Grundnotat om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
27. januar 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer, jf. KOM(2003) 789.
Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer, jf. KOM(2003) 789
1 Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 16. december 2003 ovennævnte forslag til forordning.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens artikel 251 (kvalificeret flertal).
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Statistik).
Forslaget er sendt til høring i ECB. Resultatet af høringen foreligger endnu ikke.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentets første læsning af forslaget.
Kvartalsvise ikke-finansielle sektorregnskaber for institutionelle sektorer indgår i handlingsplanen vedrørende statistiske behov i relation til ØMU’en. I en rapport tiltrådt af ECOFIN-rådet d. 18. februar 2003 blev manglen på konjunkturstatistik om husholdninger og selskaber beskrevet som den væsentligste mangel i ØMU-statistikken, og medlemslandene blev opfordret at tiltræde en forordning om kvartalsvise sektorregnskaber.
Forslagets formål er at opstille en fælles ramme for medlemsstaternes bidrag til udarbejdelse af europæiske kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer, med henblik på at kunne analysere konjunkturudsvingene i Den Europæiske Unions økonomi, bl.a. af hensyn til muligheden for at kunne føre pengepolitik i Den Økonomiske og Monetære Union.
Ifølge forslaget, skal der indberettes kvartalsvise regnskaber for institutionelle sektorer senest 90 dage efter kvartalets udgang. Alle medlemslande skal indberette regnskaber for sektorerne udland og offentlig forvaltning og service. Medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt normalt udgør mere end 1 pct. af EU-totalen skal indberette regnskaber for alle sektorer. Danmark opfylder dette kriterium. Det nærmere omfang af indberetningen er fastlagt i et bilag, men ifølge forordningsforslaget er en række af bilagets poster i første omgang undtaget fra indberetningen. Beslutning om inddragelse af de i første omgang undtagne poster træffes af Kommissionen, bistået af udvalget for det Statistiske Program efter forskriftsproceduren, jf. rådets afgørelse 1999/468/EF. Efter samme procedure kan det besluttes, at kræve opdeling af bilagets poster efter modsektor (det vil sige modparten i en transaktion fx arbejdsgiveren i forbindelse med husholdningernes lønindkomst), at justere det nævnte indberetningskriterium på 1 pct. af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt og at justere indberetningsfristen med højst fem dage.
Første indberetning skal finde sted senest 30. juni 2005 og omfatte perioden fra 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2005.
Kommissionen kan indrømme undtagelser fra forordningen i indtil tre år, hvis der er behov for større tilpasninger af de nationale statistiske systemer.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen angiver i forslagets præambel, at den finder, at den foreslåede forordnings formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemslande, og at forslaget derfor er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Da der endvidere ikke kræves indberettet oplysninger udover hvad formålet kræver, findes forslaget også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Det er også regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet, idet det er overladt til medlemsstaterne at gennemføre forlaget på den mest hensigtsmæssige måde ud fra nationale statistiske forhold.
3. Gældende dansk lovgivning
Der er ingen særskilt dansk lovgivning på området.
4. Høring
De vigtigste danske brugere af statistikken er løbende blevet orienteret i Danmarks Statistiks Rådgivende Udvalg for Økonomisk Statistik.
Gennemførelse af forslaget vil medføre en begrænset yderligere dataindsamling fra de største pengeinstitutter og forsikringsselskaber. I den forbindelse vil Finansrådet og Forsikring & Pension blive inddraget.
5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændringer.
Forslaget kræver anvendelse af ekstra ressourcer i Danmarks Statistik. Meromkostningerne vil blive afholdt inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der skønnes ikke at være yderligere samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med forslaget
7. Forelæggelse i Folketinget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.