Svar på spm. 14 om indskrivning af charteret for grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten, fra udenrigsministeren
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalget skrivelse af 13. november (Alm. del – bilag 166) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 14.
UDENRIGSMINISTERIET EUP, j.nr. 400.A.2-10
Nordgruppen Den 4. december 2003
Spørgsmål nr. 14 (alm. del - bilag 166) af 13. november 2003:
"Vil en indskrivning af charteret for grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten betyde, at artikel 21 i charteret vil give medlemmer af nationale mindretal mulighed for at klage ved deres egne landes domstole over deres respektive stater, eller giver artikel 21 i charteret udelukkende ret til at klage ved EU's domstole over sager, der retter sig mod EU-institutioner?"".
Svar:
"EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, som er indskrevet i udkastet til traktat om en forfatning for Europa, indeholder i artikel II-21 en bestemmelse om ikke-forskelsbehandling. Artiklen har følgende ordlyd:
"1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.
2. Inden for anvendelsesområdet for forfatningen og med forbehold af dens særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt."
I de ajourførte forklaringer til Charteret, der er indeholdt i dokument CONV 828/1/03, REV 1, anføres det om artikel II-21, stk. 1, bl.a., at stk. 1 "bygger på artikel 13 i EF-traktaten … artikel 14 i EMK samt artikel 11 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin for så vidt angår arvemassen" og at stk. 1 ikke indfører "et omfattende forbud mod forskelsbehandling ... I stedet behandler det kun forskelsbehandling fra Unionens institutioners og organers side, når de selv udøver beføjelser, de har fået tildelt i henhold til andre artikler i forfatningens del I og III, og af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-ret". Tilsvarende følger det af Charterets artikel II-51, stk. 1, at det kun finder anvendelse i medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.
En person tilhørende et nationalt mindretal vil således kunne påberåbe sig artikel II-21, stk. 1, ved de nationale domstole i en retssag, der vedrører gennemførelsen af EU-retten. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis en sådan person anlægger sag mod en medlemsstats myndighed ved de nationale domstole og i den forbindelse påstår, at et direktiv, der giver personer tilhørende et nationalt mindretal en bestemt rettighed, ikke er gennemført korrekt i den nationale lovgivning."