Fastsættelse af eksportrestitutioner for svinekød
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
26. januar 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets orienterende notat om forslag til Kommissionsforordning om fastsættelse af eksportrestitutioner inden for svinekødssektoren.
|
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri J.nr.: 2404-21-03-152 Den 26. januar 2004 EFJ/KTN/MLFN P:\SYSTEM\IE\Temporary Internet Files\OLK46\FVM 157 OrN Eksp-rest svinekød1.doc |
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionsforordning om fastsættelse af eksportrestitutioner inden for svinekødssektoren
Forvaltningskomitéen for svinekød stemte den 23. januar 2004 om forslag til Kommissionsforordning om fastsættelse af eksportrestitutioner indenfor svinekødssektoren. Forslaget blev fremsat på selve mødet.
Forslaget blev fremsat med hjemmel i artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 om den fælles markedsordning for svinekød. I henhold til denne bestemmelse kan der fastsættes eksportrestitutioner i svinekødssektoren til at udligne forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne i EU. Af forslaget fremgår det, at der fastsættes restitutioner på 40 €/100 kg ved eksport af ferske eller frosne halve slagtekroppe samt en række parteringer og på 25 €/100 kg ved eksport af indmad, mens restitutionerne på tørret skinke reduceres til 56,50 €/100 kg. Restitutionerne kan ydes ved eksport til alle tredjelande undtagen de 10 nye medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien. Der kan fortsat ikke ydes eksportstøtte for de såkaldte "Japan-varer", som bl.a. er frossent brystflæsk og som særligt bliver produceret i Danmark og eksporteret til Japan. I forbindelse med vedtagelse af forslaget om eksportstøtte blev der også vedtaget en ændring af licensforordningen for svinekød, hvilket medfører at der kun kan ydes restitutioner til fersk og frossent svinekød indtil udgangen af april 2004. Ordningen om støtte til privat oplagring af svinekød, som blev iværksat i december 2004, blev desuden suspenderet.
Forslaget blev behandlet i henhold til procedure II i forvaltningskomitéen for svinekød. Kommissionen kan i henhold til denne procedure udstede forordningen, medmindre komitéen udtaler sig imod forslaget med kvalificeret flertal.
Kommissionen oplyste, at baggrunden for forslaget er den forringede markedssituation for svinekød i EU. Sektoren har været præget af faldende priser i en længere periode. Herudover har den faldende amerikanske dollar presset priserne yderligere på eksportmarkederne, hvor der handles i amerikanske dollars.
Fra dansk side stemte man imod forslaget med henvisning til den generelle danske politik på restitutionsområdet.
Forvaltningskomiteen udtalte sig ikke imod forslaget med kvalificeret flertal, hvorfor Kommissionen kan udstede forordningen, der forventes at træde i kraft den 27. januar 2004.