Rådsmøde landbrug og fiskeri 17-19/12 03 Redegørelse
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2003.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
Den 23. december 2003
FVM 150
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 17. – 19 december 2003.
1. TAC/kvoter – herunder bilag V
Rådet vedtog med kvalificeret flertal et kompromisforslag vedr. TAC/kvoter for 2004.
Der henvises til vedlagte oversigt i bilag 1 over TAC/kvoter 2004, der viser ændringer i forhold til 2003. Der er endnu ikke indgået en fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2004, og de kvoter, der indgår i denne aftale kan ændres som følge af resultatet af forhandlingerne med Norge.
Der var i Kommissionens forslag til TAC/kvote-forordningen for 2004 lagt op til kraftige reduktioner for bestande, som er i en dårlig forfatning og arter, som fiskes sammen med disse bestande (associerede arter). Reduktionerne for især de associerede arter endte med at blive reduceret mindre end oprindeligt foreslået af Kommissionen. I den sammenhæng kan særligt fremhæves tunge i Skagerrak/Kattegat, hvor der blev opnået en stigning i forhold til TAC for 2003 samt en reduktion for rødspætte på ca. 16 % og andre fladfisk i Nordsøen på 15 % i forhold til TAC for 2003 mod en foreslået reduktion i Kommissionens oprindelige forslag på 40 %.
Betingelser knyttet til fiskeriet
Særlige foranstaltninger vedr. fiskeriet efter torsk
Som en del af TAC/kvotebeslutningen videreføres i bilag V (som afløser for bilag XVII i TAC/kvoteforordningen for 2003) fra 1. februar 2004 til 31. december 2004 særlige bestemmelser for indsatsregulering og kontrol i forbindelse med fiskeriet efter torsk og rødspætte. I det nye bilag er der mulighed for større fleksibilitet ved adgang til at sammenlægge havdage for perioder fra én måned til 11 måneder (hele året). For visse redskabskategorier er der foretaget en reduktion i antallet af havdage. Desuden er der foretaget opstramninger i kontrolreglerne. Det nye bilag er endvidere udvidet til at omfatte områderne i den østlige del af den Engelske Kanal samt Det Irske Hav udover de i forvejen omfattede områder: Skagerrak/Kattegat, Nordsøen og farvandene vest for Skotland.
Antallet at havdage i Nordsøen samt Skagerrak/Kattegat fastsættes i forhold til anvendt redskab. Kriteriet for tildeling af havdage er beregnet efter hvor meget det pågældende fiskeri påvirker torske- og rødspættebestanden. Reduktionen i indsatsen bliver herefter som følger, målt i dag pr. måned:
Trukne redskaber (undtaget bomtrawl) med mindst 100 mm maskestørrelse: 13 dage*
Bomtrawl med mindst 80 mm maskestørrelse: 14 dage
Faststående garn: 14 dage
Langline: 17 dage
Trukne redskaber med mellem 70 og 99 mm maskestr.: 22 dage
Trukne redskaber med mellem 16 og 31 mm maskestr.: 20 dage
* Antallet af havdage er i denne kategori (10 dage), som justeres til 13 dage for Danmark som kompensation for gennemførte ophugningsordninger i 2002 – 2003.
Endvidere vil det være muligt for fartøjer, der anvender maskemål mellem 100 mm og 120 mm i den førstnævnte redskabskategori, at få tildelt op til 17 havdage (inklusive 3 ophugningsdage), såfremt bifangsten af torsk var mindre end 5% i 2002, og ved anvendelse af maskemål over 120 mm i samme redskabskategori kan et fartøj få tildelt 18 havdage (inklusive 3 ophugningsdage).
Tobisfiskeriet
Der indføres en indsatsregulering for fiskeriet efter tobis. Når bestanden er indenfor sikre biologiske grænser, er der ingen indsatsregulering.
2. Genopbygningsplan for torsk
Der blev opnået politisk enighed om en langsigtet genopretningsplan for torsk, hvor indsatsbegrænsningen indtil videre er baseret på et havdagesystem (Bilag V i TAC/kvoteforordningen). Genopretningsplanen for torsk indeholder derudover fangstregler og kontrolregler. For så vidt angår fangstreglerne er der i torskegenopretningsplanen fastsat et mål om en årlig stigning i bestanden på 30 %.
3. Genopretningsplan for kulmule
Man opnåede endvidere en generel
indstilling om en langsigtet genopretningsplan for den nordlige kulmulebestand,
idet man afventer Europa-Parlamentet udtalelse.
4. Orienteringspriser for 2004
Forslaget til orienteringspriser for 2004 blev vedtaget som "falsk" B-punkt, idet Frankrig afstod fra at stemme og afgav en erklæring – alle andre delegationer stemte for forslaget.
5. Beskyttelse af dyr under transport
Rådet havde en drøftelse vedr. status for forhandlingerne. Kommissionen konstaterede, at der var bred opbakning til Kommissionens forslag, og så frem til at afslutte sagen under det irske formandskab. Danmark, støttet af en række delegationer, understregede, at forslaget ikke indeholdt en løsning på et af de alvorligste dyrevelfærdsproblemer, nemlig de lange transporttider for slagtedyr. Drøftelsen viste på ny, at Rådet er delt i sin holdning til denne del af forslaget, idet nogle delegationer på den ene side argumenterer for en maksimal transporttid på 8 timer, som den mest effektive løsning på problemerne, medens andre delegationer på baggrund af geografiske omstændigheder er afvisende overfor en absolut tidsgrænse, men derimod peger på blandt andet forbedrede arealkrav, pauser, ventilationsforhold, temperaturforhold samt styrket kontrol som den bedste løsning til at styrke dyrevelfærden under transport.
6. Identifikation og registrering af får og geder
Rådet vedtog med kvalificeret flertal forslaget. Samtlige
delegationer støttede indholdet af forslaget, men visse delegationer kunne dog
ikke støtte vedtagelsen, da disse medlemslande mente, at der skulle være direkte
EU-medfinansiering. Disse delegationer fandt ikke, at det var tilstrækkeligt, at
Kommissionen henviste til, at der for visse udgifters vedkommende kunne ske
finansiering via landdistriktsprogrammerne.
7. Offentlig foderstof- og fødevarekontrol
Kommissionen gav en kort status for forhandlingerne, og formandskabet gav sagen videre til det kommende irske formandskab.
8. Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter
Rådet noterede sig arbejdsgruppens fremskridt.
9. Reform af sektorerne for tobak, bomuld, olivenolie og humle
Rådet havde en orienterende drøftelse af Kommissionens forslag. Kommissionen introducerede kortfattet forslagene og fremhævede, at den overordnede målsætning var bæredygtig udvikling med henblik på at fremme kvalitetsproduktioner og bevarelse af beskæftigelsesmulighederne. Det var afgørende, at ingen produktion fandt sted bare for støttens skyld. Endvidere var det afgørende at sikre overholdelse af budgetdisciplinen. En række delegationer gav udtryk for principiel støtte til Kommissionens forslag i form af afkobling m.v. En række delegationer talte for, at al støtten skulle afkobles fuldstændigt, at der skulle tages større hensyn til miljø- og sundhedsaspektet og de igangværende WTO-forhandlinger, at der skulle udvises budgetdisciplin, at der skulle ske større omstrukturering til andre erhverv, og at forslaget således ikke i sin nuværende form var vidtgående nok. Producentlandene var på den anden side kritiske overfor især forslaget om fuld afkobling af bomulds- og tobaksstøtten. Producentlandene mente, at bomulds- og tobaksproduktionen stort set ville ophøre i EU med dertil hørende socio-økonomiske problemer i de berørte områder. Man var også utilfreds med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, der var foreslået til 1. januar 2005. Producentlandene ønskede et mere fleksibelt system med en delvist afkoblet støtte, hvor produktionen kunne opretholdes samt en længere overgangsperiode. Afslutningsvist kunne Rådet konstatere, at man nu måtte afvente Europa-Parlamentets udtalelse, der forventes at foreligge i marts måned. I mellemtiden kunne udestående tekniske spørgsmål blive gennemgået på arbejdsgruppeniveau og i CSA.
10. Rådets konklusioner om landbrugsforsikringsordninger
Konklusionerne blev vedtaget som a-punkt uden debat.
11. Rådets konklusioner vedrørende en Europæisk Aktionsplan for Økologi
Konklusionerne blev vedtaget som a-punkt uden debat.
12. Rådets konklusioner om informationspolitikken for den fælles landbrugspolitik
Konklusionerne blev vedtaget som a-punkt uden debat.
13. Særlige foranstaltninger vedr. ekstra mælkekvote til fordel for Azorerne
Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat.
14. Fastsættelse af støttebeløbene for frø for produktionsåret 2004/05
Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat.
15. Fravigelse af udtagningskravet for produktionsåret 2004/2005
Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat.
16. Overførsel af midler fra den fælles markedsordning for råtobak til Tobaksfonden
Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat.
17. Rådskonklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS)
Punktet var ikke på dagsordnen.
18. Rådets beslutning om ændring af punkt 1.2, del II i de fælles konsulære instrukser
Punktet var ikke på dagsordnen.
19. Rådets forordning om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (ILO)
Punktet var ikke på dagsordnen.
20. Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Bulgarien
Punktet var ikke på dagsordnen.
21. Rådskonklusioner om de opnåede fremskridt med hensyn til implementeringen af ILO netværket og de fremtidige foranstaltninger med henblik på at konsolidere dette netværk
Forslaget var ikke på dagsordnen.
22. Rådskonklusioner om bistand i forbindelse med transit gennem andre medlemsstaters territorium end den, der har truffet afgørelse om udsendelse af en tredjelandsstatsborger
Punktet var ikke på dagsordnen.
Øvrige punkter
Som a-punkter blev der desuden vedtaget to forordninger om forlængelse af markedsordninger for humle samt et forslag om kompensation for ophør af fiskeriaftalen med Marokko.
Under punktet eventuelt blev der blandt andet givet en status
for forhandlingerne om indgåelse af en veterinæraftale mellem EU og
Rusland. Det var forventningen, at forhandlingerne kunne afsluttes, således
at aftalen kunne blive indgået i april 2004.
På anmodning fra den østrigske delegation havde Rådet en drøftelse af markedssituationen i svinekødssektoren. Flere delegationer pegede på den særdeles vanskelige situation på markedet, hvor priserne på svinekød var styrtdykket. Disee delegationer var tilfredse med, at det var besluttet at give støtte til privat oplagring, men fandt at dette instrument var utilstrækkeligt, og ønskede eksportrestitutioner for svinekød genindført. Privat oplagring udskød kun problemet. Danmark, støttet af andre delegationer, var imod at indføre eksportrestitutioner, idet man blandt andet stod midt i en vanskelig forhandlingsrunde i WTO, hvor det var målet, at restitutioner på sigt helt skulle afskaffes. Man kunne heller ikke støtte iværksættelsen af privat oplagring, da det kunne få samme effekt som anvendelsen af eksportrestitutioner. Nogle tiltrædelseslande anerkendte, at der var problemer, men udtalte sig klart imod eksportrestitutioner, som meget vel ville kunne gå ud over "de nye landes" traditionelle eksportmarkeder. Kommissionen anerkendte vanskelighederne i svinekødssektoren, hvilket netop var baggrunden for, at der efter mødet i Forvaltningskomitéen for Svinekød den 15. december ville blive iværksat privat oplagring fra den 22. december 2003. Eksportrestitutioner ville efter Kommissionens opfattelse være et skridt i den forkerte retning og et dårligt signal i relation til de igangværende forhandlinger i WTO. Kommissionen ville fremover overvåge situationen.