Rådsmøde beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse 1.-2/12 2003 - Beskæftigelseministeriets og Socialministeriets samlenotat

EF-Domstolen har i to sager (C-215/99, Jauch, og C-160/96, Molenaar) truffet afgørelse om, at ydelser ved plejebehov skal karakteriseres som ydelser ved sygdom, og at disse ydelser omfattes af forordningens regler om ydelser ved sygdom. På denne baggrund er der ved forslaget til reform af forordningen lagt op til en regulering af forbud mod dobbeltydelser ( antikumulationsbestemmelse) ved plejebehov af ubegrænset varighed. Dobbeltydelser opstår i de tilfælde, hvor der foreligger samtidig ret til en kontantydelse fra det kompetente land og en naturalydelse fra bopælslandet. Der er lagt op til, at det bliver muligt at undgå, at ydelser, der gives til dækning af samme risiko (plejebehov af ubegrænset varighed) samtidig ydes af to medlemslande.

s-14/36

S-15/36

I praksis vil det betyde, at det land, der i sidste ende er ansvarlig for udbetaling af ydelser i givet fald skal refundere udgifterne for disse ydelser til det udbetalende land/ydelseslandet, typisk bopælslandet. Det følger heraf, at der både vil være situationer, hvor Danmark modtager refusion fra andre EU - medlemslande for ydede naturalydelser, ligesom der vil være situationer, hvor Danmark skal refundere udgifterne til naturalydelser, som andre EU - medlemslande har ydet for dansk regning. Det betyder, at der vil være situationer, hvor det bliver nødvendigt at prisfastsætte visse naturalydelser.

En person, der bor i Danmark og som alene modtager social pension fra Tyskland har ret til hjemmehjælp i Danmark. Hvis han samtidig har ret til en kontant plejeydelse fra Tyskland, da han far pension derfra, vil den danske kommune, der yder hjemmehjælpen, kunne fa refunderet denne udgift til hjemmehjælp helt eller delvist fra den tyske institution, der udbetaler den kontante plejeydelse.

Administrationen af denne bestemmelse skal fastlægges i gennemførelsesforordningen, hvor det bl.a. også skal fastlægges, hvorledes et overskydende beløb udbetales til borgeren og at borgeren kan få mulighed for at fravælge en naturalydelse for at kunne beholde en kontantydelse. I gennemførelsesforordningen vil der også blive fastlagt bestemmelser om de praktiske arbejdsgange mv. for myndighedernes afregning af naturalydelser og opgørelse af refusionskrav.

Forslaget indebærer, at de regler, der vedrører beregning og udbetaling af syge - og barseldagpenge til personer, der bor eller opholder sig i et andet EUmedlemsland, samles i én bestemmelse. Der er alene tale om tekniske og sproglige forenklinger uden ændringer i det materielle indhold i forhold til nugældende regler og praksis.

Forslaget om udvidelse af forordningens personkreds til også at gælde ikke - erhvervsaktive personer er ikke relevant for kapitlet om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Forslagets kapitel om arbejdsulykker og erhvervssygdomme er teknisk forenklet og sprogligt moderniseret.

Ved udvidelsen af forordningens personkreds til også at gælde ikkeerhvervsaktive får dette betydning for optjening af ret til dansk social pension.

Forslaget til reform har betydning for EU-statsborgere, der ikke er eller har været erhvervsaktive i et EU-medlemsland og som ikke er familiemedlem til en person, der er eller har været erhvervsaktiv i Danmark. Det skønnes, at der vil være tale om et meget lille antal personer, som vil falde ind under denne beskrivelse.

For denne kategori af personer ændres bopælskravet for åbning af ret til dansk s. 16136 social pension. Efter de gældende regler skal en sådan person have haft bopæl i Danmark i mindst 10 år for at åbne ret til dansk social pension. Ved reformen af forordningen vil bopælskravet blive ændret til 3 år.

I forslaget er der lagt op til en løsning, som tager hensyn til de særlige karakteristika, der kendetegner bopælsbaserede ordninger, hvilket man fra dansk side betingede sig i parametrene, som forudsætning for dansk tilslutning til udvidelsen af personkredsen til også at gælde for ikke-erhvervsaktive personer.

Denne danske betingelse er i forslaget tilgodeset ved en bilagsoptagelse i forordningen samt en tilsvarende henvisning i præamblen til forordningen. Bilagsoptagelsen vedrørende Danmark omhandler åbningen af ret til dansk social pension. Det betyder, at personer, der ikke har været erhvervsaktive i Danmark eller i et andet medlemsland ikke kan medregne bopæls/forsikringsperioder fra et andet medlemsland til opfyldelse af 3 års - kravet for åbning af ret til dansk social pension. Endvidere indgår det i denne bilagsoptagelse, at ikke - erhvervsaktive personer ikke kan eksportere den danske sociale pension efter forordningens eksportabilitetsregler, men alene efter den danske pensionslovs regler om eksport af dansk pension. Det betyder, at disse personer kun kan eksportere den tillagte danske pension efter pensionslovens gældende regler - dvs. efter 10 års bopæl i Danmark.

Disse skærpede krav gælder dog ikke for familiemedlemmer til personer, der er eller har været erhvervsaktive i Danmark, da disse personer ligebehandles med erhvervsaktive personer og gælder ej eller for studerende og deres familiemedlemmer.

Dansk social pension skal fortsat fastsættes på grundlag afbopælstiden i Danmark mellem det fyldte 15. og 65. år sat i forhold til en fuld optjeningstid på 40 år.

Bestemmelsen vil få betydning for personer, der har været arbejdsløshedsforsikrede som selvstændige i et andet medlemsland, som derefter i en periode har været arbejdsØshedsforsikrede på grundlag af beskæftigelse i Danmark, og som ved ledighed endnu ikke opfylder de danske anciennitets eller beskæftigelseskrav med danske perioder, eller med perioder hvor de har været arbejdsløshedsforsikrede som lønmodtagere i et andet medlemsland.

Vedrørende arbejdssøgning med dagpenge i et andet medlemsland er der enighed om at bevare den eksisterende arbejdssøgningsperiode på 3 måneder. Hvert enkelt medlemsland kan dog vælge at forlænge perioden i op til yderligere 3

måneder. Der er enighed om, at udbetalingen skal ske direkte til den arbejdssøgende fra det land, hvor pågældende har ret til dagpenge.

Forslaget om grænsearbejderes ret til arbejdsløshedsdagpenge fastholder det gældende princip om at den helt ledige grænsearbejder skal melde sig ledig, stille sig til rådighed i og modtage arbejdsløshedsdagpenge fra bopælslandet.

Bestemmelsen giver ledige grænsearbejdere ret til at tilmelde sig arbejdsformidlingen i det tidligere beskæftigelsesland ved siden af den nødvendige tilmelding til AF i det land, hvor de skal stå til rådighed.

Bestemmelsen giver endvidere bopælslandet krav på refusion fra det seneste beskæftigelsesland af sine udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til den ledige grænsearbejder i op til 3 måneder efter ledighedens indtræden.

Forslaget om, at efterløn skal omfattes af forordningen, går ikke videre end den gældende danske lovgivning.

Forslaget om udvidelsen af forordningens personkreds til også at omfatte ikkeerhvervsaktive betyder, at der er lagt op til, at der sker en udvidelse af den kreds af personer, som omfattes af reglerne om familieydelser (børnetilskud og børnefamilieydelse).

Ikke-erhvervsaktive, der har bopæl i Danmark, vil efter forslaget fa ret til børnetilskud fra tilflytningslandet uden ventetid, der er hhv 1 år for ordinært og ekstra børnetilskud, samt flerbørnstilskud og adoptionstilskud og tre år for særligt børnetilskud.

Forslaget betyder også, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag bliver undtaget fra definitionen af familieydelser og derfor ikke længere skal udbetales efter forordningens bestemmelser.

I forslaget er der ikke redegjort for forslagets overensstemmelse med nærheds - og proportionalitetsprincippet.

EU-regulering på dette område anses for nødvendig og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet reglerne udgør et nødvendigt supplement til den frie bevægelighed, som pr. definition er grænseoverskridende.

Forslaget er behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 19. november 2003.

DA tilkendegav, at det er nødvendigt, at det europæiske fællesskab far skabt rammer, der reelt kan fremme mobiliteten tværs over landegrænserne. Heri er koordinationsreglerne overordentligt vigtige. Dette behov skal ikke alene ses i lyset af den forestående udvidelse, men også som led i virkeliggørelsen af et virkeligt europæisk arbejdsmarked. DA finder, at der bør ske en større grad af samordning og tilnærmelse af medlemsstaternes forskellige ydelser og syste

s. 17/36

mer, og at alle erhvervede rettigheder skal kunne medtages over landegrænser- s. 18/36 ne. Det er ligeledes overordentligt vigtigt, at reglerne reelt gøres enklere og dermed mere brugervenlige for både lønmodtager og virksomheder.

Europa-Parlamentet vedtog den 3. september 2003 sine ændringsforslag til Kommissionens forslag. Disse ændringsforslag er ikke direkte relateret til det foreliggende forslag til reform af forordningen. Kommissionen har imidlertid i Rådets socialgruppe lagt op til, at der arbejdes for at acceptere tre af EuropaParlamentets ændringsforslag - eventuelt i en modificeret form - som omhandler a) familiemedlemmers ret til sygehjælpsydelser (naturalydelser) i grænsearbejderens beskæftigelsesland, b) at tilladelse til behandling (naturalydelser) i udlandet kun skal søges, når der er tale om hospitalsbehandling og c) at visse pensionerede grænsearbejdere har ret til alle sygehjælpsydelser i det seneste beskæftigelsesland, medmindre dette er undtaget af de enkelte medlemslande via en bilagsoptagelse.

Forenklings- og moderniseringsforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøderne den 29. november 1999, 6. juni 2000, 11. juni 2001, 8. oktober 2001, 3. juni 2002, 3. december 2002 og 20. oktober 2003 til orientering og den 3. juni 2003 til forhandlingsoplæg.

Forslag til parametre har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 3. december 2001 til forhandlingsoplæg.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de økonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af reformen af forordning 1408. Denne usikkerhed skal bl.a. ses i lyset af, at en gennemførelse af reformen af forordningen skal fastlægges i en gennemførelsesforordning, og at forhandlingerne af denne gennemførelsesforordning endnu ikke er påbegyndt.

Udvidelsen af forordningen til også at omfatte ikke-erhvervsaktive skønnes kun at ville berøre en meget begrænset personkreds, idet stort set hele den relevante personkreds i realiteten allerede opfylder betingelserne for at være omfattet af forordningen som erhvervsaktiv eller familiemedlem til en erhvervsaktiv person eller som pensionist.

De statslige, amtslige og kommunale merudgifter som følge af den foreslåede reform forventes på den baggrund at være ubetydelige, set i forhold til de berørte ministerområders samlede rammer, if. tabel nedenfor.

Ministerområde Ordninger Skønnet merudgift,

Staten mio kr., 2004 p/1

Indenrigs- og Sundhedsmi- Sygehjælp 1,8

nisteriet arbejdsløshedsdagpenge, 10,0

Beskæftigelsesministeriet: syge- og barselsdagpenge 0,0

Arbejdsdirektoratet arbejdsskade og erhvervssygdomme

Arbejdsskadestyrelsen

Skatteministeriet Børnefamilieydelse ubetydeligt

Socialministeriet social pension, børnetilskud ubetydeligt

Amterne Sygehjælpsområdet 1,1

Europæisk sygesikringskort 0,5

Kommunerne Forenklet kommunal 0,1

administration

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

s.19/36

Med udgangspunkt i den generelle ramme for den europæiske indsats for integration af handicappede, som blev fastlagt i Lissabon og Nice, henviser formandskabet i udkastet til Rådets beslutning af 3. december 2001 om at gøre 2003 til Det Europæiske Handicapår og til Det Europæiske Råds politiske hensigtserklæring af maj 2003. Formålet med Det Europæiske Handicapår har været at øge indsatsen for social integration af handicappede ved at fremme initiativer, der sikrer ligebehandling og anti-diskrimination for handicappede. Ifølge Det Europæiske Råds politiske hensigtserklæring bør målet i det kommende årti være at forbedre livskvaliteten for handicappede og deres familier.

Der henvises desuden til, at de initiativer, medlemsstaterne har taget under Det Europæiske Handicapår, har sat skub i integrationen af handicappede.

Endelig henvises til Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om opfølgning på Det Europæiske Handicapår: "Lige muligheder for handicappede - en europæisk handlingsplan", som søges generelt anerkendt med udkastet til Rådskonklusioner. Denne handlingsplan udgør en central del af baggrunden for konklusionsudkastet.

I handlingsplanen opstilles en løbende årlig handlingsplan frem til 2010. Formålet med handlingsplanen er at fremskynde integrationen af handicappede ved at mainstreame handicapspørgsmål i de relevante fællesskabspolitikker, samt ved at udvikle konkrete tiltag på udvalgte områder.

Første fase af handlingsplanen om handicap afvikles i 2004 - 2005. Denne fase fokuserer på at fremme handicappedes beskæftigelse, idet beskæftigelse anses for at være den mest afgørende faktor for social integration. Handlingsplanen vil således koncentrere sig om fire konkrete beskæftigelsesrelaterede og prioriterede foranstaltninger:

2. livslang læring til støtte for en forbedret beskæftigelsesegnethed, tilpas

3. nye teknologier, som skal gøre handicappede selvstændige og dermed lette

4. bedre adgangsforhold til offentlige bygninger for at forbedre handicappedes deltagelse på arbejdspladsen og integration i økonomien og samfundet.

Derudover vil Kommissionens toårsrapport om handicappedes generelle situation i det udvidede Europa blive brugt som grundlag for fastsættelse af nye prioriteter for de efterfølgende faser.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til en række generelle tiltag.

Der er tale om et led i udviklingen af den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik, der sigter mod større social sammenhæng i unionen, hvorfor nærheds- og proportionalitetsprincippet anses for at være overholdt.

Formålet med konklusionerne er at sikre, at den positive effekt af Det Europæiske Handicapår fastholdes.

I udkastet til konklusioner hilser Kommissionens meddelelse af 30. oktober 2003 om opfølgning på Det Europæiske Handicapår velkommen. Der lægges op til at anerkende Kommissionens Handlingsplan om lige muligheder for handicappede af 30. oktober 2003, og medlemslandene opfordres til at tilslutte sig de indsatsområder, som Kommissionens meddelelse sætter fokus på.

Medlemslandene opfordres således til at prioritere følgende områder i deres handicappolitik: tilgængelighed til og forbliven i beskæftigelse, livslang læring, tilpasning, personlig udvikling og aktivt medborgerskab for handicappede, tilgængelighed til ny teknologi, samt tilgængelighed til^-offentlige bygninger og anlæg.

Desuden opfordres både de gamle og de tiltrædende medlemslande til aktivt at mainstreame handicapspørgsmålet på de relevante politikområder, samt til at give høj prioritet til implementeringen af direktivet om lige behandling i beskæftigelse.

Udkastet understreger også, at det er væsentligt at tage højde for familiens rolle i forbindelse med forbedring af livskvalitet og selvstændighed for handicappede, samt at tilgængelighed til information og kvalitets serviceydelser bør sikres.

Endelig sætter udkastet til Rådskonklusioner fokus på behovet for at involvere NGOer i dialogen både på det europæiske og det nationale niveau, og Rådets arbejde for dialog og videndeling med EU Handicap Høj Niveau Gruppen tilsikres.

Rådets direktiv 2000/78/EØF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i dansk ret forventes implementeret inden den 2. december 2004 for så vidt angår beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige arbejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse gennem fortrinsadgang på det almindelige ar

s. 21/36

bejdsmarked, tilbud om personlig assistance til handicappede i erhverv og under uddannelse, løntilskud samt arbejdsredskaber mv.

Danmark tiltrådte i 1993 FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede, som indeholder en anbefaling vedrørende tilgængelighed.

I medfør af § 6, d) i Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, er der således i bygningsreglementet Reglement nr. 4002 af 13. februar 1995 fastsat regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til indretning af bygninger på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af handicappede. Disse regler omfatter bl.a. krav om fri niveauadgang, toiletforhold, teleslynge og elevatorer ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

Udkastet til Rådets konklusioner har den 12. november 2003 været sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. social- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. Udkastet har desuden været sendt til høring hos Centèr for Ligebehandling af Handicappede og De samvirkende Invalideorganisationer.

Center for Ligebehandling af Handicappede hilser generelt konklusionernes initiativer velkomne, men efterlyser en mere prominent rolle for Kommissionens meddelelse af 24. januar 2003 om et juridisk bindende FN-instrument i den operative del af konklusionerne.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udkastet til Rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, og medfører ikke i sig selv nye statslige udgifter.

Det vil have meget betragtelige statsfinansielle konsekvenser, hvis Rådskonklusionerne på sigt skulle føre til konkrete bestemmelser vedr. adgang til bygninger, offentlig transport mv., hvis Danmark forpligtes til at øge sine standarder for bygninger mv.

Det italienske formandskab har udsendt udkast til Rådskonklusioner om indvandring, integration og beskæftigelse (dok. 1445 6/03). Udkastet fremlægges til vedtagelse.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af den politiske debat på Rådsmøde (beskæftigelsesministre) den 20. oktober 2003, hvor Rådet debatterede de beskæftigelsesmæssige aspekter af Kommissionens meddelelse om "Indvandring, integration og beskæftigelse" (KOM (2003) 336) af 3. juni 2003.

Effekten af indvandring på de offentlige finanser har endvidere været diskuteret i Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) 21. oktober 2003 på basis af en udtalelse udarbejdet af EPC's arbejdsgruppe vedr. arbejdsmarkedsforhold.

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er bl.a., at indvandrere og etniske minoriteter har fået en mere fremtrædende placering i•EU's reviderede beskæftigelsesstrategi, som Det Europæiske Råd godkendte den 19.-20. juni d.å. i , Thessaloniki.

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner endosserer Beskæftigelseskomiteens (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelses (SPC) udtalelser og anfører, at der skal samarbejdes med Rådet for retlige og indre anliggender, og at Joint Employment Report og Joint Inclusion Report er vigtige redskaber i arbejdet med vurdering af fremskridt og rådgivning for så vidt angår den europæiske beskæftigelsesstrategi og de socialpolitiske målsætninger. Rådet byder Kommissionens intentioner om at præsentere en årlig rapport om immigrationspolitik velkommen i indsatsen for at styrke koordination.

EMCO tilslutter sig i sin udtalelse Kommissionens synspunkt om, at der er behov for en holistisk tilgang til indvandring med inddragelse af relevante politikområder og herunder beskæftigelsesstrategien. I udtalelsen understreges det, at det allerede eksisterende arbejdsstyrkepotentiale blandt borgere i EU skal udnyttes, og at indvandring ikke er en substitut for andre politikområder til imødegåelse af konsekvenserne af den demografiske udvikling. Især højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, ældre arbejdstagere og de udsatte grupper er vigtig. Komiteen understreger medlemslandenes nationale kompetence på området, men er desuden positivt indstillet over for videre debat om indvandringens muligheder i forbindelse med kommende mangel på arbejdskraft. Det fremhæves samtidig, at det i den forbindelse er vigtigt at belyse indvandringens virkning på de offentlige finanser. Komiteen finder desuden, at der er behov for, at en række emner drøftes inden for rammerne af beskæftigelsesstrategien, herunder bl.a. effektiv integration på arbejdsmarkedet af legale indvandrere ud fra den betragtning, at et job ofte er den mest effektive vej til integration. Det understreges endeligt i udtalelsen, at dette arbejde skal foregå uden, at der startes nye processer. Det anføres endelig under henvisning til kompleksiteten af emnet og medlemslandenes forskellige situationer, at der er behov for bedre statistik mv. til brug for udarbejdelse af beslutningsgrundlag.

s.23136

Komiteen er derfor positivt indstillet til Kommissionens tilsagn om at udarbej- s.24136 de flere studier og rapporter om emnet.

SPC støtter meddelelsens konklusioner om, at en succesrig integration af indvandrere både er et spørgsmål om social kohærens og en forudsætning for økonomisk effektivitet. SPC noter sig, at emnet integration er tillagt øget betydning i anden runde af de nationale handlingsplaner om social inklusion, hvilket giver grundlag for udveksling af god praksis. Komitéen har hæftet sig ved forslaget om nedsættelse af en ny gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne og håber, at der ikke vil ske overlapning til arbejdet i SPC og beskæftigelseskomiteen. SPC er glad for den måde Kommissionen i sin meddelelse undersøger den rolle, som indvandring ville kunne spille med hensyn til at bidrage til at styrke beskæftigelsen, navnlig i lyset af den demografiske udvikling. Endelig ville Komitéen værdsætte yderligere initiativer med hensyn til at fremme erfaringsudveksling vedrørende bekæmpelse af sort arbejde og illegal indvandring.

Udkastet til Rådskonklusioner ligger inden for rammerne af den åbne koordinations metode. Det vurderes, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds - og proportionalitetsprincippet.

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har - under henvisning til tidligere høring over Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse - været udsendt til orientering og evt. bemærkninger i EUspecialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende bemærkninger:

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

s.25/36

ECOFIN ventes 25. november at godkende en fælles udtalelse fra Den Økonomisk-Politiske Komite (EPC), Beskæftigelseskomiteen (EMCO), Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og en high-level arbejdsgruppe under Rådet (miljø), hvor sidstnævnte agerer ud fra konklusionerne vedtaget af Rådet (miljø) 27. oktober 2003, samt eventuelt vedtage fælles rådskonklusioner. Der forventes, at Rådet (beskæftigelses- og socialpolitik) 1.-2. december vil godkende den fælles udtalelse og vedtage de eventuelle fælles konklusioner.

På Det Europæiske Råds (DER) møde i Lissabon i marts 2000 blev Rådet og Kommissionen opfordret til at udvikle strukturelle indikatorer med henblik på at styrke overvågningen af fremskridt hen imod de strategiske mål for EU fastsat i Lissabon. Samtidig blev Kommissionen opfordret til at udarbejde en årlig synteserapport om fremskridt på grundlag af de strukturelle indikatorer.

ECOFIN og Kommissionen blev i efteråret 2000 enige om 35 indikatorer, 7 for hver af områderne 'generel økonomisk baggrund', 'beskæftigelse', 'innovation og forskning', 'økonomisk reform' og 'social samhørighed', som blev præsenteret i Kommissionens synteserapport til DER i Stockholm i marts 2001. Endvidere udarbejdede ECOFIN efter ønske fra stats- og regeringscheferne en kort indikatorliste på 12 indikatorer udvalgt blandt de 35 med henblik på at fokusere debatten.

DER i G~teborg i juni 2001 vedtog en strategi for bæredygtig udvikling, hvorved strategien vedtaget i Lissabon i marts 2000 blev udvidet, således at denne herefter indeholder en økonomisk, en social og en miljømæssig dimension. Det blev i den forbindelse besluttet, at Kommissionen skulle evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i den årlige synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet (miljø) skulle fastlægge inden DER i Barcelona i marts 2002.

I efteråret 2001 indstillede Rådet 39 indikatorer samt en kortere liste udvalgt af ECOFIN. På det efterfølgende DER i Barcelona præsenterede Kommissionen en liste med 42 strukturelle indikatorer, hvor miljøområdet blev tilføjet de områder, som indgik i Kommissionens synteserapport til DER i Stockholm i marts 2001.

Rådet vedtog i december 2002 konklusioner vedrørende de strukturelle indikatorer og i Kommissionens synteserapport indgik 42 indikatorer fordelt med syv på hver af de seks områder. DER noterede sig på sit møde i marts 2003 Kommissionens hensigt om inden DER i marts 2004 at rapportere om, hvordan anvendelsen af de strukturelle indikatorer kunne forbedres.

Kommissionen offentliggjorde 8. oktober 2003 sin meddelelse om de strukturelle indikatorer(KOM(2003)585). Meddelelsen har været på dagsordenen for Rådet (miljø) den 27. oktober 2003, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner som indspil til udarbejdelsen af den fælles udtalelse, samt på ECOFIN den 4.

november 2003, hvor ECOFIN opfordrede EPC til at arbejde videre, med henblik på at den overordnede liste skal indeholde indikatorer for økonomiske reform.

Den primære nyskabelse i forhold til sidste år er, at Kommissionen - med afsæt i konklusionerne fra DER i marts 2003 om forbedret anvendelse af indikatorerne - foreslår en væsentlig kortere liste på 14 indikatorer, j f. bilag l. Disse indikatorer er alle at finde på sidste års liste med 42 indikatorer og alle seks områder er repræsenteret: 'generel økonomisk baggrund' (2 indikatorer), 'beskæftigelse' (2 indikatorer), 'innovation og forskning' (3 indikatorer), 'økonomisk reform' (1 indikator), 'social sammenhørighed' (3 indikatorer) og 'miljø' (3 indikatorer).

Det foreslås, at alle sidste års strukturelle indikatorer fortsat opdateres og er tilgængelige for offentligheden i form af en database. Kommissionen foreslår databasen udvidet med yderligere tre nye indikatorer: ''unemployment trap'/'marginal effective tax rate' (arbejdsløshedsfælde/sammensæt marginalskattesats), 'business demography' (virksomhedsdemografi) samt 'ecommerce' (e-handel). Disse tre indikatorer var alle på sidste års liste over indikatorer, der skulle udvikles. Kommissionen foreslår, at udvælgelsen af indikatorer til databasen skal foretages af Kommissionen (på basis af såkaldte tekniske vurderinger), dog vejledt af diverse relevante komitéer og de nationale statistiske bureauer.

Kommissionen foreslår desuden, at udvælgelsen af indikatorer strømlines og synkroniseres med kadencen for de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og den europæiske beskæftigelsesstrategi, således at indikatorlisten blot skal revideres hvert tredje år.

På ECOFIN 25. november 2003 ventes forelagt en fælles udtalelse mellem Den Økonomisk-Politiske Komite (EPC), Beskæftigelseskomiteen (EMCO), Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og en high-level arbejdsgruppe under Rådet (miljø), herefter blot benævnt komitéerne.

I den fælles udtalelse ventes komitéerne at støtte Kommissionens forslag om en kort liste med overordnede indikatorer samt forslaget om en mere omfattende database. Komiteerne ventes dog at udtrykke skepsis overfor, at de ikke formelt har indflydelse på, hvilke indikatorer, der tilføjes databasen, idet Kommissionen hidtil har benyttet indikatorerne herfra - og må forventes fortsat at gøre dette - i en række sammenhænge og rapporter udover synteserapporten. Komitéerne ventes endvidere at støtte forslaget om strømlining af udvælgelsen af de strukturelle indikatorer.

Komitéerne ventes at støtte hovedparten af de konkrete indikatorer foreslået af Kommissionen, herunder det foreslåede antal indikatorer indenfor områderne 'social samhørighed' og 'miljø' samt de foreslåede indikatorer under områderne 'generel økonomisk baggrund' og 'beskæftigelse'. Dog ventes komiteerne ikke at være 'tilfredse med balancen på listen mellem de seks underliggende

s.26/36

områder, herunder at området 'økonomisk reform' kun er repræsenteret med én indikator. De ventes endvidere ikke at støtte indikatoren foreslået af Kommissionen under 'økonomisk reform', 'convergence of bank lending rates' (konvengens af bankerne udlånsrenter).

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende høringssvar:

FA har modtaget meddelelsen om strukturelle indikatorer til høring og har meddelt, at man ikke har bemærkninger hertil.

KL har svaret, at ønsket om at lave en kortere og klarere version af de væsentlige indikatorer for at fastholde den politiske proces i sporet med henblik på at sikre at EU bevæger sig mod at sikre økonomisk fremgang forekommer at være en god ide. De valgte indikatorer er også gode til at opnå dette formål.

KL mangler dog en enkelt lille hjørne, nemlig ligestillingsmainstreaming. At nogle af statistikkerne er brudt ned på køn kan man dårlig kalde mainstreaming.

KL vil gerne have indikatoren "childcare facilities" ind som indikator. Ønsket er at styrke ligestillingen så denne også reelt afspejles i indikatorerne. Men også andre begrundelser kan fremføres. Den meget omtalte pensionsbombe, der er et faktum i Sydeuropa skyldes, at der fødes for få børn til at forsørge pensionisterne i fremtiden. Det kan påvirkes ved hjælp af et godt childcaresysem. Hvis kvinderne er på arbejdsmarkedet uden et godt childcaresystem føder de ingen børn. En høj beskæftigelsesprocent forudsætter at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan de kun komme hvis der er nogen til at tage sig af deres børn.

Sagen ventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

De strukturelle indikatorer kan anvendes til sammenligning af medlemslandene. Arbejdet finder sted inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og bygger dermed på en decentraliseret tilgang, der med udgangspunkt i en gensidig erfaringsproces skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres egen politik. Regeringen finder derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Meddelelsen om strukturelle indikatorer er tidligere blevet forelagt forud for rådsmødet (miljø) 27. oktober 2003.

s.27/36

s.28/36

Efter Nice-traktatens ikra tiædelse den 1. februar 2003 skal der i henhold til artikel 144 nedsættes et udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter.

Dette betyder en ændring af retsgrundlaget for det fungerende Udvalg for Social Beskyttelse (Udvalget), som blev nedsat ved Rådets afgørelse af 29. juni 2000 (2000/436/EF) med artikel 202 som retsgrundlag. Det fungerende udvalg fik til opgave:

På anmodning af Rådet eller Kommissionen skulle udvalget endvidere kunne udarbejde andre rapporter, beretninger eller udtalelser eller udføre andre opgaver inden for rammerne af dets beføjelser.

Udvalget skulle, i det omfang det var hensigtsmæssigt, samarbejde med andre relevante organer og udvalg vedrørende sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold samt økonomisk politik. Udvalget skulle endvidere etablere hensigtsmæssige kontakter til arbejdsmarkedets parter.

Nice-traktatens ikrafttrædelse indebærer, at udvalget nedsættes i overensstemmelse med det nye retsgrundlag, så det eksisterende udvalgs arbejde kan fortsættes.

Indholdsmæssigt adskiller forslaget sig på tre punkter fra den eksisterende afgørelse (2000/436/EF).

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedsog socialpolitik. Der var ingen bemærkninger til forslaget.

s.29/36

Der er tale om et initiativ inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes at være overholdt.

Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det fungerende Udvalg for Social Beskyttelse blev nedsat ved Rådets afgørelse af 29. juni 2000, blev Folketingets Europaudvalg orienteret om forslaget.

Nærværende forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s.30/36

Efter verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 gav det Europæiske Råd i december 1995 i Madrid Rådet for den Europæiske Union mandat til årligt at følge medlemsstaternes implementering af Beijing slutdokumentet Platform for Action (PfA).

Fra 1996-98 foretog Arbejds- og Socialministrene herefter årlige drøftelser af PfA. 11996 gennemgik man PfA i sin helhed. 11997-1998 drøftede man: Mainstreaming, positiv særbehandling og vold mod kvinder.

11998 besluttede Rådet at man fremover skulle basere de årlige evalueringer af PfA på et system af indikatorer og "benchmarks". Udviklingen af indikatorer skal gøre det muligt for Rådet at evaluere ligestillingspolitiske tiltags effektivitet mellem medlemslandene og over tid.

11999 startede Finland derfor med at benytte denne nye evalueringsmetode på afsnit G i PfA, "Kvinder, magt og beslutningsprocesser". 12000 gennemgik Rådet sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv; 12001 så man på "Ligeløn" og under dansk EU-formandskab udarbejdede man indikatorer om "Vold mod kvinder".

I samarbejde med det græske formandskab har det italienske formandskab fokuseret på kvinder og ledelse på det private arbejdsmarked. Det græske formandskab udsendte i foråret et omfattende spørgeskema, og på baggrund heraf udarbejdede de en statusrapport for situationen i EU. Det italienske formandskab afholdt herefter en ministerkonference og et uformelt ligestillingsministermøde med fokus på kvinder og ledelse. På baggrund heraf har formandskabet udarbejdet en række indikatorer, som bliver forelagt ministrene til vedtagel

se.

Det italienske formandskab har i udkastet til rådskonklusioner foreslået følgende 9 indikatorer om kvinder og ledelse på arbejdsmarkedet:

Der eksisterer ingen danske regler for så vidt angår evaluering af implementeringen af PfA.

Formandskabet har ikke nærmere redegjort for forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder, at initiativerne er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Sagen har ikke været sendt i høring.

De foregående års forslag til indikatorer er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

Forud for FN's 23. særlige samling (kaldet Beijing+5), drøftede Folketinget ved to forespørgselsdebatter, henholdsvis den 25. februar 1999 og den 9. maj 2000, forberedelsen til Beijing+5. Folketinget opfordrede i den forbindelse blandt andet regeringen til at fortsætte og intensivere arbejdet med at gennemføre PfA.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det skønnes ikke, at forslaget vil fa lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det skønnes ikke, at forslaget vil få samfundsøkonomiske konsekvenser.

s-31/36

i

s.32/36

Vækstinitiativet hører under ECOFIN (Rådet af finans- og økonomiministre). På foranledning af enkelte medlemslande har formandskabet indvilget i at sætte dette punkt på dagsordenen for Rådsmødet alene som orienteringspunkt fra formandskabets side.

ECOFIN forventes på mødet den 25. november at vedtage en endelig rapport til Det Europæiske Råd om vækst-initiativet, med henblik på at Det Europæiske Råd kan træffe konkrete beslutninger om indholdet heri på mødet den 12.-13. december 2003.

Det Europæiske Råd den 16.-17. oktober 2003 endosserede en foreløbig rapport fra ECOFIN vedrørende vækstinitiativet, udarbejdet på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen og en rapport fra EIB og konkluderede, at initiativet vil være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, de nuværende finansielle perspektiver samt de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

I forhold til det videre arbejde opfordrede Det Europæiske Råd til, at Kommissionen, EIB og de relevante rådesammensætninger, etablerer et "quick start"program, som indkredser en række projekter i et udvidet EU, baseret på gennemsigtige kriterier, idet der samtidig foretages en vurdering af projekternes betydning for gennemførelsen af det indre marked i et udvidet Europa, deres økonomiske og finansielle levedygtighed, deres indvirkning på væksten samt løftestangseffekten i forhold til privat kapital.

Kommissionen og EIB forelægger deres endelige rapporter om vækstinitiativet i så god tid, at Det Økonomiske og Finansielle Udvalg grundigt kan forberede ECOFIN den 25. november 2003.

Disse rapporter bør navnlig:

• undersøge, hvordan den private sektors inddragelse i projektfinansieringen bedst øges, herunder anvendelse af ETB's facilitet for struktureret finansiering;

• udvikle instrumenter, der skal virke som en løftestang i forhold til privat kapital, navnlig gennem "securitisering" (udstedelse af værdipapirer med sikkerhed i forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv) af eksisterende aktiver, og undersøge, hvilke aktiver der kan anvendes til sådanne formål;

• tilvejebringe en bedre samordning af procedurerne mellem EIB-midler, strukturfondene, TEN-budgettet og sjette rammeprogram for forskning og udvikling og

• etablere rammer for en samlet evaluering af initiativet efter fem år.

Alle de relevante rådsformationer bidrager til denne evaluering. Kommissionen rapporterer årligt til Det Europæiske Råd via forårsrapporten.

Desuden opfordres Rådet til at afslutte arbejdet med de forslag, der skal fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer for transeuropæiske net (TEN), navnlig grænseoverskridende dele, og for offentlig-private partnerskaber, innovationsprojekter og forsknings og udviklingsprojekter.

Kommissionen vil også klarlægge ESA 95-principper for, hvordan offentligprivate partnerskaber opstilles i nationalregnskabet med henblik på at sikre øget gennemsigtighed, herunder statslige garantier i nationalregnskaberne og behandlingen af securitiseringsordninger.

Udkastet til ECOFIN's endelige rapport, udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse og EIB's rapport, ses som et led i Lissabon-strategien og ventes at opfordre Det Europæiske Råd til at endossere en række konkrete initiativer.

I EIB-regi foreslås det konkret, at EIB vedr. transeuropæiske net forbedrer støtten til finansiering af TEN ved at etablere en TEN-lånefacilitet på op til 50 mia. euro og forbedrer viften af finansielle instrumenter, der kan virke som løftestang for privat finansiering til TEN gennem lån af længere varighed (op til 35 års garanti) for projekter i deres konstruktionsfase.

Vedr. forskning, udvikling og innovation foreslås det, at EIB tildeler op til 40 mia. euro i perioden 2003-2010 inden for ETB's Innovation 2010 Initiativ (i2i), udvikler nye finansieringsmuligheder inden for EIB med henblik på at fremme nye teknologier, øger venture-kapital fra den Europæiske Investeringsfond (EIF) til innovative små og mellemstore virksomheder gennem tildeling af ekstra 500 mio. euro fra EIB's overskud, samt at øge EIF's garanti- og rådgivningsaktiviteter.

For så vidt angår securitisering ventes det, at ECOFIN vil opfordre EIB til at undersøge medfinansieringsmekanismer, herunder securitiseringsfonde, som vil tillade offentlige og private institutioner at gå sammen om at investere i Offentlig Private Partnerskab(OPP)-infrastrukturprojekter, som EIB er med til at finansiere, og tiltrække yderligere privat finansiering gennem securitisering af infrastrukturaktiver.

Vedr. rammerne for ETB's finansiering er der bred enighed om, at ETB's låneaktivitet som led i initiativet ikke må anfægte aftalen fra 2002 vedr. ETB's kapitalforhøjelse, således at der ikke bliver en ny kapitalforhøjelse før 2008, samt princippet om at EIB's overskud og reserver kan finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser i EIB. EIB vurderer, at den forudsete låneaktivitet vil være i overensstemmelse hermed.

Udgifter for EU's Hdget (gennem struktur-fondene, TEN-forordninger_. det sjette-rammeprogn n for forskning og udvikling) må holdes inden for de eksisterende rammer.

s.33136

Endvidere ventes ECOFIN at opfordre til, at Kommissionens forslag om TENtransport garantimekanisme, hvis formål skal være at fungere som en mekanisme til dækning af manglende indtjening eller deling af risiko, undersøges yderligere.

Det ventes endvidere, at ECOFIN vil opfordre medlemslandene til at fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer for implementeringen af TEN-projekter, navnlig for så vidt angår projekter på tværs af landegrænser. Initiativet vil stille krav til medfinansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det "quick-start"-program, som Det Europæiske Råd skal tage stilling til.

Kommissionens udkast til "quick-start'-program på transport-området vil, jf. Kommissionens rapport, kræve investeringer på 38 mia. euro frem til 2010. Kommissionen vurderer, at projekterne vil kunne fa lån fra EIB på 12-13 mia. euro inden for de næste tre år.

Hensigten med initiativet er dog primært at forbedre brugen af eksisterende midler og tiltrække privat finansiering. Således ventes det, at rapporten vil lægge vægt på, at finansieringen tilvejebringes gennem omprioritering af nationale offentlige udgifter og understrege, at evt. forøgede udgifter til fysisk kapital og human kapital bør overholde stabilitets- og vækstpagten.

Det ventes, at rapporten vil fremhæve, at en hovedfaktor i initiativet er at rejse privat finansiering til projekter inden for de prioriterede områder. I den forbindelse ventes rapporten at opfordre til, at de ikke-finansielle rammer for offentlig-private partnerskaber samt projekter inden for TEN, innovation, forskning og udvikling skal forbedres, og at Kommissionens kommende grønbog om emnet må fokusere på midler til at forbedre rammerne for privat finansiering, samt at Kommissionen bør følge op på grønbogen med konkrete tiltag ved udgangen af 2004.

Endvidere ventes rapporten at anbefale en bedre samordning af procedurerne mellem EIB's finansiering, strukturfondene, TEN-budgetlinjen samt det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

Det ventes, at ECOFIN vil opfordre Kommissionen og EIB til senest 12007 at udarbejde en midtvejsrapport, der navnlig evaluerer fremskridtene med at rejse privat finansiering, væksteffekter samt fremskyndelsen af implementeringen af TEN samt forskning, udviklings- og innovationsprojekter.

Kommissionen har den 11. november 2003 offentliggjort sin endelige rapport vedr. vækst-initiativet [KOM(2003) 690].

Rapporten understreger betydningen af at fjerne administrative hindringer og regler, som står i vejen for investeringerne, herunder, at der i visse tilfælde er

s.34/36

s

behov for at fremskynde beslutninger om forestående reformer eller EUlovgivning eller tage praktiske skridt på en række områder.

Rapporten omhandler endvidere også Kommissionens forslag om et garantiinstrument med henblik på dækning af risici, der ikke i tilstrækkelig grad dækkes af de finansielle markeder.

Kommissionen opstiller et "quick start"-program baseret på fire kriterier: (1) modenhed, dvs. at projekter kan startes inden for de næste tre år, (2) grænseoverskridende dimension, (3) virkning på vækst og innovation og (4) positive virkninger på miljøet.

På transportområdet omfatter "quick start"-programmet en del af de 29 prioriterede projekter på prioriteringslisten for de transeuropæiske transportnet, som Kommissionen godkendte i oktober. Det bemærkes, at Femern Bælt forbindelsen er nævnt i "quick start"-programmet, men ikke i første række, da "modenhedskriteriet" ikke skønnes opfyldt.

Inden for EU's TEN-energiprogram fremhæves 10 grænseoverskridende gasog elforbindelser. Vedr. bredbånd fremhæves tre projekter der har til formål 'at udbrede og øge brugen af høj-kapacitets kommunikationsforbindelser. Vedr. forskning, udvikling og innovation har Kommissionen udpeget fem områder, herunder nano-elektronik, laserteknologi og brint som en energi- og elektricitetskilde. Derudover har Kommissionen udvalgt to rum-projekter med henblik på at supplere Galileo.

Kommissionen vurderer, at de valgte projekter med fokus på bredbånd, forskning, viden og innovation afspejler prioriteringerne inden for det europæiske forskningsområde eller unionens mål for Europa.

Vækst-initiativet tilsigter at øge og målrette investeringer mod transeuropæiske netværk og forskning og udvikling for at styrke det langsigtede vækstpotentiale. Der sigtes på at fremme grænseoverskridende projekter, til fremme af det indre marked. Dette må nødvendigvis blandt andet ske på fællesskabsniveau.

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

DA har oplyst, at man ikke har bemærkninger med henvisning til, at sagen kører i ECOFIN-regi.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Initiativet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Initiativet vil kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af medfmansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er endnu ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det Det Europæiske Råds konklusioner.

s.35/36

Såfremt initiativet forringer EIB's muligheder for selv at finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser vil dette kunne kræve indskudt kapital fra medlemslandene.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 7. oktober 2003 vedr. det italienske formandskabs vækstinitiativ og forud for ECOFIN den 15. juli vedr. fremlæggelsen af Formandskabets arbejdsprogram.