7 grundnotater vedr. moderniseringspakken - konkurrencereglerne
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets 7 grundnotater vedr. "Moderniseringspakken":
- Kommissionens forslag til forordning om procedurer indledt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.
- Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82.
- Kommissionens forslag til meddelelse om Kommissionens behandling af klager i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.
- Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3.
- Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for begrebet påvirkning af samhandelen i traktatens artikel 81 og 82.
- Kommissionens forslag til meddelelse om uformel vejledning i relation til nye spørgsmål vedrørende EF-traktatens artikel 81 og 82, som opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser).
- Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder.
|
JUB 3/1104-7001-0035 /jb |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til forordning om procedurer indledt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) – i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede omkring de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål den 10.-11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til forordning om procedurer indledt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.
Vedtagelsen af denne forordning vil indebære, at de gældende procedureforordninger bortfalder.
- Baggrund og indhold
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Med RF 1/03 er Kommissionen bemyndiget til at vedtage alle relevante bestemmelser om bl.a. klager, jf. artikel 7 i RF 1/03, udveksling af oplysninger og konsultationer, jf. artikel 11 i RF 1/03 og høringer efter artikel 27 i RF 1/03.
Med det foreliggende udkast til procedureforordning har Kommissionen lagt op til en implementering af de relevante bestemmelser i RF 1/03.
I kapitel II i forslaget har Kommissionen fastsat bestemmelser om indledning af procedure med henblik på at vedtage beslutninger efter artikel 7 om standsning af overtrædelser, artikel 8 om foreløbige forholdsregler, artikel 9 om tilsagn og artikel 10 om uanvendelighed ("positiv beslutning"). Kommissionen kan offentliggøre i EUT, at der er indledt procedure i en konkret sag.
I kapitel III har Kommissionen med henvisning til artikel 19 i RF 1/03 fastsat nærmere bestemmelser for de interviews, som Kommissionen er beføjet til at foretage som led i Kommissionens undersøgelser. Interviews kan ske både telefonisk og elektronisk. Kommissionens referat af interviewet skal forelægges den person, som er blevet interviewet, med en svarfrist på to uger.
Ifølge artikel 20(2)(e) i RF 1/03 kan Kommissionen i forbindelse med en kontrolundersøgelse afkræve alle virksomhedens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer mv. Kommissionen kan optage referat af disse forklaringer. Hvis der er blevet afgivet en forklaring af en medarbejder uden den pågældende virksomheds accept, skal Kommissionen forelægge referatet af forklaringen for den pågældende virksomhed med en svarfrist på to uger.
Kapitel IV i forslaget drejer sig om behandling af klager. Fysiske og juridiske personer, som kan godtgøre en berettiget interesse, kan i medfør af artikel 7 i RF 1/03 klage til Kommissionen. "Berettiget interesse" er nærmere defineret i pkt. 34-43 i Kommissionens forslag til meddelelse om klager.
En klage til Kommissionen skal indeholde de oplysninger, som kræves i formular C, som er bilag til forslaget til procedureforordning. Der indsendes tre papirkopier og om muligt en elektronisk kopi af klagen til Kommissionen. Klager skal indgives på et af EU’s officielle sprog.
Klagere har ret til at få kopi af en ikke-fortrolig version af Kommissionens meddelelse af klagepunkter, og klageren har fire uger til at fremkomme med skriftlige bemærkninger. Klagere kan også få tilladelse til at udtale sig ved en mundtlig høring.
Hvis Kommissionen finder, at der ikke er hold nok i en klage, skal Kommissionen give klageren en begrundet forklaring, og klageren skal have fire uger til at fremkomme med en eventuel skriftlig indsigelse. Hvis Kommissionen fastholder sin opfattelse af klagen, skal Kommissionen afvise klagen ved en beslutning. Omvendt gælder, at hvis klageren ikke reagerer, anses klagen for at være trukket tilbage.
Kommissionen kan desuden afvise at behandle en klage, hvis den samme klage allerede behandles af en national konkurrencemyndighed, jf. artikel 13 i RF 1/03.
Endelig kan Kommissionen give en klager ret til aktindsigt i de dokumenter, som Kommissionen har til hensigt at basere sin vurdering om afvisning af klagen på.
Retten til at blive hørt fremgår af kapitel V i forslaget, som også omhandler de mundtlige høringer, der ledes af den særlige høringsleder ("hearing officer").
Det fremgår, at klagepunkter skal udformes skriftligt og sendes til de berørte parter, som så har fire uger til at udarbejde et skriftlig svar. Parterne har ret til at blive hørt, før Kommissionen forelægger sagen for Det rådgivende Udvalg, som skal konsulteres, inden Kommissionen vedtager en beslutning, jf. artikel 14(1) i RF 1/03.
Kommissionen skal altid tilbyde parterne en mundtlig høring, hvis der er meddelt klagepunkter i sagen. Også tredjeparter kan blive hørt, hvis de har en tilstrækkelig interesse i sagen.
Det er høringslederen, som organiserer og leder de mundtlige høringer, hvor også repræsentanter fra medlemsstaternes konkurrencemyndigheder – og eventuelt andre myndigheder - er til stede og kan stille spørgsmål. De mundtlige høringer er lukkede møder, hvor de berørte virksomheder kan lade sig bistå af deres juridiske rådgivere.
Alle virksomheder, som har modtaget en meddelelse om klagepunkter, har ifølge kapitel VI i forslaget adgang til aktindsigt i Kommissionens dokumenter – dog med undtagelse af Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders interne dokumenter. Adgangen til aktindsigt omfatter heller ikke korrespondance mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder eller korrespondance mellem de nationale konkurrencemyndigheder, såfremt korrespondancen indgår i Kommissionens akter.
Der er dog ikke noget i forordningen, som er til hinder for, at Kommissionen offentliggør og anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse af traktatens artikel 81 eller 82.
Visse oplysninger og dokumenter må ikke offentliggøres eller udleveres, fordi de indeholder forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger. Her vil det være op til virksomhederne at identificere de dokumenter, som skal behandles fortroligt. Hvis virksomhederne ikke melder tilbage til Kommissionen inden for en frist på to uger, vurderer Kommissionen, at dokumenterne ikke indeholder fortrolig information.
Hvis Kommissionen vil udlevere er dokument, som den pågældende virksomhed hævder, er fortroligt, skal Kommissionen træffe en beslutning om udlevering. Udlevering vil dog kun ske, hvis beslutningen ikke bliver anket, eller hvis Kommissionen får medhold ved Domstolen.
Endelig indeholder kapitel VII i forslaget forskellige tidsfrister for parter, klagere m.v. samt overgangsbestemmelser for de procedurer, som er blevet indledt i medfør af de gældende procedureforordninger.
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne forordning, som fastsætter de nærmere bestemmelser om bl.a. klager, udveksling af oplysninger og konsultationer, jf. RF 1/03, er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
RF 1/03 bliver gældende dansk ret med virkning fra den 1. maj 2004. Det samme gælder de forordninger, som Kommissionen måtte vedtage i medfør af RF 1/03. Forordninger er således bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249.
Denne forordning har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Af høringssvarene fremgår det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansrådet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Realkreditrådet ikke har nogen bemærkninger til dette forslag til procedureforordning.
Både Dansk Industri og Danmarks Rederiforening finder, at der i kapitel III med henvisning til EU-retspraksis og i lyset af arbejdet i regeringens Retssikkerhedskommission bør indføres en bestemmelse om, at Kommissionen skal oplyse personer om retten til ikke at inkriminere sig selv samt om retten til at have en juridisk repræsentant ved sin side, når Kommissionen foretager interviews.
Danmarks Rederiforening efterlyser også mere konkrete tidsfrister, fx i forbindelse med behandlingen af klager efter kapitel IV. Forsikring & Pension mener, at tidsfristerne bør stå i de enkelte artikler og ikke i en opsamlingsbestemmelse, ligesom en tidsfrist på to uger som foreslået af Kommissionen i forbindelse med beskyttelse af fortrolige oplysninger synes utilstrækkelig.
Advokatrådet mener, at en virksomhed i forbindelse med kontrolundersøgelser efter kapitel III skal have mulighed for både at kunne berigtige udtalelser, som en medarbejder har fremsat på vegne af virksomheden, men uden virksomhedens tilladelse, og at trække disse udtalelser tilbage. Forsikring & Pension finder det uklart, hvilke medarbejdere Kommissionen forestiller sig ikke kan udtale sig om deres ansættelsessted.
Advokatrådet finder det desuden af retssikkerhedsmæssige årsager betænkeligt at overlade det til Kommissionen at afgøre, hvorvidt fortrolige oplysninger skal forblive fortrolige. Ifølge Advokatrådet må det sikres, at fortrolige oplysninger ikke anvendes, hvis sagen indbringes for Retten i Første Instans, før der foreligger en endelig afgørelse.
Forordningen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Forordningen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede forordning skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Forordningen har til formål at implementere RF 1/03, for så vidt angår de proceduremæssige bestemmelser, som først og fremmest skal sikre, at Kommissionen overholder de grundlæggende principper i fællesskabsretten om bl.a. kontradiktion, aktindsigt og tavshedspligt.
Moderniseringspakken – herunder Kommissionens forslag til procedureforordning – har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0040 /kle |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82.
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) – i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede omkring de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på et møde den 10. – 11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82.
- Baggrund og indhold
Den forslåede meddelelse skal finde anvendelse på samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater, når disse anvender traktatens artikel 81 og 82.
Med udtrykket "domstolene i EU’s medlemsstater" menes en ret, som i en medlemsstat kan anvende artikel 81 og 82, og som kan stille præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen i medfør af traktatens artikel 234. I Danmark vil dette først og fremmest være byretterne, landsretterne og Højesteret. Det vil dog også kunne omfatte Konkurrenceankenævnet.
Meddelelsen har to hovedafsnit: 1) De nationale domstoles anvendelse af EU-konkurrencereglerne og 2) Samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole.
De nationale domstoles anvendelse af EU-konkurrencereglerne
Når en national domstol anvender national konkurrencelov på en aftale eller en adfærd, som kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, skal domstolen ligeledes anvende artikel 81 eller 82 på aftalen eller adfærden. Det følger af artikel 3, stk. 1, i RF 1/03.
Ifølge meddelelsen skal en national domstol anvende artikel 81 og 82 på eget initiativ, selv om parterne i en retssag ikke har påberåbt sig disse bestemmelser.
Denne pligt til at anvende artikel 81 og 82 gælder, hvad enten der er tale om en administrativ sag (f.eks. en anke til Konkurrenceankenævnet), en civil sag om f.eks. erstatning eller en straffesag for overtrædelse af konkurrencereglerne.
EF-Domstolen har allerede udstukket en række principper for en national domstols anvendelse af artikel 81 og 82. Disse principper, der er gengivet i meddelelsen (pkt. 7-8), går bl.a. ud på, at en national domstol er forpligtet til at følge praksis fra fællesskabsdomstolene og Kommissionens såkaldte gruppefritagelser.
Hvis en national domstol skal træffe en afgørelse før Kommissionen, skal den undgå at træffe en afgørelse, som kan komme i konflikt med den beslutning, som Kommissionen agter at træffe. Med henblik på at undgå dette kan den nationale domstol stille spørgsmål til Kommissionen eller udsætte sagen (pkt. 12).
Hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning før den nationale domstol, må den nationale domstol ikke træffe en afgørelse i strid med Kommissionens beslutning, når den f.eks. efterfølgende i samme sag skal tage stilling til en erstatningspåstand. Hvis domstolen imidlertid er i tvivl om rigtigheden af Kommissionens beslutning, kan den ikke træffe en afgørelse, der går i den modsatte retning, men må stille præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen. Hvis Kommissionens beslutning indbringes for EF-Domstolen, og udfaldet af sagen ved den nationale domstol afhænger af, om Kommissionens beslutning er lovlig, må den nationale domstol udsætte sagen, indtil EF-Domstolen har truffet endelig afgørelse i sagen om annullation af Kommissionens beslutning (pkt. 13). Den nationale domstol skal i sådanne tilfælde undersøge, om det er nødvendigt at træffe foreløbige foranstaltninger for at beskytte parternes interesser (pkt. 14).
Hvad angår de procedurer og sanktioner, som skal gælde, når en national domstol anvender EU-konkurrencereglerne, fremgår de primært af national ret. I denne forbindelse erindres der i meddelelsen (pkt. 10) om visse principper, som EF-Domstolen har fastslået:
- Når der foreligger en overtrædelse af EU-retten, skal der i national ret være fastsat sanktioner, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som har en afskrækkende virkning.
- Når en overtrædelse af EU-retten er til skade for en fysisk person, bør denne kunne anmode en national domstol om skadeserstatning
- Nationale procedurer og sanktioner må ikke gøre en effektiv håndhævelse alt for vanskelig eller praktisk talt umulig (kaldet effektivitetsprincippet).
- Reglerne må heller ikke være mindre gunstige set i forhold til de procedurer og sanktioner, der gælder for overtrædelser af nationale bestemmelser (kaldet ækvivalensprincippet).
Samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole
Meddelelsen fastslår generelt om samarbejdet (pkt. 15), at efter EF-Domstolens fortolkning af artikel 10 i traktaten er de europæiske institutioner og medlemsstaterne gensidigt forpligtet til et loyalt samarbejde. Kommissionen er således forpligtet til at bistå de nationale domstole, når de anvender EU-retten, og omvendt er de nationale domstole forpligtet til at bistå Kommissionen, når den udfører sine opgaver.
Herudover indeholder meddelelsen uddybende forklaringer til visse bestemmelser i RF 1/03.
Kommissionens samarbejde med de nationale domstole
På dette punkt fastslår meddelelsen indledningsvis, at hvis Kommissionen er blevet kontaktet af en af parterne i en sag, der verserer for en national domstol, skal Kommissionen underrette den nationale domstol herom, uanset om disse kontakter har fundet sted før eller efter den nationale domstols anmodning om samarbejde (pkt. 19).
Herudover vil Kommissionen bestræbe sig på at meddele den nationale domstol de ønskede oplysninger inden en måned. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen har en lignende sag under behandling, og hvornår den forventer at træffe beslutning. Kommissionen kan dog nægte at sende oplysninger, hvis der f.eks. er behov for at beskytte EU’s interesser. Embedsmænd i Kommissionen er efter artikel 287 i traktaten bundet af en generel tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger og virksomheders forretningshemmeligheder. Ved fremsendelse til en national domstol af sådanne oplysninger vil Kommissionen spørge den nationale domstol, om den kan garantere beskyttelsen af fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder. Kun i tilfælde af, at den nationale domstol ikke kan garantere en sådan beskyttelse, kan Kommissionen nægte at oversende oplysningerne (pkt. 21-26).
For det andet kan en national domstol bede Kommissionen om dens vurdering af spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU-konkurrencereglerne (pkt. 27-28). Kommissionen vil bestræbe sig på at besvare sådanne henvendelser inden fire måneder. Det kan være faktiske, økonomiske eller juridiske spørgsmål. Kommissionen vil besvare sådanne spørgsmål uden at kommentere den konkrete sag og uden at konsultere parterne i sagen. Kommissionens svar binder ikke den nationale domstol.
For det tredje kan Kommissionen komme med såvel skriftlige som mundtlige indlæg for en domstol. Skriftlige indlæg kan afgives på Kommissionens eget initiativ – samme mulighed har en national konkurrencemyndighed også. Mundtlige indlæg kan derimod kun afgives, hvis en national domstol tillader det. For at sætte Kommissionen i stand til at afgive et indlæg kan det være nødvendigt, at den nationale domstol – på anmodning – sender alle nødvendige dokumenter om sagen til Kommissionen. I så fald må Kommissionen kun bruge materialet med henblik på at afgive et indlæg.
Der erindres i meddelelsen (pkt. 35) om effektivitetsprincippet, hhv. om ækvivalensprincippet (jf. ovenfor), der på dette punkt indebærer, at de proceduremæssige rammer for fremsættelse af indlæg ikke kan gøre fremsættelse af sådanne indlæg alt for vanskelig eller praktisk talt umulig, ligesom fremsættelsen ikke må gøres mere vanskelig i forhold til, hvad der gælder for indlæg efter national ret.
De nationale domstoles samarbejde med Kommissionen
Som nævnt ovenfor skal de nationale domstole efterkomme en anmodning fra Kommissionen – eller fra en national konkurrencemyndighed – om at få tilsendt materiale om sagen med henblik på at kunne afgive et indlæg.
Efter RF 1/03, artikel 15, stk. 2, skal medlemsstaterne sende Kommissionen kopi af de domme, som de nationale domstole afsiger om anvendelsen af artikel 81 og 82. Det er ikke et krav, at det er de nationale domstole, som står for fremsendelsen - underretningen kan også ske via den nationale konkurrencemyndighed. Kopi skal sendes "omgående, efter at den fulde dom er forkyndt for parterne i skriftlig form" (pkt. 37).
Endelig indeholder meddelelsen (pkt. 38-41) en gengivelse af reglerne i RF 1/03 om de nationale domstoles rolle (udstedelse af retskendelser) i forbindelse med Kommissionens kontrolundersøgelser.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse, der nærmere vejleder om reglerne i RF 1/03 om samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole, er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002) indeholder ingen specifikke bestemmelser om de danske domstoles samarbejde med Kommissionen. Det er dog fastsat (§§ 25-26), at Kommissionens kontrolundersøgelser skal ske efter indhentet retskendelse.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. RF 1/03 bliver således en del af dansk ret med virkning fra den 1. maj 2004.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Af høringssvarene fremgår det, at Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Forbrugerrådet, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet ikke har nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) mener, at formuleringen i pkt. 12 om tilfælde, hvor en national domstol skal træffe en afgørelse før Kommissionen, bør strammes op således, at det fremgår, at en national domstol "skal" henvende sig til Kommissionen – for netop at undgå modstridende afgørelser.
Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) og Danmarks Rederiforening finder, at der bør ske en opstramning af Kommissionens tidsfrister – jf. at Kommissionen "vil bestræbe sig på" inden én, hhv. fire måneder, at svare de nationale domstole (jf. pkt. 22 og pkt. 27). I stedet bør Kommissionen være forpligtet til at overholde tidsfristerne. Danmarks Rederiforening mener dog, at der i exceptionelle tilfælde kan undtages herfra og ser i øvrigt gerne, at fristen på de fire måneder bliver kortere.
Danmarks Rederiforening finder, at der er behov for en klarere fremstilling end, hvad der er anført i pkt. 24-25, af, hvad der gælder med hensyn til en national domstols behandling af fortrolige oplysninger.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da den med præciseringen af samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole kan medvirke til, at der sker en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken – herunder Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejde mellem Kommissionen og domstolene i EU’s medlemsstater – har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0041 /kle |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om Kommissionens behandling af klager i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) – i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede omkring de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på et møde den 10. – 11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om Kommissionens behandling af klager i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.
- Baggrund og indhold
Som et led i moderniseringspakken ønsker Kommissionen at tilskynde borgere og virksomheder til at henvende sig til domstolene og konkurrencemyndighederne om mulige overtrædelser af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82. I forhold til Kommissionen kan dette enten ske ved en formel klage efter artikel 7, stk. 2, i RF 1/03, hvor visse betingelser skal være opfyldt. Eller det kan ske ved en uformel henvendelse via Kommissionens særlige website. Hvis der er tale om en uformel henvendelse, indgår den i Kommissionens generelle informationsgrundlag og kan danne baggrund for, at Kommissionen indleder en procedure.
Meddelelsen tager sigte på at vejlede borgere og virksomheder ved indgivelsen af en formel klage til Kommissionen efter artikel 7, stk. 2, i RF 1/03 om en mulig overtrædelse af artikel 81 og 82. Ved en formel klage har klageren særlige rettigheder og forpligtelser.
Meddelelsen vedrører ikke klager:
- indgivet af en medlemsstat
- hvor Kommissionen anmodes om at træffe foranstaltninger efter art. 86, stk. 3, mod en medlemsstat
- vedr. statsstøtte (jf. artikel 87)
- om, at en medlemsstat har overtrådt traktaten (jf. artikel 226).
En klage til Kommissionen skal indeholde de oplysninger, som er indeholdt i en formular C, der indgår som et bilag til Kommissionens forslag til procedureforordning (jf. notatet om Kommissionens forslag til forordning om procedurer indledt af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 81 og 82). Kommissionen kan dog dispensere fra de krav om oplysninger, som stilles. Klagen, der skal indgives på et af EU’s officielle sprog, skal sendes til Kommissionen i tre papirudgaver og om muligt i elektronisk form. Endvidere skal klageren indsende en ikke-fortrolig udgave af klagen. Hvis disse formelle krav til klagen ikke er opfyldt, vil Kommissionen blot betragte det som en uformel henvendelse (jf. ovenfor).
Fysiske og juridiske personer, som kan godtgøre en berettiget interesse, kan opnå status som klager.
Meddelelsen indeholder (pkt. 35-40) en ikke udtømmende opregning af eksempler på tilfælde, hvor kravet om berettiget interesse efter hidtidig praksis har været opfyldt, hhv. ikke opfyldt. En sammenslutning af virksomheder som en brancheforening vil eksempelvis kunne have en berettiget interesse i at klage, selvom sammenslutningen som sådan ikke er direkte berørt. Det forudsætter dog, at sammenslutningen er berettiget til at repræsentere medlemmernes interesser, og at den adfærd, som der klages over, kan skade medlemmernes interesser.
Hvis der rejses tvivl om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person har en berettiget interesse, skal denne være i stand til at bevise det. Hvis dette ikke kan bevises, opnår den pågældende ikke status som klager – med de rettigheder (og forpligtelser) der er knyttet hertil.
Der er fast praksis for, at Kommissionen ikke er forpligtet til at starte en undersøgelse eller træffe afgørelse i enhver sag, men at Kommissionen kan prioritere og afvise en klage med henvisning til, at den ikke har den fornødne fællesskabsinteresse.
Meddelelsen indeholder (pkt. 44) en ikke udtømmende opregning af de kriterier, som kan indgå i vurderingen af, hvorvidt der i en konkret sag er den fornødne fællesskabsinteresse. Blandt disse kan nævnes det forhold, at klagerens rettigheder lige så vel kan beskyttes ved sagsanlæg for en national domstol, eller at de påklagede forhold er ophørt og ikke længere har virkninger.
Hvis Kommissionen finder, at en klage ikke har tilstrækkelig fællesskabsinteresse, kan den afvise klagen. En sådan afvisning kan ske, enten før Kommissionen starter en undersøgelse, eller efter at Kommissionen er begyndt at undersøge sagen. En klage kan også afvises, hvis klageren ikke fremsender de beviser, som den pågældende er i besiddelse af (pkt. 47). En afvisning skal begrundes (jf. pkt. 75), og beslutning herom kan indbringes for fællesskabsdomstolene.
En beslutning om at afvise en klage forhindrer klageren i at kræve, at Kommissionen genåbner sagen, med mindre klageren kan fremlægge nye beviser. Kommissionens beslutning om at afvise en klage betyder ikke, at der endeligt er taget stilling til, om der foreligger en overtrædelse af artikel 81 eller 82. Kommissionens afvisning forhindrer derfor ikke en national domstol eller en national konkurrencemyndighed i at anvende artikel 81 eller 82 (jf. pkt. 79-80).
Kommissionens behandling af en klage kan opdeles i tre stadier, som nærmere beskrevet i pkt. 55-59 i meddelelsen.
Under hele dette forløb har klageren en række rettigheder, som anført i artikel 6-9 i Kommissionens forordning om procedurer i medfør af traktatens artikel 81 og 82 (jf. særskilt notat herom).
For det første har klageren krav på en begrundet forklaring for det tilfælde, at Kommissionen finder, at en klage ikke bør undersøges yderligere. Klageren kan endvidere få adgang til de oplysninger, som Kommissionen har baseret sin foreløbige vurdering på (pkt. 70). Klageren skal have mulighed for at komme med indsigelser til, at Kommissionen ikke vil undersøge en klage yderligere. Fristen for bemærkninger kan ikke være mindre end fire uger (pkt. 71). Hvis klageren ikke reagerer inden for tidsfristen, anses klagen for at være trukket tilbage.
Kommissionen vil i øvrigt ifølge meddelelsen (pkt. 61) bestræbe sig på at informere en klager inden for en frist af fire måneder (fra modtagelsen af klagen) om de foranstaltninger, som den planlægger at træffe vedr. en klage, herunder om Kommissionen har til hensigt at undersøge sagen yderligere.
Hvis Kommissionen i anledning af klagen beslutter at indlede en procedure mod en virksomhed, har klageren ret til at få kopi af en ikke-fortrolig udgave af Kommissionens meddelelse af klagepunkter. Klageren skal endvidere have mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger hertil inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Om nødvendigt kan Kommissionen endvidere give en klager mulighed for at fremsætte sine synspunkter ved den mundtlige høring, hvis klageren vel at mærke i de skriftlige bemærkninger har fremsat begæring herom (pkt. 64-65).
Klagerens oplysninger kan indeholde forretningshemmeligheder, hvis fortrolige karakter Kommissionen er forpligtet til at overholde. Kommissionen kan bede klageren om inden en given tidsfrist at angive, hvilke oplysninger klageren anser for fortrolige, begrundelsen herfor samt fremsende en ikke-fortrolig udgave. Hvis Kommissionen ikke er enig heri, skal den underrette klageren om, at den agter at offentlige oplysningerne og en forklaring herpå. Hvis klageren fortsat mener, at oplysningerne er fortrolige, skal Kommissionen træffe en begrundet beslutning, som kan indbringes for fællesskabsdomstolene. Klageren kan anmode om, at oplysningerne ikke offentliggøres, mens sagen verserer (pkt. 66-67).
Det understreges i meddelelsen (pkt. 82), at hvis en klager ikke ønsker, at den pågældendes identitet oplyses over for den indklagede virksomhed, skal Kommissionen respektere dette krav om anonymitet.
Endelig erindrer meddelelsen (pkt. 81) om, at Kommissionens mulighed for efter RF 1/03 at træffe beslutning om foreløbige forholdsregler kun kan ske, hvis der i en konkret sag er risiko for alvorlig og ubodelig skade "på konkurrencen". Dette indebærer, at en klager ikke kan kræve, at Kommissionen træffer sådanne foranstaltninger. I stedet kan en klager anmode en national domstol om at træffe foreløbige forholdsregler.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse, der nærmere vejleder om reglerne i RF 1/03 om klager, er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte, jf. konkurrencelovens § 23a.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. Med virkning fra den 1. maj 2004 bliver RF 1/03 således en del af dansk ret.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Af høringssvarene fremgår det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet ikke har nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Advokatrådet finder, at det er afgørende, såfremt en klager fremlægger dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger, at den virksomhed, som en undersøgelse herefter rettes imod, modtager tilstrækkelig underretning om indholdet af dokumenterne således, at virksomheden har mulighed for at imødegå eventuelle fejl eller uklarheder.
Danmarks Rederiforening, Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) mener, at der bør fastsættes en mere præcis frist end fristen på fire måneder, inden for hvilke Kommissionen vil bestræbe sig på at underrette klageren om de foranstaltninger, som Kommissionen planlægger at træffe. Danmarks Rederiforening mener tillige, at fristen bør være kortere end fire måneder.
Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) har bemærkninger til gengivelsen i denne meddelelsen af Kommissionens forslag til meddelelse om netværket. Disse organisationers bemærkninger er indeholdt i særskilt notat om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, der gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da den med vejledningen af en klager om dennes retsstilling kan medvirke til, at der sker en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken – herunder Kommissionens forslag til meddelelse om Kommissionens behandling af klager – har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0039 /nk |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3.
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) – i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede om de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål den 10.-11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3.
- Baggrund og indhold
Meddelelsen indeholder retningslinjer for, hvornår undtagelsesbestemmelserne i EU-traktatens artikel 81, stk. 3, finder anvendelse, i relation til aftaler der er fundet i strid med forbudet i traktatens artikel 81, stk. 1.
Det følger af RF 1/03, at alle aftaler m.v., som falder ind under artikel 81, stk. 1, men som opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3, er gyldige og har retskraft, uden at der kræves en forudgående særskilt beslutning herom.
I henhold til artikel 2 i RF 1/03 påhviler bevisbyrden i relation til artikel 81, stk. 3, den eller de virksomheder, der påberåber sig denne undtagelsesbestemmelse.
Formålet med meddelelsen er at opstille et sæt analytiske rammer for anvendelse af artikel 81, stk. 3.
Meddelelsen bygger på en fortolkning af EU-domstolenes praksis.
Meddelelsen supplerer de gældende gruppefritagelsesforordninger for kategorier af aftaler og samordnet praksis, der ved forordning generelt undtager bestemte typer af aftaler under nærmere angivne betingelser. Der kan f.eks. henvises til Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis, hvor aftaler mellem virksomheder inden for forskellige produktionsled- eller distributionsled, som udgangspunkt fritages, når leverandørens markedsandel ikke overstiger 30 %.
Det følger af meddelelsen, at vurderingen af en aftale i henhold til artikel 81 består af to dele:
- Først en vurdering af om en aftale mellem virksomhederne er konkurrencebegrænsende - dvs. omfattet af forbuddet i artikel 81, stk. 1.
- Herefter, såfremt en aftale er konkurrencebegrænsende, om de konkurrencefremmende virkninger opvejer de konkurrencebegrænsende virkninger. Denne afvejning foretages udelukkende inden for rammerne af artikel 81, stk. 3, der direkte angiver fire kumulative betingelser.
Meddelelsen har to hovedafsnit, der reflekterer disse to elementer. I første hovedafsnit redegøres der for de generelle elementer i relation til artikel 81 og forbuddet i artikel 81, stk. 1. I andet hovedafsnit foretages der en gennemgang af hver af de fire betingelser i artikel 81, stk. 3.
Gennemgang af de fire betingelser i artikel 81, stk. 3, i meddelelsens andet hovedafsnit skal kort beskrives i det følgende:
(1) Effektivitetsgevinster
I henhold til artikel 81, stk. 3, skal den konkurrencebegrænsende aftale:
bidrage til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling
Det følger af EF-domstolens retspraksis, at det alene er objektive fordele, der kan tages hensyn til - dvs. effektivitetsgevinster, der kun øger de implicerede virksomheders indtjening, ikke er relevante i relation til artikel 81, stk. 3.
Bestemmelsen kan også omfatte tjenesteydelser.
Alle effektivitetsgevinster skal dokumenteres, således at følgende elementer kan efterprøves:
- De påståede effektivitetsgevinsters art
- Forbindelsen mellem aftalen og effektivitetsgevinsterne
- Sandsynligheden for og størrelsen af hver af de påståede effektivitetsgevinster
- Hvordan og hvornår hver af de påståede effektivitetsgevinster opnås
- Alle eventuelle omkostninger ved at opnå effektivitetsgevinsterne
Som eksempler på effektivitetsgevinster angives der i meddelelsen omkostningsbesparelser ved udvikling af ny produktionsteknologi; nye produktionsmetoder og synergieffekter ved sammenlægning af eksisterende aktiver. Andre eksempler kan være forsknings- og udviklingsaftaler samt aftaler om fælles produktion af nye forbedre varer eller tjenester.
(2) Konkurrencebegrænsningernes nødvendighed
I henhold til artikel 81, stk. 3, må den konkurrencebegrænsende aftale ikke for at opnå effektivitetsgevinsterne pålægge:
"de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål"
Aftalen skal være nødvendig for at opnå effektivitetsgevinsterne - det vil sige, at det skal vurderes, om parterne kunne have opnået effektivitetsgevinsterne uden den konkurrencebegrænsende aftale.
Herefter skal der tages stilling til, om hver enkelt af de konkurrencebegrænsninger, som aftalen indebærer, er nødvendig.
I meddelelsen nævnes som eksempel en leverandør, der har foretaget en betydelig investering, der specielt tager sigte på at imødekomme en bestemt kundes behov, herved er leverandøren bundet til denne kunde. For at undgå, at kunden derefter udnytter denne afhængighed til at skaffe sig gunstigere vilkår, kan det være nødvendigt at pålægge kunden pligt til ikke at købe det pågældende input hos tredjemand eller købe en vis minimumsmængde hos leverandøren.
(3) En rimelig andel til forbrugerne
Ifølge artikel 81, stk. 3, skal aftalerne i relation til effektivitetsgevinsterne sikre:
"forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved"
Ved forbruger forstås alle brugere af de produkter, aftalen omhandler herunder grossister, detailforhandlere og endelige forbrugere.
Ved rimelig andel forstås, at en aftales positive virkninger skal afvejes mod og opveje dens negative virkninger for den gruppe "forbrugere", der berøres af aftalen. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at fordelene opvejer skadevirkningerne. At fordelene først videregives til forbrugerne med en vis tidsforskydning udelukker ikke anvendelse af artikel 81, stk. 3.
Jo større den konkurrencebegrænsning, som er påvist efter artikel 81, stk. 1, er, desto større skal effektivitetsgevinsterne og forbrugernes andel i fordelene være.
Har aftalen både betydelige konkurrenceskadelige virkninger og betydelige konkurrencefremmende virkninger, må der foretages en dybdegående analyse. Ved afvejningen heraf tages der især hensyn til følgende faktorer:
- markedets karakteristika og struktur
- effektivitetsgevinsternes art og størrelse
- efterspørgselselasticiteten
- konkurrencebegrænsningens størrelse
- Ingen udelukkelse af konkurrencen
Endelig er det en betingelse ifølge artikel 81, stk. 3, at en aftale ikke må give de implicerede virksomheder:
"mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer"
Betingelsen fastholder, at formålet med artikel 81 er at værne om selve konkurrenceprocessen på langt sigt - kortsigtede effektivitetsgevinster vil ikke kunne opvejes af langsigtede skadelige virkninger på konkurrencestrukturen.
Vurderingen afhænger af, hvilken grad af konkurrence der bestod forud for aftalen, og af den konkurrencebegrænsende aftales indvirkning på konkurrencen, dvs. hvor meget aftalen svækker konkurrencen. Der skal tages hensyn til såvel den faktiske som den potentielle konkurrence.
Når alle ovennævnte fire betingelser er opfyldt, opvejer de konkurrencefremmende elementer de negative konkurrencebegrænsende virkninger.
Aftaletyper, der i gruppefritagelsesforordningerne er sortlistet eller i disse betegnes som alvorlige konkurrencebegrænsninger ("hardcore"), vil almindeligvis aldrig ud fra en individuel vurdering opfylde betingelserne i artikel 81, stk. 3.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte, jf. konkurrencelovens § 23a.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jr. konkurrencelovens § 23a, stk, 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. Med virkning fra den 1. maj 2004 bliver RF 1/03 således en del af dansk ret.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesse-organisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet har ikke nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Danmarks Rederiforening bemærker, at retningslinjerne er velformuleret og velstruktureret, men også til fulde bekræfter, hvor subjektivt og vanskeligt det er at afgøre for virksomhederne, om de er foretaget i medfør af traktatens artikel 81, stk. 3.
Arbejdernes Erhvervsråd (AE) bemærker, at begrebet forbruger i retninglinjerne er defineret meget vidt, idet det omfatter alle brugere af de produkter aftalerne omhandler, herunder grossister, detailforhandlere og endelige forbruger. AE finder, at vurderingen af effektivitetsgevinster ved konkurrencebegrænsende aftaler bør koncentreres til de endelige forbrugere. Til gengæld finder AE, at begrebet "rimelig andel" må indebære, at forbrugerne får en positiv andel af de opnåede effektivitetsgevinster for, at man kan godtage, at betingelserne for at indgå en konkurrencebegrænsende aftale er til stede.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, eftersom den redegør for principperne og praksis i relation til anvendelsen af EU-traktatens konkurrenceregler. Meddelelsen kan således medvirke til, at der sker en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken - herunder Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3 - har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0038 /nk |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for begrebet påvirkning af samhandelen i traktatens artikel 81 og 82.
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) – i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede om de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål den 10.-11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for begrebet påvirkning af samhandelen i traktatens artikel 81 og 82.
- Baggrund og indhold
Meddelelsen indeholder retningslinjer og principper for, hvornår de europæiske konkurrenceregler i EU-traktatens artikel 81 og artikel 82 finder anvendelse på virksomheders aftaler og misbrug af dominerende stilling.
Meddelelsen bygger på en fortolkning af EU-domstolenes praksis.
Afgørende for EU-traktatens anvendelse er, om aftaler m.v.:
"kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne"
også kaldet handelspåvirkningskriteriet.
Handelspåvirkningskriteriet er et jurisdiktionskriterium, som fastlægger grænserne for anvendelsesområdet for EU-traktatens artikel 81 og artikel 82.
Handelspåvirkningskriteriet er således afgørende for, hvornår artikel 3 i RF 1/03 skal anvendes, og hermed hvornår medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og domstole er forpligtet til direkte at anvende EU-traktatens artikel 81 og artikel 82.
Ved anvendelse af handelspåvirkningskriteriet skal der tages stilling til følgende tre elementer:
- "Handelen mellem medlemsstater"
- "Kan påvirke"
- "Mærkbarhedskriteriet"
Meddelelsen har to hovedafsnit, hvor der i det første afsnit foretages en nærmere gennemgang af de tre elementer, der indgår i handelspåvirkningskriteriet og i det andet hovedafsnit en eksemplificering i forhold til hyppigt forekommende aftaler og misbrugs situationer.
Gennemgangen af de tre elementer i meddelelsens første hovedafsnit skal kort beskrives i det følgende:
"Handelen mellem medlemsstater"
Ved handel forstås enhver form for grænseoverskridende økonomisk virksomhed dvs. alle strømme af varer og tjenester mellem medlemsstater såvel som andre former for økonomisk aktivitet, såsom etablering.
Kravet mellem medlemsstater betyder, at der skal foreligge en påvirkning mellem mindst to medlemsstater. Kriteriet er dog uafhængigt af, hvordan det relevante geografiske marked defineres. Selv om en aftale kun vedrører en enkelt medlemsstats område, vil aftalen anses for at kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. Som et eksempel herpå kan der nævnes en aftale, der afskærmer en enkelt medlemsstats marked og gør det vanskeligt for virksomheder fra andre medlemsstater at trænge ind på markedet.
"Kan påvirke"
Herved defineres hvilke krav, der stilles for at kunne fastslå "påvirkning" af handelen mellem medlemsstater.
Det følger af meddelelsen, at EF-domstolen har opstillet følgende standardkriterier:
- "tilstrækkelig sandsynlighed på grund af objektive, retlige eller faktiske forhold"
- indflydelse på "handelsstrømmene mellem medlemsstaterne"
- "direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel" indflydelse på handelsstrømmene.
Der behøver ikke at foreligge en subjektiv hensigt. Der er heller ikke et krav om, at en aftale m.v. rent faktisk har haft en grænseoverskridende virkning.
Der er tilstrækkeligt, at det på grundlag af objektive faktorer kan godtgøres, at aftalen eller misbruget med en vis sandsynlighed kan have en virkning på handelen mellem medlemsstater.
Ved vurderingen spiller forskellige faktorer ind, såsom aftalernes art; de produkter aftalerne eller misbruget omfatter og endelig de deltagende virksomheders position på markedet.
Det er ikke nogen betingelse, at handelen begrænses eller mindskes.
Afgørende er, at handelen mellem medlemsstater må antages at ville udvikle sig anderledes med aftalen eller misbruget af dominerende stilling, end den sandsynligvis ville have gjort uden aftalen eller misbruget.
Som et eksempel på direkte indflydelse kunne nævnes en aftale mellem producenter om deling af markedet.
En indirekte indflydelse vil derimod ofte opstå i relation til produkter, der er beslægtet med dem, der er genstand for en aftale - f.eks. en aftale, der angår et mellemliggende produkt, som ikke er genstand for samhandel, men som anvendes til at levere et færdigprodukt, der er genstand for samhandel.
Aktuel indflydelse på handelsstrømmene får en aftale, når den føres ud i livet.
En potentiel indflydelse foreligger, når det med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed antages, at aftalen i fremtiden vil have en indflydelse på handelsstrømmene. Der skal med andre ord også tages hensyn til den forudselige udvikling på markedet.
"Mærkbarhedskriteriet"
Ved mærkbarhedskriteriet anvendes et kvantitativt element, således at aftaler m.v., der kun påvirker markedet ubetydeligt, ikke omfattes af anvendelsesområdet for EU-traktatens artikel 81 og 82.
Vurderingen af mærkbarhed afhænger af en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor både aftalernes art, produkternes karakter, og virksomhedernes position på markedet indgår.
Kommissionen opstiller i meddelelsen en formodningsregel for, hvornår en aftale ikke påvirker samhandelen mærkbart ("de minimis-regel"):
(a) For horisontale aftalers vedkommende når de deltagende virksomheder ikke har en samlet årlig omsætning inden for EU inden for de produkter, der er omfattet af aftalen, på over 40 mio. EUR.
For vertikale aftalers vedkommende når leverandøren af de produkter, der er omfattet af aftalen, ikke har en samlet årlig omsætning inden for EU på over 40 mio. EUR. For licensaftaler beregnes licensgiverens omsætning som summen af licenstagernes samlede omsætning inden for de produkter, hvortil licensteknologien anvendes, og licensgiverens egen omsætning inden for disse produkter.
(b) og parterne ikke på nogen af de relevante markeder inden for EU har en samlet markedsandel på over 5% .
Det er kumulative betingelser - både (a) og (b) skal være opfyldt.
Der er tale om en formodningsregel, som vil kunne fraviges ud fra en konkret vurdering.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte, jf. konkurrencelovens § 23 a.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. Med virkning fra den 1. maj 2004 bliver RF 1/03 således en del af dansk ret.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Dansk Industri, Forbrugerrådet, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet har ikke nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Advokatrådet har udtalt, at det er tilfredsstillende, at der i meddelelsen opstilles en "de minimis-regel" i relation til spørgsmålet om mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstater.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd støtter, at Kommissionen i sit udkast til retningslinjer lægger op til en forholdsvis snæver definition af mærkbarhedskriteriet.
Danmarks Rederiforening og Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) har alene mindre formuleringsmæssige bemærkninger til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for begrebet påvirkning af samhandelen i traktatens artikel 81 og 82.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, eftersom den redegør for principperne og praksis i relation til anvendelsen af EU-traktatens konkurrenceregler. Meddelelsen kan således medvirke til, at der sker en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken - herunder Kommissionens forslag til meddelelse om retningslinjer for begrebet påvirkning af samhandelen i traktatens artikel 81 og 82 - har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0037 /jb |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om uformel vejledning i relation til nye spørgsmål vedrørende EF-traktatens artikel 81 og 82, som opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser)
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) - i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede omkring de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål den 10.-11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om uformel vejledning i relation til nye spørgsmål vedrørende EF-traktatens artikel 81 og 82, og som opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser).
- Baggrund og indhold
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Med vedtagelsen af RF 1/03 er der lagt op til at virksomhederne frem over selv i øget omfang skal kunne vurdere, hvorvidt deres aftaler er forenelige med artikel 81. Virksomhederne har adgang til alle informationer i form af såvel retspraksis som retsakter, meddelelser og retningslinier, som Kommissionen har vedtaget og offentliggjort, og de vil derfor i de fleste tilfælde efter Kommissionens opfattelse selv kunne foretage en vurdering af deres aftaler og adfærd i medfør af artikel 81 og 82.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, som kan give anledning til alvorlig usikkerhed, fordi de rejser nye eller uløste spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne, og de enkelte virksomheder kan derfor have behov for at søge vejledning hos Kommissionen.
Med henvisning til betragtning nr. 38 i RF 1/03 har Kommissionen derfor udarbejdet det foreliggende forslag til meddelelse om uformel vejledning. Med forslaget er det hensigten, at virksomhederne skal kunne henvende sig til Generaldirektoratet for Konkurrence (DG Competition) med spørgsmål om fortolkningen af artikel 81 og 82, idet der dog skal være tale om "nye eller uløste" spørgsmål.
Vejledningsskrivelser er i første omgang beregnet til at hjælpe virksomhederne med selv at foretage en velfunderet vurdering af deres aftaler og praksis.
Kommissionen lægger i forslaget vægt på, at DG Competition kun kan yde uformel vejledning til konkrete virksomheder, forudsat at dette er foreneligt med Kommissionens prioritering af opgaver. Det overordnede mål med RF 1/03 er således at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Det er derfor op til Kommissionen selv at vurdere, hvorvidt en anmodning om en vejledningsskrivelse skal fremmes. Ifølge forslaget skal en række kumulative betingelser være opfyldt. Først og fremmest skal der være tale om et spørgsmål, som ikke er afklaret i retspraksis eller på anden måde. Dernæst skal sagen være af en sådan økonomisk betydning, at en afklaring af det uløste spørgsmål må anses for passende.
Hertil kommer, at det skal være muligt at udfærdige en vejledningsskrivelse på baggrund af de modtagne oplysninger.
I en række tilfælde vil DG Competition afvise at behandle anmodningen om en vejledningsskrivelse, fx hvis det rejste spørgsmål er identisk med eller svarer til et spørgsmål, som allerede behandles af EF-Domstolen, eller hvis spørgsmålet angår en aftale, som verserer ved Kommissionen eller ved en national domstol eller konkurrencemyndighed.
DG Competition vil heller ikke besvare hypotetiske spørgsmål eller udfærdige vejledningsskrivelser i relation til aftaler, som ikke længere anvendes af parterne. Omvendt kan parterne anmode DG Competition om en vejledningsskrivelse i forbindelse med en aftale, som de har til hensigt at indgå.
En anmodning om en vejledningsskrivelse skal indsendes til DG Competition uden brug af særlig formular. Dog skal anmodningen være ledsaget af et særligt notat, som skal indeholde en række oplysninger om bl.a. de berørte parter, de spørgsmål, som ønskes besvaret, samt anden relevant information og dokumentation.
DG Competition vil normalt lægge de modtagne oplysninger og dokumentation til grund for sin vurdering. DG Competition kan dog anmode om yderligere dokumentaion, ligesom de nationale konkurrencemyndigheder har mulighed for at levere input til DG Competition. Fortrolige oplysninger vil blive respekteret.
En vejledningsskrivelse skal indeholde en kort beskrivelse af de forhold, som skrivelsen er baseret på samt den vigtigste juridiske begrundelse for Kommissionens fortolkning af artikel 81 og 82, som er blevet rejst i anmodningen.
En vejledningsskrivelse vil blive offentliggjort på DG Competition’s hjemmeside. Forretningshemmeligheder vil ikke blive offentliggjort.
Hvis DG Competition ikke vil behandle anmodningen om en vejledningsskrivelse, skal ansøgeren have besked. En ansøger kan også til en hver tid vælge at trække sin anmodning tilbage. De oplysninger, som ansøgeren har udleveret til Kommissionen, forbliver i Kommissionen og vil efterfølgende kunne bruges til en procedure efter RF 1/03, også i tilfælde hvor en ansøger trækker anmodningen tilbage ("bordet fanger").
Vejledningsskrivelser binder hverken Kommissionen, EF-Domstolen, de nationale konkurrencemyndigheder og domstole.
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse, der nærmere vejleder om reglerne i RF 1/03 er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte. Konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002) indeholder ikke bestemmelser om vejledningsskrivelser, men Konkurrencestyrelsen kan i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik give vejledning om konkurrenceloven og om EU-konkurrencereglerne.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. Med virkning fra den 1. maj 2004 bliver RF 1/03 således en del af dansk ret.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Af høringssvarene fremgår det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, HTS-interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet ikke har nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Advokatrådet, Dansk Industri og Danmarks Rederiforening anser det for afgørende, at virksomhederne – efter afskaffelsen af anmeldelsesinstituttet - har adgang til at kunne modtage uformel vejledning og rådgivning fra Kommissionen, og at Kommissionen ikke foretager sin prioritering på en sådan måde, at denne rådgivning beskæres. Den foreliggende retspraksis viser, at der stadig er betydelig fortolkningstvivl og dermed retsusikkerhed forbundet med dette retsområde. Dansk Industri lægger vægt på, at virksomhedernes retssikkerhed udtrykkeligt bliver nævnt i meddelelsen, som kun nævner forbrugernes synspunkt.
Advokatrådet mener, at der under hensyntagen til forrangsprincippet også bør være mulighed for at få en vejledningsskrivelse fra Kommissionen i de tilfælde, hvor en sag allerede behandles af en national konkurrencemyndighed. Advokatrådet er også betænkelig ved, at Kommissionen efterfølgende kan bruge oplysninger i tilfælde, hvor virksomheden har trukket sin anmodning om en vejledningsskrivelse tilbage. Endelig mener Advokatrådet, at en vejledningsskrivelse bør være bindende for Kommissionen.
Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) er af den opfattelse, at Kommissionen ikke skal have en abitrær adgang til at træffe afgørelse om det centrale spørgsmål om adgangen til at opnå en vejledningsskrivelse. Afgørelsen må baseres på, om der er tale om nye juridiske eller faktiske spørgsmål – ikke på, om det er hensigtsmæssigt for Kommissionen. Endelig finder Finansrådet, at der bør kunne støttes ret på en vejledningsskrivelse, hvis der i en efterfølgende klage er tale om samme forhold.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen giver virksomhederne mulighed for at kunne søge uformel vejledning i DG Competition om spørgsmål, som ikke er afklaret i retspraksis eller på anden måde. På denne måde kan meddelelsen medvirke til en mere effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken – herunder Kommissionens forslag til meddelelse om uformel vejledning – har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen af den 16. december 2003. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.
|
22-10-2003 JUB 3/1104-7001-0036 /jb |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
"Moderniseringspakken": Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder
Resumé
Den 16. december 2002 vedtog Rådet enstemmigt forordning nr. 1/2003 om gennemførelsen af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (RF 1/03).
RF 1/03, som pr. 1. maj 2004 afløser den gældende gennemførelsesforordning fra 1962 (RF 17/62), har til formål at etablere en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Traktatens artikel 81 og 82 skal anvendes effektivt og ensartet overalt i EU. Pr. 1. januar 2004 består Fællesskabet af 25 medlemsstater.
Hovedelementerne i RF 1/03 er:
- afskaffelse af anmeldelsessystemet
- decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
- etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder
- en styrket efterfølgende kontrol med overholdelsen af EU-konkurrencereglerne.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 blev der afgivet en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere. Denne erklæring er af politisk karakter, dvs. den indebærer hverken juridiske rettigheder eller forpligtelser.
Som opfølgning på moderniseringsreformen har Kommissionen udarbejdet en række forslag til nye retsakter og meddelelser (kaldet moderniseringspakken) - i alt syv forslag, som er behandlet i separate notater.
Det overordnede formål med moderniseringspakken er at vejlede omkring de nye regler samt at skabe den størst mulige retssikkerhed for de berørte virksomheder mv.
Moderniseringspakken, som har været forelagt Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål den 10.-11. september 2003, er den 1. oktober 2003 blevet offentliggjort på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition som led i en offentlig høring. Kommissionen forventer, at moderniseringspakken vil kunne vedtages i marts 2004 med henblik på, at den kan træde i kraft den 1. maj 2004, dvs. samtidigt med RF 1/03.
Dette notat omhandler:
Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder.
- Baggrund og indhold
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler, danner Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder tilsammen et netværk af konkurrencemyndigheder, som anvender traktatens artikel 81 og 82 i et nært samarbejde.
De overordnede bestemmelser om samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder om udveksling af oplysninger findes allerede i RF 1/03, navnlig i artikel 11 og 12.
I forbindelse med vedtagelsen af RF 1/03 afgav Rådet og Kommissionen en fælles erklæring om, hvorledes netværket af konkurrencemyndigheder skal fungere.
Det fremgår både af erklæringen og af de indledende betragtninger til RF 1/03, at de nærmere retningslinjer for samarbejdet vil blive fastlagt i en meddelelse fra Kommissionen, som vil blive udarbejdet og ajourført efter behov i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
Det foreliggende forslag til meddelelse omhandler de nærmere enkeltheder for samarbejdet inden for European Competition Network (ECN).
Fordelingsprincipper
RF 1/03 er baseret på et system med parallel kompetence til at anvende traktatens artikel 81 og 82. Det indebærer, at sager kan blive behandlet af:
- en enkelt national konkurrencemyndighed
- flere nationale konkurrencemyndigheder samtidigt (parallelt)
- Kommissionen.
Det er vigtigt, at netværkets deltagere bliver underrettet, når de nationale myndigheder påtænker at anvende artikel 81 og 82. På denne måde vil det være muligt at sikre, at sagerne bliver behandlet af den myndighed, som har særlige forudsætninger for at kunne træffe en beslutning. Det er vigtigt, at både Kommissionen og de øvrige nationale konkurrencemyndigheder bliver underrettet skriftligt, inden eller umiddelbart efter, at en national konkurrencemyndighed har foretaget det første formelle efterforskningsskridt.
Hvis det viser sig, at en anden national konkurrencemyndighed har bedre forudsætninger til at kunne behandle sagen, vil sagen kunne overlades til denne, idet en fordeling af sagerne skal afsluttes så hurtigt som muligt – normalt inden to måneder fra det tidspunkt, hvor der først blev sendt oplysninger til netværket.
De øvrige nationale konkurrencemyndigheder kan vælge enten at suspendere eller at afvise sagen med henvisning til, at den allerede behandles af en anden national konkurrencemyndighed. Der er dog ingen pligt til dette.
I visse tilfælde kan Kommissionen anses for at have særlige forudsætninger for at behandle en sag, fx hvis en eller flere aftaler påvirker konkurrencen i mere end tre medlemsstater, eller hvis der af hensyn til EU’s interesser skal vedtages en EU-beslutning for at udvikle EU’s konkurrencepolitik eller for at sikre en effektiv håndhævelse af den, eller hvis en sag er nøje knyttet til andre EU-bestemmelser, som Kommissionen kan anvende mest effektivt eller har enekompetence til at anvende.
Hvis Kommissionen beslutter at indlede procedure med henblik på at vedtage en beslutning efter artikel 81 eller 82, mister de nationale konkurrencemyndigheder deres kompetence til at anvende artikel 81 og 82, også selvom sagen allerede undersøges af en national konkurrencemyndighed. Kommissionen har således samme mulighed som de nationale myndigheder til i den indledende fase på to måneder at overtage en sag, som netværket er blevet underrettet om.
Hvis den samme sag efter udløbet af to måneders fristen behandles af en eller flere nationale konkurrencemyndigheder, skal Kommissionen normalt undlade at indlede en procedure, som bevirker, at de pågældende myndigheder mister deres kompetence til at anvende artikel 81 og 82, medmindre der er tale om en af følgende situationer:
- Deltagere i netværket påtænker at vedtage indbyrdes modstridende beslutninger i samme sag.
- Deltagere i netværket påtænker at vedtage en beslutning, som er klart i strid med fast retspraksis.
- Deltagere i netværket forhaler procedurerne urimeligt.
- Der er behov for, at Kommissionen vedtager en beslutning med henblik på at udvikle Fællesskabets konkurrencepolitik, især når samme konkurrencespørgsmål opstår i flere medlemsstater, eller for at sikre en effektiv håndhævelse.
- De nationale konkurrencemyndigheder ikke har noget at indvende.
Selve udvekslingen af oplysninger m.v. inden for netværket sker via et fælles intranet kaldet CIRCA. Kun autoriserede personer i Kommissionen og i de nationale konkurrencemyndigheder har adgang til CIRCA.
Udveksling og brug af fortrolige oplysninger
Det er vigtigt for netværket at kunne udveksle og bruge alle oplysninger, herunder dokumenter, erklæringer og digitale data.
Med RF 1/03 har de nationale konkurrencemyndigheder fået adgang til indbyrdes at udveksle alle faktiske og retlige oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, og benytte dem som bevismateriale. Det betyder, at udveksling af oplysninger ikke blot kan finde anvendelse mellem en national konkurrencemyndighed og Kommissionen, men også mellem to eller flere konkurrencemyndigheder. Denne udveksling vil også ske via ECN’s intranet CIRCA.
Udvekslingen af oplysninger omfatter en række foranstaltninger til beskyttelse af virksomheder og fysiske personer.
For det første sikrer artikel 28 i RF 1/03 om tavshedspligt, at de indhentede oplysninger kun bruges til det formål, hvortil de er indhentet, og at de indhentede oplysninger ikke videregives til uvedkommende. Medlemmerne af netværket kan således både udveksle og bruge de oplysninger, som de finder er nødvendige som beviser for en overtrædelse af artikel 81 og 82.
For det andet kan de udvekslede oplysninger kun bruges som bevismateriale i forbindelse med anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 og kun i forbindelse med den sag, med henblik på hvilken oplysningerne blev indhentet. De udvekslede oplysninger vil også kunne bruges i forbindelse med en parallel anvendelse af national konkurrenceret, forudsat at der er tale om samme sag, og at anvendelsen af den nationale lov ikke fører til et andet resultat.
For det tredje kan fysiske personer ikke pålægges sanktioner for overtrædelse af artikel 81 og 82 på grundlag af oplysninger, der udveksles i henhold til RF 1/03, hvis den nationale lovgivning, der gælder for den videregivende og den modtagende myndighed, ikke hjemler lignende sanktioner over for fysiske personer, medmindre den videregivende myndighed ved indsamling af oplysningerne har sikret sig samme beskyttelse som den modtagende myndighed af den fysiske persons rettigheder.
Kontrolundersøgelser
Ifølge RF 1/03 kan både Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder foretage kontrolundersøgelser. Med etableringen af netværket kan en national konkurrencemyndighed foretage kontrolundersøgelser for en anden national konkurrencemyndighed med henblik på at indsamle oplysninger, som er nødvendige for at kunne bevise en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne. Selve kontrolundersøgelsen sker i henhold til den nationale lovgivning, mens de indsamlede oplysninger udveksles i medfør af RF 1/03.
Beslutningsprocessen
Når en sag efter den indledende frist på to måneder er blevet overladt til den nationale konkurrencemyndighed, som må antages at have særlige forudsætninger for at kunne træffe afgørelse i sagen, påhviler det denne myndighed senest 30 dage inden vedtagelsen af en beslutning at underrette Kommissionen og de øvrige nationale konkurrencemyndigheder via intranettet om den påtænkte beslutning, eller, hvis en sådan ikke foreligger, ethvert andet dokument med oplysninger om den foreslåede fremgangsmåde.
Hvis Kommissionen ikke reagerer inden fristens udløb, kan den nationale konkurrencemyndighed vedtage beslutningen. Medlemsstaterne har desuden mulighed for at bede Kommissionen om at reagere hurtigt, hvis den nationale beslutning på grund af særlige omstændigheder ikke kan afvente udløbet af 30 dages fristen.
Alle beslutninger, som træffes af de nationale konkurrencemyndigheder om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne, samt alle nationale domme vil blive gjort tilgængelige på intranettet.
Virksomhedernes retsstilling
RF 1/03 er baseret på et system med parallel kompetence, og det er derfor nødvendigt, at der inden for netværket af konkurrencemyndigheder etableres en form for arbejdsdeling, hvor nogle myndigheder undlader at foretage sig noget. Fordelingen af sager skaber ikke individuelle rettigheder for de berørte virksomheder, som heller ikke kan kræve, at en bestemt myndighed behandler sagen.
Hvis en sag omfordeles inden for netværket, underretter de involverede konkurrencemyndigheder de pågældende virksomheder og klagerne derom hurtigst muligt.
Parter
Parter må således acceptere, at sagen behandles af den myndighed, som ud fra de i meddelelsen opstillede kriterier må antages at have særlige forudsætninger for at kunne træffe beslutning i sagen.
Klagere
Hvis det drejer sig om klager, fremgår det direkte af RF 1/03, at både Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder kan afvise at behandle en klage, hvis denne allerede behandles af en konkurrencemyndighed. Hvis Kommissionen afviser en klage, kan klageren kræve, at der træffes en formel beslutning om afvisning. Kommissionen kan også overføre en klage til en national konkurrencemyndighed, hvis klageren er enig heri.
Virksomheder, som samarbejder med Kommissionen
Både Kommissionen og en række medlemsstater har indført såkaldte leniency-programmer, som går ud på, at virksomheder, som tilbyder at samarbejde med konkurrencemyndigheden om opklaring af forbudte aftaler og samordnet praksis (typisk karteller), kan forvente at få en form for bødereduktion, evt. bødefritagelse.
RF 1/03 indeholder ikke nærmere bestemmelser om bødefritagelse og bødenedsættelse. Disse regler findes alene i en meddelelse fra Kommissionen.
Kommissionen har foreslået, at der i meddelelsen om samarbejdet inden for netværket også medtages bestemmelser, som angår ansøgninger om bødefritagelse eller bødenedsættelse (leniency) ud fra den generelle betragtning, at det er i EU’s interesse at sikre virksomheder, der samarbejder med Kommissionen ved undersøgelsen af kartelovertrædelser, en favorabel behandling.
En leniency-ansøgning til en enkelt konkurrencemyndighed er ikke ensbetydende med, at ansøgningen også tilgår andre konkurrencemyndigheder. Derfor bør det være i ansøgerens interesse at indsende ansøgningen samtidigt til alle de konkurrencemyndigheder, som har kompetence til at anvende artikel 81.
Konkurrencemyndighederne har i medfør af RF 1/03 pligt til at informere netværket om de EU-sager, som de behandler bl.a. som følge af en leniency-ansøgning.
Dog fremgår det af meddelelsen, at oplysninger om leniency-ansøgninger ikke må anvendes af andre medlemmer af netværket til på eget initiativ at indlede en procedure enten efter EU-konkurrencereglerne eller efter de nationale regler. Dette indskrænker dog ikke myndighedens beføjelser til at indlede en undersøgelse på grundlag af oplysninger, den har modtaget fra andre kilder.
Oplysninger, herunder beviser, som en leniency-ansøger frivilligt har udleveret til en konkurrencemyndighed, eller som myndigheden har indhentet ved en efterfølgende kontrolundersøgelse, bør ikke udveksles med andre medlemmer af netværket, medmindre leniency-ansøgeren har givet sit samtykke til udvekslingen.
Samtykke er ikke nødvendigt, hvis den modtagende myndighed har modtaget en leniency-ansøgning fra den samme ansøger og om den samme overtrædelse, eller hvis den modtagende myndighed har afgivet et skriftligt tilsagn om ikke at ville pålægge ansøgeren eller andre juridiske eller fysiske personer, som er omfattet af den oversendende myndigheds positive behandling, sanktioner.
Det rådgivende Udvalg
Det rådgivende Udvalg er det forum, hvor eksperter fra de forskellige konkurrencemyndigheder drøfter konkrete sager og generelle konkurrencepolitiske spørgsmål, herunder også forslag til nye meddelelser og forordninger.
Det rådgivende Udvalg skal høres i de konkrete sager, hvor Kommissionen har til hensigt at træffe en formel beslutning. I disse sager skal Udvalget afgive en udtalelse, som vil kunne offentliggøres i EUT samtidigt med offentliggørelsen af selve beslutningen. Konsultationen af Det rådgivende Udvalg vil fremover også kunne ske ved en skriftlig procedure.
Sager, som behandles af de nationale konkurrencemyndigheder, vil ligeledes kunne drøftes i Det rådgivende Udvalg på foranledning af såvel Kommissionen som en medlemsstat. Der vil ikke blive udarbejdet nogen formel udtalelse i disse sager.
Det vil også være muligt at drøfte selve sagsfordelingen inden for netværket, især hvis Kommissionen har til hensigt efter udløbet af to måneders fristen at indlede procedure i en sag, som allerede undersøges af en national konkurrencemyndighed. Udvalget kan udarbejde en uformel erklæring om sagen.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Kommissionen anså RF 1/03 for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. Det er vurderingen, at også denne meddelelse, som har til formål at fastlægge samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder, er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Konkurrencerådet fik med lov nr. 416 af 31. maj 2000 om ændring af konkurrenceloven beføjelse til med virkning fra den 1. oktober 2000 at anvende traktatens artikel 81 og 82 direkte, jf. konkurrencelovens § 23a.
Ved håndhævelsen af EF-traktaten anvender Konkurrencerådet de eksisterende regler i konkurrenceloven, medmindre andet følger af selve EU-forordningen, jf. konkurrencelovens § 23a, stk. 2.
Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i medfør af traktatens artikel 249. Med virkning fra den 1. maj 2004 bliver RF 1/03 således en del af dansk ret.
Denne meddelelse har sammen med de øvrige elementer i moderniseringspakken været forelagt EU-Specialudvalget vedrørende konkurrenceregler.
Følgende har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HTS-Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Realkreditrådet.
Af høringssvarene fremgår det, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Realkreditrådet ikke har nogen bemærkninger til dette forslag til meddelelse.
Advokatrådet har fremført et ønske om, at virksomhederne bliver informeret straks, når en sag bliver omfordelt mellem netværksdeltagerne, og at samarbejdsordningens regler om underretning af Kommissionen ikke forsinker sagen unødigt. Advokatrådet anser det desuden for afgørende, at der sikres et højt minimumniveau for beskyttelse af de i netværket udvekslede oplysninger.
Videre anser Advokatrådet og Danmarks Rederiforening det for uhensigtsmæssigt, at en ansøgning om favorabel behandling til en bestemt myndighed ikke kan betragtes som en ansøgning til en anden myndighed om favorabel behandling. Advokatrådet finder det stærkt betænkeligt, at der kan ske udveksling af oplysninger i netværket om behandlingen af en sag, som er indledt som følge af en ansøgning om favorabel behandling. Videregivelse af oplysninger bør betinges af virksomhedens samtykke, og et sådant samtykke bør til enhver tid kunne trækkes tilbage.
Dansk Industri mener, at fordelingsprincipperne er for uklare, navnlig hvis der opstår uenighed om, hvilken myndighed der har særlige forudsætninger for at kunne behandle en sag. Er der tale om en sag med kraftige grænseoverskridende effekter, bør sagen efter Dansk Industri’s opfattelse behandles af Kommissionen. Denne opfattelse deles af HTS-Interesseorganisationen. Ifølge Dansk Industri og HTS-Interesseorganisationen bør der også være mulighed for at kunne overlade sager, som behandles parallelt af de nationale myndigheder, til Kommissionen, hvis de involverede virksomheder anmoder om det. Det er også Dansk Industri’s opfattelse, at sager, som berører 3 eller flere medlemsstater, bør behandles af Kommissionen. Her har Danmarks Rederiforening foreslået, at dette krav skal ændres til mere end to medlemsstater
En virksomhed skal ifølge Dansk Industri også kunne forlange, at sagen bliver behandlet af Kommissionen, hvis en national myndighed beslutter at suspendere sin procedure i længere tid. Derfor bør der i meddelelsen indsættes en bestemmelse om, at en sag maksimalt kan suspenderes i 3 måneder.
Risikoen for uensartet retsfortolkning- og anvendelse i medlemsstaterne taler ifølge Dansk Industri også for, at der indføres en håndfast og hurtig procedure, hvorefter Kommissionen kan overtage sagsbehandlingen og dermed sikre retsenheden.
Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension) har – med henvisning til forslaget til meddelelse om Kommissionens behandling af klager – anført, at i de tilfælde, hvor flere myndigheder behandler en sag parallelt, skal der udpeges en førende myndighed. Desuden mener Finansrådet (støttet af Forsikring & Pension), at det er vigtigt i meddelelsen at få fastslået, hvad der er arbejdssproget inden for netværket. Valget af sprog er af interesse for virksomhederne, idet en efterfølgende oversættelse til andre sprog kan få betydning for de krav, som myndighederne vil stille til virksomhederne under sagsbehandlingen.
Meddelelsen indeholder ikke elementer, som gør det påkrævet at ændre konkurrenceloven.
Meddelelsen skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser.
Den foreslåede meddelelse skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, eftersom de fastlægger samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder, samtidigt med at den sikrer virksomhedernes retsstilling. Meddelelsen kan således medvirke til, at der sker en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
Moderniseringspakken – herunder Kommissionens forslag til meddelelse om samarbejde inden for netværket – har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
RF 1/03 blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen den 16. december 2002. Grundnotat om sagen blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. november 2000.