Rådsmøde miljøministre 22/12 Samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. december 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 22. december 2003 – vedlægges Miljøministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Det gældende badevandsdirektiv 1976/160 indeholder en række bestemmelser om overvågning af badevandet og overholdelse af bindende normer for badevandets kvalitet. Direktivet er forældet, både hvad angår valg af parametre, beskyttelsesniveauet og opfølgning i tilfælde af forringet badevandskvalitet.

Kommissionen angiver, at forslaget er baseret på følgende:

• Overensstemmelse med strategien for bæredygtig udvikling, 6. miljøhandlingsprogram, og med de målsætninger, som Det Europæiske Råd har sat for den fremtidige udvikling på højtprioriterede områder, såsom "folkesundhed" og "naturressourcer".
• Overensstemmelse med anden vandrelateret EU-lovgivning, der er vedtaget siden 1976, navnlig med vandrammedirektivet.
• De anvendte parameterværdier skal revideres og strømlines med fokus på robuste mikrobiologiske indikatorer og under hensyntagen til det overvågningssystem, der blev fastlagt med vandrammedirektivet; parametre og værdier skal baseres på de nyeste videnskabelige resultater og på et højt beskyttelsesniveau, også med hensyn til udsatte grupper såsom børn.
• Badevandspleje skal udvikles fra blot prøvetagning og overvågning til integreret kvalitetsstyring.
• Der skal gives bedre og tidligere oplysninger til offentligheden ved brug af både lokalt og regionalt tilgængelige faciliteter og teknologi, såsom internettet og geografiske informationssystemer.
• Der skal tilskyndes til større inddragelse af offentligheden, især de lokale og regionale organer, berørte parter og ikke statslige organisationer og det videnskabelige miljø.
• Revisionen skal også give endnu et eksempel på god forvaltning i Europa som skitseret i Kommissionens hvidbog fra oktober 2001.

Det gældende badevandsdirektiv regulerer badevandskvaliteten i naturlige vandområder, og fokuserer på traditionel badning og svømning. Det nye forslag inddrager også vandkvaliteten i tilknyttede områder, hvor der anvendes kano eller lignende.

Reduktionen til to parametre skyldes, at mikrobiologisk forurening - i langt de fleste tilfælde - er den faktor, der giver dårlig badevandskvalitet, og at vandrammedirektivet fastlægger en omfattende kemisk og biologisk overvågning for alle vandområder, inkl. kystområder, der skal være på plads fra udgangen af 2006.

De to foreslåede fækale indikatorparametre (mikrobiologiske), intestinale enterokokker (IE) og Escherichia coli (EC), giver den bedste angivelse af fækal forurening og sundhedsvirkninger i vandområder, der anvendes til fritidsaktiviteter. IE parameteren og EC parameteren svarer til henholdsvis parameteren fækale streptokokker og fækale colibakterier i 1976-direktivet. I Danmark undersøges badevandet dog ikke rutinemæssigt for fækale streptokokker.

Endvidere omfatter direktivet som noget nyt algevækst, mens direktivet bibeholder en vurdering af om badevandet er belastet med mineralske olier, tjærerester og affald foruden – for ferskvande – pH-værdien.

Forslaget åbner op for, at der kan fastsættes krav til indholdet af virus, når egnede metoder til påvisning af vira er udviklet og valideret.

Kommissionen foreslår juridisk bindende værdier for 'God kvalitet' og en vejledende værdi for 'Udmærket kvalitet' for koncentrationer af intestinale enterokokker og Escherichia coli i badevand, som vist i følgende tabel:

Den bindende værdi i 1976 direktivet er for E. Coli 2000/100 ml, mens Danmarks nationale krav er 1000 E.coli/100 ml badevand.

Badevandet foreslås vurderet ud fra de sidste tre års prøveresultater, som indsættes i en logaritmisk funktion, hvorefter det vurderes, om vandet i mindst 95% af tiden overholder de bindende værdier.

Vandet må ikke have opblomstring af alger eller indeholde tjærerester eller affald. PH-værdien i ferske vande skal være mellem 6 og 9. Disse forhold indgår dog ikke i klassificeringen af badevand.

Ved afslutningen af hver badesæson klassificeres badevandet ved det enkelte badested som "ringe", "godt" eller "meget godt" på basis af de sidste tre års data.

Selve værdierne er således strammere end de danske, men dette modvirkes af at badevandet nu skal vurderes på baggrund af 3 års data og ikke som de danske krav kun på basis af et års data. Samlet set vurderes det at der er reelt tale om en stramning, og at en række stationer vil blive klassificeret som ringe.

Det nye forslag fokuserer i højere grad end 76-direktivet på forvaltning af badevand. Badevandsprofiler for de enkelte badeområder skal udvikles, potentielle kontamineringskilder (med passende afhjælpeforanstaltninger) skal påvises, prøver af badevandskvaliteten skal indsamles, analyseres og fortolkes, og der skal ske oplysning af offentligheden, især når badning ikke er tilrådelig. Myndighederne skal ligeledes sætte ind, når badevandet ikke er godt. Reglerne i det nye direktiv er på dette område væsentligt mere detaljerede end i det gældende direktiv.

Forslaget lader antallet af kontrolprøver på det enkelte badested afhænge af erfaringer med badevandskvaliteten på det pågældende badested. Indtil klassificering har fundet sted, skal der mindst tages 2 prøver per måned. Antallet af obligatoriske prøver varierer mellem 3 per sæson og 2 per måned i badesæsonen. Det gældende direktiv kræver 2 prøver per måned, med mulighed for at nøjes med en 1 prøve per måned, hvis badevandet erfaringsmæssigt er meget godt.

Det fremgår ikke klart, om der på de områder, hvor der erfaringsmæssigt har været problemer med opblomstring af alger, ud over den visuelle kontrol også skal foretages en måling af art og mængde af algeforekomst.

Som udgangspunkt skal alle badesteder opfylde kriterierne for at kunne blive klassificeret "godt" eller "udmærket". Et badested, der karakteriseres som "ringe", betragtes dog som værende i overensstemmelse med direktivet, hvis der i badesæsonens løb er truffet foranstaltninger for at forebygge, mindske eller fjerne forureningen, og der er truffet foranstaltninger for at undgå, at mennesker udsættes for forureningen, herunder at offentligheden er blevet orienteret. Hvis badevandet inden tre år ikke kan klassificeres som godt, anses det ikke for at være i overensstemmelse med direktivet.

For at være i overensstemmelse med Direktivet er eneste mulighed herefter, at der indføres badeforbud.

Forslaget indeholder specifikke krav til udtagning af prøver. Kravene kan justeres i henhold til den etablerede forskriftsprocedure.

Forslaget har været sendt i høring hos offentlige myndigheder og interesseorganisationer.

Høringsparterne udtrykte generel tilfredshed med forslaget.

Københavns Kommune foreslår, at der skal etableres varslingssystemer ved alle badeområder, som risikerer at blive kontamineret med spildevand, og at kravet til klassificeringen af badevand med kategorien ringe lempes, hvis der er etableret et varslingssystem.

Friluftsrådet ønsker at få præciseret om egentlig handling er påkrævet for at opfylde kravet om at der skal tages hensyn til andre friluftsaktiviteter, og at klassificeringen af badevand alene skal fastlægges på baggrund af badevandets kvalitet og ikke være afhængig af om der iværksættes afhjælpende foranstaltninger, eller om andre rekreative anvendelser er omfattet af vurderingen. Friluftsrådet peger også på at antallet af prøver ikke må blive for lille, for at sikre at svingninger i badevandskvaliteten opfanges og at badevand klassificeres korrekt.

Kommunernes Landsforening finder det positivt at der stilles harmoniserede krav til prøveudtagning og analysemetoder.

Amtsrådsforeningen vurderer at det ikke skal være muligt at afregistrere et badevand, hvis badevandet har for dårlig kvalitet, men at badevandet i stedet må forbedres. Foreningen mener ikke at rapportering om at suspendere måleprogrammet i nødsitutioner skal ske til Kommissionen, men alene til de regionale myndigheder. Med hensyn til beregningsmetoder mener Amtsrådsforeningen at kravene skal tilpasses antallet af udtagne prøver, og at det bør overvejes om det seneste års data kan tillægges større vægt i den samlede vurdering af badevand, som er baseret på de sidste 3 år data, for at registrere udviklingstendenser.

Flere peger på at den danske betegnelse "udmærket" kan misforstås og foreslås erstattet af "meget godt".

På specialudvalgsmødet den 3. december 2003 fremkom der bemærkninger fra Forbrugerrådet, Dansk Vand- og Spildevandsforening.

Forbrugerrådet foreslog, at Danmark lægger vægt på at der er god overensstemmelse mellem direktivforslaget og vandrammedirektivet. Forbrugerrådet fandt desuden, at Danmark bør arbejde for, at badevand der anvendes til andre fritidsaktiviteter end badning og svømning bliver omfattet af direktivet. Endelig gav Forbrugerrådet udtryk for, at Danmark bør modsætte sig, at man accepterer korttidsbelastninger, hvor det tillades at badevandet i en kortere periode overstiger kvalitetskravene.

Dansk Vand- og Spildevandsforening støttede undtagelsesbestemmelser i forbindelse med korttidsbelastninger, såfremt der er et system der sikrer at de badene bliver varslet. Foreningen var endvidere positiv over for, at direktivet kommer til at omfatte badevand til andre fritidsaktiviteter, når blot sådanne aktiviteter ikke indgår i klassificeringen af badevand, men kun tages med i badevandsprofilerne. Foreningen lagde vægt på, at direktivforslagets tidsfrister for implementering kommer til at svare til tidsfristerne i vandrammedirektivet.

- Revideret notat

Resumé: Forslagets hovedformål er at skabe mulighed for at virksomhederne kan benytte kreditter fra JI- og CDM-projekter på lige fod med EU-kvoter til opfyldelse af deres forpligtelser under EU’s kvotedirektiv og dermed øge mængden af muligheder for at opfylde forpligtelser under EU’s kvotedirektiv. Forslaget indebærer i hovedtræk: At virksomheder kan veksle JI- og CDM-kreditter til EU-kvoter hos staten. - At den samlede mængde projektkreditter, som konverteres til kvoter, skal begrænses. De kvantitative restriktioner introduceres for hele fællesskabet og ikke for enkelte medlemsstater. - At JI- og CDM-kreditter først kan omveksles til EU-kvoter og benyttes til opfyldelse af forpligtelser i EU-systemet fra 2008. - At kreditter der stammer fra atomkraft- og sinksprojekter ikke kan veksles til EU-kvoter. - At det for at undgå at reduktioner tælles to gange ikke vil være tilladt at udstede emissionsreduktionskreditter for JI-projekter etableret i sektorer, der er omfattet af Kvotedirektivet eller indirekte omfattet af Kvotedirektivet. - At der indføres en overgangsordning for JI-projekter etableret i de nye medlemsstater i sektorer der er omfattet af Kvotedirektivet. For sådanne projekter vil det være muligt at kreditere reduktioner indtil 2012 hvis de er godkendt før 31. december 2004. - At baselines ikke må fastsættes under fællesskabslovgivningens krav eftersom at alle EU-medlemsstater, også de nye, skal opfylde fællesskabslovgivningen. - At offentligheden skal have adgang til informationer om JI- og CDM-projektaktiviteter. - At offentligheden skal have adgang til informationer om medlemsstaternes strategier for implementering af JI og CDM og at befolkningen skal høres om disse strategier. - At der ikke etableres nye institutioner, men at FN’s verifikations institutioner benyttes. - At medlemslandene skal vedtage den nødvendige nationale lovgivning senest 30. september 2004.

1. Status

Kommissionen udsendte den 23. juli 2003 ovennævnte forslag. Forslaget har hjemmel i artikel 175(1) i traktaten og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Punktet var på dagsordenen til møde i Rådet (miljø) den 27. oktober 2003 med henblik på politisk debat. Denne blev dog ikke gennemført, hvorfor formandskabet har sat punktet på dagsordenen for møde i Rådet (miljø) den 22. december 2003 ligeledes med henblik på politisk debat.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Grundnotat blev oversendt til Folketinget den 2. september 2003.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2003 til orientering.

2. Formål og indhold

Forslagets hovedformål er at skabe mulighed for at virksomhederne kan benytte kreditter fra JI- og CDM-projekter på lige fod med EU-kvoter til opfyldelse af deres forpligtelser under EU’s kvotedirektiv. Brug af JI- og CDM-kreditter vil øge mængden af muligheder for at opfylde forpligtelser under EU’s kvotedirektiv, fremme teknologioverførsel og samtidigt reducere omkostningerne til opfyldelse af reduktionsforpligtelserne for virksomhederne. Samtidig fremhæver Kommissionen supplementaritetsprincippet, som nedfældet i Marrakech-aftalerne, om at industrilandene skal træffe omfattende foranstaltninger i deres egne lande for at indfri deres reduktionsforpligtelser, og kun bruge Kyoto-protokollens mekanismer til at opfylde en del af deres forpligtelser. Kommissionen mener således, at der med forslaget etableres en balance mellem målet om at fremme JI og CDM og samtidig overholdelse af kravet om, at disse mekanismer supplerer hjemlige reduktionsforanstaltninger.

Forslaget indebærer i hovedtræk:

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget afbalancerer hensynet til fælles spilleregler for det indre marked med hensynet til størst mulig national frihed til opfyldelse af sin forpligtelse.

Målet for den påtænkte handling er etablering af en kobling mellem Kyotoprotokollens projektbaserede mekanismer og Kvotedirektivet. Dette vurderes ikke at kunne opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men nødvendiggør at Fællesskabet træffer foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om nærhed og proportionalitet. Regeringen er enig heri.

2. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Dette forslag er et ændringsforslag til Kvotedirektivet, som Danmark endnu ikke har implementeret. Kvotedirektivet skal være implementeret i Danmark senest 31. december 2003. Forslaget vil medføre ændring af den lovgivning som skal implementere Kvotedirektivet i Danmark. Behovet for ændringer skyldes blandt andet:

• at der ikke i implementeringen af Kvotedirektivet er åbnet mulighed for veksling af projektkreditter;
• at der skal etableres overgangsordning for JI-projekter i de nye EU-medlemsstater;
• at der etableres en offentlig enhed der kan administrere omveksling af projektkvoter.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget medfører en udvidelse af mulighederne for at opfylde forpligtelser for de af Kvotedirektivet omfattede virksomheders, hvilket sandsynligvis vil have positive økonomiske konsekvenser for virksomhederne, gennem et prisfald på kvoter internt i EU’s kvotesystem.

Størrelsen af faldet i kvotepriserne – med afsmittende effekt på forbrugerpriserne – afhænger dog af den endelige markedsudvikling for JI- og CDM-projekter. Dette markeds volume og prissætning vurderes bl.a. betinget af de administrative begrænsninger i udviklingslandene og Østeuropa for konkrete projekter, samt hvor restriktivt markedet indrettes. Her vurderes tre restriktioner særligt relevante, nemlig: eksistensen og størrelsen af loftet for omveksling af projektkvoter, som vurderes ved 6 % (og evt. indføres ved 8%), udskydelsen af brug af projektkvoter til 2008 og begrænsningen af projekttyper.

I hvilken grad disse restriktioner vil påvirke prisdannelsen er forbundet med nogen usikkerhed. Forslaget som helhed vurderes under alle omstændigheder at ville reducere prisniveauet i EU-systemet, ligesom indførelse af et loft med stor sikkerhed vurderes at ville øge kvoteprisen ift. en situation uden en sådan begrænsning.

Forslaget vil medføre et begrænset øget forbrug af personaleressourcer i staten. Amter og kommuner vil kun blive påvirket i den udstrækning amtslig eller kommunalt ejede virksomheder bliver omfattet af emissionshandel.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i Danmark som i EU under ét.

1. Høring

Forslaget blev sendt i høring til en kreds af høringsberettigede med frist til 22. september 2003.

Rammenotatet har været i skriftlig høring i specialudvalget (miljø) med frist d. 27. august. Der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Handel og Service har ingen kommentarer til rammenotatet.

Elkraft System ønsker en præcisering af de ønskede ændringer i restriktionerne på brugen af projektmekanismerne. Elkraft System finder det vigtigt at sikre et velfungerende elmarked med lige konkurrencevilkår, og betoner herunder, at forslagets bestemmelser om, at JI-projekter ikke kan gennemføres i de lande og sektorer som er omfattet af Fællesskabets kvotehandelssystem, ikke må svækkes.

Dansk Energi støtter, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7. Dansk Energi finder endvidere, at muligheden for at indføre et loft for konverteringen helt bør fjernes. Subsidiært kan Dansk Energi acceptere en "trigger", som udløser en evaluering, som foreslået af Kommissionen, men der må ikke i direktivet være indeholdt nogen indikation på et evt. lofts størrelse. Muligheden for et loft anføres at ville medføre stor usikkerhed for større og mere langsigtede projekter, som vil medføre en "først til mølle" situation. Dansk Energi finder endvidere, at der skal være fælles regles, således at når der i et land er fastsat en baseline, så benyttes samme baseline for alle projekter. Endeligt efterlyser Dansk Energi endvidere et klart signal om, at EU vil sikre at der hurtigst muligt åbnes for kvotehandel med tredjelande, da kvotemarkedet ikke bør begrænses til EU.

Danisco kan støtte den danske holdning, og opfordrer til, at Danmark får sat kraftigt gang i køb af kvoter, først og fremmest statsligt men også privat.

Dansk Metal og CO-industri kan støtte indstillingerne til dansk holdning. Dansk Metal og CO-industri finder det endvidere afgørende, at der etableres et overordnet og troværdigt set af retningslinjer for kvotehandel indenfor EU, og at der sikres sammenhæng med Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Det findes ligeledes væsentligt, at medlemslandene sikres størst mulig frihed til at leve op til de miljømæssige forpligtelser på den mest omkostningseffektive måde, herunder også gennem samarbejde med lande udenfor EU.

Oliebranchens Fællesrepræsentation kan overordnet støtte den danske holdning, men forbeholder sig ret til at vende tilbage med præciserende kommentarer i den almindelige høring.

Dansk Industri tillægger det særdeles stor vægt, at der udarbejdes et EU-direktiv, så virksomhederne kan benytte projektkreditter fra JI- og CDM-projekter. Dansk Industri finder det afgørende, at europæiske virksomheder frit kan handle CO2-kreditter med lande uden for EU. Dansk Industris støtte til direktivet forudsætter således, at der ikke lægges begrænsninger på brugen af CO2-kreditter, da dette vil forværre europæiske virksomheders konkurrenceevne. Dansk Industri finder endvidere, at en kvantitativ begrænsning er et forkert signal at sende til Rusland, som bringer Kyoto-protokollens ikrafttræden i fare. Dansk Industri er endvidere modstander af, at der ifølge forslaget ikke vil kunne konverteres projektkreditter i perioden 2005-2007, og foreslår at der åbnes mulighed for at kunne konvertere både JI- og CDM-projektkreditter til kvoter i Fælleskabets kvotehandelssystem i perioden 2005-2007.

Dansk Industri mener, at det er en væsentlig forudsætning for regeringens klimastrategi, at der ikke sættes begrænsninger for anvendelsen af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, og at en begrænsning må føre til en justering af regeringens klimastrategi.

Dansk Industri mener endvidere, at der i de senere år samlet set er foretaget og fortsat vil blive foretaget miljøinvesteringer i energisektoren, at argumentet om nødvendigheden af en kvantitativ begrænsning for at kunne leve op til supplementaritet er irrelevant.

Greenpeace finder, at kvoterne i EU’s kvotehandelssystem skal holdes totalt adskilt fra kreditter fra JI- og CDM-projekter, og er derfor modstander af det foreliggende forslag. Danmark bør som en af verdens værste udledere af CO2 på ligefod med de øvrige rige lande gå foran og reducere sine egne udslip før U-landene også forpligter sig til at reducere sine udslip. Greenpeace anfører at forslaget vil undergrave, at der sikres reelle reduktioner inden for EU. Greenpeace anfører derfor, at forslaget er i grundlæggende modstrid med supplementaritetsprincippet under Kyoto-protokollen og at EU risikerer at miste al troværdighed i klimaforhandlingerne. Skulle forslaget blive vedtaget mod Greenpeace’s ønske, skal der være et bindende loft for konverteringen af projektkreditter, som er betragteligt mindre end det foreslåede. Greenpeace finder endvidere, at det i givet fald kun må være muligt at kunne konvertere projekter med vedvarende energi, mens det ikke må være muligt at kunne konvertere sinks, atomkraft, nye store vandkraftanlæg og projekter med fossile brændsler. Endeligt er Greenpeace kraftig modstander af et evt. ønske om at kunne købe "varm luft" i Rusland, da det i givet fald vil sabotere hele formålet med Fællesskabets kvotehandelssystem. Greenpeace er således ikke enig i, at Danmark generelt har en interesse i at forslaget vedtages. Greenpeace anfører at hvis forslaget ikke kan tages af bordet, bør det som minimum strammes op på bla. lavere loft, brugen af CDM i perioden 2005-08, frihed til valg af type projekter, inddragelse af AAU'er.

Eltra mener, at det er af stor betydning, at virksomhederne kan benytte projektkreditter fra JI- og CDM-projekter, og støtter derfor hovedformålet. Eltra mener endvidere, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7, og at der bør oprettes et centralt register der registrerer alle handler. Eltra støtter værnet mod dobbeltberegning og ønsker et transparent system særligt med hensyn til hvilke JI og CDM-projekter, der er undervejs af hensyn til investeringer som vil overskride et eventuelt loft. Eltra efterlyser stillingtagen til hvem, der bliver dansk myndighed og en snarlig stillingtagen til den nationale allokeringsplan. Eltra finder, at et eventuelt loft bør fastsættes for landene individuelt og ikke for fællesskabet, og at den foreslåede grænse på 15 MW for anlæg der er omfattet af CDM bør fjernes.

På møde i specialudvalg (miljø) den 8. oktober 2003 gentog Greenpeace, Det Økologiske Råd og WWF deres kritik af forslaget som tidligere fremført ved skriftlig høring, samt deres uenighed med den danske holdning og indstilling i kommenteret dagsorden. WWF fremførte endvidere, at de fandt argumenterne i kommenteret dagsorden for politiseret. WWF fandt således at de makroøkonomiske vurderinger var for skråsikre, og at den samlede argumentationen for den danske holdning ikke levede op til normal standard. Endvidere foreslog WWF, at vedrørende kvalitative krav til projektkreditternes godkendelse, skulle Udenrigsministeriets forarbejde for så vidt angår rammer for CDM projekter reflekteres.

SID tilslutter sig indstillingen og gør opmærksom på, at man ikke finder det skal være muligt at markedsføre artikler, der indeholder POP-stoffer, og at man finder at HCH incl. Lindan helt bør forbydes.

Greenpeace fremlagde en række konkrete ændringsforslag til selve forordningen. Forslagene vedrørte artikel 6, der drejer sig om reduktion og eliminering af udslip af dioxiner, furaner, HCB, PCB og PAH’er.

Forslagene sigter mod:

1. at få alle udledninger af disse stoffer opgjort og ikke blot udledninger til luft som anført i forslaget – f.eks. udledninger som sker via produkter og materialer som på et eller andet tidspunkt i livsforløbet giver anledning til forurening med disse stoffer og
2. at fremme udvikling og brug af substitutionsmaterialer, -produkter og –processer for at forhindre dannelse og udledning af disse stoffer.

Økologisk Råd fandt, at Kommissionens begrundelse for ikke fuldstændig af forbyde HCH (herunder Lindan) – nemlig at stoffet stadig anvendtes i visse biocider og farmaceutiske produkter – ikke var acceptabel.

Ad punkt 4 - Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen fra 1998 til 1979 konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP) angående persistente organiske miljøgifte

Ad punkt 5 - Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Evaluering og Autorisation samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, evaluering, autorisation og begrænsning af kemikalier (stofdirektivet). COM(2003)644 final

1. Status

På Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine vigtigste forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på iværksættelse af strategien.

I konklusionerne fra Rådet (miljø) 7.-8. juni 2001 blev Kommissionen opfordret til i forbindelse med sine kommende forslag at:

• undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde
• at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register, der skal omfatte stoffer, der produceres i mængder under 1 ton
• at undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt skadelige egenskaber
• at undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier
• nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons
• at udvikle procedurer der kan anvendes at myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg
• undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed
• at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der skal godkendes
• at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af godkendelsesordningen, når der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier
• at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings - og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen
• at undersøge hvordan et centralt kontor som f.eks et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres
• at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når systemet gennemføres , gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplysninger tilgængelige
• at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast at den nye kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusioner, hvor Rådet:

• bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.

• var enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af ordningen.

• anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i at fremme nyskabelser, herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.
• lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres.

• understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.
• var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og "downstream brugere" (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle gøres en indsats for at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lovgivningen.
• var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af kemiske stoffer i produkter (artikler).
• bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.

På det Europæiske Råds møde den 16.- 17 oktober 2003 blev det besluttet, at det kommende forslag om kemikalier skal drøftes af Rådet (konkurrenceevne) i samordning med andre rådssammensætninger.

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. november fremlagde formandskabet skriftligt en fremskridtsrapport.

Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2001 forud for samråd om sagen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til forordning vedr. Registrering, Evaluering, Autorisation og Begrænsning af kemikalier (REACH), etablering af Det Europæiske Kemikalieagentur og ændringer i direktiv 1999/45/EF og Forordningen (EF) om persistente organiske forbindelser) og Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, evaluering, autorisation og begrænsning af kemikalier.

Aktuelt notat forslaget har været oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. november.

Sagen er sat på dagsordenen for Rådet (miljø) den 22. december 2003 med henblik på en fremskridtsrapport.

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Evaluering, Autorisation og begrænsninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et Kemikalieagentur og tilpasning af direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet) og Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat under henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om ændring af direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet).

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for "nye stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført efter 1981) og "eksisterende stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

Det overordnede formål med forslaget er

• at beskytte mennesker og miljø
• at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri
• at imødegå opsplitning af markedet
• større gennemskuelighed
• tættere tilknytning til internationale bestræbelser
• at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr
• overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er viden om, må markedsføres, og hvor det er industriens ansvar, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af særligt problematiske stoffer skal autoriseres af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for "nye stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført efter 1981) og "eksisterende stoffer" (dvs. stoffer, der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40 direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger (76/769/EØF med tilføjelser).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af klassificeringsdirektivet (67/548/EØF) er samtidig fremlagt.

Forordningen (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier) gælder for kemiske stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet, inklusive nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og brug af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske produkter (i EU kaldet præparater) og artikler (andre varer end kemiske stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En række områder bliver dog generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mellemprodukter.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der er under indfasning (phase-in substances), definitionen på disse stoffer indeholder bl.a. krav, om at stofferne har været produceret eller importeret til EU eller de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller importeres i mængder over 1 ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået oprettet i forbindelse med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende regler, hvor kun "nye" stoffer skal anmeldes til myndighederne før markedsføring. Generelt gælder det at stoffer, der ikke er registreret, ikke må markedsføres ("no data-no marketing-princippet").

Ved registreringen skal producenten og importøren af et stof fremskaffe oplysninger om stoffets egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres på en forsvarlig måde, alt efter den risiko, som stoffet frembyder. Omfanget af oplysninger er afhængig af den producerede eller importerede mængde.

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med mere end 2%, og hvor monomeren eller stoffet produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. år, skal registreres. Monomere, der anvendes som isolerede mellemprodukter, skal opfylde samme registreringskrav som andre stoffer.

Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men chemical safety report behøver ikke at indeholde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er dækket af særlige direktiver.

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere sikkerhedsdatablade ved leverance af et kemisk stof eller kemisk produkt, der skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter, importører og downstream users af kemikalier får pligt til senest ved leverance at et farligt stof eller kemiske produkt at levere et sikkerhedsdatablad som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det nuværende direktiv om sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablade, skal man videregive et minimum af informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af stoffet eller det kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om autorisationer, begrænsninger og andre relevante informationer om stoffet.

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som leveres gennem leverandørkæden, for de stoffer som de anvender erhvervsmæssigt.

Downstream users får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis de er uenige om leverandørens information og anbefalinger.

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream users), har pligt til at vurdere sikkerheden ved brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag for at reducere en eventuel risiko ved anvendelsen af disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra leverandørens oplysninger og anbefalinger.

Downstream users har pligt til at udarbejde og medsende sikkerhedsdatablade for kemiske produkter til erhvervsmæssig anvendelse, hvis disse er farlige. Hvis leverandørens sikkerhedsdatablad indeholder en tilfredsstillende vurdering (Chemical Safety Assessment) af virksomhedens anvendelse af et kemisk stof, så kan virksomhedens sikkerhedsdatablad udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer. Leverandører har pligt til at inddrage de anvendelser, som downstream users har oplyst om ved vurderinger af udsættelsen. Hvis en downstream user ikke ønsker at oplyse om virksomhedens anvendelse af stoffet og den ikke er omfattet af leverandørens datablad, så har førstnævnte pligt til selv at udarbejde en Chemical Safety Assesment for de aktuelle anvendelser og anbefale relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko.

Virksomheden (downstream user) har pligt til at informere Agenturet, hvis virksomhedens anvendelse ikke er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller anbefaler tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren anbefalede. I så fald skal virksomheden rapportere til Agenturet, herunder medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel) dyreforsøg, som er nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende Chemical Safety Assessment.

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning for at sikre, at varer produceret uden for Fællesskabet er omfattet på samme måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reglerne for disse artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, skal registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under normal og forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske stoffer til Agenturet, hvis stofferne indgår i artikler af samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent/importør, hvis stoffet kan afgives under normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan give skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets identitet, anvendelse, klassificering og mængdeoplysninger. Agenturet kan træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering følger de normale krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

Agenturet skal udvikle kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering. Denne type vurdering omfatter en samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er identificeret ud fra de enkelte registreringer af stoffet.

Formålet med en stofevaluering er, at et medlemsland kan indhente information for særligt udvalgte stoffer ved mistanke om, at stoffet udgør en risiko for sundhed eller miljø til brug for en vurdering af, om der er behov for at begrænse risikoen eller, om stoffet er omfattet af ordningen om autorisation (se senere). Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets nedbrydningsprodukter har samme struktur som stoffer, der betragtes som persistente og bioakkumulerende, eller hvis den samlede produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Medlemslandene skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil vurdere. Fordelingen af stofferne besluttes af en nyoprettet komité under Agenturet kaldet "medlemslandenes komité" og der skal tages højde for landets BNP.

Registranten får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger af evalueringerne. Beslutninger, som følger af evalueringerne, træffes efter en komité procedure.

For isolerede mellemprodukter anvendt på produktionsstedet skal der hverken laves dossier- eller stofevalueringer. Men hvis stoffet giver anledning til samme bekymring, som stoffer omfattet af ordningen om autorisation, kan medlemslandet, hvor produktionen finder sted, kræve yderligere data eller stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Følgende stoffer er dækket af autorisationsordningen:

• CMR-stoffer i kategori 1 og 2
• PBT- og vPvB- stoffer identificeret efter fastlagte kriterier
• Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende egenskaber og stoffer med PBT og vPvB egenskaber blive omfattet, selvom de ikke opfylde de fastlagte kriterier, hvis de giver alvorlige og irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt ovenfor.

Stoffer, der er omfattet af forbud eller regler om begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse, opføres på et bilag (forbudsliste). Allerede eksisterende reguleringer fra anvendelsesbegrænsningsdirektivet (76/769/EØF) med tilhørende ændringer er overført til listen i bilaget. Undtaget er anvendelse til videnskabelig forskning eller produkt- og procesorienteret forskning og udvikling under 1 tons pr. år. Undtaget er ligeledes stoffer i affald.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et særskilt bilag. Undtaget er anvendelse til laboratorieforsøg og som referencestandard.

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles klassificering og mærkning eller mener, at et stof bør identificeres som et PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en risikobegrænsningsstrategi, der skal indeholde de samme oplysninger, som tilfældet er i dag. Dette omfatter bl.a. en vurdering af effektiviteten og omkostningerne ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler, der er mest anvendelige i den konkrete sag.

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at undersøge om et bestemt stof, et præparat eller artikel udgør en risiko for sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier, som beskrevet i bilag XIV efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger et forslag.

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves inden 30 dage, og Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet, og om eventuelle mangler. Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden; ellers bortfalder forslaget.

Så snart dossieret indeholder de informationer, der kræves, skal Agenturet offentliggøre dossieret med de forslåede restriktioner på deres hjemmeside. Alle interesserede kan så kommentere forslaget indenfor 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor 9 måneder skal Agenturets "komité for risikovurdering" og "komité for socioøkonomisk analyser" komme med en udtalelse til forslaget. Der er fastsat procedure og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes udtalelser skal behandles. Endelig sender Agenturet forslagene til Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3 måneder efter.

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH, hvor de kompetente myndigheder kan søge informationer. Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har undergået en evaluering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en evaluering. Agenturet har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er blevet evalueret eller er ved blive evalueret, fra det øjeblik det får besked herom.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med virksomhedernes registrering og ansøgninger om autorisation og dels af Kommissionen. Agenturet er foreslået placeret i Ispra, Italien. Agenturet skal udgive en årsberetning om udført arbejde i det forgangne år.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og produkter efter de nugældende regler i stof- og præparatdirektiverne. Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver et klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag som en konsekvens af REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer udgår, medens reglerne om klassificering, emballering og mærkning opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på polymerer. Reglerne om tests og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i stedet henvises til reglerne herom i REACH-forordningens artikel 12. Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksisterende frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer slettes. Bestemmelsen om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i Anneks VI (labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i REACH-forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og henvisningerne i Anneks VI foreslås erstattet med henvisninger til forordningens annekser.

Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet ifølge forordningen i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt. Agenturet skal give adgang til til visse nærmere opregnede ikke fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber, testresultater og retningslinjer for sikker håndtering af stoffet) via Internettet, øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter anmodning.

Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt vedrører, Hvis en virksomhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger kan skade virksomhedens forretningsgrundlag, kan virksomheden sende en begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Afgørelsen kan appelleres til Agenturets appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortrolige. Det gælder blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet og den præcise mængde af stoffet, der produceres eller markedsføres.

KOM(2002) 595 endelig – bind I

Resumé: Kommissionen fremlagde den 22. november 2002 ovennævnte meddelelse, som er opfølgning på tre specifikke direktiver, og som har sit udspring i 6. mijøhandlingsprogram. Meddelelsens formål er at beskrive søgående skibes bidrag af luftforurenende emissioner til miljøproblemerne i EU og udstikke målsætninger med henblik på at reducere disse emissioner over de næste 10 år. I meddelelsen vurderes, at skibsfarten kan bidrage betydeligt til forbedringer, da skibsemissioner ikke tidligere har været omfattet af regulering. Udover at beskrive en række af de initiativer der hidtil er taget i EU og internationalt, herunder Marpol konventionens bilag VI, EU’s eksisterende regler om emissioner fra skibe og forordningen om haloner giver meddelelsen en række bud på mulige tiltag med henblik på at reducere emissionerne, bl.a. skærpede grænseværdier for emissioner af svovldioxid og partikler, afgift på transportformer med udgangspunkt i EU’s kommende direktiv om transportinfrastrukturafgifter, etablering af EU regulering for kuldioxidemissioner eller strammere standarder for nitrogenoxidemissioner, hvis ikke disse områder bliver yderligere reguleret i IMO og fjerne undtagelser fra eksisterende halonregulering samt videre arbejde med skibsemissioner under EU’s Clean Air for Europe program.

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner, som fremhæver betydning af at landene ratificerer Marpol-konventionens bilag VI, at EU skærper holdningen i IMO når de gælder visse emissioner, som opfordrer til at inddrage ozon kncentrationer i CAFE programmet og som anerkender behov for skærpet regulering af svovl i brændstoffer.

1. status

Kommissionen fremsendte den 22. november 2002 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa Parlamentet.

Meddelelsen er en opfølgning på 3 specifikke direktiver:

Direktiv om nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer (2001/81/EF), hvori Kommissionen er forpligtiget til at rapportere i hvilket omfang den internationale søtransport bidrager til forsuring, eutrofiering og dannelse af jordnær ozon.

Direktiv om forebyggelse af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (1999/32), som forpligter Kommissionen til at overveje foranstaltninger, der kan nedsætte bidrag til forsuring, der skyldes forbrænding af andre brændstoffer end destillater til skibe.

Direktiv om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) (1994/63), hvori Kommissionen skal overveje mulighederne for at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte VOC’er, der udsendes under lastning og losning af skibe.

Meddelelsen har endvidere sit udspring i 6. miljøhandlingsprogram, som indeholder målsætninger om:

At opnå et niveau for luftkvaliteten, så den ikke medfører uacceptable risici for eller belastning af sundhed og miljø.

At stabilisere atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et niveau, som ikke vil forårsage unaturlige variationer i jordens klima.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. april 2003.

Punktet er på dagsorden for rådsmødet (miljø) den 22. december 2003 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Kommissionen anfører, at meddelelsens formål er at beskrive de søgående skibes bidrag af luftforurenende emissioner til miljøproblemerne i EU og udstikke en række målsætninger samt mulige tiltag og henstillinger med henblik på at reducere disse emissioner over de næste 10 år. Der fokuseres på emissionernes virkninger til lands og de globale aspekter (klimaændringer og nedbrydning af ozonlaget), idet påvirkninger på havet er indeholdt i den havmiljøstrategi, som blev vedtaget af Kommissionen i oktober 2002.

Kommissionen erkender, at skibe sammenlignet med andre transportmåder klarer sig godt, når de bedømmes ud fra en række miljøkriterier. Det er ikke desto mindre vigtigt at undersøge skibsfartens miljøpåvirkninger og om nødvendigt foreslå foranstaltninger med henblik på at bringe skibsfartens emissioner i tråd med andre landbaseret sektorer og transportformer. Søgående skibe har gode muligheder for at bidrage til forbedringer, eftersom de hidtil har været undtaget for regulering omhandlende emissioner samtidig med, at skibes emissioner nu er relativt høje sammenlignet med landbaserede emissionskilder, hvorfra især emissionerne af svovldioxid er reduceret betydeligt. Eksempelvis forventes skibes emissioner af svovldioxid i 2010 at udgøre 78% af alle EU’s emissioner fra land, mens det tilsvarende tal for nitrogenoxider er 68%.

Strategien angiver følgende luftforurenende stoffer fra skibe:

Af meddelelsen fremgår, at det som tommelfingerregel er de mest benyttede skibsruter, der oplever de største emissioner.

Meddelelsen beskriver endvidere nogle af de foranstaltninger, der er truffet i EU og på internationalt plan med henblik på at reducere emissionerne.

Blandt de større tiltag peger strategien på MARPOL-konventionens bilag VI fra 1997, der omhandler begrænsning af luftforurening fra skibe. Bilaget indeholder et generelt loft for indholdet af svovl i fuelolie på 4,5%. Samtidig indeholder bilaget i sin seneste udgave et loft på 1,5% svovlindhold for skibsfart i de særlige svovloxid-emissionskontrolområder: Nordsøen, Østersøen og Kanalen. Herudover indeholder bilaget bestemmelser for emissionsstandarder for nitrogenoxider.

Af strategien fremgår, at bestemmelserne i bilaget om svovl og nitrogenoxider ikke er tilstrækkelig strenge. Hertil kommer, at bilaget endnu ikke er trådt i kraft, da det forudsætter ratificering af mindst 15 lande og 50% af verdenstonnagen. En række EU lande som Tyskland, Belgien, Spanien og Finland har endnu ikke ratificeret, men sigter mod at have ratificeret i første halvdel af 2003. Danmark har ratificeret bilaget d. 18. december 2002.

Fra EU’s side er de vigtigste regler om emissioner fra søgående skibe indeholdt i rådets direktiv 1999/32/EF, hvortil der nu er fremlagt et ændringsforslag, der udover de eksisterende regler om svovlindhold i marine gasolier nu også kommer til at omfatte svovlindholdet i fuelolier.

For så vidt angår halon henvises der til en rådsforordning, som begrænser brugen af halon. Forordningen har imidlertid en bestemmelse, som i praksis undtager skibe bygget før 1. juli 1994. Halon bruges i brandslukningsudstyr, og det anslås at udgøre 26.000 tons ozonnedbrydningsækvivalenter. Halon er 8-10 gange mere skadelig end CFC, der blev forbudt i de industrialiserede lande i 1995.

I sin beskrivelse af andre virkemidler omtaler strategien en række økonomiske virkemidler, herunder det svenske sejlløbsgebyr, hvor alle skibe skal betale et gebyr, som bl.a. er differentieret på baggrund af det enkelte skibs emission af nitrogenoxider og svovldioxider.

Endelig afsluttes strategiens beskrivende del med en omtale af frivillige aftaler, herunder en såkaldt VOCON-procedure, som sigter mod at begrænse olietankernes udslip af flygtige organiske forbindelser under transit.

Strategien omtaler kort konsekvenserne af udvidelsen af EU, og angiver at udvidelsen får betydelige konsekvenser, idet to ansøgerlande – Malta og Cypern – er flagstater for 9% af den globale shippingtonnage samtidig med, at 10 ud af de 13 nye lande har havkyster.

Afslutningsvis beskriver strategien en række mulige tiltag mhp. at realisere målsætningen om at reducere emissionerne af de omtalte stoffer, der overordnet kan sammenfattes som følger:

• Nedbringe skibes emissioner af svovldioxid, og partikler, ved gennem EU-lovgivning at foreslå nye grænseværdier for svovlindholdet i skibsbrændstoffer.
• Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved gennem EU-lovgivning at lade kommende ændring af direktiv om mobile ikke vejgående maskiner omfatte motorer, der anvendes i fartøjer på indre vandveje.
• Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved at pålægge afgift på alle transportformer med afsæt i EU’s kommende rammedirektiv om transportinfrastrukturafgifter.
• Nedbringe skibes emissioner af kuldioxid ved, at EU eventuelt selv regulerer området, såfremt IMO senest i 2003 ikke har vedtaget foranstaltninger herom.
• Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved, at EU fastsætter strammere standarder, såfremt IMO ikke senest i 2006 har vedtaget sådanne.
• Styrke EU-formandsskabets eller Kommissionens mulighed for at formulere en EU holdning ved IMO-møder.
• Fjerne emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer (haloner) ved senest i 2010 at ophæve eksisterende undtagelser i gældende EU-lovgivning.
• Generel reduktion af stofferne ved forskning inden for lavemissionsskibsteknologi m.v.
• Generel reduktion ved opmærksomhedsskabende tiltag såsom præmiering af særlig grønne skibe.
• Arbejde videre med skibsemissioner under EU’s program for Clean Air for Europe (CAFE).

Meddelelsen blev sendt i høring den 6. februar 2003 til 37 interessenter, med frist den 5. marts 2003. Herudover blev rammenotat om meddelelsen sendt i høring i EF-specialudvalget. Der er indkommet 11 høringssvar, hvoraf 4 forholder sig specifikt til indholdet af meddelelsen.

Danmarks Rederiforening finder overordnet at regulering af skibsfart skal ske internationalt. EU-enegang vil virke konkurrenceforvridende og afstedkomme folkeretlige problemer.

Oliebranchens Fællesrepræsentation og Danmarks Naturfredningsforening stiller sig positive overfor meddelelsens intentioner, idet DN dog finder de i meddelelsen omtalte initiativer for svage til for alvor at begrænse skibes luftemissioner.

KOM(2003) 668 endelig

1. Status

Kommissionen sendte den 5. november 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2003 første gang et forslag til ændring af Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 om det finansielle instrument for miljøet (LIFE) med henblik på vedtagelse af nye bestemmelser om, hvilken udvalgsprocedure gennemførelsesbestemmelserne til forordningen er omfattet af. Kommissionen foreslog, at der nedsættes et forvaltningsudvalg med henblik på vedtagelse af foranstaltningerne til gennemførelse af forordningen. Disse ændringer er nu inkorporeret i det nye forslag

Grundnotat om det daværende forslag blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. august 2003.

Punktet er sat på dagsordnen med henblik på udveksling af synspunkter.

2. Formål og indhold

Rådets forordning (EØF) nr. 1973/92 om oprettelse af et finansielt instrument for miljøet (LIFE) blev vedtaget i maj 1992 og havde til formål at bidrage til gennemførelse og udvikling af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivning.

Forordning (EØF) nr. 1973/92 blev senere ændret væsentligt ved forordning (EF) nr. 1404/96 (LIFE II) og siden afløst af forordning (EF) nr. 1655/2000 (LIFE III). Disse ændringer af LIFE-instrumentet afspejler den løbende tilpasning til de nye målsætninger i de miljøhandlingsprogrammer, som var gældende på tidspunktet for de forskellige LIFE-etaper. Anvendelsesområdet for LIFE III var således i overensstemmelse med prioriteringerne i det femte miljøhandlingsprogram. LIFE III’s generelle mål var at bidrage til gennemførelse, udvikling og styrkelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning. LIFE III skulle også bidrage til miljøets integration i andre EU-politikker og bane vej for nye løsninger på EU's miljøproblemer. Med det sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget i 2001, bekræftes disse målsætninger og den rolle, LIFE skal spille til støtte for programmet.

LIFE III udløber den 31. december 2004. For at det kan kontrolleres, om målsætningerne for LIFE III opfyldes effektivt, hedder det i forordningens artikel 12, at der senest den 30. september 2003 skal foretages en evaluering af gennemførelsen og i givet fald fremsættes forslag om videreførelse af ordningen.

I overensstemmelse med artikel 12 har Kommissionen nu forelagt Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen er i færd med at udarbejde de finansielle overslag for tiden efter 2006. Hovedformålet med nærværende forordningsforslag er sikre kontinuitet frem til 2006 og dermed undgå, at der skabes et juridisk tomrum.

Udover over at undgå, at der skabes et juridisk tomrum foreslår og begrunder Kommissionen, at der gennemføres følgende ændringer i den eksisterende forordning:

• Af den af Kommissionen fremsendte midtvejsrapport får man det indtryk, at der i fremtiden vil blive givet prioritet til større multinationale projekter med en pan-europæisk dimension. Hvis dette bliver gennemført, vil det bryde afgørende med et af de fundamentale principper ved LIFE-Miljø, nemlig at opnåelse af finansiel støtte ikke kræver multinational deltagelse. Et krav om multinational deltagelse vil være en være en barriere for projektinitiativer fra mange små og mellemstore danske virksomheder.

1. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Ikke relevant i forhold til dette forslag.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, og der skal ikke foretages ændringer i danske bekendtgørelser, da en forordning vil have direkte retsvirkning i Danmark.

Forslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for henholdsvis erhvervsliv, forbrugere og offentlige myndigheder (henholdsvis stat, amter og kommuner), hvis den nuværende udmøntningspraksis bibeholdes. Implementering af forordningen vurderes ikke at få administrative konsekvenser for offentlige myndigheder, i form af øget ressourcebehov som følge af dataindsamling og rapporteringsforpligtelser m.v., da der stort set er tale om en videreførelse af en eksisterende ordning.

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da der er tale om forslag til videreførsel af en eksisterende ordning.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos 284 parter med frist til den 5. december 2003.

På møde i Specialudvalget den 3. december 2003 bemærkede Økologisk Råd, at LIFE-instrumentets loft på 50 %’s medfinansiering betyder at det er særdeles vanskeligt for små ikke-statslige og ikke-kommercielle organisationer at udnytte instrumentet. Økologisk Råd opfordrede til at man fra dansk side arbejder for en højere grad af medfinansiering bliver mulig.

Dok 15060/03 ENV 625 AGRI361 DEVGEN 150 PI 120 FORETS 52 ONU 68

1. Status

Kommissionen sendte på formandskabets vegne den 20. november 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Grundnotat er ikke tidligere sendt til Folketingets Europaudvalg.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Cartagena-protokollen er implementeret i EU ved forordning nr. 1946/2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for henholdsvis erhvervsliv, forbrugere og offentlige myndigheder (henholdsvis stat, amter og kommuner).

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ikke direkte indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark eller i EU.

Forslaget har ikke været udsendt i høring.

Resumé: Den 3. december 2003 vedtog Kommissionen rapporten om miljøpolitikken (Environment Policy Review, EPR). Rapporten om miljøpolitikken skal medvirke til at give et balanceret input til Lissabon-processen, hvortil der for den økonomiske og den beskæftigelsesmæssige dimension årligt bliver udgivet rapporter for at give stats- og regeringscheferne mulighed for at vurdere fremskridt i forhold til målsætningerne i Lissabon-strategien. Rapporten om miljøpolitikken vurderer og giver et overblik over udvikingen i miljøpolitikken siden 2001. Rapporten skal således også ses som et led i monitoreringen af 6. miljøhandlingsprogram (6. MHP) samt opfølgningen på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, de nationale strategier for bæredygtig udvikling og det lokale Agenda 21 arbejde, samt inddragelse af den private sektor.

Udfordringerne for miljøpolitikken skitseres i en ny politisk kontekst, hvor der lægges vægt på sikringen af bæredygtig udvikling. Udfordringerne for miljøpolitikken består i 1) at sikre den fulde integration af miljødimensionen i Lissabon strategien; 2) at udvikle win-win løsninger for miljøet og økonomien; 3) at sikre involvering og tiltag på alle beslutningsniveauer; 4) Gøre udvidelsen til en miljømæssig succes ; 5) Opretholde EU’s gode renommé i internationale sammenhænge. Udfordringerne består også i, at de alarmerende udviklingstendenser på områderne klima, natur og biodiversitet, ressource forvaltning og miljø og sundhed, som dannede grundlaget for 6. miljøhandlingsprogram, forsætter.

På denne baggrund opstiller Kommissionen en række prioriterede indsatser herunder bl.a. øget integration i Lissabon-processen, fremdrift i Cardiff-processen om sektorintegration, Headline miljøindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling, Revision af EU’s strategi for bæredygtig udvikling i 2004, Handlingsplan for miljøteknologi, Meddelelse om brugen af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitikken, forventes i 2004, Hurtig vedtagelse af kemikalieforslaget (REACH), Vedtagelse af miljøansvarsdirektive, fremme af implementering ved at se nærmere på miljø/økonomi dimensionen og muligheden for at skabe win-win løsninger, skabe fleksible markedsbaserede løsninger og synergieffekter med den private sektor, samt skabe jobmuligheder, bedre videngrundlag og information; og på den internationale front fremme af EU Water Initiative og skabe enighed om yderligere 1 billion Euro til Water Facility, EU skal tage en ledende rolle i forberedelsen af den tyske konferencen om vedvarende energi i 2004, Fremme af Johannesburg Coalition on Renewable Energy og EU Initiative for Poverty Eradication and Sustianble development.

Den 3. december 2003 vedtog Kommissionen rapporten om miljøpolitikken (Environment Policy Review, EPR). I efteråret 2001 annoncerede Kommissionen at en årlig rapport om miljøpolitikken ville blive udarbejdet med henblik på at give input fra miljøsiden til Lissabon-processen. Rapporten om miljøpolitikken skulle medvirke til at give et balanceret input til Lissabon-processen, hvortil der for den økonomiske og den beskæftigelsesmæssige dimension årligt bliver udgivet rapporter for at give stats- og regeringscheferne mulighed for at vurdere fremskridt i forhold til målsætningerne i Lissabon-strategien. Miljøministrene opfordrede derfor i konklusionerne fra rådsmøde (miljø) den 3. marts 2002 Kommissionen til at færdigøre den årlige rapport om miljøpolitikken. Endvidere nævnes den årlige miljørapport i stats- og regeringschefernes konklusioner fra forårstopmødet i marts 2003 med henblik på at forberede forårstopmødet 2004. Den nærværende miljørapport er således den første miljørapport med henblik på at forberede forårstopmødet og give input fra miljøsiden til systeserapporten.

Der er ikke oversendt grundnotat om sagen til Folketinget.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 22. december med henblik på rådskonklusioner.

Formålet med rapporten om miljøpolitikken er at vurdere og give et overblik over udvikingen i miljøpolitikken siden 2001. Rapporten skal således også ses som et led i monitoreringen af 6. miljøhandlingsprogram (6. MHP). Endvidere skal miljørapporten ses som en del af Lissabon-processen med henblik på at opfylde de målsætninger der er vedtaget af stats- og regeringscheferne i Lissabon i 2000 og i Gøteborg i 2001, samt efterfølgende beslutninger på forårstopmøderne. Rapporten om miljøpolitikken tager således også udgangspunkt i EU’s strategi for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2001.

Rapporten skitserer miljøpolitikken og udfordringerne for miljøpolitikken i en ny politisk kontekst, hvor der lægges vægt på sikringen af bæredygtig udvikling. Rammen for miljøpolitikken omfatter foruden de ovennævnte processer og 6. MHP også opfølgningen på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, de nationale strategier for bæredygtig udvikling og det lokale Agenda 21 arbejde, samt inddragelse af den private sektor. Hertil kommer udvidelsen med nye medlemslande og opbygningen og vedtagelsen af den ny traktat, hvor det stadig vil være en prioritet for de europæiske borgere at sikre beskyttelse af miljøet og opretholdelse miljø-acquies’et.

Ifølge rapporten består udfordringerne for miljøpolitikken i at:

1. Sikre den fulde integration af miljødimensionen i Lissabon strategien.

Herunder fremhæver Kommissionen, at miljøet stadig fremstår som et vedhæng, hvor der ikke sker en egentlig integration i forhold til de øvrige dimensioner i Lissabon-strategien. Den langsigtede økonomiske og sociale udvikling afhænger af vores evne til at se miljøet som et nøgle komponent i denne udvikling. Manglende miljøhensyn har skjulte omkostninger, som kan forhindre opnåelsen af Lissabon-målsætningerne og resulterer i livskvalitetsforringelser for de europæiske borgere.

2. Udvikle win-win løsninger for miljøet og økonomien.

En innovativ udvikling, hvor højere miljøstandarder indgår som en del af den økonomiske udvikling, understøtter Lissabon-målsætningerne. Nye teknologier og handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP, forventes i slutningen af året) vil bidrage hertil.

3. Sikre involvering og tiltag på alle beslutningsniveauer.

Bæredygtig udvikling kan ikke opnås ved de enkelte landes eller regioners indsats. Der er behov for en indsats på alle niveauer samt at der arbejdes hen imod fælles mål. I denne sammenhæng bør anvendelsen af den Åbne Koodinations Metode overvejes for miljøområdet.

4. Gøre udvidelsen til en miljømæssig succes.

6. MHP og EU’s strategi for bæredygtig udvikling indrager perspektivet med de nye med udvidelsen og de nye medlemslande. Der er dog fortsat institutionelle og finansielle problemer for de nye lande med henblik på at forbedre miljøbeskyttelsen og leve op til den eksisterende EU-lovgivning.

5. Opretholde EU’s gode renommé i internationale sammenhænge.

EU’s internationel lederskab var et betydeligt instrument for et succesfuldt resultat på Verdenstopmødet i Johannesburg. Ligesom EU’s forpligtende holdning til Kyotomålsætningerne, og generelt fremme af internationale miljøkonventioner giver EU en betydelig rolle i forhold til udvikingslandene og de miljømæssige og sociale og økonomiske udfordringer de står overfor.

Blandt udfordringerne for miljøpolitikker er ligeledes, at de alarmerende udviklingstendenser på områderne klima, natur og biodiversitet, ressource forvaltning og miljø og sundhed, som dannede grundlaget for 6. miljøhandlingsprogram, forsætter. På klima området er det ikke muligt med de aktuelle tiltag og instrumenter at nå Fællesskabets Kyoto forpligtelse. Kommissionen peger derfor på, at der er behov for en forsat integration af klimahensyn i andre sektor politikker på linje med EU’s klima program (ECCP). Af prioriteter nævnes introduktion af et fleksibelt marked for at reducere industriens omkostninger ved CO2 reduktioner. EU har vedtaget en målsætning om i 2010 at standse tabet af biodiversitet. For at leve op til denne målsætning vil der især være nødvendigt med en reform af landspolitikken og fiskeripolitikken, samt sikre implementering af en række eksisterende direktiver og strategier. På ressourceforvaltningsområdet er det centrale tema at sikre en afkobling mellem forbruget af ressourcer og økonomisk vækst. Der er således behov for markant at øge effektiviteten i ressourceanvendelsen. Af prioriteter peger Kommissioenen på opbygningen af en integreret produktpolitik, øget sammenhæng til forskningsområdet, markedsbaserede instrumenter og samt frivillige aftaler, hvor det er effektivt, samt en øget indsats overfor at mindske dannelsen af affald. På miljø og sundhedsområdet er der behov for en differentieret tilgang, hvor der ses på forskellige sårbare grupper såsom f.eks. børn. En prioritet er opbygningen af en integreret tilgang for at få en bedre forståelse af årsagssammenhænge mellem miljøtrusler og negative sundhedspåvirkninger. De væsentligste tiltag er Clean Air for Europe (CAFE) programmet og kemikalie forslaget REACH. Hertil kommer implementeringen af EU’s lovgivning på GMO-området.

EU’s indsats for at vende den negative udvikling på miljøområdet skal ligeledes effektiviseres ved en fornyet tilgang med fokus på integration, implementering og information (de tre I’er)

Der skal ske en større grad af integration i policy processen med henblik på sektorintegration. Den nye tilgang er repræsenteret ved 6. MHP og de 7 tema strategier som udløber af handlingsplanen. Kommissionens ex-ante konsekvensvurdering af alle større forslag skal ligeledes ses som et led heri. Dertil kommer at Cardiff processen om integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker baseret på traktatens artikel 6, har givet positive resultater. Kommissionen lægger op til en stock-taking af Cardiff-processen for at undersøge hvilke handlinger,der skal prioriteres for at skabe fornyet fremdrift i Cardiff-processen. En forstærket integration omfatter ligeledes det nationale, regionale og lokale niveau. På det nationale niveau lægger Kommissionen op til øget erfaringsudveksling for at finde frem til fællesnævnere i de nationale strategier, samt udnytte erfaringen herfra på andre niveauer. Det lokale og regionale niveau er et betydeligt instrument for bæredygtig udvikling. Kommissionen ser mulighed for at understøtte disse processer gennem samhørighedpolitikken.

Af prioriterede indsatsområder for at sikre integration peger Kommissionen på følgende:

• Reform af landbrugspolitikken, herunder særligt reform af produktionsstøtte til en fast støtte per landbrug,
• Midtvejs evaluering af landbrugsudviklingsplaner med henblik på miljøhensyn, især klima og beskyttelse af Natura 2000 områder,
• Fortsætte integration af miljøhensyn i CFP
• Cohesion Policy skal forsat understøtte miljø
• Integrerede indikatorer skal udvikles yderligere, herunder til at måle sektorspecifikke målsætninger for afkobling
• Gennemførelse af en årlig evaluering af miljøintegration.

I forlængelse af behovet for integration peger kommissionen på følgende væsentlige indsatsområder og konkrete initiativer er for at sikre den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling:

• Sikring af høj vækst og social sammenhæng samtidig med at der sker en afkobling af presset på miljøet
• Større sammenhæng mellem EU og de nationale miljøpolitikker
• Headline miljøindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling
• Revision af EU’s strategi for bæredygtig udvikling i 2004
• Handlingsplan for miljøteknologi
• Meddelelse om brugen af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitikken, forventes i 2004
• Hurtig vedtagelse af kemikalieforslaget (REACH)
• Vedtagelse af miljøansvarsdirektivet

I de 30 år EU’s miljøpolitik har eksisteret er der blevet vedtaget ca. 200 lovgivningsakter, herunder 140 direktiver. Implementeringen er imidlertid ikke tilstrækkelig og udgør et voksende problem for såvel Kommissionen som medlemsstaterne. Kommissionen lægger op til en styrkelse af netværk blandt medlemslandene, herunder øget samarbejde gennem IMPEL (Informal EU Network for the Implementation of Environmental Law), vejledninger f.s.v.a. implementering, ad hoc seminarer, kapasitetsopbygning og effektiv indrapportering. Hertil kommer tiltag med hensyn til finansiering gennem strukturfonde og LIFE.

Kommissionen peger ligeledes på fremme af implementering ved at se nærmere på miljø/økonomi dimensionen og muligheden for at skabe win-win løsninger, skabe fleksible markedsbaserede løsninger og synergieffekter med den private sektor, samt skabe jobmuligheder. Der peges på at udnytte markedet for miljøeffektive produkter og teknologier, samtidig med at der kunne skabes bedre og mere teknologiske jobs. Endelig peger Kommissionen også på nødvendigheden af at opnå enighed om miljøansvarsdirektivet som et grundlag for implementering.

Af konkrete prioriteringer med hensyn til national implementering peger Kommissionen især på:

• færdiggøre de nationale allokeringsplaner under kvotedirektivet
• implementering af bioteknologi lovgivningen
• implementering af affaldslovgivningen
• implementering af vandrammedirektivet.

Der skitseres to væsentlige bidrag fra viden og information til policyprocessen på miljøområdet. Det første er at danne et bedre samt videnskabeligt grundlag for beslutningstagerne for at vurdere potentielle risici overfor omkostninger. Det andet er at information giver et bedre grundlag for offentlig deltagelse. I 6. MHP anerkendes det at miljøpolitikken skal baseres på viden og bedst tilgængelige videnskabelige resultater. Sammenhængen til EU’s 6 forskningsprogram er et væsentligt instrument til at understøtte policyformuleringen på miljøområdet. Et effektivt videns- og rapporteringssystem er væsentligt og Kommissionen vil komme med et forslag til forbedring af systemet i 2005. Hertil komme at temastrategierne under 6. MHP indeholder indikatorer med henblik på monitorering. På vigtige områder som kemikalieomnrådet og biodiversitet mangler dog stadig gode og robuste indikatorer.

De internationale udfordringer på miljøområdet hænger i høj grad sammen med, at miljøproblemer i stigende grad er grænseoverskridende og at opnåelsen af en bæredygtig udviking kræver en fælles global indsats. EU’s svar på dette er at sikre at bæredygtig udvikling står centralt på den internationale dagsorden og at EU fortsætter sit lederskab i opfølgningen af Johannesburg topmødet. Sammenhængen mellem EU’s interne og eksterne politikker skal styrkes og miljøhensyn skal yderligere integreres i EU eksterne politikker. Indenfor rammerne af Johannesburg beslutningen om at udvikle en 10-årig ramme af programmer for bæredygtig forbrug og produktion skal der tages højde for de negative spill-over effekter på udviklingslandene. EU’s Sustainable Impact Assessment skal give et bedre grundlag for EU’s WTO forhandlere med hensyn til mulige sociale, miljømæssige og økonomsike konsekvenser af handelsaftaler.

Af prioriterede indsatser på det internationale område peger Kommissionen især på:

• Fremme af EU Water Initiative og skabe enighed om yderligere 1 billion Euro til Water Facility,
• EU skal tage en ledende rolle i forberedelsen af den tyske konferencen om vedvarende energi i 2004,
• Fremme af Johannesburg Coalition on Renewable Energy og EU Initiative for Poverty Eradication and Sustianble development.

Det italienske formandskab har fremlagt et udkast til konklusioner hvori der lægges op til at Rådet:

• med udgangspunkt i sine konklusioner fra Rådet 4. marts 2002 og DER’s konklusioner fra marts 2003 hilser Kommissionens miljø rapport velkommen. Rapporten er et betydeligt instrument i monitoreringen og implementeringen af 6. MHP, samt bidrag til forårstopmøderne,
• ser frem til Kommissionens stock-taking af Cardiff-processen, samt den kommende plan for miljøteknologi,
• anerkender at miljørapporten spiller en betydelig rolle med hensyn til at styrke miljødimensionen i EU’s politikker,
• opfordrer Kommissionen til at udarbejde til det kommende forårstopmøde et forslag omhandlende rationalisering og strømligning af bl.a. sammenhængen mellem Lissabon-processen, EU’s strategi for bæredygtig udvikling, Cardiff-processen og 6. MHP, samt fastsætte rapportering, deadlines m.m.,
• anser konklusionerne som en foreløbig vurdering af EPR, hvorom der vil foretages en mere dybdegående drøftelse forud for forårstopmødet.

Der er ikke taget stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner.

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Institute for European Environmental Policy (IEEP) og London and European Institute of Public Administration har udarbejdet en rapport, som må forventes at ligge til grund for Kommissionens beretning til Rådet.

Konsulentrapporten har søgt at belyse følgende spørgsmål:

1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er ikke relevant at redegøre for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

2. Konsekvenser

Kommissionens rapport om Miljøagenturet vil ikke have retlige, administrative, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for Danmark.

3. Høring

Rapporten har ikke været sendt i høring.

Kommissionen fremsatte den 20. december 2001 et forslag om forlængelse af økopointsystemet i (KOM(2001)807). Forslaget er fremsat under henvisning til traktatens artikel 71, stk. 1, og vil skulle vedtages efter artikel 251, kvalificeret flertal/fælles beslutningstagen med Parlamentet.

Transporter gennem Østrig er i henhold til protokol nr. 9 artikel 11 (2) i tiltrædelsesakten for Østrig underlagt et særligt økopointsystem.

Ordningen, der omfatter lastbiler over 7,5 tons tilladt totalvægt, indebærer, at der mellem alle medlemsstater af Kommissionen fordeles et vist antal økopoint, der giver ret til transitkørsel gennem Østrig. Det nødvendige antal økopoint pr. tur afhænger af den forurening, den enkelte lastbil udsender. Antallet af uddelte økopoint sænkes løbende i hele overgangsordningens anvendelsesperiode.

Økopointsystemet finder anvendelse i en overgangsperiode indtil 31. december 2003.

Formålet med forslaget er midlertidigt at forlænge økopointsystemet i 2004, indtil der vedtages et rammeforslag vedrørende betaling for brug af infrastrukturer. Såfremt der ikke bliver vedtaget et rammeforslag vedrørende betaling for brug af infrastrukturer forinden, er der i forslaget mulighed for at forlænge økopointsystemet i op til maksimalt yderligere 2 år. Antallet af økopoint til rådighed fastsættes til et antal svarende til det antal økopoint, der er til rådighed i 2003.

Rådet har den 28. marts 2003 vedtaget en fælles holdning med en række ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Europa-Parlamentet vedtog ved andenbehandlingen af forslaget den 3. juli 2003 en beslutning, der indeholder 17 ændringsforslag til Rådets fælles holdning. Rådet kunne ikke i sin anden læsning tilslutte sig disse ændringsforslag.

Forligsudvalget blev derfor nedsat den 29. september 2003, og der blev på forligsudvalgets møde den 25. november 2003 opnået et kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, der blandt andet indebærer:

• fri transit for lastvogne der bruger 5 økopoint eller færre (Euro 3 lastbiler),
• ingen transit for lastvogne, der bruger mere end 8 økopoint for en transit (Euro 0 lastbiler), kvotesystem for lastvogne, der bruger mellem 6 og 8 point (Euro 1 og 2 lastbiler) med undtagelse af lastbiler indregistreret i Grækenland og højt specialiserede køretøjer,
• anvendelsesområde, der omfatter hele det østrigske territorium,
• reduktion af antallet af økopoint i 2004, 2005 og 2006 til henholdsvis 28, 27 og 25 pct. af antallet af point i 1991 (i 2003 havde man 40 pct. af pointene i 1991 til rådighed), samt
• automatisk udløb af økopointsystemet senest 31. december 2006 eller - hvis det skulle ske før udgangen af 2006 – ved ikrafttræden af Kommissionens forslag om revision af Eurovignetten, KOM(2003) 448.

Der findes ikke tilsvarende danske bestemmelser.

Færdselsstyrelsen har foretaget en høring om Kommissionens oprindelige forslag af den berørte organisation Dansk Transport og Logistik.

Dansk Transport og Logistik (DTL) finder den foreslåede forlængelse af økopoint-ordningen stærkt beklagelig. Økopoint-ordningen har i al væsentlighed bevirket, at de i aftalen opstillede mål om reduktion af støj- og emissionsniveau er nået. Transportører, der transiterer Østrig råder i dag over meget miljøvenlige eksportvogntog, som i vid udstrækning opfylder de nyeste miljøstandarder.

DTL understreger, at økopointordningen gennem årene har medført en række problemer for europæiske transportører, herunder at antallet af økopoint i perioder har været for lavt, hvorfor knaphedssituationerne især har været til gene for Italiens samhandel med det øvrige EU. DTL frygter, at knaphedssituationen med Kommissionens forslag fortsætter i 2004, hvilket DTL finder er urimeligt henset til, at transportbranchens omfattende miljøinvesteringer har været en afgørende årsag til, at de opstillede mål for nedbringelse af støj- og emissionsniveau er nået. Samtidig findes en fortsættelse af et system, der kvantitativt begrænser adgangen til at udføre transporter, uforeneligt med intentionerne i EU-samarbejdet. DTL peger på, at økopointordningen bidrager til at fastlåse samhandelsniveauet mellem Syd- og Nordeuropa, hvilket ligeledes strider mod EUs Indre Marked.

DTL anbefaler, at økopointordningen udløber ved udgangen af 2003 og at der i stedet indføres en ordning, hvorefter alene EURO-2 og Euro-3 biler i 2004 og 2005 tillades transitering af Østrig. Fra 2006 vil alene EURO-3 biler kunne transitere Østrig. På denne måde sikres en fortsat nedsættelse af emissionspåvirkningen samtidig med, at der opnås en kraftig administrativ forenkling af transittrafikken.

Såfremt Østrig kobler fortsættelsen af økopointordningen sammen med udvidelse af EU, finder DTL imidlertid, at hensynet til udvidelsen vejer tungest, og en fortsættelse af økopointsystemet må i så tilfælde accepteres, idet DTL dog fastholder, at 108%-reglen skal afskaffes som forudsat i forslaget.

Endvidere anbefaler DTL, at en kommende model for en mere lempelig aftrapning af de årlige kontingenter bør afstemmes således, at den hidtidigt gældende 60% -regel kan overholdes. DTL opfordrer tillige til, at økopointordningen juridiske og tekniske problemer løses, og til at Østrig fastholdes i forpligtelsen til at forbedre den eksisterende jernbanetransport gennem Østrig.

Gennemførsel af indholdet i det foreliggende forslag har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Gennemførelse af det oprindelige forslag skønnedes at have begrænsede, negative (samfundsøkonomiske) konsekvenser, idet danske transportørers adgang til at transitere Østrig ville blive begrænset i op til 3 år mere.

I henhold til forliget fortsættes denne begrænsning kun delvist, idet transitrestriktionerne helt bortfalder for Euro 3-lastbiler (svarende til ca. 70 pct. af de danske lastvogne, der har søgt om økopoint). Forliget forventes på den baggrund at være mere positivt for Danmark end Kommissionens oprindelige forslag.

Kommissionen nævner ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i forbindelse med forslaget.

Forslaget har udspring i en aftale mellem Fællesskabet og Østrig, og en forlængelse af ordningen vil derfor skulle gennemføres på fællesskabsniveau. Regeringen finder på den baggrund, at nærheds- og proportionalitetsprincipperne er overholdt.

Der henvises til grundnotat i sagen af 22. januar 2002 og supplerende grundnotat af 18. februar 2002.

Sagen blev nævnt til orientering på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. marts 2002, den 14. juni 2002, den 27. september 2002, 21. marts 2003 og til forhandlingsoplæg den 29. november 2002.

Ad. punkt 12 – Forslag til forordning om finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service

Er fremsendt separat.

Ad. Punkt 13 - Forslag til Rådets direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder, KOM(2002) 130 endelig.

Den 18. marts 2002 fremlagde Kommissionen forslag til direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder - KOM(2002) 130 endelig.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men udvalget har den 24. juni 2002 fået oversendt et grundnotat af 21. juni 2002.

.

Direktivet har til formål at øge sikkerheden ved brug mv. af lukkede højaktive strålekilder, herunder i videst muligt omfang at forhindre tab af kontrol mv. af sådanne strålekilder samt begrænse skader fra strålekilder, som ikke længere er under fuld kontrol.

Ved en lukket strålekilde forstås et radioaktivt stof, som er indelukket i en inaktiv beholder af tilstrækkelig styrke til under normale forhold at forhindre spredning af det radioaktive stof. Lukkede radioaktive kilder, der kan være ganske små i fysisk størrelse, benyttes til en lang række formål i industrien, på laboratorier og sygehuse mv.

Ved en strålekilde, som ikke længere er under fuld kontrol - ukontrollerede lukkede højaktive strålekilder - forstås en strålekilde, der ikke er underkastet kontrol, enten fordi den aldrig har været det, er blevet opgivet, er bortkommet, er blevet fejlanbragt, er blevet stjålet eller er blevet overdraget uden behørig tilladelse.

Rådets direktiv 96/29/Euratom (Strålebeskyttelsesdirektivet), som er implementeret i dansk ret, indeholder bestemmelser vedrørende sikkerheden ved fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af lukkede strålekilder. Da lukkede højaktive strålekilder imidlertid kan være yderst farlige, har forslaget til direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder til formål at øge sikkerheden yderligere. En del af de bestemmelser, som er indeholdt i forslaget, er allerede af flere medlemsstater, herunder Danmark, indført i forbindelse med gennemførelsen af strålebeskyttelsesdirektivet. Forslaget vil udvide den mest effektive praksis i medlemsstaterne til at omfatte hele Fællesskabet.

Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser, hvorefter brug af lukkede højaktive strålekilder forudsætter tilladelse, der kun må meddeles, hvis bl.a. visse sikkerhedsmæssige krav er opfyldt. Forslaget indeholder således bestemmelser vedrørende registrering, anvendelse og brug samt overdragelse af lukkede højaktive strålekilder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre finansiering af forsvarlig behandling (bortskaffelse) af lukkede højaktive strålekilder, som er taget ud af brug. Tilladelse til brug af lukkede højaktive strålekilder må således først meddeles, når en sådan finansiel sikkerhed foreligger. Herved sikres en forsvarlig håndtering af lukkede højaktive strålekilder f.eks. i forbindelse med konkurs. Indehavere af lukkede højaktive strålekilder vil derfor f.eks. skulle stille garanti for eller deponere et beløb svarende til den udgift, som indehaveren vil skulle afholde, når strålekilden tages ud af brug.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser vedrørende ukontrollerede lukkede højaktive strålekilder, herunder bestemmelser som har til formål at minimere antallet samt sikre finansiering af oprydning og bortskaffelse. En minimering af antallet skal bl.a. ske ved overvågning og kontrol af steder, hvor ukontrollerede højaktive strålekilder kan forventes at fremkomme, f.eks. store skrotpladser og større metalgenvindingsanlæg, som benytter skrot, eller vigtige transitknudepunkter.

Forslaget er fremsat i henhold til Euratom-traktaten, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.

Europa-Parlamentet vedtog den 18. november 2003 en udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets direktiv.

Udtalelsen indeholder fem ændringsforslag for at tilgodese følgende punkter:

• Indføjelse af grænseværdien på 1 mSv/h i artiklerne i stedet for at værdien kun nævnes i begrundelsen og i bilagene.
• Fremhævelse af leverandørens ansvar som teknisk ekspert, hvad angår levetiden for de forskellige kilder, leverandøren stiller til rådighed.
• Pligt til at føre kontrol med disse kilders mulige bevægelser på tværs af grænserne såvel inden for Den Europæiske Union som i forhold til tredjelande.
• I videst muligt omfang indførelse af et harmoniseret sanktionssystem til brug i tilfælde af overtrædelser.

Parlamentets ændringsforslag er ikke indarbejdet i det endelige forslag til Rådets direktiv.

Lukkede radioaktive kilder er reguleret gennem bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer.

Det følger af bestemmelserne i disse bekendtgørelser, at der skal indhentes tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, til anvendelse mv. af lukkede strålekilder, herunder højaktive strålekilder. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, har således registreret de lukkede højaktive strålekilder, som på lovlig vis befinder sig her i landet.

Indenrigs- og sundhedsministeren er ved en tekstanmærkning til Finansloven bemyndiget til at afholde alle fornødne udgifter i tilfælde af ulykker i forbindelse med radioaktive stoffer.

De fleste af de opstillede krav i direktivforslaget er allerede gennemført i Danmark, hvorfor direktivforslaget alene vil indebære, at de allerede gældende bestemmelser, der er fastsat administrativt, skal ajourføres.

Direktivforslaget indeholder dog i forhold til gældende dansk ret nye krav om sikring af finansiering af forsvarlig behandling (bortskaffelse) af lukkede højaktive strålekilder, som er taget ud af brug, om sikring af finansiering af oprydning og bortskaffelse af ukontrollerede lukkede højaktive strålekilder, og om overvågning og kontrol af steder, hvor ukontrollerede højaktive strålekilder kan forekomme. Det vurderes, at implementering i dansk ret af også denne del af direktivforslaget formentlig vil kunne ske på grundlag af gældende lovgivning. Det kan dog ikke udelukkes, at særligt kravet om overvågning og kontrol af steder, hvor ukontrollerede højaktive strålekilder kan forekomme, vil forudsætte lovændring.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Statens Institut for Strålehygiejnes vurdering, at en gennemførelse af det foreliggende direktivforslag vil bidrage til en bedre kontrol af lukkede højaktive strålekilder i Fællesskabet.

Forbedringen af beskyttelsesniveauet i Danmark vurderes dog at blive marginalt, da hovedparten af direktivforslagets bestemmelser allerede er gennemført her i landet, da Danmark ikke vurderes at have problemer med forsvarlig behandling (bortskaffelse) af lukkede højaktive strålekilder, som er taget ud af brug, og da Danmark ikke skønnes at have problemer med ukontrollerede lukkede højaktive strålekilder. Det bemærkes herved, at Statens Institut for Strålehygiejne har registreret cirka 3600 lukkede radioaktive kilder, hvoraf cirka 700 er højaktive og derfor vil være omfattet af direktivforslaget. Cirka 350 af disse 700 lukkede højaktive strålekilder befinder sig på tre bestrålingsanlæg, hvor de anvendes i forbindelse med bl.a. strålesterilisering af medicinsk engangsudstyr.

Kommissionens forslag til Rådets direktiv har været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Hovedparten af høringspartnerne har tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har til direktivforslaget. De resterende høringssvar tilkendegav en generel positiv holdning til direktivudkastet. Derudover er der modtaget en række bemærkninger af overvejende redaktionel karakter.

Ad. Punkt 14 - Forslag til formandskabsrapport til Rådet vedrørende implementering af program om forbedring af samarbejdet i EU vedrørende forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler.

Rådet vedtog den 20. december 2002 et program til forbedring af samarbejdet i EU vedrørende forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler.

Det italienske formandskab har på den baggrund som foreskrevet i programmet udarbejdet en årlig statusrapport om implementeringen af programmet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Årsrapporten forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 22. december 2003 med henblik på at medlemslandene tager rapporten til efterretning.

Programmets overordnede formål er at øge effektiviteten af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger nationalt og på EU-niveau vedrørende terrorisme med kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare midler.

Programmet skal bidrage til at sikre en optimal og koordineret anvendelse af de forskellige EU-instrumenter og identificere og fjerne uhensigtsmæssigheder og mangler mellem de forskellige EU-instrumenter.

Sammenfattende vurderes det i rapporten, at programmet har haft en positiv effekt, og at der bør arbejdes videre med programmets målsætninger.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevant i sagen.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

6. Høring

Forslag til årsrapport har været sendt i høring i EU-specialudvalget på beredskabsområdet.