveau i Sydeuropa end i Nordeuropa og kornmarkedet i EU fungerede ikke som et indre marked i henhold til den spanske delegation, der blev støttet af Portugal. Spanien ønskede både eksportkvoter og importkontingenter etableret. Finland og Sverige var enig i, at markedet ikke fungerede, da der var stort overskud af foderkorn (havre) i Finland og Sverige, som trods lave priser ikke havde kunnet afsættes. Kommissionen mente, at de høje priser var et globalt fænomen og mindede desuden om, at braklægningsprocenten var blevet sat ned til fem pct. Kommissionen opfordrede Syd og Nord til at tale sammen om køb og salg af havre.
Den tyske minister gav en orientering om de bestemmelser, som den tyske regering planlægger vedrørende sameksistens og ansvar i Tyskland. Det var blandt andet planen at oprette et register, som skulle anvendes til identificering af eventuelle skadevoldere. Det blev endvidere understreget, at man havde konkretiseret, at en GMO-nabo til en ikke-GMO dyrker ville være ansvarlig, hvis ikke-GMO dyrkeren grundet GMO spredning ikke kunne sælge sine produkter som f.eks. økologiske. Danmark, støttet af andre delegationer, lagde vægt på, at der burde vedtages fælles EU-regler om sameksistens. Kommissionen opfordrede til, at medlemsstaterne overholdt informationsproceduredirektivets regler i forbindelse med udarbejdelse af nationale regler om sameksistens. Fra dansk side blev der givet tilsagn om at udarbejde et kort resumé på engelsk af det danske sameksistensforslag.
På fransk foranledning blev markedssituationen for mælk og mejeriprodukter drøftet. Markedspriser var p.t. meget lave og Frankrig anmodede, med støtte fra en række andre delegationer, Kommissionen om at stabilisere priserne. Mælkeproduktionen måtte efter fransk opfattelse styres bedre, og i en situation, hvor udbudet var større end efterspørgslen, måtte man tilpasse niveauet for kvoterne, f.eks. ved en nedsættelse på en pct. Fra dansk side, støttet af andre delegationer, blev det understreget, at målet om en konkurrencedygtig europæisk mejerisektor måtte fastholdes. Kvoterne burde derfor ikke nedsættes. Kommissionen gav Danmark medhold i, at målet netop var, at EU’s marked skulle blive mere konkurrencedygtigt. Kommissionen lovede dog at foretage en omhyggelig analyse af situationen med hjælp fra medlemsstaterne.