Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse 1.-2/12 2003 - Beskæftigelseministeriets og Socialministeriets samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

EUROPAUDVALGET

Alm. del - bilag 221 (offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 20. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 - dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 - vedlargges Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets ansvarsområde.

 

Aktuelt notat

 

Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Beskæftigelsesministeriet

Rådsmøde for ministre for beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og for- 20. november 2003

20. november 2003

brugerbeskyttelse den 1.-2. december 2003 J.nr. 7113-0044

J.nr. 7113-0044

Dagsordenen forventes at se således ud for så vidt angår beskæftigelses- og socialdelen:

LDJ Intkt.-AlCenter/BM

1. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsforhold for vikaransatte

Retsgrundlag TEF art. 137

KOM(2002)149

- Politisk enighed (Åben debat) Side 2

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om koordination af social sikring (reform af forordning 1408/71)

Retsgrundlag TEF art. 18, 42 og 308

KOM(1998)779

- Delvis politisk enighed (Åben debat) Side 10

3. Udkast til Rådskonklusioner om opfølgning på Det Europæiske Han

dicapår 2003

- Vedtagelse Side 20

4. Udkast til Rådskonklusioner om indvandring

KOM(2003)336

- Vedtagelse Side 23

5. Kommissionens meddelelse om strukturelle indikatorer

KOM(2003)585

- Vedtagelse af bidrag til Det Europæiske Råd Side 25

6. Rådsafgørelse om nedsættelse af Komiteen for social beskyttelse

Retsgrundlag TEF art. 144

- Generel indstilling Side 28

7. Årlig opfølgning på Beijing-platformen om lige muligheder

- Vedtagelse af Rådskonklusioner Side 30

8. (Evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, den 12.

13. december 2003: Vækstinitiativet

- Information fra formandskabet Side 32

1. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om arbejds- s. 2M forhold for vikaransatte

- Politisk enighed (Åben debat)

Baggrund

Kommissionen oversendte den 25. marts 2002 et forslag til Rådet (KOM (2002) 149 endelig) om et minimumsdirektiv vedr. arbejdsforhold for vikaransatte. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEU artikel 137, stk. 2. Forslaget er underlagt den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 i TEU.

Forslaget fremsættes i umiddelbar forlængelse af en række tidligere forslag fra Kommissionens side om vikaransatte og de seneste forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (i henhold til TEU art. 138), der blev afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.

Parternes forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens opfattelse, at der kunne identificeres en fælles platform, der indikerede, at parterne havde været tæt på at nå til enighed. De punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed, er inkorporerede i forslaget, og der er udarbejdet forslag til yderligere bestemmelser, som skal løse de resterede problemer.

Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den 3. juni 2002.

Indhold

Forslaget har til formål at etablere et generelt ikke-forskelsbehandlingsprincip, hvorefter vikarbureauansatte vikarer med hensyn til basale arbejdsbetingelser ikke må behandles ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der defineres som arbejdstagere i brugervirksomheden med et identisk eller tilsvarende arbejde.

Undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet kan gøres, hvor den vikaransatte har en permanent kontrakt med vikarbureauet, og hvor den vikaransatte er aflønnet af vikarbureauet i perioder mellem vikaransættelse i to brugervirksomheder.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, gennem kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår, som afviger fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet, sålænge der sikres et passende beskyttelsesniveau for de vikaransatte.

Anvendelsesområde (artikel 1).

Direktivet skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold mellem et vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres hos en brugervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.

Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme, at direktivet ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold indgået under et særligt offentligt eller offentligt støttet uddannelses-, integrations- eller efteruddannelsesprogram.

Formål (artikel 2)

Formålet med forslaget er at forbedre væsentlige ansættelsesforhold for vikaransatte ved at sikre overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling for vikarer. Formålet er endvidere at etablere en passende ramme for anvendelsen af vikararbejde med henblik på at bidrage til et gnidningsfrit arbejdsmarked.

Definitioner (artikel 3)

Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber: arbejdstager, sammenlignelig arbejdstager, mission, og basale arbejds- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres udfra det nationale arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til national ansættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.

En sammenlignelig arbejdstager defineres i art. 3, stk. 1 litra b som en arbejdstager i brugervirksomheden som indtager en identisk eller tilsvarende stilling som arbejdstageren(vikaren), der er formidlet af vikarbureauet, hvor der skal tages højde for anciennitet, kvalifikationer og evner.

Mission defineres i artikel 3, stk. I c som den periode, hvor vikaren er placeret i brugervirksomheden.

Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres i artikel 3, stk. 1, litra d arbejds- og ansættelsesvilkår, der relaterer sig til følgende fire punkter:

  • Arbejdstid, hvileperioder, natarbejde, betalt ferie og offentlige fridage.
  • Løn.
  • Arbejde udført af gravide og ammende mødre, børn og unge.
  • Initiativer med henblik på at bekæmpe diskrimination på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien

tering.

Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2 ikke national lovgivning vedrørende definitionen af ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Revurdering af restriktioner eller forbud (artikel 4)

Medlemsstaterne skal mindst hvert 5 år revurdere restriktioner eller forbud mod vikararbejde for visse grupper af arbejdstagere eller erhvervssektorer for at afgøre, om de særlige forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal orienteres om revurderingen, og hvor en restriktion opretholdes, skal medlemsstaten informere Kommissionen om, hvorfor man anser restriktionen for nødvendig og begrundet. Restriktioner eller forbud mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være begrundet med en generel interesse særligt med hensyn til beskyttelsen af arbejdstagerne.

Ikke-forskelbehandlingssprincippet (artikel 5)

Hovedreglen i artikel 5, stk. 1 er, at vikaransatte under deres mission skal have mindst lige så gunstig behandling med hensyn til basale arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder anciennitet i jobbet, som en sammenlignelig arbejdstager i brugervirksomheden, medmindre forskellig behandling kan begrundes objektivt. Der fastsættes et pro-rata-temporis princip, hvor dette er hensigtsmæssigt.

s.3/36

s.4/36

Forslagets artikel 5, stk. 2 gør det muligt at afvige fra princippet, når vikarer har en permanent ansættelseskontrakt med et vikarbureau og modtager løn herfra i mellemperioder mellem to missioner

Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive aftaler, der afviger fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et rimeligt beskyttelsesniveau for vikaransatte. Undtagelse kan endvidere ifølge forslagets artikel 5, stk. 4 gøres for vikarer, der har en eller flere opgaver for den samme brugervirksomhed, når opgaven kan blive fuldført i en periode, der ikke overstiger seks uger.

Der skal introduceres passende foranstaltninger, der skal forhindre misbrug i anvendelsen af bestemmelsen.

Forslaget fastsætter i artikel 5, stk. 5, at der skal henvises til den kollektive overenskomst i brugervirksomheden, når der ikke findes en "sammenlignelig arbejdstager" i brugervirksomheden. Er der ikke nogen kollektiv overenskomst skal der sammenlignes med den kollektive overenskomst, der anvendes i vikarbureauet. Er der heller ikke her en kollektiv overenskomst skal de basale arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte fastsættes udfra national lovgivning og national praksis.

Gennemførelsen af ikke-forskelsbehandlingsbestemmelsen skal fastsættes af medlemsstaten efter konsultation af arbejdsmarkedets parter. Bestemmelsen kan endvidere gennemføres via kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter på passende niveau.

Adgang til permanent beskæftigelse (artikel 6)

Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal informeres om ledige stillinger i brugervirksomheden. Klausuler der forbyder eller som hindrer indgåelse af en permanent ansættelsesaftale mellem vikaren og brugervirksomheden efter udløbet af en vikaransættelse, skal betragtes som ugyldige og ulovliggøres.

Endvidere foreslås det, at vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at arbejdstagere ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang til sociale goder i brugervirksomheden, medmindre der er objektive grunde til at nægte dette.

Medlemsstaterne skal tage passende skridt til - eller fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter - med henblik på at forbedre vikaransattes adgang til uddannelse i vikarbureauet, også i perioder mellem deres "missioner", ligesom adgangen til uddannelse skal forbedres i brugervirksomheden.

Repræsentation (artikel 7)

Vikaransatte skal ifølge forslaget medregnes i vikarbureauet, når der fastsættes grænser med hensyn til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til national lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.

Information (artikel 8) s.5136 Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om anvendelsen af vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i virksomheden til organer, der repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til national eller fællesskabslovgivning.

s.5136 Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende information om anvendelsen af vikarer, når der gives information om beskæftigelsen i virksomheden til organer, der repræsenterer arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til national eller fællesskabslovgivning.

Kommissionen har efter Parlamentets behandling den 28. november 2002 fremsat et ændret forslag til direktiv om vikaransattes arbejdsforhold (KOM (2002) 701 endelig). Forslaget indeholder mindre ændringer og præciseringer.

De væsentligeste ændringer i direktivforslaget af 28. november 2002 er følgende:

  • I stedet for at foretage en sammenligning mellem vikaren og en sammenlignelig arbejdstager i brugervirksomheden, skal vikarens arbejds- og ansættelsesvilkår i brugervirksomheden svare til dem, der ville være gældende, hvis vikaren var blevet ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af det samme arbejde (art. 5, stk. 1). Som følge heraf er definitionen af en sammenlignelig arbejdstager i art. 3, stk. 1, b).og art. 5, stk. 5 udgået.
  • Muligheden for at undtage fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet i de tilfælde, hvor vikaren har en eller flere opgaver for den samme brugervirksomhed, der kan blive fuldført indenfor en 6-ugers periode er begrænset til kun at angå aflønning (art. 5, stk. 4).

Danske regler

Der er ingen særskilt lovregulering af vikarbureauansattes ansættelsesforhold i Danmark. Ifølge retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af ansættelsesbevisloven, hvorimod vikarbureauansatte, der udfører arbejde dækket af funktionærloven, ifølge domspraksis ikke er omfattet af funktionærlovens bestemmelser, da der ikke foreligger et tjenesteforhold.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om vikaransattes arbejdsforhold med følgende:

I. Der er behov for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem vikaransatte og sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som gælder i ni medlemsstater. Sikring af vikarer vil bl.a. gøre vikarsektoren mere attraktiv, give brugervirksomhedeme flere valgmuligheder og skabe grundlag for udvidelse af sektoren samt bidrage til den fulde udnyttelse af det beskæftigelsesmæssige potentiale.

2. Det er nødvendigt for at ophæve restriktioner eller begrænsninger for at fremme vikarsektoren.

3. Det haster med at supplere den eksisterende fællesskabslovgivning, der nævnes direktivet om atypisk ansættelse, hvor ikkeforskelsbehandlingsprincippet allerede er gennemført.

4. EU-lovgivningsprogrammer om vikaransatte vil imødekomme et ønske fra arbejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU-plan samt arbejdsmarkedsparter inden for vikarsektoren.

Kommissionen finder, at forslaget ligger inden for proportionalitetsprincippets rammer, da der foreslås minimumsbeskyttelse, og det herefter overlades til medlemstaterne og arbejdsmarkedets parter at lave enhver tilpasning, som måt-

te være nødvendig for at tage hensyn til særlige nationale forhold. Den ramme, s.6136 der etableres ved direktivforslaget, er således ifølge Kommissionen fleksibel. Kommissionen finder endvidere, at denne ramme først og fremmest er egnet til at konsolidere eller styrke god praksis i medlemsstaterne og giver medlemsstaterne mulighed for at anvende ikke-forskelsbehandlingsprincippet i udstrakt grad, når vikarer har en varig kontrakt. Medlemsstaterne kan også vælge at delegere denne opgave til arbejdsmarkedets parter uanset hvilken type kontrakt, der er tale om.

Forslaget kræver endvidere ifølge Kommissionen, at medlemsstaterne gennemfører et periodisk gennemsyn af de restriktioner, der måtte være blevet pålagt vikararbejde.

Kommissionen finder, at da det grundlæggende beskyttelsesniveau af vikarer forbedres i fremtiden, burde det også være muligt at hæve nogle af de restriktioner i anvendelsen af vikararbejde, der er etableret på baggrund af et ønske om at beskytte vikaransatte.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet ud fra en bredere europæisk betragtning.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Der er modtaget høringssvar fra DA, LO, FTF, Lederne, KL og SALA.

DA, SALA og KL finder generelt, at direktivforslaget på en række punkter strider mod TEU's artikel 137, stk. 6 (forslagets bestemmelser om løn- og overenskomstforhold).

DA peger på den negative effekt, som forslaget kan have på små og mellemstore virksomheder.

Direktivforslaget griber efter DA's, SALA's og KL's opfattelse ind i danske overenskomstforhold, bl.a. på grund af sammenligningsfaktoren. Rammerne og behandlingen af lønspørgsmål og overenskomstforhold er efter parternes opfattelse udelukkende undergivet national kompetence. Dette følger af Traktatens artikel 137, stk. 6, om organisationsret.

DA finder heller ikke, at Kommissionen i sin begrundelse for direktivforslaget i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et behov for fællesskabsregler på området. Direktivforslaget vil næppe skabe flere jobs og er efter DA og KL's opfattelse i modstrid med både EU's egen Lissabon-strategi og konklusionerne om bl.a. fleksibilitet, jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barcelona-topmødet.

DA kan ikke støtte, at man i forslaget definerer sammenligningspersonen som en, der er ansat i brugervirksomheden. DA kan heller ikke støtte, at man ønsker at regulere lønspørgsmål i direktivet.

s.7/36

DA finder, at artikel 4 bør omskrives og tydeliggøres for at give mål og midler til at åbne arbejdsmarkedet for vikarbureauarbejde. DA finder, at forpligtelserne i direktivet om at åbne arbejdsmarkedeme for vikarbureauarbejde ellers er alt for svage.

DA undrer sig over, at det forudsættes, at vikaren som udgangspunkt altid er ringere stillet end brugervirksomhedens egne ansatte. DA finder, at artikel 5, stk. 1 bør udformes i overensstemmelse med princippet i artikel 1, stk. 3 i direktivet om information og høring, hvorved der bedre sikres en afbalanceret ramme i forhold til national kompetence.

I artikel 5, stk. 2, finder DA, at kravet om aflønning mellem perioderne bør ud

0

ga.

DA finder, at fastlæggelse af en periode (artikel 5, stk. 4), bør ske nationalt. Perioden bør under alle omstændigheder være længere end seks uger og ikke mindre end tre måneder.

DA finder ikke, at der bør fastlægges bestemmelser om vikarers ret til sociale tilbud eller medarbejderuddannelse i brugervirksomheden, jf. artikel 6.

Samlet set kan DA og SALA ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag fremmes. KL anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes tilbage til arbejdsmarkedets parter til fornyede forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at alle lønbestemmelser i direktivet under alle omstændigheder fjernes.

Lederne finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europæisk plan foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold, og Lederne kan derfor tilslutte sig indstillingen om, at der ikke umiddelbart er noget behov for en sådan regulering.

finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at man på europæisk plan foretager en fælles detailregulering af vikaransattes ansættelsesforhold, og Lederne kan derfor tilslutte sig indstillingen om, at der ikke umiddelbart er noget behov for en sådan regulering.

Lederne indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et eventuelt direktiv i videst muligt omfang overlader reguleringen af vikarbureauansattes ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.

LO støtter generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholdene for vikarer.

LO finder dog, at direktivforslaget i for høj grad bygger på en rapport udarbejdet af vikarbureauernes europæiske brancheorganisation (CIETT). LO finder, at denne rapport nærmest har karakter af et partsindlæg. LO finder i den forbindelse, at direktivforslaget bør afvente en "uvildig" rapport fra Dublininstituttet, som forventes offentliggjort snarest.

LO er endvidere uenig i direktivets "indbyggede målsætning" om, at andelen af vikaransættelser skal øges og lægger i den forbindelse vægt på, at overenskomstbestemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere til at efterspørge arbejdskraft i de lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes af forslaget.

Endelig finder LO, at Kommissionen i den generelle redegørelse for de forudgående forhandlinger med parterne ikke loyalt har gengivet arbejdstagersidens holdninger, og at det derfor ikke er korrekt, når Kommissionen giver udtryk for, at direktivet er baseret på de punkter, hvor parterne under forhandlingerne var nået til enighed.

Artikel 3, stk. 1, litra d), pkt. ii) om aflønning bør tydeliggøres, så det klart fremgår, om det også omfatter pension m.v.

om aflønning bør tydeliggøres, så det klart fremgår, om det også omfatter pension m.v.

For bl.a. at bringe præamblens betragtning 18 i overensstemmelse med direktivets tekst, foreslår LO, at der i artikel 3, stk. 1, litra d) indsættes et nyt pkt. v), med teksten "øvrige arbejds- og ansættelsesvilkår som defineret af arbejdsmarkedets parter".

LO arbejder generelt for at sikre flere varige job, og LO kan derfor ikke støtte bestemmelsen i artikel 4, hvorefter medlemsstaterne vil skulle gribe ind i overenskomster, der indeholder begrænsninger i anvendelsen af vikararbejde. LO finder, at bestemmelsen bør udgå.

LO finder, at bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, ikke tilstrækkeligt kvalificeret afgrænser den undtagelse fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, som består, hvis man har en tidsubegrænset kontrakt med et vikarbureau.

LO finder, at man i artikel 5, stk. 3 og 6, bør bemyndige arbejdsmarkedets parter direkte og ikke lade det være op til de enkelte medlemsstater at give bemyndigelse.

LO er uenig i den minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk. 4 idet man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række områder.

Efter LO's opfattelse giver det ingen mening at kræve, at vikarer skal behandles på samme måde som vikarer på vikarvirksomheden, når der ikke er en overenskomst i brugervirksomheden jf. artikel 5, stk. 5. Bestemmelsens 2. punktum bør derfor erstattes af en bestemmelse, der svarer til arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2, efter hvilken man, i tilfælde af at en overenskomst ikke forefindes på virksomheden, da anvender den overenskomst, der finder anvendelse inden for tilsvarende faglige område.

FTF har tilkendegivet, at man ikke er uenig i de konklusioner, som er draget i nærværende notat.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002, den 4. oktober 2002, den 29. november 2002 og den 28. februar 2003 til orientering samt den 30. maj 2003 til forhandlingsoplæg.

Lovmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil indebære, at der skal gennemføres (opsamlings-) lovgivning om vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold, herunder fast-

sættelse af et ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i forhold til funktionærloven vil formentlig ligeledes skulle ændres.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget er et supplement til eksisterende EU-regulering, som ikke påvirkes af forslaget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes at være begrænset til de eventuelle sager, der måtte opstå som følge af ny lovgivning/overenskomstregulering med hensyn til vikarbureauansatte vikarers ansættelsesforhold.

Det vurderes, at en gennemførelse af direktivet med en meget kort venteperiode risikere at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på det danske arbejdsmarkedet.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om koordination af social sikring (reform af forordning 1408/71) - Delvis politisk enighed (Åben debat)

Baggrund

Baggrunden for en reform af EF-forordning nr. 1408/71 er et ønske om at forenkle og modernisere de regler, der er fastsat i forordningen.

Forordningens regler har til hensigt at koordinere medlemslandenes sociale sikringsordninger for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter retten til fri bevægelighed og derfor flytter mellem medlemslandene.

Der er tale om et sæt af koordineringsregler, som har til hensigt at sikre, at en arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende, som udnytter retten til fri bevægelighed, ikke samtidigt bliver omfattet af de sociale sikringsordninger i to medlemslande eller mister rettigheder, som er optjent i et andet medlemsland. Endvidere sikrer reglerne, at de pågældende ikke kommer til at være uden social sikring på grund af betingelser om nationalitet eller bopæl i medlemslandenes sociale sikringsordninger. Der er således ikke tale om harmonisering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne.

Forordningens væsentligste principper omfatter ligebehandling og eksportabilitet af sociale sikringsydelser. Ligebehandlingen indebærer, at statsborgere fra andre medlemslande nyder samme rettigheder og har samme pligter under de sociale sikringsordninger som landets egne borgere. Eksportabiliteten medfører, at en optjent ydelse skal udbetales til den berettigede, uanset hvor denne bor eller opholder sig inden for Fællesskabet. Endvidere gælder et sammenlægningsprincip, hvorefter forsikringsperioder (beskæftigelsesperioder eller bopælsperioder) fra andre medlemslande kan anvendes til at opfylde krav om mindsteforsikringsperioder for at opnå ret til ydelser i et andet medlemsland.

Der er fastsat en række særlige regler, som udmønter de ovennævnte principper i forhold til de forskellige sikringsordninger. I forordningen findes regler, hvorefter det afgøres hvilken stats lovgivning, der finder anvendelse ved flytning mellem medlemslandene. Hovedreglen er, at beskæftigelseslandets lovgivning finder anvendelse. Endvidere findes regler for udbetaling og beregning af de enkelte ydelser, som er:

  • ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barselsdagpenge),
  • ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),
  • ydelser ved alderdom (pension),
  • ydelser til efterladte (pension),
  • ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
  • ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),
  • ydelser ved arbejdsløshed og
  • familieydelser.

Det er præciseret, at forordningens regler ikke finder anvendelse for forsorgsydelser, som tilkendes efter en skønsmæssig trangsvurdering, men finder anvendelse for en række nærmere angivne særlige ikke-bidragspligtige blandede

s.10136

ydelser, som kan udelukkes fra eksportabilitet. Hvad angår pensioner, skal det bemærkes, at disse optjenes og beregnes efter et særligt princip, således at pensionen fra det enkelte medlemsland fastsættes i forhold til forsikringsperioderne (bopæls- eller beskæftigelsesperioder) i det enkelte medlemsland.

Som følge af en righoldig praksis fra EF-Domstolen og udviklingen i medlemslandenes ordninger, er forordningens regler blevet særdeles komplicerede og dermed vanskelige at administrere i praksis. På denne baggrund finder Kommissionen, at der er behov for at forenkle regelsættet betydeligt. Det fremsatte forslag om koordinering af de sociale sikringsordninger, er et forslag til en sådan forenkling.

Indhold

Forslaget tager udgangspunkt i Kommissionens forslag, idet der ligeledes er indført nogle ændringer som følge af de godkendte parametre.

Afsnit I:

Dette afsnit indeholder forslag til de almindelige bestemmelser (definitioner, personkreds, sagligt anvendelsesområde, ligebehandling, ligestilling af indtægter, ydelser og forhold, sammenlægning af perioder, ophævelse af bopælsbestemmelser, forholdet mellem forordningen og andre koordineringsbestemmelser og forbud mod dobbeltydelser). Forslaget indeholder en udvidelse af forordningens personkreds til også at gælde ikke-erhvervsaktive personer.

Afsnit II:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om, hvilken lovgivning, der skal finde anvendelse (ved udstationering, udøvelse af beskæftigelse på flere medlemsstaters område, regler om tjenestegørende personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt hjælpeansatte ved De Europæiske Fællesskaber), idet hovedregelen fortsat er, at det er beskæftigelseslandets lovgivning der finder anvendelse.

Afsnit III:

Dette afsnit indeholder forslag til bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger, der er omfattet af forordningen.

Forslaget omfatter sygdom (herunder ydelser ved plejebehov), moderskab og faderskab (kapitel 1), arbejdsulykker og erhvervssygdomme (kapitel 2), og ydelser ved dødsfald (kapitel 3).

De centrale ændringer i forslaget til kapitel I ( ydelser ved sygdom, moderskab og faderskab) indebærer

a) en udvidelse og ensretning af retten til sygehjælp under midlertidigt ophold i et medlemsland for visse persongrupper. Efter de gældende regler har alle sikrede ret til "akut sygehjælp" under et midlertidigt ophold i en medlemsstat. Personer, der midlertidigt opholder sig i et medlemsland i erhvervsmæssig anledning (f.eks. internationale transportarbejdere), arbejdssøgende, studerende og pensionister, har dog ret til "behovsbestemte sygehjælpsydelser". Det foreslås, at alle sikrede får ret til de ydelser,

s.11/36

der bliver lægeligt nødvendige under et ophold, idet der dog skal tages hensyn til ydelsernes karakter og opholdets forventede varighed,

b) at alle pensionerede grænsearbejdere er berettiget til "at fortsætte en behandling" der er indledt i beskæftigelseslandet før pensioneringen, men visse pensionerede grænsearbejdere er fortsat berettiget til alle sygehjælpsydelser i det seneste beskæftigelsesland, såfremt dette land og pensionistens bopælsland har erklæret sig enige heri via optegnelse i et bilag til forordningen,

e) en omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der skal dække udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under et midlertidigt ophold i en medlemsstat. Disse udgifter har hidtil været afholdt af pensionistens bopælsland. Forslaget indebærer, at disse udgifter skal afholdes af det pensionsudbetalende land,

d) en aftalt stigning på 5%-point af de årlige gennemsnitsudgifter, der afregnes mellem staterne ved sygeforsikring af personer, der modtager pension fra ét medlemsland, men som er bosat i et andet medlemsland, f.eks. danske pensionister bosat i Spani

en.

Endvidere indebærer ligestillingen af efterlønsmodtagere med arbejdstagere, at danske efterlønsmodtagere, der flytter til et andet medlemsland, fortsat er sygesikret i Danmark og får ret til sygehjælp (sygeforsikres) i bopælslandet for dansk regning.

Afsnittet indeholder endvidere forslag til nyt pensionsafsnit om ydelser ved invaliditet (kapitel 4) og alderspension og enkepension (kapitel 5) samt særlige ikke-bidrags finansiere de kontantydelser (kapitel 8). Forslaget er hovedsageligt en gennemskrivning og forenkling af den gældende forordnings pensionsafsnit. Samtidig er der lagt op til en tekst, der er tydeliggjort i lyset af EF-Domstolens

praksis.

Endelig indeholder dette afsnit forslag til bestemmelser om ydelser ved arbejdsløshed (kapitel 6), efterløn ( kapitel 7) og familieydelser (kapitel 8)

Forslaget til kapitel 6 (ydelser ved arbejdsløshed) bygger på parameter 10 og ændrer den gældende forordning på følgende punkter: Medregning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder udvides til også at omfatte personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede som selvstændige erhvervsdrivende, udbetaling

(direkte fra hjemlandet) af dagpenge i 3 måneder, der af det enkelte medlemsland kan forlænges med yderligere op til 3 måneder (mod nu alene 3 måneder) til medlemmer, der søger arbejde i andre medlemslande, og helt ledige grænsearbejdere skal stå til rådighed i og have dagpenge fra deres bopælsland. Bopælslandet skal dog have udgifterne til dagpenge for de første 3 måneder refunderet af det hidtidige beskæftigelsesland.

(mod nu alene 3 måneder) til medlemmer, der søger arbejde i andre medlemslande, og skal stå til rådighed i og have dagpenge fra deres bopælsland. Bopælslandet skal dog have udgifterne til dagpenge for de første 3 måneder refunderet af det hidtidige beskæftigelsesland.

s. 12136

Forslaget til kapitel 7 (efterløn) bygger på parameter 3 og giver efterlønsmod- S.13136 tagere ret til at bosætte sig i et andet medlemsland uden at miste retten til efterløn. Forslaget går ikke videre end den gældende danske lovgivning. Der er ikke bestemmelser om efterløn i den gældende forordning 1408/71.

Forslaget til kapitel 8 (familieydelser) bygger hovedsageligt på gældende ret med enkelte udvidelser, og er på linie med parameter 11. Der er tale om en forenkling af enkelte bestemmelser, og retspraksis er indarbejdet. På grund af udvidelsen af forordningens personkreds til også at omfatte ikke - erhvervsaktive udvides den kreds af personer, som omfattes af reglerne.

Det fremgår klart, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra definitionen af familieydelser, og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens bestemmelser.

I forhold til de gældende regler og praksis er der i forslaget til kapitel 8 for Danmarks vedkommende ikke tale om væsentlige ændringer.

Afsnit IV:

Indeholder forslag til bestemmelser om Den Administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring, dens opgaver og samarbejdet mellem medlemslandene om social sikring, afklaring af fortolkningsspørgsmål mv.

Afsnit V:

Indeholder forslag til bestemmelser om samarbejdet mellem myndighederne, beskyttelse af personoplysninger, databehandling, indgivelse af klager mv.

Afsnit VI:

Indeholder forslag til overgangsbestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser, samt bestemmelser om gennemførelsesforordningen. De nærmere regler for forordningens gennemførelse fastsættes i en senere forordning (gennemførelsesforordningen).

Forslag til afsnittene IV, V og VI ligger tæt op ad den gældende forordnings bestemmelser.

Bilagsoptagelser:

Ligesom i den gældende forordning vil der i reformen af forordningen være bilagsoptagelser, der bl.a. omhandler særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning. For Danmarks vedkommende vil der bl.a. blive en bilagsoptagelse for så vidt angår ikke - erhvervsaktive personers optjening af ret til dansk social pension, som beskrevet under punkt IV.

Danske regler

Reformen af forordning 1408/71 forventes ikke at ville indebære ændringer i dansk lovgivning.

Ad sygehjælps ydelser, herunder ydelser ved graviditet og fødsel, if forslag til afsnit III, kapitel 1:

Alle, der bor i Danmark eller er dansk sygesikret ifølge reglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71, er dækket af den offentlige rejsesygesikring under den før-

ste måned af en ferie- eller studierejse i Europa. Generelt giver rejsesygesikringen en bedre dækning end forordningen ved pludselig opstået sygdom eller skadestilfælde.

Reglerne i forordningen om ret til sygehjælp under midlertidigt ophold i ét medlemsland, er derfor hidtil i det væsentlige anvendt af sikrede, der skal opholde sig i et andet medlemsland længere end rejsesygesikringens dækningsperiode. Dette anses fortsat at ville være tilfældet, om end forslaget om ensretning af sygehjælpsrettigheder kan føre til en stigning i antallet af sikrede, der måtte ønske at anvende reglerne i forordningen, f.eks. sikrede med eksisterende/kronisk sygdom, som efter forordningens regler kan få f.eks. kontrollerende behandling under et midlertidigt ophold i et medlemsland, hvilket ikke er dækket af den offentlige rejsesygesikring.

Forslaget om pensionerede grænsearbejderes mulighed for at fortsætte en behandling, som er indledt i beskæftigelseslandet, indebærer en begrænset udvidelse af behandlingsrettighederne for den omfattede personkreds. Der skal fastsættes regler til gennemførelse af forslaget og til gennemførelse af forslaget om, at medlemslandene kan vælge at yde visse pensionerede grænsearbejder fortsat adgang til alle sygehjælpsydelser i et tidligere beskæftigelsesland.

Forslaget om omlægning af kompetencen for så vidt angår hvilket land, der skal dække udgifter til sygehjælp, der ydes til pensionister under et midlertidigt ophold i et medlemsland har alene administrativ betydning. Forslaget vedrører den kreds af pensionister, der bor i et andet medlemsland end det land, hvorfra de modtager pension, f.eks. danske pensionister bosat i Spanien. Til disse pensionister skal blanketten til dokumentation af deres sygehjælpsrettigheder (E 111, der erstattes af et europæisk sygesikringsbevis) udstedes af det pensionsudbetalende land og ikke bopælslandet. Forslaget vil medføre behov for en tilpasning af den danske administration.

Den aftalte stigning i de årlige gennemsnitsudgifter til sygeforsikring af pensionister har alene statsfinansiel betydning.

Forslaget om ligestilling af efterlønsmodtagere med arbejdstagere indebærer en meget begrænset udvidelse af kredsen af personer, der er berettiget til et særligt sygesikringslegitimationsbevis og til sygeforsikring i udlandet for dansk regning.

Ad dobbeltydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed, som behandles som ydelser ved sygdom, /f afsnit III, kapitel 1:

EF-Domstolen har i to sager (C-215/99, Jauch, og C-160/96, Molenaar) truffet afgørelse om, at ydelser ved plejebehov skal karakteriseres som ydelser ved sygdom, og at disse ydelser omfattes af forordningens regler om ydelser ved sygdom. På denne baggrund er der ved forslaget til reform af forordningen lagt op til en regulering af forbud mod dobbeltydelser ( antikumulationsbestemmelse) ved plejebehov af ubegrænset varighed. Dobbeltydelser opstår i de tilfælde, hvor der foreligger samtidig ret til en kontantydelse fra det kompetente land og en naturalydelse fra bopælslandet. Der er lagt op til, at det bliver muligt at undgå, at ydelser, der gives til dækning af samme risiko (plejebehov af ubegrænset varighed) samtidig ydes af to medlemslande.

s-14/36

S-15/36

I praksis vil det betyde, at det land, der i sidste ende er ansvarlig for udbetaling af ydelser i givet fald skal refundere udgifterne for disse ydelser til det udbetalende land/ydelseslandet, typisk bopælslandet. Det følger heraf, at der både vil være situationer, hvor Danmark modtager refusion fra andre EU - medlemslande for ydede naturalydelser, ligesom der vil være situationer, hvor Danmark skal refundere udgifterne til naturalydelser, som andre EU - medlemslande har ydet for dansk regning. Det betyder, at der vil være situationer, hvor det bliver nødvendigt at prisfastsætte visse naturalydelser.

Eksempel:

En person, der bor i Danmark og som alene modtager social pension fra Tyskland har ret til hjemmehjælp i Danmark. Hvis han samtidig har ret til en kontant plejeydelse fra Tyskland, da han far pension derfra, vil den danske kommune, der yder hjemmehjælpen, kunne fa refunderet denne udgift til hjemmehjælp helt eller delvist fra den tyske institution, der udbetaler den kontante plejeydelse.

Administrationen af denne bestemmelse skal fastlægges i gennemførelsesforordningen, hvor det bl.a. også skal fastlægges, hvorledes et overskydende beløb udbetales til borgeren og at borgeren kan få mulighed for at fravælge en naturalydelse for at kunne beholde en kontantydelse. I gennemførelsesforordningen vil der også blive fastlagt bestemmelser om de praktiske arbejdsgange mv. for myndighedernes afregning af naturalydelser og opgørelse af refusionskrav.

Ad syge - og barseldagpenge, if afsnit III, kapitel 1:

Forslaget indebærer, at de regler, der vedrører beregning og udbetaling af syge - og barseldagpenge til personer, der bor eller opholder sig i et andet EUmedlemsland, samles i én bestemmelse. Der er alene tale om tekniske og sproglige forenklinger uden ændringer i det materielle indhold i forhold til nugældende regler og praksis.

Ad arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ff afsnit III, kapitel 2:

Forslaget om udvidelse af forordningens personkreds til også at gælde ikke - erhvervsaktive personer er ikke relevant for kapitlet om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Forslagets kapitel om arbejdsulykker og erhvervssygdomme er teknisk forenklet og sprogligt moderniseret.

Ad social pension; if afsnit III kapitlerne 4 og 5:

Ved udvidelsen af forordningens personkreds til også at gælde ikkeerhvervsaktive får dette betydning for optjening af ret til dansk social pension.

Forslaget til reform har betydning for EU-statsborgere, der ikke er eller har været erhvervsaktive i et EU-medlemsland og som ikke er familiemedlem til en person, der er eller har været erhvervsaktiv i Danmark. Det skønnes, at der vil være tale om et meget lille antal personer, som vil falde ind under denne beskrivelse.

For denne kategori af personer ændres bopælskravet for åbning af ret til dansk s. 16136 social pension. Efter de gældende regler skal en sådan person have haft bopæl i Danmark i mindst 10 år for at åbne ret til dansk social pension. Ved reformen af forordningen vil bopælskravet blive ændret til 3 år.

I forslaget er der lagt op til en løsning, som tager hensyn til de særlige karakteristika, der kendetegner bopælsbaserede ordninger, hvilket man fra dansk side betingede sig i parametrene, som forudsætning for dansk tilslutning til udvidelsen af personkredsen til også at gælde for ikke-erhvervsaktive personer.

Denne danske betingelse er i forslaget tilgodeset ved en bilagsoptagelse i forordningen samt en tilsvarende henvisning i præamblen til forordningen. Bilagsoptagelsen vedrørende Danmark omhandler åbningen af ret til dansk social pension. Det betyder, at personer, der ikke har været erhvervsaktive i Danmark eller i et andet medlemsland ikke kan medregne bopæls/forsikringsperioder fra et andet medlemsland til opfyldelse af 3 års - kravet for åbning af ret til dansk social pension. Endvidere indgår det i denne bilagsoptagelse, at ikke - erhvervsaktive personer ikke kan eksportere den danske sociale pension efter forordningens eksportabilitetsregler, men alene efter den danske pensionslovs regler om eksport af dansk pension. Det betyder, at disse personer kun kan eksportere den tillagte danske pension efter pensionslovens gældende regler - dvs. efter 10 års bopæl i Danmark.

Disse skærpede krav gælder dog ikke for familiemedlemmer til personer, der er eller har været erhvervsaktive i Danmark, da disse personer ligebehandles med erhvervsaktive personer og gælder ej eller for studerende og deres familiemedlemmer.

Dansk social pension skal fortsat fastsættes på grundlag afbopælstiden i Danmark mellem det fyldte 15. og 65. år sat i forhold til en fuld optjeningstid på 40 år.

Ad ydelser ved arbejdsløshed o,- efterløn, if afsnit III, kapitlerne 6 oz 7. Bestemmelsen udvider kredsen af arbejdsløshedsforsikrede, der kan opnå ret til dagpenge gennem sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder, således at personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet medlemsland vil kunne medregne disse forsikrings- og beskæftigelsesperioder til opfyldelse af det danske anciennitetsog beskæftigelseskrav. Ud over Danmark arbejdsløshedsforsikrer Sverige, Finland og Island selvstændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen udvider kredsen af arbejdsløshedsforsikrede, der kan opnå ret til dagpenge gennem sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder, således at personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede på grundlag af selvstændig erhvervsvirksomhed i et andet medlemsland vil kunne medregne disse forsikrings- og beskæftigelsesperioder til opfyldelse af det danske anciennitetsog beskæftigelseskrav. Ud over Danmark arbejdsløshedsforsikrer Sverige, Finland og Island selvstændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen vil få betydning for personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede som selvstændige i et andet medlemsland, som derefter i en periode har været arbejdsØshedsforsikrede på grundlag af beskæftigelse i Danmark, og som ved ledighed endnu ikke opfylder de danske anciennitets eller beskæftigelseskrav med danske perioder, eller med perioder hvor de har været arbejdsløshedsforsikrede som lønmodtagere i et andet medlemsland.

Vedrørende arbejdssøgning med dagpenge i et andet medlemsland er der enighed om at bevare den eksisterende arbejdssøgningsperiode på 3 måneder. Hvert enkelt medlemsland kan dog vælge at forlænge perioden i op til yderligere 3

måneder. Der er enighed om, at udbetalingen skal ske direkte til den arbejdssøgende fra det land, hvor pågældende har ret til dagpenge.

Forslaget om grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge fastholder det gældende princip om at den helt ledige grænsearbejder skal melde sig ledig, stille sig til rådighed i og modtage arbejdsløshedsdagpenge fra bopælslandet.

Bestemmelsen giver ledige grænsearbejdere ret til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i det tidligere beskæftigelsesland ved siden af den nødvendige tilmelding til AF i det land, hvor de skal stå til rådighed.

Bestemmelsen giver endvidere bopælslandet krav på refusion fra det seneste beskæftigelsesland af sine udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til den ledige grænsearbejder i op til 3 måneder efter ledighedens indtræden.

Forslaget om, at efterløn skal omfattes af forordningen, går ikke videre end den gældende danske lovgivning.

Ad familieydelser, J.. afsnit III, kapitel 8:

Forslaget om udvidelsen af forordningens personkreds til også at omfatte ikkeerhvervsaktive betyder, at der er lagt op til, at der sker en udvidelse af den kreds af personer, som omfattes af reglerne om familieydelser (børnetilskud og børnefamilieydelse).

Ikke-erhvervsaktive, der har bopæl i Danmark, vil efter forslaget fa ret til børnetilskud fra tilflytningslandet uden ventetid, der er hhv 1 år for ordinært og ekstra børnetilskud, samt flerbørnstilskud og adoptionstilskud og tre år for særligt børnetilskud.

Forslaget betyder også, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra definitionen af familieydelser og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens bestemmelser.

Nærheds - og proportionalitetsprincippet

I forslaget er der ikke redegjort for forslagets overensstemmelse med nærheds - og proportionalitetsprincippet.

EU-regulering på dette område anses for nødvendig og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet reglerne udgør et nødvendigt supplement til den frie bevægelighed, som pr. definition er grænseoverskridende.

Høring

Forslaget er behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 19. november 2003.

DA tilkendegav, at det er nødvendigt, at det europæiske fællesskab far skabt rammer, der reelt kan fremme mobiliteten tværs over landegrænserne. Heri er koordinationsreglerne overordentligt vigtige. Dette behov skal ikke alene ses i lyset af den forestående udvidelse, men også som led i virkeliggørelsen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked. DA finder, at der bør ske en større grad af samordning og tilnærmelse af medlemsstaternes forskellige ydelser og syste

s. 17/36

mer, og at alle erhvervede rettigheder skal kunne medtages over landegrænser- s. 18/36 ne. Det er ligeledes overordentligt vigtigt, at reglerne reelt gøres enklere og dermed mere brugervenlige for både lønmodtager og virksomheder.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 3. september 2003 sine ændringsforslag til Kommissionens forslag. Disse ændringsforslag er ikke direkte relateret til det foreliggende forslag til reform af forordningen. Kommissionen har imidlertid i Rådets socialgruppe lagt op til, at der arbejdes for at acceptere tre af EuropaParlamentets ændringsforslag - eventuelt i en modificeret form - som omhandler a) familiemedlemmers ret til sygehjælpsydelser (naturalydelser) i grænsearbejderens beskæftigelsesland, b) at tilladelse til behandling (naturalydelser) i udlandet kun skal søges, når der er tale om hospitalsbehandling og c) at visse pensionerede grænsearbejdere har ret til alle sygehjælpsydelser i det seneste beskæftigelsesland, medmindre dette er undtaget af de enkelte medlemslande via en bilagsoptagelse.

Tidligere forelæggelser

Forenklings- og moderniseringsforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøderne den 29. november 1999, 6. juni 2000, 11. juni 2001, 8. oktober 2001, 3. juni 2002, 3. december 2002 og 20. oktober 2003 til orientering og den 3. juni 2003 til forhandlingsoplæg.

Forslag til parametre har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 3. december 2001 til forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og finansielle konsekvenser

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de økonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af reformen af forordning 1408. Denne usikkerhed skal bl.a. ses i lyset af, at en gennemførelse af reformen af forordningen skal fastlægges i en gennemførelsesforordning, og at forhandlingerne af denne gennemførelsesforordning endnu ikke er påbegyndt.

Udvidelsen af forordningen til også at omfatte ikke-erhvervsaktive skønnes kun at ville berøre en meget begrænset personkreds, idet stort set hele den relevante personkreds i realiteten allerede opfylder betingelserne for at være omfattet af forordningen som erhvervsaktiv eller familiemedlem til en erhvervsaktiv person eller som pensionist.

De statslige, amtslige og kommunale merudgifter som følge af den foreslåede reform forventes på den baggrund at være ubetydelige, set i forhold til de berørte ministerområders samlede rammer, if. tabel nedenfor.

Skønnede årlige statslige, amtslige og kommunale merudgifter vedrørende borgere fra de nuværende 15 medlemslande, fordelt på ministerområder

Ministerområde Ordninger Skønnet merudgift,

Staten mio kr., 2004 p/1

Indenrigs- og Sundhedsmi- Sygehjælp 1,8

nisteriet arbejdsløshedsdagpenge, 10,0

Beskæftigelsesministeriet: syge- og barselsdagpenge 0,0

Arbejdsdirektoratet arbejdsskade og erhvervssygdomme

Arbejdsskadestyrelsen

Skatteministeriet Børnefamilieydelse ubetydeligt

Socialministeriet social pension, børnetilskud ubetydeligt

Amterne Sygehjælpsområdet 1,1

Europæisk sygesikringskort 0,5

Kommunerne Forenklet kommunal 0,1

administration

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

s.19/36

3. Udkast til Rådskonklusioner om opfølgning på Det Europæiske Handicapår 2003

- Vedtagelse

Baggrund

Med udgangspunkt i den generelle ramme for den europæiske indsats for integration af handicappede, som blev fastlagt i Lissabon og Nice, henviser formandskabet i udkastet til Rådets beslutning af 3. december 2001 om at gøre 2003 til Det Europæiske Handicapår og til Det Europæiske Råds politiske hensigtserklæring af maj 2003. Formålet med Det Europæiske Handicapår har været at øge indsatsen for social integration af handicappede ved at fremme initiativer, der sikrer ligebehandling og anti-diskrimination for handicappede. Ifølge Det Europæiske Råds politiske hensigtserklæring bør målet i det kommende årti være at forbedre livskvaliteten for handicappede og deres familier.

Der henvises desuden til, at de initiativer, medlemsstaterne har taget under Det Europæiske Handicapår, har sat skub i integrationen af handicappede.

Endelig henvises til Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om opfølgning på Det Europæiske Handicapår: "Lige muligheder for handicappede - en europæisk handlingsplan", som søges generelt anerkendt med udkastet til Rådskonklusioner. Denne handlingsplan udgør en central del af baggrunden for konklusionsudkastet.

I handlingsplanen opstilles en løbende årlig handlingsplan frem til 2010. Formålet med handlingsplanen er at fremskynde integrationen af handicappede ved at mainstreame handicapspørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker, samt ved at udvikle konkrete tiltag på udvalgte områder.

Første fase af handlingsplanen om handicap afvikles i 2004 - 2005. Denne fase fokuserer på at fremme handicappedes beskæftigelse, idet beskæftigelse anses for at være den mest afgørende faktor for social integration. Handlingsplanen vil således koncentrere sig om fire konkrete beskæftigelsesrelaterede og prioriterede foranstaltninger:

1. adgang til og bevarelse af beskæftigelse, herunder bekæmpelse af forskelsbehandling,

2. livslang læring til støtte for en forbedret beskæftigelsesegnethed, tilpas

ningsevne og personlig udvikling og et aktivt borgerskab,

3. nye teknologier, som skal gøre handicappede selvstændige og dermed lette

deres adgang til beskæftigelse, og

4. bedre adgangsforhold til offentlige bygninger for at forbedre handicappedes deltagelse på arbejdspladsen og integration i økonomien og samfundet.

Derudover vil Kommissionens toårsrapport om handicappedes generelle situation i det udvidede Europa blive brugt som grundlag for fastsættelse af nye prioriteter for de efterfølgende faser.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til en række generelle tiltag.

s. 20F36

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et led i udviklingen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik, der sigter mod større social sammenhæng i unionen, hvorfor nærheds- og proportionalitetsprincippet anses for at være overholdt.

Formål og indhold

Formålet med konklusionerne er at sikre, at den positive effekt af Det Europæiske Handicapår fastholdes.

I udkastet til konklusioner hilser Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om opfølgning på Det Europæiske Handicapår velkommen. Der lægges op til at anerkende Kommissionens Handlingsplan om lige muligheder for handicappede af 30. oktober 2003, og medlemslandene opfordres til at tilslutte sig de indsatsområder, som Kommissionens meddelelse sætter fokus på.

Medlemslandene opfordres således til at prioritere følgende områder i deres handicappolitik: tilgængelighed til og forbliven i beskæftigelse, livslang læring, tilpasning, personlig udvikling og aktivt medborgerskab for handicappede, tilgængelighed til ny teknologi, samt tilgængelighed til-offentlige bygninger og anlæg.

Desuden opfordres både de gamle og de tiltrædende medlemslande til aktivt at mainstreame handicapspørgsmålet på de relevante politikområder, samt til at give høj prioritet til implementeringen af direktivet om lige behandling i beskæftigelse.

Udkastet understreger også, at det er væsentligt at tage højde for familiens rolle i forbindelse med forbedring af livskvalitet og selvstændighed for handicappede, samt at tilgængelighed til information og kvalitets serviceydelser bør sikres.

Endelig sætter udkastet til Rådskonklusioner fokus på behovet for at involvere NGOer i dialogen både på det europæiske og det nationale niveau, og Rådets arbejde for dialog og videndeling med EU Handicap Høj Niveau Gruppen tilsikres.

Gældende dansk ret

Rådets direktiv 2000/78/EØF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i dansk ret forventes implementeret inden den 2. december 2004 for så vidt angår beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige arbejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige ar

s. 21/36

bejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Danmark tiltrådte i 1993 FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede, som indeholder en anbefaling vedrørende tilgængelighed.

I medfør af § 6, d) i Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, er der således i bygningsreglementet Reglement nr. 4002 af 13. februar 1995 fastsat regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til indretning af bygninger på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af handicappede. Disse regler omfatter bl.a. krav om fri niveauadgang, toiletforhold, teleslynge og elevatorer ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

Høring

Udkastet til Rådets konklusioner har den 12. november 2003 været sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. social- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. Udkastet har desuden været sendt til høring hos Centèr for Ligebehandling af Handicappede og De samvirkende Invalideorganisationer.

Center for Ligebehandling af Handicappede hilser generelt konklusionernes initiativer velkomne, men efterlyser en mere prominent rolle for Kommissionens meddelelse af 24. januar 2003 om et juridisk bindende FN-instrument i den operative del af konklusionerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til Rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, og medfører ikke i sig selv nye statslige udgifter.

Det vil have meget betragtelige statsfinansielle konsekvenser, hvis Rådskonklusionerne på sigt skulle føre til konkrete bestemmelser vedr. adgang til bygninger, offentlig transport mv., hvis Danmark forpligtes til at øge sine standarder for bygninger mv.

4. Udkast til Rådskonklusioner om indvandring - Vedtagelse

Baggrund

Det italienske formandskab har udsendt udkast til Rådskonklusioner om indvandring, integration og beskæftigelse (dok. 1445 6/03). Udkastet fremlægges til vedtagelse.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af den politiske debat på Rådsmøde (beskæftigelsesministre) den 20. oktober 2003, hvor Rådet debatterede de beskæftigelsesmæssige aspekter af Kommissionens meddelelse om "Indvandring, integration og beskæftigelse" (KOM (2003) 336) af 3. juni 2003.

Effekten af indvandring på de offentlige finanser har endvidere været diskuteret i Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) 21. oktober 2003 på basis af en udtalelse udarbejdet af EPC's arbejdsgruppe vedr. arbejdsmarkedsforhold.

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er bl.a., at indvandrere og etniske minoriteter har fået en mere fremtrædende placering i•EU's reviderede beskæftigelsesstrategi, som Det Europæiske Råd godkendte den 19.-20. juni d.å. i , Thessaloniki.

Indhold

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner endosserer Beskæftigelseskomiteens (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelses (SPC) udtalelser og anfører, at der skal samarbejdes med Rådet for retlige og indre anliggender, og at Joint Employment Report og Joint Inclusion Report er vigtige redskaber i arbejdet med vurdering af fremskridt og rådgivning for så vidt angår den europæiske beskæftigelsesstrategi og de socialpolitiske målsætninger. Rådet byder Kommissionens intentioner om at præsentere en årlig rapport om immigrationspolitik velkommen i indsatsen for at styrke koordination.

EMCO tilslutter sig i sin udtalelse Kommissionens synspunkt om, at der er behov for en holistisk tilgang til indvandring med inddragelse af relevante politikområder og herunder beskæftigelsesstrategien. I udtalelsen understreges det, at det allerede eksisterende arbejdsstyrkepotentiale blandt borgere i EU skal udnyttes, og at indvandring ikke er en substitut for andre politikområder til imødegåelse af konsekvenserne af den demografiske udvikling. Især højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, ældre arbejdstagere og de udsatte grupper er vigtig. Komiteen understreger medlemslandenes nationale kompetence på området, men er desuden positivt indstillet over for videre debat om indvandringens muligheder i forbindelse med kommende mangel på arbejdskraft. Det fremhæves samtidig, at det i den forbindelse er vigtigt at belyse indvandringens virkning på de offentlige finanser. Komiteen finder desuden, at der er behov for, at en række emner drøftes inden for rammerne af beskæftigelsesstrategien, herunder bl.a. effektiv integration på arbejdsmarkedet af legale indvandrere ud fra den betragtning, at et job ofte er den mest effektive vej til integration. Det understreges endeligt i udtalelsen, at dette arbejde skal foregå uden, at der startes nye processer. Det anføres endelig under henvisning til kompleksiteten af emnet og medlemslandenes forskellige situationer, at der er behov for bedre statistik mv. til brug for udarbejdelse af beslutningsgrundlag.

s.23136

Komiteen er derfor positivt indstillet til Kommissionens tilsagn om at udarbej- s.24136 de flere studier og rapporter om emnet.

SPC støtter meddelelsens konklusioner om, at en succesrig integration af indvandrere både er et spørgsmål om social kohærens og en forudsætning for økonomisk effektivitet. SPC noter sig, at emnet integration er tillagt øget betydning i anden runde af de nationale handlingsplaner om social inklusion, hvilket giver grundlag for udveksling af god praksis. Komitéen har hæftet sig ved forslaget om nedsættelse af en ny gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne og håber, at der ikke vil ske overlapning til arbejdet i SPC og beskæftigelseskomiteen. SPC er glad for den måde Kommissionen i sin meddelelse undersøger den rolle, som indvandring ville kunne spille med hensyn til at bidrage til at styrke beskæftigelsen, navnlig i lyset af den demografiske udvikling. Endelig ville Komitéen værdsætte yderligere initiativer med hensyn til at fremme erfaringsudveksling vedrørende bekæmpelse af sort arbejde og illegal indvandring.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Udkastet til Rådskonklusioner ligger inden for rammerne af den åbne koordinations metode. Det vurderes, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds - og proportionalitetsprincippet.

Høring

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har - under henvisning til tidligere høring over Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse - været udsendt til orientering og evt. bemærkninger i EUspecialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende bemærkninger:

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke bemærkninger til selve Rådskonklusionerne. KL bemærker samtidig, at dersom den åbne koordinationsmetode foreslås indført på asylpolitikkens område, så skal KL anmode om, at forslaget vurderes sammen med KL og ARF.

har ikke bemærkninger til selve Rådskonklusionerne. KL bemærker samtidig, at dersom den åbne koordinationsmetode foreslås indført på asylpolitikkens område, så skal KL anmode om, at forslaget vurderes sammen med KL og ARF.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har meddelt, at DA ikke har bemærkninger til udkastet til Rådskonklusioner.

(DA) har meddelt, at DA ikke har bemærkninger til udkastet til Rådskonklusioner.

Tidligere forelæggelse

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

s.25/36

5. Kommissionens meddelelse om strukturelle indikatorer - Vedtagelse af bidrag til Det Europæiske Råd

ECOFIN ventes 25. november at godkende en fælles udtalelse fra Den Økonomisk-Politiske Komite (EPC), Beskæftigelseskomiteen (EMCO), Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og en high-level arbejdsgruppe under Rådet (miljø), hvor sidstnævnte agerer ud fra konklusionerne vedtaget af Rådet (miljø) 27. oktober 2003, samt eventuelt vedtage fælles rådskonklusioner. Der forventes, at Rådet (beskæftigelses- og socialpolitik) 1.-2. december vil godkende den fælles udtalelse og vedtage de eventuelle fælles konklusioner.

Baggrund

På Det Europæiske Råds (DER) møde i Lissabon i marts 2000 blev Rådet og Kommissionen opfordret til at udvikle strukturelle indikatorer med henblik på at styrke overvågningen af fremskridt hen imod de strategiske mål for EU fastsat i Lissabon. Samtidig blev Kommissionen opfordret til at udarbejde en årlig synteserapport om fremskridt på grundlag af de strukturelle indikatorer.

ECOFIN og Kommissionen blev i efteråret 2000 enige om 35 indikatorer, 7 for hver af områderne 'generel økonomisk baggrund', 'beskæftigelse', 'innovation og forskning', 'økonomisk reform' og 'social samhørighed', som blev præsenteret i Kommissionens synteserapport til DER i Stockholm i marts 2001. Endvidere udarbejdede ECOFIN efter ønske fra stats- og regeringscheferne en kort indikatorliste på 12 indikatorer udvalgt blandt de 35 med henblik på at fokusere debatten.

DER i G~teborg i juni 2001 vedtog en strategi for bæredygtig udvikling, hvorved strategien vedtaget i Lissabon i marts 2000 blev udvidet, således at denne herefter indeholder en økonomisk, en social og en miljømæssig dimension. Det blev i den forbindelse besluttet, at Kommissionen skulle evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i den årlige synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet (miljø) skulle fastlægge inden DER i Barcelona i marts 2002.

I efteråret 2001 indstillede Rådet 39 indikatorer samt en kortere liste udvalgt af ECOFIN. På det efterfølgende DER i Barcelona præsenterede Kommissionen en liste med 42 strukturelle indikatorer, hvor miljøområdet blev tilføjet de områder, som indgik i Kommissionens synteserapport til DER i Stockholm i marts 2001.

Rådet vedtog i december 2002 konklusioner vedrørende de strukturelle indikatorer og i Kommissionens synteserapport indgik 42 indikatorer fordelt med syv på hver af de seks områder. DER noterede sig på sit møde i marts 2003 Kommissionens hensigt om inden DER i marts 2004 at rapportere om, hvordan anvendelsen af de strukturelle indikatorer kunne forbedres.

Kommissionen offentliggjorde 8. oktober 2003 sin meddelelse om de strukturelle indikatorer(KOM(2003)585). Meddelelsen har været på dagsordenen for Rådet (miljø) den 27. oktober 2003, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner som indspil til udarbejdelsen af den fælles udtalelse, samt på ECOFIN den 4.

november 2003, hvor ECOFIN opfordrede EPC til at arbejde videre, med henblik på at den overordnede liste skal indeholde indikatorer for økonomiske reform.

Indhold

Kommissionens meddelelse

Den primære nyskabelse i forhold til sidste år er, at Kommissionen - med afsæt i konklusionerne fra DER i marts 2003 om forbedret anvendelse af indikatorerne - foreslår en væsentlig kortere liste på 14 indikatorer, j f. bilag l. Disse indikatorer er alle at finde på sidste års liste med 42 indikatorer og alle seks områder er repræsenteret: 'generel økonomisk baggrund' (2 indikatorer), 'beskæftigelse' (2 indikatorer), 'innovation og forskning' (3 indikatorer), 'økonomisk reform' (1 indikator), 'social sammenhørighed' (3 indikatorer) og 'miljø' (3 indikatorer).

Det foreslås, at alle sidste års strukturelle indikatorer fortsat opdateres og er tilgængelige for offentligheden i form af en database. Kommissionen foreslår databasen udvidet med yderligere tre nye indikatorer: ''unemployment trap'/'marginal effective tax rate' (arbejdsløshedsfælde/sammensæt marginalskattesats), 'business demography' (virksomhedsdemografi) samt 'ecommerce' (e-handel). Disse tre indikatorer var alle på sidste års liste over indikatorer, der skulle udvikles. Kommissionen foreslår, at udvælgelsen af indikatorer til databasen skal foretages af Kommissionen (på basis af såkaldte tekniske vurderinger), dog vejledt af diverse relevante komitéer og de nationale statistiske bureauer.

Kommissionen foreslår desuden, at udvælgelsen af indikatorer strømlines og synkroniseres med kadencen for de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og den europæiske beskæftigelsesstrategi, således at indikatorlisten blot skal revideres hvert tredje år.

Komitéernes fælles udtalelse

På ECOFIN 25. november 2003 ventes forelagt en fælles udtalelse mellem Den Økonomisk-Politiske Komite (EPC), Beskæftigelseskomiteen (EMCO), Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og en high-level arbejdsgruppe under Rådet (miljø), herefter blot benævnt komitéerne.

I den fælles udtalelse ventes komitéerne at støtte Kommissionens forslag om en kort liste med overordnede indikatorer samt forslaget om en mere omfattende database. Komiteerne ventes dog at udtrykke skepsis overfor, at de ikke formelt har indflydelse på, hvilke indikatorer, der tilføjes databasen, idet Kommissionen hidtil har benyttet indikatorerne herfra - og må forventes fortsat at gøre dette - i en række sammenhænge og rapporter udover synteserapporten. Komitéerne ventes endvidere at støtte forslaget om strømlining af udvælgelsen af de strukturelle indikatorer.

Komitéerne ventes at støtte hovedparten af de konkrete indikatorer foreslået af Kommissionen, herunder det foreslåede antal indikatorer indenfor områderne 'social samhørighed' og 'miljø' samt de foreslåede indikatorer under områderne 'generel økonomisk baggrund' og 'beskæftigelse'. Dog ventes komiteerne ikke at være 'tilfredse med balancen på listen mellem de seks underliggende

s.26/36

områder, herunder at området 'økonomisk reform' kun er repræsenteret med én indikator. De ventes endvidere ikke at støtte indikatoren foreslået af Kommissionen under 'økonomisk reform', 'convergence of bank lending rates' (konvengens af bankerne udlånsrenter).

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende høringssvar:

FA har modtaget meddelelsen om strukturelle indikatorer til høring og har meddelt, at man ikke har bemærkninger hertil.

KL har svaret, at ønsket om at lave en kortere og klarere version af de væsentlige indikatorer for at fastholde den politiske proces i sporet med henblik på at sikre at EU bevæger sig mod at sikre økonomisk fremgang forekommer at være en god ide. De valgte indikatorer er også gode til at opnå dette formål.

KL mangler dog en enkelt lille hjørne, nemlig ligestillingsmainstreaming. At nogle af statistikkerne er brudt ned på køn kan man dårlig kalde mainstreaming.

KL vil gerne have indikatoren "childcare facilities" ind som indikator. Ønsket er at styrke ligestillingen så denne også reelt afspejles i indikatorerne. Men også andre begrundelser kan fremføres. Den meget omtalte pensionsbombe, der er et faktum i Sydeuropa skyldes, at der fødes for få børn til at forsørge pensionisterne i fremtiden. Det kan påvirkes ved hjælp af et godt childcaresysem. Hvis kvinderne er på arbejdsmarkedet uden et godt childcaresystem føder de ingen børn. En høj beskæftigelsesprocent forudsætter at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan de kun komme hvis der er nogen til at tage sig af deres børn.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen ventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

De strukturelle indikatorer kan anvendes til sammenligning af medlemslandene. Arbejdet finder sted inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og bygger dermed på en decentraliseret tilgang, der med udgangspunkt i en gensidig erfaringsproces skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres egen politik. Regeringen finder derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen om strukturelle indikatorer er tidligere blevet forelagt forud for rådsmødet (miljø) 27. oktober 2003.

s.27/36

s.28/36

6. Rådsafgørelse om nedsættelse af Komiteen for social beskyttelse - Generel indstilling

Baggrund

Efter Nice-traktatens ikra tiædelse den 1. februar 2003 skal der i henhold til artikel 144 nedsættes et udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter.

Dette betyder en ændring af retsgrundlaget for det fungerende Udvalg for Social Beskyttelse (Udvalget), som blev nedsat ved Rådets afgørelse af 29. juni 2000 (2000/436/EF) med artikel 202 som retsgrundlag. Det fungerende udvalg fik til opgave:

at følge politikkerne vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og Fællesskabet,

at lette udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne og Kommissionen,

at udarbejde en årsberetning om social beskyttelse, der skal forelægges Rådet, hvori der redegøres for de foranstaltninger, der er truffet for at nå de mål, som Rådet har fastsat.

På anmodning af Rådet eller Kommissionen skulle udvalget endvidere kunne udarbejde andre rapporter, beretninger eller udtalelser eller udføre andre opgaver inden for rammerne af dets beføjelser.

Udvalget skulle, i det omfang det var hensigtsmæssigt, samarbejde med andre relevante organer og udvalg vedrørende sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt økonomisk politik. Udvalget skulle endvidere etablere hensigtsmæssige kontakter til arbejdsmarkedets parter.

Nice-traktatens ikrafttrædelse indebærer, at udvalget nedsættes i overensstemmelse med det nye retsgrundlag, så det eksisterende udvalgs arbejde kan fortsættes.

Indhold

Indholdsmæssigt adskiller forslaget sig på tre punkter fra den eksisterende afgørelse (2000/436/EF).

1) Artikel 144 udvider udvalgets opgaver, således at udvalget også skal "følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne vedrørende social beskyttelse."

2) Der er en ændring i formuleringen vedrørende udarbejdelse af rapporter, således at formuleringen "udarbejde en årsberetning" skiftes ud med en mere generel formulering, som lyder "at udarbejde rapporter"

3) I artikel 2, stk. 1 indsættes der et nyt punkt, hvor medlemsstaterne opfordres til at sikre en lige repræsentation af mænd og kvinder i deres delegationer.

i

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedsog socialpolitik. Der var ingen bemærkninger til forslaget.

s.29/36

Gældende dansk ret Ingen

Ingen

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om et initiativ inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes at være overholdt.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser

Tidligere forelæggelser

Da det fungerende Udvalg for Social Beskyttelse blev nedsat ved Rådets afgørelse af 29. juni 2000, blev Folketingets Europaudvalg orienteret om forslaget.

Nærværende forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s.30/36

Årlig opfølgning på Beijing-platformen om lige muligheder - Vedtagelse af Rådskonklusioner

Baggrund

Efter verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 gav det Europæiske Råd i december 1995 i Madrid Rådet for den Europæiske Union mandat til årligt at følge medlemsstaternes implementering af Beijing slutdokumentet Platform for Action (PfA).

Fra 1996-98 foretog Arbejds- og Socialministrene herefter årlige drøftelser af PfA. 11996 gennemgik man PfA i sin helhed. 11997-1998 drøftede man: Mainstreaming, positiv særbehandling og vold mod kvinder.

11998 besluttede Rådet at man fremover skulle basere de årlige evalueringer af PfA på et system af indikatorer og "benchmarks". Udviklingen af indikatorer skal gøre det muligt for Rådet at evaluere ligestillingspolitiske tiltags effektivitet mellem medlemslandene og over tid.

11999 startede Finland derfor med at benytte denne nye evalueringsmetode på afsnit G i PfA, "Kvinder, magt og beslutningsprocesser". 12000 gennemgik Rådet sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv; 12001 så man på "Ligeløn" og under dansk EU-formandskab udarbejdede man indikatorer om "Vold mod kvinder".

Indhold

I samarbejde med det græske formandskab har det italienske formandskab fokuseret på kvinder og ledelse på det private arbejdsmarked. Det græske formandskab udsendte i foråret et omfattende spørgeskema, og på baggrund heraf udarbejdede de en statusrapport for situationen i EU. Det italienske formandskab afholdt herefter en ministerkonference og et uformelt ligestillingsministermøde med fokus på kvinder og ledelse. På baggrund heraf har formandskabet udarbejdet en række indikatorer, som bliver forelagt ministrene til vedtagel

se.

Det italienske formandskab har i udkastet til rådskonklusioner foreslået følgende 9 indikatorer om kvinder og ledelse på arbejdsmarkedet:

1. Kvindeandelen blandt nationalbanksdirektører og vicedirektører.

2. Kvindeandelen blandt bestyrelsesmedlemmerne i nationalbankerne. 3. Kvindeandelen blandt ministre og viceministre/departementschefer i

Økonomi- og Finansministerierne.

4. Kvindeandelen blandt formænd og næstformænd i arbejdstagerorganisationer.

5. Kvindeandelen i samtlige bestyrende organer i arbejdstagerorganisationer.

6. Kvindeandelen blandt formænd og næstformænd i arbejdsgiverorganisationer.

7. Kvindeandelen i samtlige bestyrende organer i arbejdsgiverorganisationer.

8. Andelen af kvindelige bestyrelsesformænd i de 50 største børsnoterede firmaer.

9. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 50 største børsnoterede firmaer.

Danske regler

Der eksisterer ingen danske regler for så vidt angår evaluering af implementeringen af PfA.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formandskabet har ikke nærmere redegjort for forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder, at initiativerne er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelser

De foregående års forslag til indikatorer er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

Forud for FN's 23. særlige samling (kaldet Beijing+5), drøftede Folketinget ved to forespørgselsdebatter, henholdsvis den 25. februar 1999 og den 9. maj 2000, forberedelsen til Beijing+5. Folketinget opfordrede i den forbindelse blandt andet regeringen til at fortsætte og intensivere arbejdet med at gennemføre PfA.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes ikke, at forslaget vil fa lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes ikke, at forslaget vil få samfundsøkonomiske konsekvenser.

s-31/36

i

s.32/36

8. (Evt.) Forberedelse af DER Bruxelles: Vækstinitiativet - Information fra formandskabet

Vækstinitiativet hører under ECOFIN (Rådet af finans- og økonomiministre). På foranledning af enkelte medlemslande har formandskabet indvilget i at sætte dette punkt på dagsordenen for Rådsmødet alene som orienteringspunkt fra formandskabets side.

Baggrund

ECOFIN forventes på mødet den 25. november at vedtage en endelig rapport til Det Europæiske Råd om vækst-initiativet, med henblik på at Det Europæiske Råd kan træffe konkrete beslutninger om indholdet heri på mødet den 12.-13. december 2003.

Det Europæiske Råd den 16.-17. oktober 2003 endosserede en foreløbig rapport fra ECOFIN vedrørende vækstinitiativet, udarbejdet på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen og en rapport fra EIB og konkluderede, at initiativet vil være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, de nuværende finansielle perspektiver samt de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

I forhold til det videre arbejde opfordrede Det Europæiske Råd til, at Kommissionen, EIB og de relevante rådesammensætninger, etablerer et "quick start"program, som indkredser en række projekter i et udvidet EU, baseret på gennemsigtige kriterier, idet der samtidig foretages en vurdering af projekternes betydning for gennemførelsen af det indre marked i et udvidet Europa, deres økonomiske og finansielle levedygtighed, deres indvirkning på væksten samt løftestangseffekten i forhold til privat kapital.

Kommissionen og EIB forelægger deres endelige rapporter om vækstinitiativet i så god tid, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg grundigt kan forberede ECOFIN den 25. november 2003.

Disse rapporter bør navnlig:

  • undersøge, hvordan den private sektors inddragelse i projektfinansieringen bedst øges, herunder anvendelse af ETB's facilitet for struktureret finansiering;
  • udvikle instrumenter, der skal virke som en løftestang i forhold til privat kapital, navnlig gennem "securitisering" (udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv) af eksisterende aktiver, og undersøge, hvilke aktiver der kan anvendes til sådanne formål;
  • tilvejebringe en bedre samordning af procedurerne mellem EIB-midler, strukturfondene, TEN-budgettet og sjette rammeprogram for forskning og udvikling og
  • etablere rammer for en samlet evaluering af initiativet efter fem år.

Alle de relevante rådsformationer bidrager til denne evaluering. Kommissionen rapporterer årligt til Det Europæiske Råd via forårsrapporten.

Desuden opfordres Rådet til at afslutte arbejdet med de forslag, der skal fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer for transeuropæiske net (TEN), navnlig grænseoverskridende dele, og for offentlig-private partnerskaber, innovationsprojekter og forsknings og udviklingsprojekter.

Kommissionen vil også klarlægge ESA 95-principper for, hvordan offentligprivate partnerskaber opstilles i nationalregnskabet med henblik på at sikre øget gennemsigtighed, herunder statslige garantier i nationalregnskaberne og behandlingen af securitiseringsordninger.

Indhold

ECOFIN's rapport vedr. vækst-initiativet

Udkastet til ECOFIN's endelige rapport, udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse og EIB's rapport, ses som et led i Lissabon-strategien og ventes at opfordre Det Europæiske Råd til at endossere en række konkrete initiativer.

Initiativer i EIB-regi

I EIB-regi foreslås det konkret, at EIB vedr. transeuropæiske net forbedrer støtten til finansiering af TEN ved at etablere en TEN-lånefacilitet på op til 50 mia. euro og forbedrer viften af finansielle instrumenter, der kan virke som løftestang for privat finansiering til TEN gennem lån af længere varighed (op til 35 års garanti) for projekter i deres konstruktionsfase.

Vedr. forskning, udvikling og innovation foreslås det, at EIB tildeler op til 40 mia. euro i perioden 2003-2010 inden for ETB's Innovation 2010 Initiativ (i2i), udvikler nye finansieringsmuligheder inden for EIB med henblik på at fremme nye teknologier, øger venture-kapital fra den Europæiske Investeringsfond (EIF) til innovative små og mellemstore virksomheder gennem tildeling af ekstra 500 mio. euro fra EIB's overskud, samt at øge EIF's garanti- og rådgivningsaktiviteter.

For så vidt angår securitisering ventes det, at ECOFIN vil opfordre EIB til at undersøge medfinansieringsmekanismer, herunder securitiseringsfonde, som vil tillade offentlige og private institutioner at gå sammen om at investere i Offentlig Private Partnerskab(OPP)-infrastrukturprojekter, som EIB er med til at finansiere, og tiltrække yderligere privat finansiering gennem securitisering af infrastrukturaktiver.

Vedr. rammerne for ETB's finansiering er der bred enighed om, at ETB's låneaktivitet som led i initiativet ikke må anfægte aftalen fra 2002 vedr. ETB's kapitalforhøjelse, således at der ikke bliver en ny kapitalforhøjelse før 2008, samt princippet om at EIB's overskud og reserver kan finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser i EIB. EIB vurderer, at den forudsete låneaktivitet vil være i overensstemmelse hermed.

EU instrumenter og EU's budget

Udgifter for EU's Hdget (gennem struktur-fondene, TEN-forordninger_. det sjette-rammeprogn n for forskning og udvikling) må holdes inden for de eksisterende rammer.

s.33136

Endvidere ventes ECOFIN at opfordre til, at Kommissionens forslag om TENtransport garantimekanisme, hvis formål skal være at fungere som en mekanisme til dækning af manglende indtjening eller deling af risiko, undersøges yderligere.

Nationale bidrag

Det ventes endvidere, at ECOFIN vil opfordre medlemslandene til at fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer for implementeringen af TEN-projekter, navnlig for så vidt angår projekter på tværs af landegrænser. Initiativet vil stille krav til medfinansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det "quick-start"-program, som Det Europæiske Råd skal tage stilling til.

Kommissionens udkast til "quick-start'-program på transport-området vil, jf. Kommissionens rapport, kræve investeringer på 38 mia. euro frem til 2010. Kommissionen vurderer, at projekterne vil kunne fa lån fra EIB på 12-13 mia. euro inden for de næste tre år.

Hensigten med initiativet er dog primært at forbedre brugen af eksisterende midler og tiltrække privat finansiering. Således ventes det, at rapporten vil lægge vægt på, at finansieringen tilvejebringes gennem omprioritering af nationale offentlige udgifter og understrege, at evt. forøgede udgifter til fysisk kapital og human kapital bør overholde stabilitets- og vækstpagten.

Privat finansiering

Det ventes, at rapporten vil fremhæve, at en hovedfaktor i initiativet er at rejse privat finansiering til projekter inden for de prioriterede områder. I den forbindelse ventes rapporten at opfordre til, at de ikke-finansielle rammer for offentlig-private partnerskaber samt projekter inden for TEN, innovation, forskning og udvikling skal forbedres, og at Kommissionens kommende grønbog om emnet må fokusere på midler til at forbedre rammerne for privat finansiering, samt at Kommissionen bør følge op på grønbogen med konkrete tiltag ved udgangen af 2004.

Endvidere ventes rapporten at anbefale en bedre samordning af procedurerne mellem EIB's finansiering, strukturfondene, TEN-budgetlinjen samt det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

Evaluering

Det ventes, at ECOFIN vil opfordre Kommissionen og EIB til senest 12007 at udarbejde en midtvejsrapport, der navnlig evaluerer fremskridtene med at rejse privat finansiering, væksteffekter samt fremskyndelsen af implementeringen af TEN samt forskning, udviklings- og innovationsprojekter.

Kommissionens endelige rapport vedr. vækst-initiativet

Kommissionen har den 11. november 2003 offentliggjort sin endelige rapport vedr. vækst-initiativet [KOM(2003) 690].

Rapporten understreger betydningen af at fjerne administrative hindringer og regler, som står i vejen for investeringerne, herunder, at der i visse tilfælde er

s.34/36

s

behov for at fremskynde beslutninger om forestående reformer eller EUlovgivning eller tage praktiske skridt på en række områder.

Rapporten omhandler endvidere også Kommissionens forslag om et garantiinstrument med henblik på dækning af risici, der ikke i tilstrækkelig grad dækkes af de finansielle markeder.

Kommissionen opstiller et "quick start"-program baseret på fire kriterier: (1) modenhed, dvs. at projekter kan startes inden for de næste tre år, (2) grænseoverskridende dimension, (3) virkning på vækst og innovation og (4) positive virkninger på miljøet.

På transportområdet omfatter "quick start"-programmet en del af de 29 prioriterede projekter på prioriteringslisten for de transeuropæiske transportnet, som Kommissionen godkendte i oktober. Det bemærkes, at Femern Bælt forbindelsen er nævnt i "quick start"-programmet, men ikke i første række, da "modenhedskriteriet" ikke skønnes opfyldt.

Inden for EU's TEN-energiprogram fremhæves 10 grænseoverskridende gasog elforbindelser. Vedr. bredbånd fremhæves tre projekter der har til formål 'at udbrede og øge brugen af høj-kapacitets kommunikationsforbindelser. Vedr. forskning, udvikling og innovation har Kommissionen udpeget fem områder, herunder nano-elektronik, laserteknologi og brint som en energi- og elektricitetskilde. Derudover har Kommissionen udvalgt to rum-projekter med henblik på at supplere Galileo.

Kommissionen vurderer, at de valgte projekter med fokus på bredbånd, forskning, viden og innovation afspejler prioriteringerne inden for det europæiske forskningsområde eller unionens mål for Europa.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Vækst-initiativet tilsigter at øge og målrette investeringer mod transeuropæiske netværk og forskning og udvikling for at styrke det langsigtede vækstpotentiale. Der sigtes på at fremme grænseoverskridende projekter, til fremme af det indre marked. Dette må nødvendigvis blandt andet ske på fællesskabsniveau.

Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

DA har oplyst, at man ikke har bemærkninger med henvisning til, at sagen kører i ECOFIN-regi.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Initiativet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Initiativet vil kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af medfmansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er endnu ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det Det Europæiske Råds konklusioner.

s.35/36

Såfremt initiativet forringer EIB's muligheder for selv at finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser vil dette kunne kræve indskudt kapital fra medlemslandene.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 7. oktober 2003 vedr. det italienske formandskabs vækstinitiativ og forud for ECOFIN den 15. juli vedr. fremlæggelsen af Formandskabets arbejdsprogram.