Grundnotat om grønbog vedr. præferencehandelsordningerne
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
| ||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat om Grønbog – fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne, KOM(2003) 787.
Skatteministeriet
Told- og Skattestyrelsen
J. nr. 99/03-230-76
5. februar 2004
Grundnotat
om
Grønbog – fremtiden for oprindelsesreglerne i præferencehandelsordningerne KOM(2003)787).
1. Baggrund
Oprindelsesreglerne er de regler, der – i forbindelse med handelsaftaler m.v. – fastsætter hvilket land en vare kommer fra. Det såkaldte oprindelsesland er afgørende for om en given vare kan få toldpræference ved indførsel til EU eller ej.
I en årrække har der været gentagne og store problemer med netop oprindelsesreglerne. I flere tilfælde er den oprindelse, som et eksportlands myndigheder har "skrevet under på" i forbindelse med eksporten af en vare, senere blevet underkendt eller trukket tilbage, fordi oprindelsesreglerne efterfølgende har vist sig ikke at være overholdt på et eller flere punkter. Disse underkendelser m.v. har i en række tilfælde medført, at EU-importører – helt op til 3 år efter importen har fundet sted - har skulle betale den fulde told på varer, som de troede var belagt med en langt lavere told.
Kommissionens grønbog skal ses i lyset af, at reglerne for at opnå præferenceoprindelse i dag er meget komplekse og svært gennemskuelige. Samtidig sker der et stadigt fald i toldsatserne – og derved i de fordele varer kan opnå hvis de lever op til oprindelsesreglerne i handelsaftalerne. Desuden er det et åbent spørgsmål, om de eksisterende oprindelsesregler understøtter de nuværende politikker om markedsadgang og bæredygtig udvikling.
Indhold
Kommissionen indleder grønbogen med at beskrive en række af de problemer, der er med anvendelsen og overholdelsen af de nuværende regler og ordninger. Kommissionen angiver en række faktorer, der kan medvirke til at forklare den manglende anvendelse/overholdelse, så som komplekse og indviklede regler, faldende toldsatser – med deraf følgende mindre økonomisk fordel ved at anvende disse aftaler og ordninger – og i et vist omfang manglende viden om og mulighed for at anvende reglerne korrekt.
Kommissionen koncentrerer sig om nogle enkeltområder, der gennem tiden har givet anledning til problemer – forvaltning og kontrol (især på det administrative område og indenfor det administrative samarbejde, der er en forudsætning for at de nuværende regler kan fungere) og økonomiske og finansielle konsekvenser af svig og fejl (visse forsømmelser og fejl indebærer, at der ikke kan opkræves told hos importøren, hvilket har finansielle konsekvenser for fællesskabet, idet told er EU´s egne indtægter).
Kommissionen anfører, at de politiske krav, der er til oprindelsesreglerne i mange tilfælde vil være i konflikt med hinanden pga. de forskellige motiver, der ligger til grund for at indgå aftaler og ordninger mellem EU og 3. lande. Oprindelsesreglerne skal således fremover udformes, så de tjener de økonomiske, handelsmæssige og udviklingsmæssige interesser, der er indeholdt i EU´s nuværende og kommende fælles politikker og ikke længere basere sig på politikker fra slut-1970´erne.
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der skabes en grundig debat om fremtidens oprindelsesregler i præferencehandelsordningerne. Til at igangsætte denne debat anfører Kommissionen en række mulige ændringer indenfor 3 områder:
Certificering
Det er vigtigt at varens oprindelse bestemmes korrekt. Er det eksportøren, importøren, en kombination eller en helt tredje, der har de bedste oplysninger – og derved er den, der bedst kan bestemme oprindelsen?
2. Angivelse
Hvem skal have ansvaret for de oplysninger, der angives ved importen? Og hvordan skal en eventuel toldskyld inddrives?
3. Kontrol
Skal kontrollen skærpes i forhold til importøren og/ eller eksportøren?
Ved hvert emne angiver Kommissionen en række mulige løsninger.
Kommissionen stiller i hvert afsnit i grønbogen en række spørgsmål til læserne med relation til disse emner. Disse spørgsmål, der kredser om læserens holdning til f.eks. hvorfor reglerne ikke anvendes mere end de gør, går stort set uændrede igen i et spørgeskema, som Kommissionen har koblet høringen af grønbogen sammen med.
3. Forholdet til Europa-Parlamentet
Der vides pt ikke hvornår der kommer en reaktion fra Europa-Parlamentet på debatoplægget.
4. Retsgrundlag
Oprindelsesregler er et led i den fælles handelspolitik, dvs. baseret på TEF, særlig artikel 133.
5. Høring
Grønbogen er et generelt debatoplæg fra Kommissionen. Der er fra Kommissionens side fastsat en høringsfrist til den 1. marts 2004. Da Kommissionen har lagt meget vægt på, at debatoplægget primært er beregnet på erhvervslivet – og direkte på den hjemmeside, der er oprettet for netop grønbogen, opfordrer til at især erhvervslivet (såvel enkelt virksomheder som deres organisationer) bidrager til debatten – og gerne ses at anvende det udarbejdede – og omfattende – spørgeskema, er det på nationalt dansk plan valgt ikke at belaste virksomheder og organisationer med en yderligere national høring. Virksomheder og organisationer er derfor via Told- og Skattestyrelsens toldudvalg blevet opfordret til at sende bidrag til Kommissionen – gerne med en kopi af dette svar til Told- og Skattestyrelsen.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et debatoplæg, der ikke berører nærheds- og proportionalitetsprincippet.
7. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Der er tale om et debatoplæg, der ikke i sig selv har samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser
8. Lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der er tale om et debatoplæg, der ikke i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt.