Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde telekommunikation 8.-9/3 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

24. februar 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. marts 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. marts 2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. marts 2004

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte.

TELE-delen

  1. Kommissionens meddelelse om eEurope 2005 midtvejsevaluering – KOM(2004) 108
  • Vedtagelse af Rådets konklusioner s. 2
  1. Kommissionens meddelelse om situationen i den europæiske telekommunikationssektor – KOM(2004) 061
  • Udveksling af synspunkter
  • Vedtagelse af Rådets konklusioner s. 6
  1. Kommissionens meddelelse om uanmodet kommerciel kommunikation ("spam") – KOM(2004) 028
  • Vedtagelse af Rådets konklusioner s. 10
  1. (Eventuelt) Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS) – KOM(2004) 111
  • Vedtagelse af Rådets konklusioner s. 18

10. (Eventuelt) Europæisk ministerkonference vedrørende informationssamfundet "New Opportunities for Growth in an Enlarged Europe" (Budapest 26.-27. februar 2004)

  • Information fra Formandskabet s. 22

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om eEurope 2005 midtvejsevaluering
- KOM(2004) 108
- Vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: Midtvejsevalueringen af eEurope 2005 har to formål. Dels skal evalueringen reflektere mulighederne for de nye medlemsstater i informationssamfundet dels foretages en vurdering af status i forhold til implementeringen af eEurope 2005 og behovet for eventuelle justeringerne for at nå de satte mål.

Baggrund og indhold

Handlingsplanen "eEurope 2005: Et informationssamfund for alle" blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002. Denne handlingsplan sigter mod – i overensstemmelse med Lissabon-målsætningerne at skabe gunstige vilkår for private investeringer og jobskabelse, øge produktiviteten, modernisere offentlige serviceydelser, navnlig på uddannelsesområdet, og sidst men ikke mindst give alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund.

Mens den tidligere handlingsplan, eEurope 2002, var rettet mod at øge internettets udbredelse i Europa, er eEurope 2005 koncentreret om at omsætte internetadgangen til øget økonomisk produktivitet og bedre, mere tilgængelige tjenester for alle europæiske borgere, baseret på en sikker, alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur.

Implementeringen af eEurope 2005 blev vedtaget ved Rådets resolution af 18. februar 2003 om gennemførelse af eEurope 2005 handlingsplanen. Her inviteres medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fremme it-sikkerhed og udbredelsen af bredbånd samt at fremme digital forvaltning, eBusiness, eSundhed og eLæring. Kommissionen skal identificere, analysere og understøtte udveksling af god praksis for gennemførelse af eEurope. Derudover skal Kommissionen i samarbejde med de nationale statistikkontorer og EUROSTAT gennemføre en omfattende løbende benchmarkinganalyse, som skal bruges til at sammenligne medlemsstaternes fremskridt i opfyldelse af de enkelte målsætninger i handlingsplanen. Endelig fremgår det af resolutionen, at Kommissionen skal forelægge en midtvejsevaluering forud for Det Europæiske Råds møde i foråret 2004.

Kommissionen har den 18. februar 2004 offentliggjort sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevaluering af eEurope 2005 handlingsplanen. Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen for Det Europæiske Råd på forårstopmødet den 25.-26. marts 2004 i Bruxelles.

Midtvejsevalueringen af eEurope 2005 har to formål. Dels skal evalueringen reflektere mulighederne for de nye medlemsstater i informationssamfundet dels foretages en vurdering af status i forhold til implementeringen af eEurope 2005 og behovet for eventuelle justeringerne for at nå de satte mål.

Det er nødvendigt med en fælles indsats, hvis eEurope 2005 handlingsplanen skal bidrage til målsætningen i Lissabon-strategien om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi inden udgangen af 2010. Markederne for elektronisk kommunikation er blevet stadig mere konkurrencedygtige og konvergerende, og digitale serviceydelser bliver stadig mere udbredte. Denne udvikling bidrager til konkurrencedygtighed og økonomisk effektivitet.

Meddelelsen

Meddelelsen er baseret på Kommissionens analyser af den politiske situation og den konkrete udvikling, medlemsstaternes, de nye medlemsstaters og kandidatlandenes besvarelse af Kommissionens spørgeskema om status for handlingsplanens gennemførelse i efteråret 2003 samt bidrag modtaget i forbindelse med Kommissionens høring i efteråret 2003.

Kommissionen fastslår at eEurope 2005 handlingsplanens mål stadig er relevante og fyldestgørende. For de nye medlemsstater har eEurope 2005 handlingsplanen bidraget til at stimulere mange nationale og regionale tiltag. Særligt udviklingen på områderne bredbånd og eGovernment har været støttet politisk såvel på nationalt som på EU-niveau, hvilket har bidraget til succes i form af et øget antal bredbåndstilslutninger og øget online adgang til offentlige myndigheder.

I meddelelsen identificeres en række områder, hvor der kræves større fokus og som vurderes at være vigtige i forbindelse med en justering af eEurope 2005 handlingsplanen:

  • Interoperabilitet, standarder og multiplatform-tilgang.
  • Forstærkning af den pan-europæiske dimension bl.a. ved at udnytte mulighederne for grænseoverskridende læring og udveksling af varer og tjenester i det indre marked.
  • Efterspørgselsdrevet tilgang, der vægter levering af tjenesteydelser, nytteværdi for slutbrugerne og funktionalitet. På områderne eBusiness, digital forvaltning, eSundhed og eLæring udestår endnu effektiv online tilgang og dermed tilstrækkelig adgang til slutbrugerne.
  • Yderligere udrulning af bredbånd med henblik på adgangen til attraktivt indhold herunder opmærksomhed på beskyttelse af ophavsrettigheder til indhold og implementering af DRM-løsninger.
  • Forsøg med nye business- og serviceleverings modeller, der gør det attraktivt at anvende e-services.
  • Overvågning og registrering af udviklingen i informationssamfundets udbredelse til alle (eInclusion) med henblik på identifikation af omfanget af regional skævhed.

Udkast til Rådets konklusioner

Udkastet til Rådets konklusioner indeholder:

  • en anerkendelse af, at målene i eEurope 2005 handlingsplanen stadig er relevante i et udvidet europæisk fællesskab, og handlingsplanens funktion som vigtig stimulans for national og regional indsats.
  • en identifikation af områder i eEurope 2005 handlingsplanen, som bør justeres med henblik på at sikre handlingsplanens fortsatte relevans i et udvidet europæisk fællesskab og opnåelsen af de satte mål.
  • en anerkendelse af vigtige fremskridt på områderne for bredbånd og digital forvaltning, men også på områderne eLæring, eSundhed og eBusiness.

en opfordring til Kommissionen om:

  • at forberede en revideret eEurope handlingsplan til forelæggelse for det Europæiske Råd i juni 2004.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og Proportionalitet

Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Hverken meddelelsen eller Rådets konklusioner har implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 24. februar 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Kommissionens meddelelse vurderes ikke at have nogen konsekvenser for Fællesskabets budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om situationen i den elektroniske kommunikationssektor
- KOM(2004) 61
- Vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: Meddelelsen specificerer en række initiativer til at forbedre forholdende for større investeringer i den elektroniske kommunikationssektor. Rækken af initiativer omfatter effektiv implementering af direktivpakken og initiativer rettet mod at fjerne barrierer for udrulning af 3G-netværk. I relation til bredbånd opfordres medlemsstaterne til at iværksætte deres bredbåndsstrategier og opmuntres til at gøre brug af "Quick-start-programmet" til projekter rettet mod at nedbringe den digitale kløft. Kommissionen vil herudover tage initiativer, der er rettet mod at stimulere efterspørgselssiden af bredbåndsmarkedet.

Baggrund

It- og telekommunikation er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. Efter tilbagegangen i 2000 har it- og telesektoren været gennem en konsolideringsfase og forekommer nu at stå over for en situation med højere vækstrater.

På anmodning fra Det Europæiske Råd har Kommissionen den 3. februar 2004 offentliggjort en meddelelse om situationen i den elektroniske kommunikationssektor. Meddelelsen "Connecting Europe at high speed: recent developments in the sector of electronic communications" understreger behovet for fortsat politisk opbakning med henblik på fortsat forbedring i forhold til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) inden for EU og peger på konkrete tiltag med henblik på at mindske barriererne for yderligere investeringer.

Kommissionens meddelelse følger op på en tidligere meddelelse "Electronic Communications: the road to the knowledge economy", som Kommissionen vedtog den 11. februar 2003.

På baggrund af den nye meddelelse har det irske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.

Indhold

Meddelelsen

I meddelelsen gøres det klart, at muligheden for vedvarende vækst kan skabes gennem større investeringer og yderligere anvendelse af innovative tjenesteydelser. Konkret er der ifølge meddelelsen behov for investeringer i infrastruktur, herunder i bredbånd og 3G-mobilkommunikation.

På den baggrund identificeres i meddelelsen en række mulige politiske initiativer:

  • For at skabe et mere sikkert miljø for investeringer bør medlemsstaterne sikre en komplet og effektiv implementering af direktivpakken.
  • Kommissionen vil fokusere på eventuelle barrierer for udbredelsen af 3G-mobilkommunikation.
  • Medlemsstaterne bør iværksætte deres bredbåndsstrategier og opmuntres til at gøre brug af "Quick-start-programmet" til projekter rettet mod at nedbringe den digitale kløft.
  • Kommissionen vil rapportere om de nationale bredbåndsplaner til Rådet og Europa-Parlamentet.
  • Kommissionen vil adressere de emner, der har indflydelse på efterspørgslen af nye og innovative tjenester. Det er emner som DRM-systemer ("Digital Rights Management"), interoperabilitet, mikrobetalingssystemer samt sikkerhed i forbindelse med "always-on" tjenester.

Udkast til Rådets konklusioner

Udkastet til Rådets konklusioner indeholder:

  • En anerkendelse af vigtigheden af at leve op til målene i handlingsplanen eEurope 2005.
  • En overvejelse om, at regeringer har en rolle i forhold til at skabe et miljø, der kan befordre udviklingen af it- og telesektoren til fordel for brugerne, særligt gennem en effektiv implementering af teledirektivpakken, således at der skabes en forudsigelig juridisk ramme, der sikrer konkurrence og stimulerer investeringer.
  • En overvejelse om, at selvom den fysiske adgang til kommunikationstjenester er essentiel, er det også vigtigt at få politisk fokus på udvikling og effektiv brug af innovative tjenester til fordel for brugeren.

Medlemsstaterne opfordres til:

  • At sikre en komplet og effektiv gennemførelse af teledirektivpakken.
  • At udarbejde og implementere nationale bredbåndsstrategier, herunder for målet at alle offentlige institutioner skal tilsluttes via bredbånd inden udgangen af 2005, samt, hvor det er relevant, at foreslå "Quick-start"-projekter rettet mod at mindske den digitale kløft.
  • At opfordre de relevante myndigheder til at adressere problemer, der er opstået i forbindelse med udrulningen af netværk til 3G-mobilkommunikation.
  • At fokusere på at stimulere efterspørgslen efter bredbånd for at øge både tilgængelighed og udbredelse.

Kommissionen opfordres blandt andet til:

  • At udarbejde en meddelelse om medlemsstaternes bredbåndsplaner.
  • At samarbejde med industrien om emner som mikrobetalingssystemer, sikkerhed og interoperabilitet, så disse systemer ikke kommer til at modvirke udviklingen af nye forretningsmodeller på bredbåndsområdet.
  • At fokusere på udfordringerne i udbredelsen af 3G-mobilkommunikation.
  • At fortsætte med at støtte beskyttelsen af indholdstjenester, særligt ved "Digital Rights Management"-løsninger.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og Proportionalitet

Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Hverken meddelelsen eller Rådets konklusioner har implikationer for gældende dansk ret.

I meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner henvises der til teledirektivpakken, som blev implementeret i dansk ret med lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25. juli 2003.

Dansk høring

Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 24. februar 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt Kommissionens initiativer, som annonceret i meddelelsen, vil have nogen konsekvenser for Fællesskabets budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om uanmodet kommerciel kommunikation eller "spam"
- KOM(2004) 28
- Vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: I Kommissionens meddelelse om spam skønnes det, at 50 % af al e-mail trafik på globalt plan er spam. I meddelelsen bliver der identificeret en række mulige initiativer til bekæmpelse af spam. Regulering alene kan ikke løse problemet med spam. Derfor består initiativerne af flere aspekter og tæller ud over juridiske også tekniske, selvregulatoriske samt opmærksomhedsskabende initiativer.

Baggrund og indhold

Meddelelsen

Mere end 50 % af al e-mail-trafik på globalt plan er spam. Blandt flere andre ting forårsager spam stigende netværksomkostninger og sikkerhedsproblemer som underminerer befolkningens tillid til e-mail, e-handel mv.

EU vedtog direktiv 2002/58/EC, der indbefattede en bestemmelse vedrørende uanmodede kommercielle henvendelser. Bestemmelsen indeholder en samtykke-regel (opt-in), der indfører et generelt forbud mod uanmodede kommercielle henvendelser, medmindre forbrugeren har givet samtykke. Dog kan en erhvervsdrivende, der har modtaget en kundes elektroniske adresse i forbindelse med et salg, markedsføre tilsvarende produkter eller tjenesteydelser.

Lovgivning er dog kun en del af løsningen på problemerne med spam.

Meddelelsen indeholder derfor en række mulige initiativer af forskellige art rettet mod bekæmpelsen af spam, der komplementerer lovreglerne på området.

Initiativerne i meddelelsen kan inddeles i 3 kategorier:

  1. Juridiske: Anvendelse og håndhævelse af relevante regler fra myndighedernes side, herunder internationalt samarbejde
  2. Tekniske løsninger og selvregulering i industrien
  3. Opmærksomhedsskabende initiativer i forhold til forbrugerne

Kategori 1 omfatter mulige initiativer om håndhævelse af f.eks. ovenstående samtykke-regel og internationalt samarbejde om relevante regler.

Kategori 2 omfatter mulige tekniske initiativer om f.eks. internetudbydernes filtrering af e-mails. Regler for god praksis blandt internetudbydere er et eksempel på et muligt selvreguleringsinitiativ..

Kategori 3 indeholder mulige initiativer i form af borgerrettede opmærksomhedskampagner om juridiske regler eller adfærdskodeks.

Udkast til Rådets konklusioner

Udkastet til Rådets konklusioner indeholder:

  • en anerkendelse af vigtigheden af elektronisk kommunikation for vækst og konkurrenceevne i EU.
  • en anerkendelse af den skade og risiko, der forårsages af uanmodede kommercielle henvendelser, i borgernes privatliv, herunder hos mindreårige.
  • en anerkendelse af vigtigheden af samarbejde mellem EU, medlemsstaterne, nationale myndigheder og den private sektor, samtidig med samarbejde med lande uden for EU og internationale organisationer.

En opfordring til medlemsstaterne om:

  • at gennemføre de relevante direktiver på området.
  • at undersøge effektiviteten af eksisterende mekanismer for retshåndhævelse herunder grænseoverskridende mekanismer mod spam.
  • at understøtte udviklingen af tekniske løsninger da disse løsningerhar afgørende betydning for bekæmpelse af spam.
  • at undersøge muligheden for bedre koordination mellem medlemsstaterne på området.
  • at dele information herunder bedste praksis om effektiv håndhævelse af regler samt om måling af spam.
  • at sikre det nødvendige samarbejde mellem nationale enheder samt den private sektor med det mål at udvikle effektive strategier i bekæmpelsen af spam.
  • at undersøge, hvor det er relevant, juridiske problemstillinger i relation til filtrering af e-mails.
  • at støtte opmærksomhedsskabende kampagner rettet mod spam.
  • at fortsætte med at støtte internationalt samarbejde herunder inddragelse af deklarationen fra verdenstopmødet om informationssamfundet samt OECD’s arbejde vedrørende spam.

En opfordring til Kommissionen om blandt andet:

  • at evaluere effektiviteten af initiativerne rettet mod spam og i slutningen af 2004 overveje om yderligere initiativer er nødvendige.
  • sammen med medlemsstaterne, at identificere, , hvordan der bedst sikres grænseoverskridende håndhævelse af relevante regler.
  • at støtte udviklingen europæiske regler for god praksis for direkte markedsføring.
  • at undersøge mulige løsninger på internationalt plan til bekæmpelse af spam.

En invitation til markedsaktører om:

  • at etablere selvreguleringsløsninger mod spam herunder regler for god praksis.
  • at fortsætte med at udvikle tekniske løsninger herunder filtreringsmekanismer.
  • at benytte netværksfaciliteter, der er tilstrækkeligt sikrede.

En invitation til alle parter om:

  • At deltage i international dialog rettet mod at udvikle internetteknologier, der effektivt kan bekæmpe spam.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og Proportionalitet

Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Hverken meddelelsen eller Rådets konklusioner har implikationer for gældende dansk ret.

I meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner henvises der til direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor 2002/58/EF, der er implementeret i dansk lov ved lov nr. 450 af 10. juni 2003om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet.

Dansk høring

Kommissionens meddelelse af 22. januar 2004 om uanmodet kommerciel kommunikation eller "spam" blev af departementet sendt i bred høring d. 4. februar 2004. Der var svarfrist fredag den 20. februar 2004.

Meddelelsen blev sendt i høring til:

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, CISCO Systems Danmark A/S, CSC Danmark A/S - Offentlig sector - Christian Wernberg-Tougaard, Center for Tele-Information - DTU, Christian Rovsing A/S, Cybercity A/S, DANSK IT, DIFA - Dansk Internet Formidling, DK-Hostmaster A/S - Adm. dir. Per Kølle, Danmarks Rederiforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Internet Forum, Dansk Management Råd, Dansk Metal - Jens Boe Andersen, Dansk Standard - Ove Bardenfleth Nielsen, Dansk Unix-system Bruger Gruppe -formand for standardiseringsudvalget Claus Sørensen, Danske Dagblades Forening, Danske Dagblades Forening/Digitalt, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, ELFO, F&P Forsikring og Pension, FAEM - Bent Hansen, Faroese Telecom, Finansrådet, Folketingets Administration, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen for Dansk Internet Handel, Færøernes Landsstyre, Global Connect A/S -Jesper Hart Hansen, Global Connect A/S -Louise Hertz, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, IT-politisk koordinator, HK -Karin Retvig, HTS Interesseorganisationen - Anette Breitenstein,IBM Danmark A/S, IT-Brancheforeningen, Ip Service ApS - Knud Søndergaard, KL - Jytte Møller Christensen KMD, LO - Karsten Bøjesen Andersen, Microsoft, Mira Internet - Gert Lynge, Mærsk Data, Orange - Ole Schröder, Post Danmark, Post Danmark -Jens Lundgaard, Powercom A/S -Helena Brückner Askholt, Realkreditrådet, Rigspolitiet, Rådet for IT-sikkerhed -Mette Wichmann Sørensen, Service 900-Nævnet, Sonofon A/S, Statsansattes Kartel, TDC (Tele Danmark), TDCs Kunders Landsråd, TS-Kartellet - Morten Skov, Tele Greenland,Tele2, TelePassport - Thomas Helbo, Telekommunikationsforbundet, Telekommunikationsindustrien, Telia, UNI-C, DK-CERT, Worldcom -René Buch, butlerNetworks A/S -Mikael Krüger, debitel Danmark A/S.

Der indkom svar fra Advokatrådet, CSC Danmark A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Internet Forum, DANSK IT, Danske Dagblades Forening, Datatilsynet, DSB, Grønlands hjemmestyre/Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, HK, ITEK, Microsoft, Orange A/S, TDC A/S og Tiscali A/S.

Der var ingen bemærkninger fra Grønlands Hjemmestyre/Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

Høringssvarene giver udtryk for generel tilslutning til Kommissionens betragtninger om problemets omfang og karakter samt de i meddelelsen indeholdte initiativer.

I det følgende gengives de i høringssvarene indeholdte bemærkninger til meddelelsen samt øvrige bemærkninger.

Lovregulering af spam

Advokatrådet anfører, at spam i dansk ret først og fremmest er reguleret ved markedsføringslovens§ 6a, stk. 1, som er en såkaldt "opt-in"-regel.

Advokatrådet anfører, at det i dansk retspraksis er lagt til grund, at markedsføringslovens § 6a, stk. 1, forbyder udsendelse af spam fra udlandet til modtagere i Danmark. Dette er i overensstemmelse med den fortolkning af artikel 13 i direktiv nr. 2002/58/EF af 12. juli 2003, Kommissionen anlægger på siderne 18 og 19 i meddelelsen.

Det fremgår dog sammesteds, at forbudet mod uanmodet kommerciel henvendelse ved brug af bl.a. spam tillige omfatter enhver henvendelse afsendt indenfor EF/EU, uanset den måtte tilgå en modtager udenfor Fællesskabet/Unionen. Dette er ikke utvivlsomt stillingen efter markedsføringslovens § 6a, stk. 1.

Det er Advokatrådets opfattelse, at det må antages at ville være gavnligt, hvis det præciseres, at reglerne har det nævnte universelle anvendelsesområde. Hertil kommer, at det efter Advokatrådets opfattelse er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt reglernes nærmere anvendelsesområde alene eller i det væsentlige fastlægges i meddelelsen.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af meddelelsens punkt 2.3. og 4.1.1. at "e-mail harvesting" er i strid med det generelle databeskyttelsesdirektiv (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Datatilsynet påpeger, at det efter Datatilsynets opfattelse altid vil bero på en konkret vurdering, om indsamling af personoplysninger vil være i strid med persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger).

HK påpeger, at straf- og sanktionsmuligheder vedrørende overtrædelser bør være klare, og at det kan være svært at vurdere, hvorvidt Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden har de tilstrækkelige ressourcer til at varetage en effektiv tilsynsopgave i Danmark og håndhæve det danske forbud mod spam.

Håndtering af grænseoverskridende klager og samarbejde indenfor EU og med 3. lande

DANSK IT påpeger, at der er behov for en global indsats i forhold til spam-problematikken. Så længe spammerne kan flytte afsendelsen til en anden stat, som ikke tager problemet alvorligt, vil der alene være tale om en meget kortvarig opbremsning af spam-strømmen. DANSK IT anfører, at der må etableres international koordination og slagkraft på linje med den, der lægges i CERT-arbejdet.

Danske Dagblades Forening påpeger, at en reel bekæmpelse af spam forudsætter, at der på det internationale plan iværksættes et effektivt samarbejde mellem EU og tredjelande, der medfører, at spam fra tredjelande kan spores og begrænses.

Datatilsynet anfører, at det af meddelelsens punkt 3.4.1. fremgår, at Kommissionen anser det samarbejde mellem de europæiske databeskyttelsesmyndigheder, der er oprettet ved Den Europæiske Konference for Databeskyttelseskommissærer (Konferencen) som egnet til at behandle spørgsmål vedrørende uanmodet kommerciel kommunikation.

Datatilsynet anser det imidlertid ikke som hensigtsmæssigt, at Konferencen og dets tilhørende organer behandler spørgsmål vedrørende uanmodet kommerciel kommunikation. Samtidig påpeger Datatilsynet, at da de europæiske databeskyttelsesmyndigheder - herunder Datatilsynet - er uafhængige myndigheder, vil hverken Kommissionen eller medlemsstaternes have mulighed for at påvirke, hvilke emner der behandles på Konferencen eller i de af Konferencen oprettede organer.

HK er meget enige i, at det er vigtigt at forbedre koordineringen mellem nationale myndigheder i og udenfor EU således, at der skabes det bedste grundlag for grænseoverskridende håndhævelse inden for EU og med 3. lande.

ITEK påpeger, at det er oplagt at se på, i hvilket omfang der kan ske en tværnational retslig harmonisering, således at spam kan behandles af en klagemyndighed i de forskellige lande, og således at de nationale klagemyndigheder kan samarbejde på tværs af nationale grænser.

Orange A/S bemærker, at der umiddelbart bør kigges nærmere på omfanget af uanmodet kommerciel kommunikation som origineres i lande udenfor EU, hvor der p.t. ikke synes at være nogen umiddelbar løsning herpå.

TDC A/S anfører, at bekæmpelse af kilderne til spam må ske internationalt/globalt, og at det derfor primært er Kommissionens opgave at agere bl.a. for at sikre ensartede regler mht. opt-in/opt-out i forhold til bl.a. USA.

Tiscali A/S mener, at den største udfordring for en effektiv bekæmpelse af spam er udsendelser fra 3-lande uden for EU, og at der mangler mere konkrete og fremadskuende tiltag på dette punkt. Der skal gøres, hvad der kan gøres internt i EU, men det vil ikke løse problemet, idet man blot flytter afsendelsesstedet.

Indførelse af selvregulering og tekniske foranstaltninger

Advokatrådet vurderer, at etablering af aftalestrukturer er en mulighed, som kan bidrage til at mindske spam Det vil således med fordel kunne aftales, at ISP'ere og ESP'ere skal være berettigede til at afbryde aftaleforholdet med abonnenter, som benytter de i kraft af aftalen tilgængelige faciliteter til at udsende spam. Mange udbydere af disse tjenesteydelser har formentlig allerede i dag taget højde for situationen i de af dem anvendte abonnementsaftaler.

Advokatrådet anfører dog, at det formentlig vil fremme dette instruments effektivitet, såfremt der i de berørte brancher tages skridt til at formulere et "god skik- lignende" regelsæt, som fastsætter mindstekrav til ISP'erne og ESP'ernes muligheder for og pligt til at gribe ind overfor spam, f.eks. ved at gøre det muligt at anmelde tilfælde af spam direkte overfor en ISP eller en ESP.

Advokatrådet påpeger, at der dog er grund til at fokusere på, at selv en intensiveret aftalebaseret indsats overfor spam næppe vil have stor betydning i forhold til størsteparten af spam, der i første række stammer fra Nordamerika.

Dansk Handel & Service noterer med tilfredshed, at Kommissionen lægger op til, at en stor del af reguleringen vil være op til markedsaktørerne i form af selvregulering. Regulering af Internettet kun bør anvendes, når der er tale om forbrydelser, som hører hjemme under straffelovgivningen. Dansk Handel & Service påpeger i øvrigt, at det på grund af Internettets grænseoverskridende natur alt andet lige altid vil være meget vanskeligt at gennemføre regulering i EU- regi.

DANSK IT understreger, at selvregulering er utilstrækkeligt. En afgørende forudsætning for en virksom selvregulering er en velorganiseret branche, som selv ønsker at deltage aktivt i selvreguleringen. Det er der netop ikke tale om i dette tilfælde. Ydermere vil selvregulering indebære, at brugeren selv skal spille en rolle, men det vil være ineffektivt og medføre risiko for utilsigtede fejlsletninger m.v.

Alternative konfliktløsningsorganer

TDC A/S vurderer ikke, at der er behov for at oprette alternative konfliktløsningsorganer til behandling af klager over spam. Beskyttelsesreglerne er i dansk ret indarbejdet i markedsføringsloven, som henhører under Forbrugerombudsmandens ressortområde. Derfor ligger behandlingen af klager over spam også mest hensigtsmæssigt placeret under Forbrugerombudsmanden. Der er i øvrigt oprettet en nem klageadgang, og Forbrugerombudsmanden behøver ikke at behandle klagerne enkeltvis, men kan samle klager fra flere og dermed mere effektivt løse problemet.

Tekniske løsninger

Danske Dagblades Forening anfører, at forslaget om indførelsen af tekniske foranstaltninger, der kan fjerne (filtrere) spam, som udgangspunkt er sympatisk, dog er det vigtigt at sikre, at der ikke derved sker en frasortering af lovlige elektroniske henvendelser, som modtageren har indvilliget i at få tilsendt, jf. Markedsføringslovens § 6a.

ITEK finder, at det bør undersøges, i hvor høj grad en autentificering mellem mailservere eller gennem modifikation af IP- og/eller SMTP-protokollerne til at autentificere afsendere kan anvendes til at bekæmpe spam. ITEK finder ligeledes, at det må undersøges, hvordan man kan sikre, at verifikation af mailservere (i bredere forstand end autentificering via protokollerne) gøres til det globalt bærende koncept for kommunikation mellem mailservere og som følge heraf også det centrale juridiske punkt, når ansvaret for spam skal bestemmes

Opmærksomhedskampagner

HK anfører, at det samlet set er vigtigt med oplysnings- og awareness-kampagner. Det vil sikre en gennemsigtighed omkring lovreguleringen på et område med mange juridiske gråzoner.

ITEK støtter, at der afholdes en dansk antispamkonference med det formål at skabe opmærksomhed om problemet, at identificere de nationale interessenter og at få et skitseret bud på eksisterende og fremtidige løsninger

Øvrige bemærkninger

CSC Danmark A/S bemærker, at der i forhold til spam bør fokuseres mere på udviklingen af Wi-Fi-net og trådløse teknologier i lyset af stedbestemt information samt business to business.

Dansk Internet Forum har ikke for nuværende nogen bemærkninger til selve meddelelsen men anfører, at foreningen gerne deltager aktivt, såfremt det besluttes at inddrage administratorerne af TLD’erne i en mere restriktiv og effektiv politik, hvor man ønsker aktiv deltagelse til eksempelvis suspendering eller inddragelse af domænenavne, som bruges til afsendelse af spam.

DANSK IT mener, at man skal inddrage mellemledene; det vil i praksis sige ISP'erne og domænenavnsregistratorerne. Der bør indføres mulighed for at pålægge mellemledene et ansvar for medvirken til videreudbredelse af spam. Mellemledene kontrollerer en række tekniske muligheder for at identificere og bremse spam, inden det når ud til den enkelte bruger. I det omfang mellemledene ikke fuldt ud udnytter disse muligheder, medvirker de til yderligere spredning af spam og bør som følge heraf kunne pålægges sanktioner.

Tiscali A/S gør opmærksom på, at mange mennesker vil være tilbageholdende med at svare på et frameldings-link i en spam-mail, idet man ved at svare fortæller afsenderen, at den e-mail adresse, der svares fra, eksisterer, og at der dermed kan sendes til adressen i fremtiden.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådets konklusioner forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt Kommissionens initiativer, som annonceret i meddelelsen, vil have nogen konsekvenser for Fællesskabets budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse vedrørende Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS)
- KOM(2004) 111

- Vedtagelse af Rådets konklusioner

Resumé: Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003. Der var omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Anden del af Verdenstopmødet holdes i Tunis 16.-18. november 2005. Kommissionens meddelelse giver et overblik vedrørende de vigtigste resultater af topmødet i Geneve. Herudover giver meddelelsen et bud på, hvad EU skal prioritere frem mod anden del af topmødet samt forslag til hvordan EU skal organisere sig i forhold til afgivelse af bidrag til processen frem mod Tunis. Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter Kommissionens forslag i forhold til såvel proces som indhold.

Baggrund

Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS) blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003, og anden del holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

Baggrunden for Verdenstopmødet er, at FN’s Generalforsamling den 21. december 2001 vedtog resolution 56/183, som gav Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede dette arrangement.

Resolutionen pegede blandt andet på behovet for at udnytte det store videnmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN’s Millenium-topmøde i New York i 2000. Såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som civilsamfundet, NGO’ere og den private sektor m.v. blev opfordret til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

Forberedelsesprocessen i forhold til WSIS foregår i FN/ITU-regi. EU-medlemsstaterne koordinerer løbende synspunkter i forhold til WSIS, og der holdes formelle koordinationsmøder i forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. EU-formandskabet taler på disse møder på vegne af samtlige EU-medlemslande.

Til topmødet i Geneve var der omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor.

Den 12. december 2003 vedtog Verdenstopmødet en principerklæring og en handlingsplan. Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN’s medlemsstater for forståelse af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf.

Der udestår stadig et stort arbejde med at realisere handlingsplanen. Samtidig er forberedelserne frem til topmødets anden del i Tunis så småt ved at gå i gang.

Kommissionen har den 17. februar 2004 vedtaget meddelelsen "Towards a Global Partnership in the Information Society: Follow-up of the Geneva Summit of the World Summit on the Information Society (WSIS)".

På baggrund af denne meddelelse har det irske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.

Indhold

Kommissionens meddelelse

Meddelelsen følger op på en tidligere meddelelse fra Kommissionen,, "Towards a Global Partnership in the Information Society: EU Perspective in the context of the United Nations World Summit on the Information Society (WSIS)", som blev offentliggjort den 19.maj 2003.

Den nye meddelelse giver et overblik over de vigtigste resultater af topmødet i Geneve. Herudover giver meddelelsen et bud på, hvad EU skal prioritere frem mod anden del af topmødet i Tunis samt forslag til, hvordan EU skal organisere sig i forhold til afgivelse af bidrag til processen frem mod Tunis.

Meddelelsen opsummerer resultaterne fra Geneve-topmødet på følgende vis:

  • Principerklæringen og handlingsplanen udgør grundlaget for en fælles tilgang til informationssamfundet for alle medlemmer af FN.
  • Resultaterne er i tråd med EU’s bestræbelser for "reguleret globalisering" – bestræbelser som EU arbejder for i WTO og andre relevante globale fora.
  • De vedtagne tekster har baggrund i eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter og bekræfter navnlig ytringsfriheden og pressefriheden.
  • Det civile samfund og den private sektor deltog aktivt og effektivt i forberedelsesprocessen og under selve topmødet.

I forhold til processen frem mod topmødets anden del i Tunis gøres der i meddelelsen særligt opmærksom på, at EU og Fællesskabet bør være rede til at reagere, såfremt menneskerettighedssituationen i Tunesien ikke udvikler sig positivt i perioden frem til topmødets afholdelse i november 2005.

I forhold til udfaldet af Geneve-topmødet peger meddelelsen på, at der kan være behov for at foretage relevante ændringer i EU’s politikker for at bidrage til udmøntningen af handlingsplanen.

Herudover vil EU og Fællesskabet have behov for at definere input til forberedelsesprocessen frem mod Tunis-topmødet samt til to arbejdsgrupper som FN’s generalsekretær – med vedtagelse af principerklæringen og handlingsplanen på Geneve-topmødet – har fået til opgave at nedsætte henholdsvis om den internationale regulering af internettet og om finansiering af tiltag til nedbringelse af den globale digitale kløft.

Udkast til Rådets konklusioner

I formandskabets udkast til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte op om principerklæringen og handlingsplanen fra topmødets første del samt til – om nødvendigt – at undersøge EU’s politikker med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med vedtagelserne fra Geneve.

Herudover opfordres medlemsstaterne og Kommissionen blandt andet til at påbegynde en proces for implementering af handlingsplanen under hensyntagen til eksisterende EU-politikker samt til fortsat at holde tæt kontakt med det civile samfund, den private sektor og diverse andre samarbejdspartnere på det globale niveau.

Endvidere bør medlemsstaterne og Kommissionen undersøge, hvordan man fra EU’s side mest effektivt kan bidrage til de arbejdsgrupper, som iværksættes af FN’s generalsekretær vedrørende henholdsvis den internationale regulering af internettet og finansieringen af tiltag til nedbringelse af den globale digitale kløft, og til i øvrigt at samarbejde tæt i alle relevante forberedelsesfora for at sikre EU en stærk rolle i processen frem til topmødet i Tunis.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Nærhed og proportionalitet

EU-behandlingen vedrørende Verdenstopmødet om Informationssamfundet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om Informationssamfundet.

Dansk høring

Meddelelsen har været i høring hos FN-forbundet og Institut for Menneskerettigheder, som har afgivet et samlet høringssvar.

I høringssvaret lægges der vægt på, at fasen frem til topmødets anden del rent procesmæssigt bliver mere effektiv end den sidste, herunder at der sikres en effektiv kobling mellem det nationale, regionale og globale niveau i forhold til implementering af handlingsplanen.

Der lægges herudover vægt på, at det sikres, at civilsamfundet får reelle muligheder for deltagelse, herunder ikke mindst det tunesiske civilsamfund.

Det foreslås endvidere, at det overvejes, hvorledes man kan styrke samarbejdet i den europæiske gruppe, således at man bliver spydspids ikke alene på fremsynet it-politik og it/udviklings-politik, men også på progressive samarbejdsformer mellem regering, civilsamfund og erhvervsliv.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner vil ikke i sig selv få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt meddelelsen kan give budgetmæssige konsekvenser for Fællesskabet.

Tidligere forelæggelser

Denne meddelelse om Verdenstopmødet om Informationssamfundet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 10

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

(Eventuelt) Europæisk ministerkonference vedrørende informationssamfundet "New Opportunities for Growth in an Enlarged Europe" (Budapest 26.-27. februar 2004)

- Information fra formandskabet

Indhold

Det irske EU-formandskab arrangerer i fællesskab med Kommissionen og den ungarske regering en europæisk ministerkonference om informationssamfundet. Konferencen holdes i Budapest 26.-27. februar 2004 under titlen "New opportunities for growth in an enlarged Europe".

Konferencen vil få deltagelse af ministre og embedsmænd fra de 15 EU-lande, de 10 tiltrædelseslande, de 3 kandidatlande samt yderligere 12 europæiske lande. Herudover vil der være repræsentanter fra erhvervslivet og det civile samfund, herunder fra universiteter og forskningsinstitutioner, samt fra internationale organisationer.

Konferencen vil bygge på erfaringerne fra eEurope-handlingsplanerne og fokusere på strategiske emner af relevans for udbygning af informationssamfundet, herunder udfordringerne ved udvidelsen af EU.

Tidligere forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.