Rådsmøde (alm.anl. og ekst.forb. 8-9/12 03) Samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 5. december 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

15. Kommissionens forslag til forordning vedrørende etablering af yderligere told

på import af visse produkter med oprindelse i USA (side 12)

17. Forslag til etårig forlængelse og revision af GSP-forordningen (2501/01) (side 13)

1. Permanent mekanisme for finansiering af militære krisestyringsoperationer

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

Selvom regeringskonferencen ikke formelt er en del af mødet i Det Europæiske Råd, forventes den fortsat at blive mødets hovedpunkt. Det er fortsat formandskabets ambition at afslutte forhandlingerne om den nye forfatningstraktat på Det Europæiske Råds møde.

Formandskabets udspil til en kompromispakke omfattende både de institutionelle og ikke-institutionelle spørgsmål vil blive præsenteret forud for konklavemødet blandt udenrigsministrene den 28.-30. november i Napoli.

Udover regeringskonferencen har formandskabet i sit udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd lagt op til fire andre temaer: Vækst, Retlige- og Indre Anliggender, udvidelsen og aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Under sidstnævnte ventes Det Europæiske Råd bl.a. at endossere den Europæiske Sikkerhedsstrategi. Reelt forventes kun få andre sager udover regeringskonferencen drøftet på mødet. Umiddelbart vurderes disse at være vækstinitiativet, udvidelsen og evt. andre aktuelle emner. På baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober 2003, forventes Det Europæiske Råd at træffe konkrete beslutninger om indholdet i vækstinitiativet på mødet den 12.-13. december.

Drøftelserne på rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003 vil munde ud i en endelig kommenteret dagsorden fra formandskabet til stats- og regeringscheferne med henblik på deres møde i Det Europæiske Råd den 12.-13. december. Der vil forud for udenrigsministrenes drøftelse af den kommenterede dagsorden komme indspil fra en række andre rådsformationer. Det gælder bl.a. ØKOFIN-rådet, Konkurrenceevnerådet og Rådet (transport, telekommunikation og energi) vedrørende vækstinitiativet, herunder det såkaldte "quick-start program" med konkrete projekter på transport-, forsknings- og energiområdet, og RIA-rådet vedrørende status for tidsfrister fastlagt på tidligere Europæiske Råd, herunder grænseagentur, bekæmpelse af narkotikahandel, samarbejde med oprindelses- og transitlande samt et finansielt instrument vedr. udsendelse.

På rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003 forventes en substansdrøftelse af regeringskonference-spørgsmål og evt. en drøftelse af formandskabets reviderede udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

Rådet forventes at drøfte spørgsmål relateret til de igangværende forhandlinger med Bulgarien og Rumænien mhp. at vedtage yderligere fælles EU-holdninger forud for den kommende tiltrædelseskonference med Bulgarien og Rumænien, herunder vedrørende kapitel 9, transportpolitik for Rumænien.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse senest forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-.18 november 2003.

På Det Europæiske Råds møde i Sevilla juni 2002 blev det besluttet, at Rådet fra 2004 skulle udarbejde et flerårigt strategisk program mhp. fastlæggelse af de overordnede politiske retningslinier for Rådets arbejde. Et første udkast til dette program blev fremlagt og præsenteret på Coreper den 20. november 2003 mhp. vedtagelse på rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 8.-9. december 2003. Der forventes en kort substansdrøftelse af punktet.

Rådets flerårige strategiske program 2004-2006 er led i bestræbelserne på en bedre programmering af Rådets arbejde i tæt sammenhæng til Kommissionens årlige programmeringscyklus. Programmet vil således udgøre rammen for den årlige udarbejdelse af de fælles formandskabsprogrammer og de enkelte formandskabsprogrammer. Udarbejdelsen er sket af de berørte formandskaber efter samråd med Kommissionen.

Det flerårige strategiske program for 2004-2006 fokuserer på tre hovedområder: 1) Rammerne for det fremtidige EU, 2) Interne prioriteter, herunder Lissabon-strategien og RIA, og 3) EU som global aktør.

Fsva. EU’s fremtidige rammer vil fokus være på evt. afslutning af regeringskonferencen og forberedelserne til den nye traktats ikrafttræden, udvidelsen og forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (Dagsorden 2007).

Fsva. EU’s interne politikker, lægges der vægt på vækst og opnåelse af Lissabon-målene, bæredygtig udvikling, justeringer af landbrugs- og fiskeripolitikken og gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Fsva. EU’s eksterne relationer, er EU’s sikkerhedsstrategi rammen herfor. På baggrund heraf identificeres tre strategiske mål – udvide Europas "sikkerhedszone", styrke den internationale orden og bekæmpe gamle og nye trusler.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

På det Europæiske Råds møde i Sevilla juni 2002 blev det besluttet, at Rådets to kommende formandskaber hver december fremlægger et fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde det kommende år.

Rådets to kommende formandskaber (Irland og Holland) fremlægger således inden rådsmødet et fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde i 2004. Det fælles arbejdsprogram er udarbejdet bl.a. på grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004 og Rådets flerårige strategiske program for 2004-2006.

Det konkrete indhold af arbejdsprogrammet er endnu ikke kendt, men hovedprioriteterne forventes (på baggrund af Kommissionens arbejdsprogram for 2004 og udkast til Rådets flerårige strategiske program for 2004-2006) at være gennemførelse af udvidelsen, Lissabon-processen, retlige- og indre anliggender, EU’s rolle som global aktør og Dagsorden 2007.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådet vil have en drøftelse af Det vestlige Balkan, med særligt sigte på første udenrigsministermøde i EU-Vestbalkan-forum, som vil blive afholdt i Bruxelles den 9. december 2003.

På EU-Vestbalkan-topmødet i Thessaloniki den 21. juni 2003 blev man enige om, inden for rammerne af et EU-Vestbalkan-forum, efter behov at afholde årlige møder mellem udenrigsministrene og ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender, for at drøfte spørgsmål af fælles interesse, gennemgå fremskridtene i landene i regionen på deres vej mod Europa og udveksle synspunkter om den vigtigste udvikling inden for EU. Det første møde blandt udenrigsministrene finder sted den 9. december 2003. Med henblik herpå vil Rådet skulle fastlægge EU’s positioner, i form af udkast til en fælles EU-Vestbalkan erklæring. Erklæringen ventes at understrege vigtigheden af fortsættelse af reformer på Vestbalkan med sigte på at kvalificere landene til medlemskab, udtrykke fortsat støtte til gennemførelse af sikkerhedsrådsresolution 1244, samt understrege Vestbalkan-landenes forpligtelse til samarbejde med krigsforbrydertribunalet. Videre vil der blive gjort status for Stabiliserings- og associeringsprocessen og for fremskridt med reformer og regionalt samarbejde, herunder inden for Stabilitetspagten.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.- 18. november 2003.

Der forventes en drøftelse af den seneste udvikling vedrørende Irak, med vægt på blandt andet den fremtidige politiske proces i lyset af aftalen af 15. november 2003 mellem Koalitionsmyndigheden og det irakiske Regeringsråd. Aftalen tilsigter overdragelse af fuld suverænitet til en irakisk regering senest den 30. juni 2004.

Desuden ventes en generel drøftelse af sikkerhedssituationen i Irak.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

Dagsordenspunktet forventes fokuseret på forholdet EU-Iran i lyset af den seneste udvikling i forbindelse med IAEA’s behandling af spørgsmål vedrørende Irans atomprogram.

IAEA’s Styrelsesråd vedtog den 12. september 2003 en resolution, hvori Iran opfordres til at samarbejde fuldt ud med IAEA med henblik på at afklare spørgsmål om sit atomprogram.

Iran har i en fælles erklæring af 22. oktober 2003, der er underskrevet sammen med udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og UK, påtaget sig at efterleve alle IAEA’s anbefalinger vedrørende landets atomprogram, herunder at undertegne og ratificere IAEA’s tillægsprotokol samt frivilligt at suspendere uranberigelse og ’processing’.

Den 10. november fastslog IAEA i en rapport, at Iran har overtrådt indgåede forpligtelser under Safeguards-aftalen ved at undlade at rapportere et stort antal tilfælde af omdannelse, fremstilling og bestråling af atommateriale. Samtidig noterer rapporten, at Iran siden oktober 2003 har demonstreret vilje til aktivt samarbejde og åbenhed og at der til dato ikke er fundet beviser på, at det iranske atomprogram er møntet på udvikling af atomvåben. Først efter grundigere undersøgelser vil IAEA kunne vurdere, om Irans atomprogram alene har fredelige hensigter.

IAEA’s Styrelsesråd vedtog på sit møde den 26. november 2003 en resolution i sagen, der er kritisk over for de iranske overtrædelser af Safeguards-aftalen, men samtidig anerkender de positive fremskridt siden oktober 2003. IAEA fortsætter herefter sine undersøgelser af det iranske atomprogram.

Menneskerettighedssituationen i Iran og dialogen EU-Iran kan ligeledes blive genstand for drøftelse i opfølgning af vedtagelsen af en canadisk resolution om menneskerettigheds-situationen i Iran på mødet i FN’s Generalforsamlings 3. udvalg den 21. november 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (generelle anliggender og eksterne forbindelse) den 17.-18. november 2003.

På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen. Endvidere forventes det, at en rapport (endnu ikke udkommet) til Det Europæiske Råd udarbejdet af Kommissionen og den Høje Repræsentant, Solana, om EU’s forhold til den arabiske verden vil blive budt velkommen. En substansdrøftelse af rapporten ventes først på et af de næstkommende møder i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

En ny palæstinensisk regering under ledelse af Ahmad Qurei (Abu Ala) og bestående af i alt 25 ministre blev godkendt af den palæstinensiske lovgivende forsamling den 12. november. Hakam Bal’awi har overtaget indenrigsministerposten. Indenrigsministeren bevarer kontrol med politiet, forebyggende sikkerhedstjeneste og civilforsvar, mens de fem øvrige nationale sikkerhedstjenester lægges ind under Det Nationale Sikkerhedsråd, hvor Arafat er formand, og hvor regeringen er medlem. I forbindelse med parlamentets godkendelse af den nye regering udtrykte Qurei vilje til at genoptage fredsprocessen og søge en gensidig våbenhvile, og fremlagde planer om at afholde præsident- og parlamentsvalg inden juni 2004 samt at fortsætte den palæstinensiske reformproces.

Forud for dannelsen af Qurei-regeringen begyndte den israelske regering primo november at sende positive signaler, herunder om viljen til at indlede en dialog med Qurei-regeringen om at genstarte fredsprocessen på basis af Køreplanen for Fred. Der har været flere uformelle kontakter mellem parterne, herunder på ministerniveau. Et møde mellem premierministrene Sharon og Qurei forventes i den nærmeste fremtid.

Egypten søger pt. at mægle mellem parterne med henblik på at få en aftale om en omfattende våbenhvile i stand, dvs. både mellem Israel og palæstinenserne og internt mellem de forskellige palæstinensiske væbnede grupper.

FN’s Sikkerhedsråd endosserede den 19. november Køreplanen for Fred i Mellemøsten og opfordrede i resolutionen parterne til at opfylde deres forpligtelser i forhold til køreplanen i samarbejde med Kvartetten.

Rådet ventes at følge op på det sjette Euro-Middelhavs udenrigsministermøde den 2.-3. december 2003 i Napoli mellem EU og de 12 middelhavspartnere.

Det forventes at drøftelsen i Napoli særligt vil fokusere på en parlamentarisk forsamling for Euro-Middelhavsområdet, den fremtidige udvikling af investeringsfaciliteten for Middelhavsområdet (FEMIP) samt Euro-Middelhavsfonden for dialog mellem kulturer.

Det er forhåbningen, at fremskridt på disse tre områder vil skabe et tættere politisk samarbejde, mere fokuseret støtte til økonomiske reformer og udvikling af den private sektor såvel som fremskridt i den inter-kulturelle dialog og forståelse. Fokus på civilsamfundet i Euro-Middelhavspartnerskabet forventes også herigennem at blive styrket.

Der lægges i udkastet til EU’s retningslinjer for mødet vægt på et fortsat fælles engagement i Barcelona-processen trods den spændte internationale politiske situation. Det forudses, at udenrigsministrene på mødet skal vurdere gennemførelsen af Valencia-handlingsplanen fra april 2002, som dækker alle tre søjler af Euro-Middelhavssamarbejdet (dvs. det politiske, økonomiske og kulturelle/sociale samarbejde) og drøfte retningslinjerne for det fremtidige arbejde. Valencia-handlingsplanen blev senest evalueret i forbindelse med mid-term ministermødet på Kreta i maj 2003.

For så vidt angår det politiske og sikkerhedspolitiske samarbejde fokuseres på de ’nye sikkerhedsmæssige udfordringer’ i Middelhavsområdet såsom anti-terrorisme og migration. På det økonomiske område sigtes der mod tiltag, der kan fremskynde reformer, som er nødvendige for at imødegå de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og strukturelle udfordringer i Middelhavsområdet. For så vidt angår det kulturelle og sociale område forudses en styrkelse af de nuværende instrumenter og regionale programmer, samt oprettelse af Euro-Middelhavsfonden, der bl.a. skal medvirke til at skabe øget synlighed for aktiviteterne på dette område.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

På rådsmødet vil der være en drøftelse af udkastet til en europæisk sikkerhedsstrategi. Det forventes, at rådsmødet vil nå til enighed om udkastet, således at den europæiske sikkerhedsstrategi kan vedtages på Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003.

Den Høje Repræsentant Javier Solana fremlagde i juni et første udkast til en sikkerhedsstrategi. Efterfølgende er udkastet blevet drøftet på internationale seminarer med deltagelse af forskere, journalister, parlamentsmedlemmer m.m. Hertil kommer, at strategien har været genstand for drøftelser i forskellige EU-regi, herunder blandt udenrigsministrene.

Solana uddelte på denne baggrund et revideret udkast på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. november. Bl.a. er vigtigheden af partnerskab med Rusland blevet styrket og regionale konflikter såvel som mere fjerntliggende truslers indflydelse på Europas sikkerhed er præciseret. Også betydningen af det transatlantiske forhold er blevet fremhævet yderligere.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

På rådsmødet forventes udenrigsministrene at godkende formandskabets fremskridtsrapport om ESDP, der skal forelægges Det Europæiske Råd. Rapporten redegør for de opnåede fremskridt i indeværende formandskabsperiode i anden halvår af 2003 og danner grundlag for arbejdet under det kommende irske formandskab.

Der ventes at blive tale om en faktuel gennemgang af status for udviklingen af civile og militære krisestyringskapaciteter. I 2003 blev der opnået store fremskridt, men mangler er også konstateret i bestræbelserne på at opfylde de mål, der blev stillet med "Helsinki Headline Goal". Rapporten formodes at lægge op til opstilling af nye, kvalitative militære kapacitetsmål med 2010 som ny skæringsdato – de primære mål vil vedrøre inter-operabilitet og udsendelsesevne. Formandskabsrapporten ventes også at opfordre til en styrkelse af de civile kapabiliteter og styrkelse af koordinationen mellem militære og civile redskaber.

Siden EU i foråret 2003 indgik en samarbejdsaftale med NATO – de såkaldte Berlin+-arrangementer om brug af NATOs planlægningskapaciteter og udvalgte aktiver – er ESDP for alvor blevet operativ. EU har overtaget NATOs militære operation i Makedonien, og en militær operation i DR Congo er succesrigt fuldført. Desuden påbegyndte EU politimissionen i Bosnien den 1. januar 2003, ligesom EU vil iværksætte endnu en politioperation i Makedonien den 15. december.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

På rådsmødet forventes en drøftelse af status i WTO-forhandlingerne indenfor Doha-Runden.

Drøftelsen finder sted som led i EU's forberedelse af det WTO-møde, som i henhold til erklæringen fra ministermødet i Cancún i september 2003 skal finde sted den 15. december 2003. Der pågår i øjeblikket konsultationer i WTO-regi om de største forhandlingsemner. I EU-regi er forberedelsen til den 15. december-mødet pågået gennem nogen tid.

På rådsmødet den 8. december forventes der vedtaget konklusioner, som vil understrege nødvendigheden af, at den multilaterale proces relanceres, og at alle parter må bidrage dertil. For på sin side at bidrage forventes EU at signalere, at EU har taget konsekvenserne af blokeringen i Cancún vedrørende de såkaldte Singapore-emner (investering, konkurrence, handelslettelse og offentlige indkøb). Kommissionen har således forud for rådsmødet lagt op til, at EU i hvert fald ikke længere bør forfølge de to kontroversielle Singapore-emner - investering og konkurrence - som obligatoriske aftaler for alle WTO-lande, og i øvrigt bør udvise fleksibilitet vedrørende Singapore-emnerne. I stedet bør EU's arbejde sigte på frivillige, plurilaterale aftaler, hvor de lande, der selv ønsker det, kan være med.

EU's forventede indspil i WTO-forhandlingerne den 15. december finder sted efter en periode, hvor EU nøje har overvejet, hvad der gik galt i Cancún, og hvordan Runden kan reaktiveres. Sigtet med det forudsete signal vedrørende Singapore-emnerne er at tilskynde en deblokering af WTO-forhandlingerne på et tidspunkt, hvor der i Geneve ses visse på tegn på erkendelse af, at der fra alle sider må bidrages konstruktivt til forhandlingerne.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

De danske prioriteter i WTO-forhandlingerne blev i forbindelse med Seattle-ministermødet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999. Senest har Folketinget i vedtagelse V12 af den 6. november 2003 udtrykt sin holdning om WTO-forhandlingerne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.-30. september 2003.

På rådsmødet den 17.-18. november 2003 vedtog Rådet en fælles holdning om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. Rådet vedtog endvidere en rapport om integration af ikke-sprednings-politikker i EU's generelle forbindelse med tredjelande (indsættelse af essentielle ikke-spredningsklausuler i aftaler med tredjelande).

Rådet noterede sig, at andre dele af handlingsplanen for gennemførelsen af grundprincipperne i EU-strategien mod spredning af masseødelæggelsesvåben er ved at blive gennemført.

Rådet anmodede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) om - i overensstemmelse med Thessaloniki-erklæringen og på grundlag af de allerede fastsatte grundprincipper - at videreudvikle et udkast til en sammenhængende EU-strategi til vedtagelse på et senere rådsmøde. Rådet anmodede desuden PSC og andre dele af Rådets organer om i samarbejde med den højtstående repræsentant og Kommissionen at fortsætte deres bestræbelser for at gennemføre handlingsplanen i sin helhed. Rådet agter at vende tilbage til handlingsplanen for at foretage en vurdering af dens gennemførelse og dens videre udvikling.

På rådsmødet forudses en statusredegørelse for dette arbejde.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

Kommissionen har fremlagt et forordningsforslag, som skal iværksætte en yderligere toldpålæggelse af importerede amerikanske produkter som følge af WTOs tvistafgørelse i den såkaldte FSC-sag. Baggrunden er, at WTO den 30. august 2002 afgjorde, at EU er berettiget til at indføre en straftold overfor USA på godt 4 mia. USD pr. år pga. USAs manglende opfyldelse af WTOs afgørelser i FSC-sagen. FSC, Foreign Sales Corporations Scheme, giver skattefordele til amerikanske virksomheder, der etablerer sig ekstraterritorialt. FSC er gentagne gange kendt i strid med WTOs regler. Efter konsultationer med medlemslandene har Kommissionen udarbejdet en liste over amerikanske produkter til en værdi på godt 4 mia. euro, der kan omfattes af europæisk straftold. I forordningen bemyndiges Kommissionen til at iværksætte denne liste gradvist med en told, som starter med 5% af det fulde beløb fra 1. marts 2004, hvorefter tolden forøges med et procentpoint om måneden op til 17%. Herefter skal Kommissionen fremlægge et nyt forslag i lyset af situationen. Tolden vil være et signal til den amerikanske lovgivningsproces om at gennemføre de fornødne lovændringer, og vil efter særskilt rådsbeslutning blive suspenderet i tilfælde af amerikansk efterlevelse af WTO-afgørelsen. Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF art. 133 om den fælles handelspolitik.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet: Der er tale om en forordning, der gennemfører EU’s fælles handelspolitik.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. (Sagen indgik dog i det aktuelle notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003, hvor sagen imidlertid blev taget af dagsordenen.)

På topmødet mellem EU og Latinamerika og Caribien i Madrid den 16.-17. maj 2002 besluttede stats- og regeringscheferne for EU og de mellemamerikanske stater Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama samt Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande (Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela) at indlede forhandlinger om aftaler om politisk dialog og samarbejde. Forhandlingsdirektiverne blev godkendt af Rådet den 18. marts 2003.

Hovedmålene med aftalerne er at styrke forbindelserne mellem EU og regionerne gennem en udvikling af den politiske dialog og en styrkelse af samarbejdet på en lang række områder, herunder samarbejde om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt regional integration. De nye aftaler fokuserer alene på politisk dialog og samarbejde. Aftalerne omfatter ingen handelskomponent. Desuden søges skabt et grundlag for fremtidige forhandlinger om associeringsaftaler, herunder frihandelsaftaler.

Samarbejdsaftalerne er baseret på EF-traktatens artikel 181 om internationalt samarbejde og artikel 300, stk. 2 om procedure for EF’s indgåelse af aftaler med tredje lande eller internationale organisationer.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. marts 2003.

KOM 2003/634

Med henblik på Rådets vedtagelse har Kommissionen fremlagt forslag til etårig forlængelse og revision af EU´s system for generelle toldpræferencer (GSP). GSP giver udviklingslande særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugsprodukter, der ikke udstrækkes til de øvrige WTO-lande.

Hovedmålsætningen med forslaget er en forlængelse af EU´s nuværende GSP-arrangement, der er baseret på Rådets forordning 2501/01 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Efter forlængelsen vil ordningen gælde frem til den 31. december 2005.

Forslaget fastlægger en mindstegrænse vedrørende graduering, som i praksis må forventes at betyde, at reglerne om graduering (vedrørende udelukkelse af lande/sektorer fra GSP-ordningen) stort set ikke længere vil finde anvendelse for omkring 170 af de ca. 180 udviklingslande, der er omfattet af ordningen. Videre foreslås det, at betingelserne for anvendelse af bestemmelserne om ordninger til fremme af beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder udstrækkes til de modtagerlande, som er i færd med at sikre anvendelsen af ILO´s konventioner i nationalt regi, selvom denne proces endnu ikke er afsluttet.

Forlængelsen skal ses i lyset af den uafklarede situation efter sammenbruddet af forhandlingerne i Cancun i september 2003.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU's nugældende GSP-ordning forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.

Rådet forventes at vedtage ovennævnte tilpasning af akten.

Det drejer sig om konsekvenstilpasning af Tiltrædelsesakten, som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er fremsat med hjemmel i akten om de ovennævnte 10 landes tiltrædelse, særligt artikel 2, stk. 3 og artikel 23 og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke

Reformen af den fælles landbrugspolitik medfører betydelige ændringer i den fællesskabsret, som tiltrædelsesforhandlingerne var baseret på. Formålet med forslaget er at tilpasse Tiltrædelsesakten, så forhandlingsresultaterne er forenelige med den nye gældende fællesskabsret. Det gælder især hvor henvisningerne i Tiltrædelsesakten er blevet forældede, eller hvor forhandlingsresultaterne ikke er forenelige med de nye landbrugsordninger. Hensigten er at sikre, at de nye medlemslande så let og hurtigt som muligt integreres i den fælles landbrugspolitik, som den ser ud efter reformen. De grundlæggende principper i resultatet af de 10 landes tiltrædelsesforhandlinger bevares i forbindelse med introduktion af nye elementer, og tilpasningerne af Tiltrædelsesakten begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt.

Tilpasningen af Tiltrædelsesakten afspejler ændringer i den fælles landbrugspolitik på blandt andet følgende områder:

1. Indfasning af nye direkte betalinger
2. Tekniske justeringer af den generelle arealbetalingsordning
3. Supplerende nationale direkte betalinger ("topping –up")
4. Fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter
5. Udvikling af landdistrikter

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse senest forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-.18 november 2003.

Rådet forventes at vedtage ovennævnte tilpasning.

Det drejer sig om konsekvenstilpasning af relevante forordninger som følge af udvidelsen med henblik på anvendelsen af disse i de tiltrædende lande.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Akten om de ovennævnte 10 landes tiltrædelse, særlig artikel 2, stk. 3 og artikel 57, stk. 2 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

I teksterne til reformen af den fælles landbrugspolitik tages der ikke hensyn til resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne eller til selve udvidelsen af EU. Formålet med forslaget er at tilpasse teksterne om reform af den fælles landbrugspolitik, så de kan anvendes over for de nye medlemsstater, og så de kommer til at omfatte relevante resultater fra tiltrædelsesforhandlingerne. De grundlæggende principper fra tiltrædelsesforhandlingerne bevares i forbindelse med introduktion af nye elementer og tilpasningerne begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt. Formålet er, at de nye medlemslande så hurtigt og let som muligt integreres i den reformerede fælles landbrugspolitik.

Der fastlægges fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om den fælles markedsordning for tørret foder og om støtte til udvikling af landdistrikterne, som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Tilpasningen af EU’s landbrugsforordninger afspejler ændringer i den fælles landbrugspolitik på blandt andet følgende områder:

1. Enkeltbetalingsordningen
2. Cross compliance
3. Modulation og finansiel disciplin
4. Kvoter og lofter
5. Supplerende direkte betaling i mejerisektoren

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse senest forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-.18 november 2003.

Stats- og Regeringscheferne understregede på deres møde i Sevilla 2002 vigtigheden af, at der etableres et samarbejde med hjem- og transitlandene med henblik på fælles håndtering af migration, grænsekontrol og tilbagetagelse. Det Europæiske Råd fandt det i den forbindelse nødvendigt, at der blev foretaget en systematisk evaluering af forbindelserne til de tredjelande, som ikke samarbejder med EU om bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Utilstrækkeligt samarbejde fra et lands side vil kunne gøre det vanskeligt at uddybe forbindelserne mellem dette land og EU.

På deres møde i Thessaloniki i 2003 bekræftede Stats- og Regeringscheferne på ny, at EU’s dialog og foranstaltninger med tredjelande på migrationsområdet bør være en del af en samlet integreret, overordnet og afbalanceret strategi, der på en differentieret måde tager hensyn til den eksisterende situation i de forskellige regioner og i hvert enkelt partnerland. Det Europæiske Råd erkender i den forbindelse nødvendigheden af at udvikle en evalueringsmekanisme til overvågning af forbindelserne med tredjelande, som ikke samarbejder med EU om bekæmpelse af ulovlig indvandring.

I opfølgning af nævnte konklusioner forventes Rådet at opnå enighed om etableringen af en mekanisme til monitorering og evaluering af tredjelande i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

Målet med den fælles monitorerings- og evalueringsmekanisme er at overvåge situationen vedrørende migration i relevante tredjelande, inklusive deres administrative og institutionelle kapacitet til at håndtere asyl og migration, herunder foretagne handlinger til begrænsning af ulovlig indvandring. Herudover vil mekanismen kunne være af betydning for Kommissionens ansvar i relation til de relevante tredjelande.

Kommissionen vil årligt skulle rapportere til Rådet om resultatet af den gennemførte overvågning, inklusive fremsætte eventuelle forslag og anbefalinger herom. Kommissionen vil forberede dette arbejde med udgangspunkt i en liste af indikatorer, som fra sag til sag vil blive anvendt fleksibelt.

Overvågningen vil i muligt omfang blive udført i partnerskab med de enkelte tredjelande med udgangspunkt i vedtagne mål og aktiviteter for hvert enkelt land. Eksisterende aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og de pågældende tredjelande vil blive anvendt som ramme for de målsætninger, der skal aftales, og gennemførelsen heraf. Medlemsstater og tiltrædende stater opfordres til at samarbejde og dele relevante oplysninger med Kommission med henblik på at få etableret et komplet overblik over situationen i det pågældende land.

I princippet vil mekanismen omfatte alle relevante tredjelande. I en pilotfase vil mekanismen imidlertid blive afprøvet på et begrænset antal tredjelande, identiske med de lande som Rådet i november 2002 vedtog at prioritere (Albanien, Kina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Marokko, Rusland, Tunesien, Ukraine, Tyrkiet og Libyen) for et intensiveret eller begyndende samarbejde om migrationshåndtering.

Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en mekanisme, der på EU-niveau skal overvåge og evaluere EU’s forhold til tredjelande, som ikke samarbejder med EU om bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

Folketingets Europaudvalg har senest været orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. oktober 2003.

Forslaget til forordning lægger op til en videreførsel af den hidtidige pilotbudgetlinie B7-667 under højniveaugruppen for migration og asyl. B7-667 blev oprettet i 2001 med henblik på finansiering af forberedende aktioner om migration og asyl udført i partnerskab med tredjelande og regioner.

Forslagets målsætning er at etablere et flerårigt samarbejdsprogram for perioden 2004-2008, som tager sigte på at give finansiel og teknisk bistand til tredjelande for at støtte deres bestræbelser på bedre at styre migrationstrømmene i alle deres dimensioner. Samarbejdsprogrammet er især henvendt til tredjelande, der er aktivt engageret i forberedelse eller gennemførelse af en tilbagetagelsesaftale med EU. Programmet skal fremme samarbejdet mellem EU og tredjelande ved i partnerskab med disse at bidrage til bl.a. udvikling af tredjelandenes lovgivning og etablering af en effektiv politik vedrørende indvandring, tilbagetagelse, integration og international beskyttelse samt til bekæmpelse af illegal indvandring.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 179, stk. 1 og artikel 181A og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Da retsakten ikke vedtages i henhold til afsnit IV i TEF, er den ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Der er tale om en opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner fra henholdsvis Tampere i 1999, hvor man understregede behovet for en samlet tilgang til migration, og Sevilla i 2002, hvor der blev slået til lyd for integrering af indvandringsspørgsmålet i EU’s forbindelser med tredjelande, og hvor betydningen af et intensiveret samarbejde med tredjelande om styring af migrationsstrømmene blev fremhævet.

Der vil gennem programmet bl.a. kunne ydes støtte til foranstaltninger, der er nødvendige til fastlæggelse, forberedelse, kontrol og evaluering af aktioner, gennemførelse af konkrete projekter samt udøvelse af informationsvirksomhed og teknisk bistand til fordel for EU eller tredjelande.

For at sikre sammenhængen i EU’s eksterne aktioner vil de aktioner, der finansieres på grundlag af dette instrument, være specifikke og komplementære i forhold til de aktioner, der finansieres på grundlag af andre af EU’s samarbejds- og udviklingsinstrumenter.

Partnere, der vil kunne modtage finansiel støtte i henhold til dette program, er bl.a. nationale og lokale regeringer og myndigheder, regionale og internationale organisationer og organer (især FN-organer) og NGO’er. Kommissionen er ansvarlig for administration og gennemførelse af operationer, der finansieres i medfør af denne forordning.

Det finansielle referencegrundlag for programmets gennemførelse i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2008 er på 250 Meuro, hvoraf 120 Meuro forventes anvendt i løbet af de første tre år, dvs. i perioden indtil 31. december 2006.

Til gennemførelse af samarbejdsprogrammet vil der blive udarbejdet et årligt arbejdsprogram, som fastlægger prioriteterne for de aktioner, der skal ydes støtte til med hensyn til mulige geografiske og tematiske indsatsområder.

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forordningsforslaget, at målene for den påtænkte aktion, nemlig inden for rammerne af en samlet tilgang til migrationsspørgsmålet at fremme en mere effektiv styring af migrationsstrømmene i snævert samarbejde med de pågældende lande, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan gennemføres på EU-plan. Forslaget vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

22. Permanent mekanisme for finansiering af militære krisestyringsoperationer "Athena"

Nyt notat.

Det forventes, at Rådet vil vedtage etableringen af en permanent mekanisme for finansiering af militære krisestyringsoperationer. Mekanismens navn bliver "Athena".

Udgifter til militære operationer dækkes i overensstemmelse med TEU art. 28, stk. 3, af medlemslandene. Rådet besluttede den 22. september 2003, at der skal etableres en permanent finansieringsmekanisme for militære operationer senest den 1. marts 2004

Mekanismen indebærer, at de medlemsstater, der vælger at deltage i en given militær operation, indbetaler op til 30 pct. af deres bidrag til operationen senest 30 dage efter Rådets fastsættelse af et overslag over de forventede omkostninger. Mekanismen udelukker ikke, at mekanismen kan lånefinansiere i perioden indtil beløbene er indbetalt fra medlemsstaterne. Sideløbende hermed indbetaler alle medlemsstater, der kan tænkes at deltage i en EU militær operation, til dækning af driften af mekanismen. Mekanismen vil samtidig muliggøre lagring af udstyr og materiel, der tilhører Athena, samt finansiering af EU militærøvelser. Tredjelande, der deltager i konkrete militære operationer, vil kunne bidrage til Athena på basis af faste aftaler udarbejdet i opfølgning på mekanismen.

Mekanismen bygger på erfaringerne fra den militære EU mission Concordia i Makedonien. Athena skal ses som det første skridt i retning af udarbejdelse af et retligt og finansielt grundlag for ESDP-området.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet, herunder finansieringen heraf, hvilket vil klargøres i forbindelse med beslutningen.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forhold til denne rådsvedtagelse.