Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004, samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 22. januar 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EU-koordination, j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 14. januar 2004
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004
Aktuelt notat
1. Operativt program over Rådets aktiviteter i 2004: Åben debat (side 2)
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 3)
- MEP-statutten (side 3)
- Præsentation af Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007
- Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner (side 5)
- Georgien (side 6)
- Mellemøsten (side 6)
- Iran (side 7)
- Det vestlige Balkan (side 8)
- Afghanistan: Forberedelse af international konference (side 8)
- Evaluering af gennemførelsen af rådskonklusioner om menneskerettigheder
- EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse (side 9)
(finansielle perspektiver) (side 4)
og demokratisering i 3. lande (side 9)
13. Rådskonklusioner om Colombia (side 10)
14. Den Europæiske Sikkerhedsstrategi (side 10)
15. Opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner: Kina (side 10)
16. Fælles Holdning vedrørende forebyggelse, håndtering og bilæggelse af
konflikter i Afrika (side 11)
17. Eventuelt
1. Operativt program over Rådets aktiviteter i 2004: Åben debat
Nyt notat.
Det irske formandskab har besluttet, at Rådets arbejdsprogram for 2004 skal være genstand for en åben debat på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004. Sagen forelægges på den baggrund Folketingets Europaudvalg til ny orientering. Det fælles arbejdsprogram 2004 blev præsenteret på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
På det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet, at Rådets to kommende formandskaber hver december fremlægger et fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde det kommende år.
Rådets to kommende formandskaber (Irland og Holland) fremlagde den 1. december det fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde i 2004. Det fælles arbejdsprogram er udarbejdet bl.a. på grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004 og Rådets flerårige strategiske program for 2004-2006.
Den overordnede strategiske prioritet for Rådet i 2004 vil være at sikre en succesfuld integration af de nye medlemslande i EU samt sikring af EU’s fortsatte effektive funktion. Vigtigheden af en hurtig ratifikationsproces samt ikrafttræden af den nye traktat understreges. Optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien vil være et vigtigt aspekt af Rådets arbejde i 2004. Rådet vil fortsætte samarbejdet med Tyrkiet frem mod DER i december 2004. I forhold til Cypern vil Rådet støtte FN’s Generalsekretærs bestræbelser på at sikre en afslutning på konflikten. For så vidt angår Dagsorden 2007 understreges vigtigheden af, at forhandlingerne herom afsluttes senest inden udgangen af 2005. Det forventes, at Kommissionen fremlægger de egentlige lovforslag senest i juli 2004, således at der på DER i december 2004 kan træffes beslutning om principper og guidelines for Rådets videre arbejde.
Det fælles arbejdsprogram for 2004 fokuserer på tre hovedområder: 1) Lissabon-strategien, 2) RIA samt 3) EU’s rolle som global aktør. Fsva. Lissabon-processen vil Rådet arbejde for fremme af en vækstorienteret økonomisk politik og øget konkurrenceevne med henblik på at skabe flere og bedre jobs under hensyntagen til og integration af en miljømæssig bæredygtig udvikling. Fsva. RIA vil fokus være på implementering af tiltag forudset i Amsterdam-traktaten, herunder bl.a. vedrørende asyl, immigration, civilretssamarbejde samt politi og juridisk samarbejde i kriminalsager. Fsva. EU’s rolle i verden vil Rådet i 2004 arbejde videre med udviklingen af en sammenhængende strategisk ramme med henblik på at sætte EU bedre i stand til at agere globalt. Andre vigtige arbejdsområder for Rådet i 2004 inkluderer implementering af reformen af den fælles landsbrugspolitik, fiskeripolitikken samt afslutning af WTO forhandlingerne.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003. Det endelige arbejdsprogram for 2004 er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december.
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der har siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december været afholdt en række rådsmøder, herunder rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 15. december, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december samt rådsmøde (miljøministre) den 22. december. Punktet er fast på dagsordenen og er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder. Hensigten med punktet er at medvirke til at sikre kontinuitet i arbejdet mellem de forskellige formationer, som Rådet mødes i.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
3. MEP-statutten
Nyt notat.
Vedtagelse af en statut (MEP-statutten), der skal skabe fælles vilkår for medlemmerne for så vidt angår løn, pension og beskatning har været forhandlet mellem Rådet og Europa-Parlamentet gennem de sidste ca. 25 år uden at en løsning har været fundet.
Europa-Parlamentet (EP) vedtog den 3.-4. juni 2003 et nyt udkast til MEP-statut. Hertil knytter sig nye regler for især rejsegodtgørelser, som parlamentets præsidium vedtog den 28. maj 2003, men hvis ikrafttrædelse er gjort betinget af vedtagelse af statutten. EP’s udkast til statut opfyldte ikke de krav til forbedringer, som Rådet tidligere havde stillet krav om, hvilket blev meddelt EP i et brev af 13. juni 2003 fra daværende formand Papandreou til EP-formanden.
Efter flere måneders forhandlinger om sagen internt i parlamentet besluttede et markant flertal (345 stemmer for, 94 imod medens 88 undlod at stemme) den 17. december 2003 at vedtage en resolution med et tilbud til Rådet om at revidere udkastet til statut, så det imødekom en række af Rådets kritikpunkter. Det er nu op til Rådet at beslutte, om EP’s indrømmelser er tilstrækkelige til at opnå en aftale.
Det nye forslag bygger overordnet på ens løn for alle medlemmer svarende til halvdelen af lønnen for en dommer ved EF-Domstolen (hvilket svarer til et vægtet gennemsnit af lønniveauet for MEP’erne fra de 4 største EU-lande), godtgørelse af faktisk afholdte udgifter på især rejseområdet samt mulighed for at pålægge MEP’ernes løn supplerende national beskatning, såfremt medlemslandene måtte ønske det. Statutten skal i følge forslaget træde i kraft i 2009. Reglerne for sekretariatsgodtgørelse og diæter forbliver uændrede, mens reglerne for omkostningstillægget opdateres. I rejsegodtgørelsesreglerne bibeholdes time- og kilometerpenge til dækning af udgifter forbundet med rejse- og ventetid.
Forslaget modificerer udkastet af 3. – 4. juni på en række af de punkter Rådet angav som uacceptable, det gælder:
- Referencerne til primærretlige spørgsmål (immuniteter og privilegier) tages ud.
- EP accepter, at pensionsalderen hæves fra 60 til 63 år.
- EP accepterer medlemsstaternes ret til at pålægge MEP’ernes vederlag supplerende national beskatning, forudsat at der ikke bliver tale om dobbeltbeskatning.
Samtidig tilkendegives, at de nye godtgørelsesregler (som vedtaget af EP’s Præsidium 28. maj 2003) træder i kraft på samme tid som statutten.
Europaparlamentarikernes løn har hidtil været afholdt af de enkelte medlemslandes nationale budgetter, og MEP’erne har fået samme løn som de enkelte landes nationale parlamentarikere. Med statuttens ikrafttrædelse overgår finansieringen til EU-budgettet. Omkostningen er ikke indeholdt i EU’s budget for 2004, men EP har oplyst, at det vil være muligt at finde beløbet inden for Parlamentets eget budget fra medio 2004, såfremt statutten bliver vedtaget og træder i kraft ved begyndelsen af den nye EP-valgperiode. Fremover vil udgifterne skulle afholdes indenfor EP’s andel af EU’s administrative budget (20%).
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. - 27. januar med henblik på, at der træffes politisk beslutning om, at EP’s forslag til ændringer kan accepteres. Såfremt Rådet beslutter at give sin accept af kompromisforslaget, vil parlamentet efterfølgende skulle vedtage den reviderede statut. Kommissionen vil herefter skulle afgive udtalelse, og Rådet vil formelt skulle godkende statutten. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. I spørgsmålet om beskatning gælder enstemmighed.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
4. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 (finansielle perspektiver)
Nyt notat.
Kommissionen vil på mødet præsentere sin meddelelse om Dagsorden 2007, de næste finansielle perspektiver, der fremlægges den 25. januar 2004. Formandskabet lægger ikke op til drøftelser heraf. Kommissionen kan først vedtage meddelelsen formelt på det første efterfølgende møde den 28. januar. Kommissionen forventes at fremlægge det detaljerede forslag om Dagsorden 2007 medio 2004.
Kommissionens meddelelse forventes at fokusere på 1) Kommissionens bud på de strategiske prioriteter, som EU skal fokusere sine ressourcer på, 2) forslag til forenkling af instrumenterne til at levere disse prioriteter, 3) budgetmæssige spørgsmål og 4) de konkrete finansielle overslag.
Kommissionen forventes i sin strategiske tilgang til Dagsorden 2007 at lægge op til større fokus på opnåelse af Lissabon-målene, retlige- og indre anliggender og EU’s globale rolle. De største enkelte udgiftsområder vil dog fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighedsmidlerne/strukturfondene. Det samlede udgiftsniveau, reform af strukturfondene og finansieringen af EU’s budget forventes at blive de væsentligste emner under forhandlingerne om Dagsorden 2007.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner
Nyt notat.
Rådet forventes med udgangspunkt i oplæg fra det irske formandskab og fra Kommissionen at gennemføre den årlige orienteringsdebat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil. Det irske formandskab ventes at lægge hovedvægten på udviklingsmæssige aspekter.
Rådet forventes at drøfte muligheden for at skabe yderligere sammenhæng mellem EU’s udviklingspolitiske, politiske og økonomiske målsætninger og instrumenter. Rådet forudses i den forbindelse særligt at fokusere på EU’s rolle i det multilaterale arbejde i FN, Bretton Woods-institutionerne og andre internationale organisationer.
På baggrund af et oplæg fra Kommissionens ventes Rådet at gøre status for bestræbelserne på at effektivisere Fællesskabsbistanden. Kommissionen har i de seneste år gennemført en reform af forvaltningen af Fællesskabsbistanden med det formål at forbedre projekternes og programmernes kvalitet, sikre en hurtigere gennemførelse af bistanden, forbedre procedurerne for forvaltningen, og at øge virkningen og synligheden af bistanden. Muligheden for øget anvendelse af standardiserede retningslinier for fordeling af ressourcer på tværs af EU’s bistandsprogrammer ventes i den forbindelse drøftet.
Endelig forudses Rådet at drøfte EU’s bidrag til opfyldelse af 2015-målene, der udgør den overordnede ramme for den globale indsats for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. EU gav ved FN-topmødet i Monterrey i marts 2002 tilsagn om at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af 2015-målene, herunder ikke mindst et tilsagn om øget udviklingsbistand.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har dog modtaget aktuelt notat forud for gennemførelsen af orienteringsdebatten forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. marts 2003.
6. Georgien
Nyt notat.
Rådet ventes at drøfte situationen i Georgien efter det fredelige magtskifte i november 2003 og præsidentvalget den 4. januar 2004 samt EU’s muligheder for at støtte reformer og økonomisk udvikling i Georgien.
Der er behov for koordineret international støtte for at bistå Georgien med at afhjælpe landets aktuelle politiske og økonomiske problemer. Den overordnede målsætning vil være at bidrage til at fremme demokratisering og retsorden, herunder bekæmpelse af den udbredte korruption, overvinde akutte budgetproblemer, støtte økonomiske reformer samt forberede demokratiske valg. EU er indstillet på at bidrage hertil i tæt samarbejde med de internationale finansielle institutioner, først og fremmest Den internationale Valutafond IMF.
Derudover kan EU ventes at tage stilling til en eventuel udvidelse af EU’s naboskabspolitik til at omfatte Georgien samt Armenien og Azerbajdjan. Rådskonklusionerne af 16. juni 2003 åbnede mulighed herfor.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7. Mellemøsten
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Der er fortsat ikke reelle fremskridt i fredsprocessen. Egyptens forsøg på at mægle mellem de palæstinensiske fraktioner for at få en våbenhvile i stand var uden resultat, og der er fortsat ingen konkrete planer om et møde mellem Sharon og Qurei. Opførelsen af sikkerhedshegnet fortsætter efter den planlagte kontroversielle linie, og de israelske styrker (IDF) fortsætter de militære aktioner i de besatte områder rettet mod angivelige medlemmer af terrorgrupper. For første gang siden begyndelsen af oktober gennemførtes den 25. december 2003 et selvmords-attentat ved et busstoppested i Israel med fire dræbte.
I en tale den 18. december 2003 varslede premierminister Sharon ensidige israelske skridt, hvis ikke palæstinenserne snart påbegynder implementeringen af deres forpligtelser i road map. Dette vil inkludere en redeployering af IDF langs nye provisoriske sikkerhedslinier, en fremskyndelse af etableringen af sikkerhedsmuren, såvel som en ændret deployering af bosættelser, så der bliver færre nær palæstinensiske byer.
Samtidig er der fra israelsk side annonceret flere lettelser i den permanente militære tilstedeværelse i de besatte områder. Senest blev den militære blokade af Jenin ophævet den 1. januar 2004, således at Nablus nu er den eneste større by på Vestbredden, som fortsat er indesluttet af israelsk militær. De militære check-poster består imidlertid, og bevægelsesfriheden for palæstinenserne er fortsat begrænset.
Med hensyn til fjernelse af ulovlige bosættelsesudposter, som Sharon gav tilsagn om i ovennævnte tale, er der endnu ikke sket meget konkret. Sharon og forsvarsminister Shaul Mofaz har foreløbig godkendt en liste på seks udposter (hvoraf kun to er beboede), som skal rømmes om nødvendigt med militær magt. Implementering heraf er dog endnu ikke påbegyndt.
Syriens præsident Assad erklærede i december 2003, at Syrien er klar til at genoptage fredsforhandlingerne med Israel, hvor de stoppede i 2000. Israel har afvist dette, men den israelske præsident Katsav har inviteret præsident Assad til Jerusalem for at drøfte mulige fornyede fredsforhandlinger uden forhåndsbetingelser.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
8. Iran
Nyt notat.
Rådet forventes at drøfte udviklingen i Iran i lyset af en redegørelse fra den Høje Repræsentant, der på anmodning af Rådet, jf. rådskonklusioner af 9. december 2003, i januar 2004 besøger Iran for nærmere at drøfte, hvordan EU’s dialog med Iran på alle områder kan fremmes. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003 bekræftede Rådet, at EU er parat til at undersøge, hvordan der kan udvikles et bredere samarbejde med Iran.
Der kan endvidere ventes en drøftelse af situationen vedr. det forestående iranske parlamentsvalg. Det iranske "Vogternes Råd" har udelukket omkring 30% af kandidaterne til valget. Afvisningen omfatter bl.a. ca. 80 af reformfløjens 210 parlamentsmedlemmer. Parlamentet har i alt 290 medlemmer. Også centrale reformpolitikere, heriblandt Mohammad Reza Khatami, bror til Irans præsident og leder af Irans største reformparti, er blevet afvist.
I opfølgning på IAEA-resolutionen vedtaget i november 2003 har Iran underskrevet tillægsprotokollen om ikke-spredning.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
9. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Rådets drøftelse af Det vestlige Balkan forventes primært at fokusere på resultatet af det serbiske parlamentsvalg den 28. december 2003 og mulige konsekvenser heraf for den politiske og økonomiske reformproces og tilnærmelsen til euro-atlantiske strukturer.
Foranlediget af, at danskeren Søren Jessen-Petersen, formand for det Regionale Initiativ vedrørende Migration, Asyl og Flygtninge under Stabilitetspagten for Sydøsteuropa, den 1. februar afløser ambassadør Brouhns (Belgien) på posten som EU’s Særlige Repræsentant i Skopje, ventes Rådet at udtale anerkendelse af ambassadør Brouhns arbejde og byde afløseren velkommen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.- 9.december 2003.
10. Afghanistan: Forberedelse af international konference
Nyt notat.
Rådet forventes at drøfte en international konference om Afghanistan. Konferencen blev i november varslet af den afghanske præsident, Hamid Karzai, men der foreligger endnu ikke oplysninger om hverken det præcise tidspunkt for afholdelsen (formodentlig bliver det i løbet af foråret) eller konferencens indhold. Konferencen vil formodentlig blive en opfølgning på Bonn-aftalen i december 2001 og Petersberg mødet i 2002.
Efter Talibanstyrets sammenbrud i efteråret 2001 og omfattende konsultationer i Afghanistan, indkaldte FN afghanske grupper til drøftelse af en politisk aftale, der kunne føre til genetablering af et repræsentativt demokrati. Den 5. december 2001 tiltrådtes den såkaldte Bonn-aftale som fastlægger en proces, der efter to år skal føre til afholdelse af valg og genetablering af permanente regeringsstrukturer. I december 2002 blev der ved Petersberg-møderne gjort status over fremskridtene i Afghanistan, og mål (benchmarks) for den kommende periode blev drøftet. Det samme ventes at ske på den kommende planlagte internationale konference.
For det internationale samfund vil konferencen derudover være en lejlighed til at forsikre Afghanistan om sin fortsatte moralske og økonomiske støtte til stabilisering og genopbygning af landet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11. Evaluering af gennemførelsen af rådskonklusioner om menneskerettigheder og demokratisering i 3. lande
Nyt notat.
Rådet godkendte på sit møde den 9.- 10. december 2002 en rapport, som indeholder en bred vifte af konkrete tiltag til en styrkelse af EU’s politik vedrørende menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande. Tiltagene indebærer bl.a.,
- At Rådet regelmæssigt drøfter menneskerettigheder og demokratisering, herunder i forbindelse med de årlige samlinger i FN’s menneskerettighedskommission og FN’s generalforsamling,
- At samarbejdet mellem Rådssekretariatet og Kommissionen om menneskerettigheder og demokratisering søges intensiveret,
- At Europa-Parlamentets synspunkter mere effektivt søges afspejlet i overvejelser om EU’s politik vedrørende menneskerettigheds- og demokratisering,
- At der tilstræbes større åbenhed i relation til offentligheden og civilsamfundet, herunder ved øget inddragelse af NGO’er i EU’s menneskerettighedsarbejde,
- At EU’s samarbejde med internationale organisationer som FN, OSCE og Europarådet søges intensiveret, samt
- At EU’s indsats for bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf søges gjort mere effektiv.
Rapporten indeholder tillige en bestemmelse om, at FUSP arbejdsgruppen vedrørende menneskerettigheder (COHOM) en gang årligt skal rapportere til Rådet om status for gennemførelsen af de nævnte tiltag. Rådet ventes på mødet den 26.- 27. januar 2004 at få forelagt den første fremskridtsrapport til godkendelse.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.- 10. december 2002.
12. EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse
Nyt notat.
Der er tale om den tilbagevendende halvårlige gennemgang af EU’s prioriteter på området. Gennemgangen har blandt andet til formål at identificere områder og regioner, hvor EU kan sætte ind med konfliktforebyggende initiativer. Det forventes, at den irske udenrigsminister i den forbindelse vil orientere om konferencen om konfliktforebyggelse i Dublin den 31. marts til 2. april 2004. Der forventes endvidere vedtaget et sæt rådskonklusioner på baggrund af drøftelsen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13. Rådskonklusioner om Colombia
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage konklusioner om Colombia. Der er tale om en opdatering af rådskonklusionerne fra december 2002 i lyset af det planlagte besøg i Europa af Colombias præsident Uribe medio februar i år. I konklusionerne udtrykker EU støtte til den colombianske regerings institutionelle reformer, anerkendelse af økonomiske og politiske fremskridt, anerkendelse af fremskridt i kampen mod terrorisme og produktion og handel af narkoproduktion, støtte til bestræbelserne på at finde en forhandlingsløsning på den væbnede konflikt i landet samt beklagelse over den forværrede situation på menneskerettighedsområdet, herunder situationen for de internt fordrevne. EU opfordrer i den forbindelse til en øjeblikkelig gennemførelse af anbefalingerne fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Der forventes ingen debat af punktet i Rådet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14. Den Europæiske Sikkerhedsstrategi
Nyt notat.
På rådsmødet vil ministrene notere sig status for opfølgningen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi. Ministrene ventes at tilslutte sig rådskonklusioner om tidsplanen for implementeringen, samt konkrete forslag til implementeringen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.- 9. december 2003.
15. Opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner: Kina
Nyt notat.
Det Europæisk Råd den 12. december 2003 anmodede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om at tage spørgsmålet om embargo på våbensalg til Kina op til fornyet overvejelse.
Våbenembargoen over for Kina er er den eneste tilbageværende del af de sanktioner, som EU indførte under indtryk af begivenhederne på Tiananmen Pladsen i 1989, og omfatter eksport af alle "dødbringende våben" og ammunition. Våbenembargoen var en integreret del af den erklæring om Kina, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Madrid d. 26. – 27. juni 1989. Embargoen er implementeret nationalt af medlemsstaterne.
Gennem de senere år er forholdt mellem EU og Kina blevet stadig bedre med udbyggede samarbejdsrelationer. Processens hidtidige kulmination kom i forbindelse med EU-Kina topmødet i Beijing den 30. oktober 2003, hvor parterne gensidigt bekræftede det strategiske partnerskab. Fra kinesisk side argumenteres for, at en ophævelse af våbenembargoen vil være et naturligt led i det nye partnerskab.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16. Fælles Holdning vedrørende forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika
Nyt notat.
Denne fælles holdning afløser den tidligere fælles holdning vedrørende forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika fra maj 2001. Det primære formål er at opbygge den afrikanske kapacitet til at forebygge konflikter og gribe ind over kriser, særligt ved de primære regionale organisationer i Afrika. Et nyt væsentligt element er støtte til opbygning af den operationelle kapacitet ved de regionale organisationer samt indsættelsen af konkrete fredsstøtteoperationer. Derudover lægges der særlig vægt på at styrke konfliktforebyggelse, styrke samordningen med medlemsstaterne og udbygge samarbejdet med FN. I art.2 og 6 tilkendegiver EU sin villighed til også med egne operationelle midler at involvere sig i kriseløsning i Afrika, når det er nødvendigt.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 14. maj 2001