Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transport, telekommunikation og energi, samlenotat

Bilag tilgået til Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

7. november 2003

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003

Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:

TELE-delen

(formiddag)

  1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om overgangen fra analogt til digitalt TV (fra digital "switchover" til analog "switch-off") - KOM(2003) 541

  • Vedtagelse af Rådets konklusioner Side 3

  1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for en bred adgang til informationssamfundets nye services og standarder gennem åbne platforme indenfor digitalt TV og 3G mobil kommunikation - KOM(2003) 410

  • Vedtagelse af Rådets konklusioner Side 6

  1. (Eventuelt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af det europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed - KOM(2003) 63

  • Vedtagelse af fælles holdning Side 10

  1. Situationen for den elektroniske kommunikationssektor i Europa
    a. bredbånd og 3G Side 16

b. implementering af telereguleringspakken Side 18

  • Udveksling af synspunkter

(eftermiddag)

  1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om "Betydningen af Digital Forvaltning for Europas fremtid"
    - KOM(2003) 567

  • Vedtagelse af Rådets konklusioner Side 20

  1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om interoperabel levering af pan-europæiske eForvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDAbc-programmet) - KOM(2003) 406

  • Politisk enighed Side 27

  1. Verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS)

  • Information ved formandskabet Side 33

  1. Stimulering af europæisk digitalt indhold: lovgivning og politikker

  • Udveksling af synspunkter Side 37

  1. Eventuelt

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om overgangen fra analogt til digitalt TV (fra digital "switchover" til analog "switch-off")
- KOM(2003) 541

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé: At overgå fra analogt til digitalt indebærer en række fordele, men er samtidig en kompleks proces med betydelige sociale og økonomiske konsekvenser. Kommissionens meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en eventuel aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen.

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse er der udarbejdet et forslag til Rådskonklusioner, der er i overensstemmelse med den linie, der blev lagt med meddelelsen. Medlemsstaterne opfordres til at offentliggøre deres overgangsplaner og til at sikre, at enhver aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen er transparent, begrundet, proportional, rettidig og ikke-diskriminerende.

Baggrund

I eEurope 2005 handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til, inden udgangen af 2003 at offentliggøre deres intentioner vedrørende en mulig overgang til digitalt tv. Kommissionen har i øvrigt gennemført analyser af spørgsmålet om overgangen.

På den baggrund er Kommissionen fremkommet med meddelelsen vedr. overgangen til digitalt tv, der redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en eventuel aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen. I et bilag til meddelelsen anføres eksempler på, hvilke typer oplysninger medlemsstaterne kan medtage i disse rapporter.

Indhold

Meddelelsen

På møde den 19. september 2003 i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundets tjenester præsenterede Kommissionen meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital "overgang" til analog "afvikling").

Meddelelsen redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangen til jordbaseret digitalt tv. Overgang til digitalt tv er således en langvarig og kompleks proces, der påvirker alle led i værdikæden. Den største barriere består i, at alle forbrugere skal skaffe sig nyt digitalt modtageudstyr. De apparater, som de fleste har, kan ikke umiddelbart modtage digitale signaler. Mange forbrugere vil derfor skulle investere enten i nye tv-apparater eller såkaldte set top bokse, der kan konvertere de digitale signaler, så de kan ses på de "gamle" fjernsynsapparater.

Analog afvikling, altså stop for analog sending, bør først ske, når udbredelsen af digitalt modtageudstyr er så godt som universel. I den forbindelse må hvert land følge sin egen overgangsplan. Overgangen skal primært drives af markedet og brugernes efterspørgsel. Intervention vil imidlertid kunne begrundes dels hvis der står almene interesser på spil dels i tilfælde af markedssvigt.

Meddelelsen redegør i den forbindelse for de problemstillinger, der knytter sig til en eventuel aktiv offentlig indsats for at fremme overgangen. Medlemsstaterne bør sikre, at eventuelle indgreb er proportionale, rettidige, ikke-diskriminerende og så vidt muligt teknologineutrale.

På EU-plan er der behov for overvågning og koordinering. Endvidere vil der på EU-plan kunne tages initiativer i relation til udstyrsstandarder, forbrugerinformation, lettelse og fremme af adgangen til værdiforøgende tjenester, herunder offentlig information. Endvidere vil Kommissionen foreslå medlemsstaterne at drøfte frekvensaspekterne ved overgangen inden for rammerne af Fællesskabets nye frekvenspolitik.

Udkast til Rådskonklusioner

Udkastet til Rådskonklusioner indeholder blandt andet:

  • en velkomst af Kommissionens meddelelse,
  • en konstateringaf, at politisk intervention primært skal ske på nationalt niveau og
  • at overgangen til digitalt tv er en kompleks proces med også sociale og økonomiske implikationer,
  • en anerkendelse af, at markedet og forbrugernes efterspørgsel skal drive udviklingen, hvorfor udviklingen af attraktivt indhold er vigtig,

en opfordring til medlemsstaterne om:

  • inden udgangen af 2003 at offentliggøre deres overgangsplaner
  • at sikre, at ethvert aktivt tiltag for at fremme overgangen er transparent, begrundet, proportionalt, rettidigt og ikke-diskriminerende,

en opfordring til Kommissionen om:

  • at fortsætte overvågningen af de nationale overgangsplaner og udviklingen på markedet,
  • at analysere medlemsstaternes information vedr. overgangsplaner,
  • at undersøge mulighederne for koordineret forbrugerinformation,
  • at iværksætte en åben debat om relaterede frekvensspørgsmål.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse og udkast til Rådskonklusioner er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen og udkast til Rådskonklusioner har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (VTUT0130) fremsendt med brev dateret 27. oktober 2003 via Udenrigsministeriet.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation

  • KOM(2003) 410 endelig
  • Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé: Digitalt tv og 3G-mobilkommunikation samt flere andre teknologiske platforme vil kunne give brugerne adgang til informationssamfundets tjenester. Dermed vil informationssamfundet stå åbent også for de, der ikke benytter pc med internetadgang. En væsentlig forudsætning for at realisere det fulde potentiale er imidlertid, at platformene er "åbne" – at der kan kommunikeres og benyttes tjenester på tværs af operatører, teknologier og terminaler. I Kommissionens meddelelse analyseres barrierer for udbredelsen af informationssamfundets tjenester via forskellige platforme.

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse er der udarbejdet et forslag til Rådskonklusioner, der er i overensstemmelse med den linie, der blev lagt med Kommissionens meddelelse. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at offentlige elektroniske tjenester gøres tilgængelige på forskellige platforme, hvor dette er muligt. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre fuld og effektiv implementering af Fællesskabets samlede regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (tele-pakken).

Baggrund

At sikre et informationssamfund for alle er en overordnet it-politisk målsætning i EU. For at realisere målsætningen er det en forudsætning, at alle har adgang til informationssamfundets tjenester – digital forvaltning, elektronisk handel osv.

I dag er den primære adgangsvej til disse tjenester en pc med internetadgang (tilslutningen er på ca. 40% af alle husholdninger i EU). Selv om udbredelsen af pc’er fortsat stiger, vil der imidlertid fortsat være en gruppe, der ikke bruger pc.

Blandt andet på den baggrund lancerer handlingsplanen eEurope 2005 en multiplatform-strategi; en række platforme skal kunne benyttes som adgangsveje til informationssamfundet.

Specielt mobiltelefoner og tv-apparater rummer i den forbindelse et stort potentiale. I dag benytter snart 80% af befolkningen i hele EU mobilkommunikation, mens så godt som alle har adgang til et tv-apparat. Når disse apparater også kan give adgang til informationssamfundets tjenester, vil der opstå en række alternative og supplerende adgangsveje. Det vil øge udbredelsen af informationssamfundet og give en større fleksibilitet i brugen af tjenesterne.

Det Europæiske Råd opfordrede derfor på topmødet i Barcelona den 15. –16. marts 2002 Kommissionen til at fremlægge en samlet analyse af de sidste hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation. Opfordringen blev gentaget ved topmødet i Sevilla den 21. – 22. juni 2002 og er reflekteret i handlingsplanen eEurope 2005.

Meddelelsens tema behandles på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003, i hvilken forbindelse der er udarbejdet et udkast til Rådskonklusioner.

 

Indhold

Meddelelsen

Ved møde den 11. september 2003 i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundets tjenester præsenterede Kommissionen sin meddelelse om hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation. Kommissionens meddelelse indeholder en analyse af hindringerne for udstrakt adgang til informationssamfundets tjenester via et åbent multiplatformmiljø.

Åbne platforme. At platformene er åbne er en afgørende forudsætning for at realisere det fulde potentiale i forhold til informationssamfundet. At en platform er åben – interoperabel – betyder, at kommunikation kan ske på tværs af net, operatører, udstyr etc. Set fra brugerens perspektiv gør interoperabilitet derfor en platform langt mere attraktiv. Interoperabilitet har derfor betydning for udbredelsen af (efterspørgslen efter) platformen, og dermed for hvor hurtigt aktørerne på markedet kan opnå en kritisk masse.

Graden af en platforms åbenhed afhænger af dens interfacesoftware, API (Application Program Interface). API’en kan anvende åbne standarder (konsensusbaserede), open source software (frit tilgængelig kildekode) eller proprietær teknologi (utilgængelig (hemmelig) kildekode).

Digitalt tv. Markedet for digitalt tv er i øjeblikket præget af en mangel på åbne API’er. Operatørerne, der anvender proprietær teknologi, er derfor i stand til at samle alle elementer af de elektroniske tjenester i "pakker". Den proprietære teknologi kan begrænse forbrugernes valg, fordi den måske er utilgængelig for tredjeparter, som derved ikke kan udvikle indhold og tjenester til platformen. Endelig indebærer et marked med forskellige proprietære teknologier, at indholdet skal undergå en fordyrende tilpasning (re-authoring) for at blive tilgængelig for hver enkelt teknologi.

EU har en vedtaget målsætning om at fremme interoperabiliteten inden for digital-tv-platformen og en række foranstaltninger er iværksat eller planlagt.

3. generations mobiltelefoni, 3G. For at sikre et attraktivt tjenesteudbud vil 3G-mobiloperatørerne give adgang til andre tjenesteudbyderes tjenester, hvilket forudsætter interoperabilitet. Erhvervslivet udfolder derfor aktive bestræbelser på at opnå interoperabilitet, og meddelelsens konklusioner er, at erhvervslivets bestræbelser fortsat skal støttes, mens der indtages en afventende holdning, før det kan besluttes, om det er nødvendigt med nye politiske initiativer.

Udkast til Rådskonklusioner

Udkastet til Rådskonklusioner indeholder:

  • en velkomst af Kommissionens meddelelse,

  • en anerkendelse af betydningen af åbne platforme med henblik på at sikre konkurrencen og forbrugernes frie valg,

en opfordring til medlemsstaterne om:

  • at sikre at offentlige elektroniske tjenester gøres tilgængelige på forskellige platforme, hvor dette er muligt,

  • at sikre fuld og effektiv implementering af Fællesskabets samlede regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (tele-pakken).

en opfordring til Kommissionen om blandt andet:

  • at iværksætte en række initiativer med henblik på at følge op på meddelelsen, bl.a. i relation til juridiske spørgsmål samt støtte til den private sektors tiltag.

  • aktivt at udvide sine undersøgelser vedrørende opnåelse af udbredt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer til at omfatte alle relevante platforme,

  • at overvåge udviklingen med henblik på at undersøge om proprietære teknologier i urimeligt omfang begrænser forbrugernes valgmuligheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Rådets konklusioner vil være overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke implikationer for gældende dansk ret.

I meddelelsen og Rådskonklusionerne henvises til bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, det såkaldte rammedirektiv, der tager sigte på at fremme åbne platforme. Disse bestemmelser er implementeret i dansk ret med lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der trådte i kraft 25. juli 2003.

 

Dansk høring

Meddelelsen og Rådets konklusioner har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og vedtagelsen af Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af det europæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed

  • KOM(2003) 63 endelig
  • Vedtagelse af fællesholdning

Resumé: Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen har Kommissionen fremlagt et forslag til forordning om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed. Agenturet, der forventes etableret med en tidsbegrænset funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formidle samarbejde mellem de nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de enkelte lande både nationalt og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

Agenturet skal ledes af en direktør med reference til en bestyrelse. Agenturet skal udarbejde en årlig arbejdsplan.

Agenturet vil få 31 medarbejdere, og der foreslås et budget på 24,3 mio. euro fordelt over fem år.

Baggrund og indhold

I Rådsresolutioner om en europæisk strategi for en net- og informations-sikkerhedskultur af 18. februar 2003 og af 28. januar 2002 om netværks- og informationssikkerhed udtrykte Rådet tilslutning til Kommissionens planer om at fremsætte et forslag til oprettelse af en "Cyber Security Task Force".

I eEurope 2005 handlingsplanen er dette forslag under titlen "Cyber Security Task Force" konkretiseret og medtaget som et særligt initiativ i strategien for at stimulere udviklingen af en sikker informationsinfrastruktur.

I februar 2003 har Kommissionen fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed.

Forslaget blev behandlet i Rådets arbejdsgruppe for transport og informationssamfundets tjenester i foråret 2003 med henblik på politisk enighed på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.

Baggrunden for forslaget er, at informations- og netværkssikkerhed er et område, som kræver både nationalt og internationalt samarbejde for at sikre udveksling af viden og erfaringer og for at skabe den bedste forebyggelse.

De overordnede mål for det foreslåede agentur er:

  1. at analysere og formidle data og information om risici knyttet til anvendelse af netværk og informationssystemer.

  2. at yde rådgivning og formulere holdninger på området til Kommissionen og andre relevante organisationer.

  3. at forbedre samarbejdet mellem de forskellige interessenter omkring netværks- og informationssikkerhed.

  4. at formidle et samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene om udvikling af fælles metoder til at håndtere forhold omkring netværks- og informationssikkerhed.

  5. at bidrage til adgang til hurtig, objektiv og fyldestgørende information om forhold omkring netværks- og informationssikkerhed.

  6. at støtte Kommissionen og medlemslandene i deres dialog med industrien om udbedring af sikkerhedsrelaterede problemer i udstyr og programmel.

  7. at følge udviklingen af standarder indenfor netværks- og informationssikkerhed.

  8. at fremme udviklingen af metoder til risikoanalyse og virksomheders anvendelsen af risikoanalyse.

  9. at bidrage til internationalt samarbejde på området.

  10. at afgive uafhængige konklusioner, vurderinger og meninger om forhold indenfor agenturets arbejdsområde.

Agenturet foreslås etableret i en tidsbegrænset periode fra 1. januar 2004 til 31. december 2008.

Agenturet skal ledes af en direktør, der refererer til en bestyrelse.

Bestyrelsen sammensættes med en repræsentant fra alle medlemslande og 6 medlemmer udpeget af Kommissionen. Desuden udpeger Rådet efter indstilling fra Kommissionen 2 erhvervsrepræsentanter og 1 forbrugerrepræsentant. Disse 3 medlemmer er dog uden stemmeret i bestyrelsen.

Agenturets opgaver fastlægges i en årlig arbejdsplan, der skal godkendes af bestyrelsen.

Agenturet kan i nødvendigt omfang nedsætte arbejdsgrupper.

Der planlægges en bemanding af agenturet med 31 medarbejdere og med et budget på 24,3 mio. euro over de fem år.

Efter 3 år skal der gennemføres en evaluering af agenturets arbejde, bl.a. med henblik på vurdering af behovet for en forlængelse af agenturets funktionsperiode og en evt. ændring af agenturets opgaver.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger endnu ikke en endelig udtalelse fra Europa-Parlamentet. En arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet har gennemgået forslaget og opstillet en række ændringsforslag. En række af disse forslag er sammenfaldende med ændringsforslag fra Rådets arbejdsgruppe. Enkelte ændringsforslag drøftes i en trialog-gruppe med henblik på at opnå enighed, således at forslaget kan godkendes af Europa-Parlamentet i første behandling.

 

Nærhed og proportionalitet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet problemstillingerne kræver løsning på europæisk niveau i samarbejde med nationale it-sikkerhedsfunktioner.

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den foreslåede organisation, budget og bemanding vurderes hensigtsmæssig til opgavens varetagelse.

Gældende dansk ret

Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende dette forslag.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring.

Der er modtaget 19 høringssvar.

Danmarks Meteorologiske Institut, Grønlands Hjemmestyre og Telia har ikke bemærkninger til forslaget eller udtrykker kort støtte til forslaget.

Følgende havde bemærkninger til forslagets substans:

Advokatrådet støtter forslaget og påpeger, at det er vigtigt, at relevante danske myndigheder får mulighed for at trække på agenturets ekspertise. En vigtig opgave for agenturet vil blive at stille uvildige oplysninger om netværks- og informationssikkerhed til rådighed for offentligheden. Denne opgave bør fremgå mere klart af opgavebeskrivelsen. Der bør arbejdes for en placering af agenturet i Danmark.

Datatilsynet er umiddelbart positiv overfor forslaget og gør opmærksom på bestemmelser i det generelle databeskyttelsesdirektiv, der pålægger den registeransvarlige at tage foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger mod en række forhold.

Datatilsynet bemærker, at Kommissionens rolle, som den er beskrevet i forslaget, eventuelt kan rejse spørgsmål om agenturets uafhængighed.

Datatilsynet finder det hensigtsmæssigt, hvis også nationale datatilsyn, som er nedsat i henhold til det generelle databeskyttelsesdirektiv, får mulighed for at fremsætte anmodninger om udtalelser og bistand fra agenturet.

Datatilsynet peger på, at oplysninger af fortrolig karakter i alle sammenhænge bør behandles fortroligt og ikke videregives til tredjepart, heller ikke Kommissionen.

DANSK IT støtter oprettelsen af et agentur for it-sikkerhed på europæisk plan, da en lang række problemstillinger på området har grænseoverskridende karakter. Sammenhæng til regionale aktiviteter bør fremgå mere tydeligt af forslaget.

DANSK IT vurderer, at der er behov for en indsats udover funktionsperioden på fem år, og finder den fastlagte evaluering fornuftig.

En opgave, som bør fremstå klarere af agenturets opdrag – og som agenturet med fordel vil kunne løfte – er at lægge pres på leverandører af produkter og services i retning af levering af sikkert opsatte produkter og ydelser.

Deltagelse i relevante internationale standardiseringsorganer vil være en naturlig opgave for agenturet, da standardiseringsorganerne i dag er præget af tunge leverandørinteresser.

DANSK IT opfordrer til, at der arbejdes for en placering af agenturet i Øresundsregionen. Argumentationen for en sådan placering ville støttes yderligere, hvis Danmark hurtigt kunne fremvise en plan for etablering af undervisning og forskning specifikt inden for it-sikkerhed.

Dansk Industri, ITEK støtter etablering af agenturet og finder revisionsklausulen hensigtsmæssig. ITEK kan tilslutte sig opgavebeskrivelsen, men opfordrer til en hurtig detaljering af arbejdsopgaverne i arbejdsprogrammet. Man peger bl.a. på følgende opgaver:

  • frivillig koordinering mellem "early warning" aktører.

  • indsamling og analyse af trusler samt udarbejdelse af årlige rapporter for EU´s it-sikkerhedstilstand.

  • skabe synergi mellem offentlige og private initiativer.

  • skabe opmærksomhed (awareness) om it-sikkerhed blandt borgere, virksomheder og institutioner.

Agenturet skal være åbent og invitere til frivilligt samarbejde, men må ikke via sit arbejdsprogram hæmme udvikling af forretningsmuligheder.

Det bør sikres, at agenturet ikke selvstændigt kan iværksætte foranstaltninger, der påfører virksomheder omkostninger.

Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har stemmeret og dermed samme ansvar og indflydelse.

Personalesammensætning synes relevant, men der udtrykkes tvivl om budgettets størrelse, specielt det første år synes lavt budgetteret.

ITEK foreslår placering i Danmark eller alternativt i Øresundsområdet.

Forsikring og Pension kan støtte det foreliggende forslag. Det noteres med tilfredshed, at agenturet også vil arbejde med risikoanalyse, der omfatter forretningsmæssige risici i bredere forstand. Det anses for vigtigt, at der sikres kontakt til såvel den offentlige som den private sektor, og at der sikres koordinering med nationale tilsyn, f.eks. Datatilsynet, Finanstilsynet og Rådet for IT-sikkerhed.

En placering af agenturet i Danmark eller Sverige støttes.

IT-Brancheforeningen (ITB) finder det positivt, at der på europæisk plan etableres et koordinerende og rådgivende organ omkring netværks- og informationssikkerhed.

ITB har noteret sig, at agenturet ifølge forslaget alene skal være rådgivende, vidensformidlende og samarbejds-koordinerende samt fungere som et kompetencecenter på europæisk niveau.

ITB lægger vægt på, at IT-sikkerhedsløsninger bør udvikles og udbydes på et konkurrencedrevet marked og tager afstand fra egentlig offentlig regulering på området. Dette bør afspejles i agenturets opgavebeskrivelse. Desuden bør opgavebeskrivelsen afspejle, at agenturet bør have fokus på de særlige problemstillinger, der er af grænseoverskridende karakter.

ITB opfordrer til en nordisk placering af agenturet gerne i Øresundsregionen. Argumenterne er bl.a. stor koncentration af it-virksomheder, gode muligheder for rekruttering af medarbejdere, region med grænseoverskridende problemstillinger og godt udgangspunkt for inddragelse af hele Østersøregionen.

ITB lægger vægt på, at der arbejdes for, at danskere med branchekendskab knyttes til agenturet på bestyrelses- eller ledelsesniveau.

ITB lægger vægt på, at branche- og brugerrepræsentationen i bestyrelsen styrkes, og at disse repræsentanter får fuld indflydelse med stemmeret.

ITB finder Kommissionens bestemmende indflydelse på en række forhold i agenturet uheldig.

Rådet for it-sikkerhed finder det væsentligt, at der også på europæisk plan arbejdes offensivt og konstruktivt med at sikre tryghed og tillid til it-anvendelsen. Derfor byder Rådet for it-sikkerhed forslaget om etablering af et europæisk agentur for netværks- og informationssikkerhed velkommen.

Rådet for it-sikkerhed kan umiddelbart støtte forslaget. Det er væsentligt, at der skabes gennemsigtighed og overblik over problemfelterne, og at der gennem etableringen af et agentur opbygges nøglekompetencer, der kan støtte og vejlede nationale myndigheder og organisationer om tiltag mv. evt. koordineret med øvrige medlemslande.

Rådet for it-sikkerhed lægger vægt på, at et kommende agentur opbygger et tæt og konstruktivt samarbejde med nationale myndigheder og organisationer om at fremme og styrke en europæisk it-sikkerhedskultur. Dette ses som centralt for at fremme et globalt samspil herom, idet netværks- og informationssikkerhed ikke er et lokalt problem, men et globalt problem, der grundlæggende kræver globale tiltag og løsninger. Samtidigt vil et europæisk initiativ af denne karakter indenfor it-sikkerhed i højere grad og med større vægt være i stand til at påvirke markedets leverandører og de internationale standardiseringsorganer.

Rådet for it-sikkerhed ser gerne agenturet placeret i Øresundsregionen og opfordrer derfor til, at den danske regering arbejder herfor.

TDC peger på, at agenturet kan være af interesse for danske virksomheder, der skal kunne markedsføre og sælge tjenester baseret på sikkerhed. Der peges også på, at samarbejde på tværs af landegrænser på det sikkerhedsmæssige område bliver mere og mere påkrævet. Derfor hilses en EU harmonisering principielt velkommen.

TDC gør det dog klart, at agenturet ikke må gribe forsinkende ind i udvikling af forretningsmuligheder, og at der ikke må igangsættes foranstaltninger, der påfører virksomheder og dermed brugerne omkostninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, såfremt behovet for en udvidet prioritering af sikkerhedsområdet ikke kan ske inden for rammerne af det samlede EU-budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg:

  • Ved udvalgets møde den 29. november 2002 med samlenotat af 21. november 2002 forud for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. og 6. december 2002.

  • Ved udvalgets møde den 21. marts 2003 med samlenotat af 13. marts 2003 forud for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27. og 28. marts 2003.

  • Ved udvalgets møde den 28. maj 2003 med samlenotat af 15. maj 2003 forud for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.

Endvidere har Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat (VTUT0120) fremsendt med brev dateret den 5. maj 2003 via Udenrigsministeriet.

Ad dagsordenens punkt 4a

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

 

Situationen for den elektroniske kommunikationssektor i Europa

- Udveksling af synspunkter

Resumé: Det italienske EU-formandskab har stillet fire spørgsmål og lægger op til en udveksling af synspunkter om bredbånd og 3G som "drivere" for udviklingen i den elektroniske kommunikationssektor.

Baggrund

 

Fokus på bredbånd og 3 G

Kommissionen præsenterede på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003 meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Elektronisk kommunikation: Vejen til videnøkonomien, som konkret opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for:

  • den fulde, effektive og rettidige implementering af den nye regulatoriske ramme for telekommunikation (telepakken)

  • at styrke brugen af elektroniske kommunikationsteknologier gennem bredbånd og multiplatformadgang, som det er angivet i eEurope 2005 handlingsplanen, hvor det forudsættes, at alle medlemsstater har udarbejdet nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af 2003

  • at understøtte og styrke den nuværende forskningsindsats på nationalt og EU niveau.

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003 blev følgende punkter fremhævet: fremtidige bredbåndsstrategier i medlemsstaterne og emner knyttet til udbredelse af 3G mobilkommunikation såsom samarbejde om udvikling af applikationer og tjenester.

Indhold

Formandskabet ønsker en diskussion vedrørende situationen for den elektroniske kommunikationssektor i Europa, specielt med fokus på bredbånd og 3G.

Formandskabet ønsker følgende synspunkter diskuteret:

  • Den økonomiske situation i den elektroniske kommunikationssektor er forsigtig positiv. Udfordringen ligger således i udbredelse af bredbånd og 3G, der udpeges som de primære teknologier, der skal drive udviklingen i sektoren fremad. Det medfører forandringer for branchen og herunder også udstyrs- og indholdsbrancherne. Det gælder først og fremmest udviklingen af nye forretningsmodeller og behovet for flere investeringer. Det stiller krav til, at medlemsstaterne sikrer et pålideligt regulatorisk regime, i form af den netop implementerede telepakke. Yderligere kan der være problemer i relation til ophavsret og piratkopiering samt interoperabilitet.

  • Der er behov for dækning i yderområder med bredbånd samt behov for at fjerne flaskehalse i forbindelse med indholdsproduktion.

Formandskabet stiller 4 konkrete spørgsmål:

  1. Er der enighed om, at den økonomiske situation kan betegnes som forsigtig positiv, samt at bredbånd og 3G er de teknologiske platforme, der skal drive en væsentlig del af udviklingen i branchen?

  2. Ansøgerlandene implementerer telepakken inden 1. maj 2004. Kan medlemsstaterne sikre, at de selv er færdige med hele implementeringen, herunder markedsanalyser mv. til den dato?

  3. Kan medlemsstaterne bekræfte, at deres bredbåndsstrategier er færdige inden ultimo 2003?

  4. Hvilke midler har medlemsstaterne taget i anvendelse for at sikre, at 3G-operatørerne kan leve op til udrulningskravene?

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Ikke relevant for udveksling af synspunkter.

Gældende dansk ret

Sagen har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4b

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Situationen for den elektroniske kommunikationssektor i Europa

- Udveksling af synspunkter

Resumé: Kommissionen ventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse om niende rapport om implementeringen af telereguleringen. Meddelelsen forventes at have fokus på medlemsstaternes implementering af den regulatoriske ramme for telekommunikation – telepakken.

Fokus på implementering af reguleringspakken

 

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes, at forelægge den niende implementeringsrapport på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003.

Kommissionen har siden 1997 hvert år foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af EU-regelsættet i medlemsstaterne og udviklingen i konkurrencen på de europæiske markeder. Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres i de såkaldte implementeringsrapporter. Kommissionen har nu udarbejdet den niende rapport i denne række. Rapporten adskiller sig fra de foregående ved denne gang at tage udgangspunkt i medlemsstaternes gennemførelse af Fællesskabets samlede regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (tele-pakken), idet den foregående ottende implementeringsrapport tog udgangspunkt i markedssituationen og udbydernes meningstilkendegivelser.

Den niende implementeringsrapport forventes således ikke at indeholde nationale høringer af branche- og forbrugerorganisationer, og den vil dermed ikke indeholde specielle landeafsnit.

 

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse forventes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om den kommende meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Niende implementeringsrapport har ikke implikationer for gældende dansk ret.

 

Dansk høring

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke. Sagen har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om "Betydningen af Digital Forvaltning for Europas fremtid".
KOM(2003) 567 final
- Vedtagelse af Rådskonklusioner

Resumé: I meddelelsen redegør Kommissionen for muligheder og udfordringer for Fællesskabet og for de enkelte landes offentlige administrationer i at anvende informations- og kommunikationsteknologierne. Mulighederne omfatter bl.a. effektivisering og etablering af nye servicetilbud til borgere og virksomheder. Udfordringerne ligger bl.a. i behovet for organisationsudvikling og tilretning af forretningsgange og regelsæt.

Meddelelsen lister en bred vifte af indsatsområder, hvor optimal anvendelse af teknologierne kan bidrage til en bedre og mere effektiv opgaveløsning.

Der peges også på en række initiativer, "an eGovernment Roadmap", som vil kræve en vedtagelse i Rådet, eller som påhviler Kommissionen. Initiativer som vil fjerne hindringer for eller stimulere udviklingen af digital forvaltning i medlemsstaterne og på europæisk niveau.

Baggrund og indhold

Digital forvaltning (eGovernment) kan defineres som "anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologierne indenfor den offentlige sektor i sammenhæng med organisationsudvikling og nye kompetencer til at forbedre offentlig tjenester og demokratiske processer samt styrke udmøntningen af politiske mål for sektoren."

Eller sagt kortere: Digital forvaltning er værktøjet til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig administration. Både på nationalt og på europæisk niveau.

Meddelelsen

Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen den 26. september 2003 og fremlagt for Rådet den 1. oktober 2003.

Meddelelsen har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundets tjenester med henblik på forberedelse af et sæt rådskonklusioner til vedtagelse på Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003.

Meddelelsen gennemgår en række korte eksempler på de kommende års udfordringer for den offentlige sektor:

  • Internationaliseringen stiller nye krav.
  • En fortsat udvikling af det indre marked med større bevægelighed på tværs af landegrænser stiller nye krav.
  • Borgerne stiller større krav til frihed, til retfærdighed og til sikkerhed, og
  • borgerne forventer bl.a. som konsekvens af internettet en høj grad af åbenhed og mulighed for deltagelse i beslutningsprocesser.
  • Endelig vil udviklingen til et EU med 25 medlemsstater stille særlige krav.

Hertil kommer stadig større forventninger til den offentlige sektor fra både borgere og virksomheder. Forventninger, der skal opfyldes med begrænsede budgetter.

Digital forvaltning er under udvikling i alle medlemsstater. Der er gode eksempler på, hvorledes nye tjenester til borgerne skaber højere livskvalitet. Nye tjenester til virksomhederne skaber grundlag for et mere konkurrencedygtigt Europa. Tjenester på tværs af administrationer og landegrænser styrker et samarbejdende Europa.

Meddelelsen lister og beskriver herefter 18 indsatsområder med henblik på at fjerne hindringer for eller stimulere udviklingen af digital forvaltning i medlemsstaterne og på europæisk niveau.

  1. Multiplatformadgang til offentlige tjenester skal indarbejdes i nationale strategier og understøttes af bred erfaringsudveksling.
    Rådskonklusioner på Rådsmøde november 2003.
  2. Nye former for interaktive tjenester, der udnytter mulighederne i bredbånd og multiplatformadgang, skal have fokus i de europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer og programmer til støtte af pilotprojekter.
    Initiativ fra Kommissionen i 2004.
  3. Teknologier til beskyttelse af fortrolighed (privacy) skal fremmes gennem relevante EU-programmer.
    Resolution om "The role of eGovernment" og initiativ fra Kommissionen i 2003.
  4. Strategier for Digital Forvaltning skal fremme troværdighed i og tillid til offentlige tjenester og til demokratiske processer på nettet.
    Rådsresolution 2004.
  5. Rammer for håndtering af identifikation af borgere og virksomheder indenfor fællesskabet skal afklares både i forhold til krav til teknisk sammenhæng og til fremtidige krav med udgangspunkt i de forskellige administrative og kulturelle traditioner og indenfor rammerne af EU’s bestemmelser om databeskyttelse. Projektet foreslås støttet af fællesskabsprogrammerne 6. rammeprogram, eTEN og IDA.
    Initiativ fra Kommissionen i 2004.
  6. Hurtig vedtagelse og gennemførelse af direktivet om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Pilotprojekter skal bidrage til at fjerne barrierer på tværs af grænser og formidle erfaringer indenfor Fællesskabet.
    Vedtagelse af direktiv om brug af offentlig sektor information i Europa-Parlamentet og i Rådet oktober 2003.
  7. Forslag til en omfattende 3-årig handlingsplan for udvikling af nye rammer for offentlige udbud og indkøb via internettet (e-Procurement).
    Initiativ fra Kommissionen i 2004.
  8. Fremme af udvikling af tjenester på nettet, der umiddelbart er tilgængelige for brugere i andre lande.
    Rådsresolution 2004.
  9. Fælles ansvar for medlemsstaterne og for de europæiske institutioner for identifikation, udvikling og implementering af relevante tværeuropæiske tjenester.
    Rådsresolution om "The role of eGovernment" og initiativ fra Kommissionen i 2003.
  10. Vedtagelse af IDAbc programmet til støtte for udvikling af paneuropæiske tjenester til brug for de nationale administrationer.
    Beslutninger i Europa-Parlamentet og i Rådet i 2003/2004.
  11. Hurtig vedtagelse af ændringer af de finansielle rammer for eTEN programmet (Projektstøtte op til 30%) med henblik på støtte til paneuropæiske tjenester til den offentlige sektor i Europa.
    Beslutninger i Europa-Parlamentet og i Rådet inden juli 2004.
  12. Udveksling af erfaringer mellem offentlige administrationer om anvendelsen af åbne standarder og open source programmel.
    Initiativ fra Kommissionen i 2003.
  13. Rammer for sammenhæng (interoperability) til støtte for paneuropæiske tjenester til borgere og virksomheder som angivet i eEurope 2005 handlingsplanen skal vedtages i en første udgave. Vil bl.a. omfatte fælles netværk til udveksling af data, fælles beskrivelse af relevante data og nødvendig organisatorisk sammenhæng.
    Initiativ fra Kommissionen i 2003.
  14. EU’s 6. rammeprogram vil støtte forskning og udvikling i sammenkædningen af teknologisk og organisatorisk udvikling indenfor offentlige administrationer med sigte på at skabe et europæisk forskningsrum for digital forvaltning.
    Initiativ fra Kommissionen i 2003.
  15. Nyt oplæg omkring sammenlignende målinger af og forskning i økonomien knyttet til digital forvaltning med henblik på udvikling af bedre metoder til vurdering og evaluering.
    Rådsresolution om eGovernment og initiativ fra Kommissionen i 2003.
  16. Udvikling af en ny ramme for erfaringsudveksling om digital forvaltning med henblik på mere effektiv formidling af erfaringerne.
    Initiativ fra Kommissionen i 2003.
  17. Første fase af et "one-stop shopping" initiativ for Kommissionens aktiviteter omkring udvikling af digital forvaltning. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem bl.a. eGovernment aktiviteter i 6. rammeprogram, eTEN programmet og IDA programmet.
    Initiativ fra Kommissionen i 2003.
  18. Undersøgelse af muligheder for fælles projekter med deltagelse af flere medlemsstaterne med henblik på mere effektiv investering i digital forvaltning.
    Rådsresolution og initiativ fra Kommissionen i 2003.

Afsluttende markerer Kommissionen nødvendigheden af politisk lederskab og engagement baseret på visionen om den offentlige sektors bidrag til Europa i informationssamfundet.

Udkast til Rådskonklusioner

I udkast til Rådskonklusioner anerkender Rådet betydningen af en fortsat udbygning af anvendelsen af kommunikations- og informationsteknologierne og vigtigheden af at få identificeret relevante paneuropæiske services til støtte for borgere og virksomheder.

Rådet opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nye medlemsstater til at gennemføre pilotprojekter, for at undersøge mulige rammer for elektronisk identifikation af borgerne og til at arbejde for etableringen af sammenhængende paneuropæiske services.

Medlemsstaterne og de nye lande opfordres til at afklare barrierer for udvikling af digital forvaltning. Desuden opfordres landene til at afklare potentialet i digital forvaltning bl.a. ved at støtte udviklingen af et europæisk forskningsrum for teknologiudvikling, teknologianvendelse og organisationsudvikling.

Kommissionen opfordres til at afklare barrierer for digital forvaltning på europæisk niveau. Desuden opfordres Kommissionen til gennem eksisterende programmer at stimulere udviklingen af digital forvaltning på europæisk niveau.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner er i overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet, idet udviklingen af paneuropæisk digital forvaltning ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Der findes ikke særlovgivning på området. Dansk rets almindelige regler finder anvendelse herunder persondataloven, som er fastsat til gennemførelse af databeskyttelsesdirektivet i dansk ret og som tillige gælder for digital behandling af personoplysninger, som foretages for den offentlige forvaltning.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring til 89 høringsparter, hvorfra der blev modtaget 11 høringssvar.

Danske Dagblades Forening, Sonofon og Telekommunikationsindustrien havde ingen bemærkninger til forslaget.

Følgende havde bemærkninger til forslagets substans:

 

Computer Sciences Corporation Danmark A/S CSC anerkender arbejdet med eGovernment som det pågår på europæisk plan, herunder indsatsen i Danmark.

CSC tilslutter sig fuldt ud Kommissionens betragtning om, at eGovernment kræver samtænkning af såvel teknologi som organisatorisk forandring for at realisere værdi af eGovernment.

Den nævnte "villighed til nytænkning" er således ikke stimuleret eller understøttet

af kommissionens fremtidige arbejde. Det er CSC’s opfattelse, at der i de offentlige

forvaltninger på tværs af Europa er brug for en fornyelse af tankesættet – udbredelsen af eGovernment hæmmes af såvel udbudsreglerne som af de offentlige institutioners manglende villighed til at lade de private virksomheder varetage de udviklings- og driftsmæssige aspekter af eGovernment.

CSC finder, at der overordnet mangler en tilkendegivelse af, at disse opgaver løses bedst og billigst af industrien i partnerskab med det offentlige.

CSC finder, at de 18 initiativer omfatter en række af de forhold, som er nødvendig for at skabe dynamiske tværeuropæiske/internationale eGovernment løsninger. Der savnes dog initiativer på områder som Risk Management og værdianalyse af de foreslåede løsninger. Rsik Management er en nødvendig forudsætning for at skabe troværdige og pålidelige systemer. Værdianalyse skal anvendes til at vurdere sammenhæng mellem de samlede omkostninger og den nytteværdi, som et givet system leverer.

Datatilsynet er enig i beskrivelsen af, at beskyttelse af personoplysninger, autenticitet og integritet skal sikres. Dette er på linie med de krav, der følger af persondataloven.

Datatilsynet gør opmærksom på, at persondataloven ikke generelt giver borgere ret til at bestemme over egne oplysninger. Overvejelserne i meddelelsen kan derfor ses som en indskrænkning af de muligheder danske myndigheder i dag har for at behandle oplysninger om borgerne uden samtykke..

De beskrevne overvejelser om borgerens adgang til information om, hvorledes personlige oplysninger har været anvendt, er en udvidelse i forhold til de gældende muligheder i persondataloven.

Det er Datatilsynets vurdering, at persondataloven ikke medfører et generelt krav om brug af såkaldte privatlivsfremmende teknologier, der sigter på at give den registrerede mulighed for at optræde anonymt eller under et pseudonym. En europæisk udvikling på dette område kan udgøre en skærpelse i forhold til persondataloven.

Kommissionens meddelelse indeholder således tilkendegivelser, som går ud over, hvad der kræves efter persondataloven. En dansk holdning til konkrete initiativer må derfor kræve overvejelser i samarbejde med Justitsministeriet.

Samlet forudsætter Datatilsynet, at etablering af sammenhæng og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes administrative myndigheder sker under iagttagelse af persondatalovens samt databeskyttelsesdirektivets regler om videregivelse af oplysninger.

De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI gør opmærksom på at den digitale forvaltning skal foregå på en sådan måde, at alle Fællesksbaets borgere – også mennesker med handicap – fuldt ud og på lige vilkår kan benytte sig af den.

DSI opfordrer til, at det indskærpes, at EU Kommissionen bærer et overordentlig stort ansvar for at sikre, at det videre arbejde med digitaliseringen af den offentlige forvaltning overholder de regelsæt, der er fastsat for at sikre handicappedes tilgængelighed til offentlige ydelser.

DSI undrer sig over, at tilgængelighedsspørgsmålet ikke figurerer mere specifikt og skarpt i Kommissionens meddelelse.

Det Centrale Handicapråd noterer, at i forhold til handicappede betyder eGovernment oplagte muligheder for bedre inddragelse og for adgang til information. Manglende omtanke ved udformningen af løsningerne kan dog betyde det modsatte resultat.

Der gøres opmærksom på mulighederne i multiplatforms-strategien og man understreger betydningen af "Inclusive multi-platform access".

Der opfordres til et kraftigere fokus på at tilgængelighed skal indtænkes i den digitale forvaltning, og til et fremadrettet fokus på implementeringen af WAI (Web Accessibility Initiative) retningslinierne indenfor fællesskabet.

Rådet for it-sikkerhed finder at meddelelsen adresserer en række relevante elementer, der er af betydning for udvikling af digital forvaltning. Man savner dog, at EU tager ejerskab til løsningen af de problemstillinger, der er fælles for alle eGovernment projekter, f.eks. etablering af en pan-europæisk infrastruktur til sikker identifikation og kommunikation.

Det sikkerhedsmæssige bør indtage en mere central plads i meddelelsen overordnede formålsformulering. Nødvendigheden af politisk lederskab og engagement på alle niveauer gælder også det at sikre tryg it-anvendelse.

Meddelelsen savner emner omkring sårbarhed: Svigt i kommunikationssystemer, strømudfald, øget sårbarhed ved sabotage m.m.

Rådet peger på særlige problemer i forhold til sikker identifikation af digitale "original" dokumenter, herunder behovet for en tidsstempling, og i forhold til sikker lagring af kompromitterende data i andre lande end oprindelseslandet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen og udkastet til Rådskonklusioner har hverken lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansielle konsekvenser. Det forventes, at omkostningerne til europæiske initiativer dækkes af budgetter i eksisterende programmer. Omkostninger til tilknyttede nationale aktiviteter forventes dækket indenfor de respektive ministeriers budgetter.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (VTUT0129) fremsendt med brev dateret 27. oktober 2003 via Udenrigsministeriet.

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (IDAbc programmet)
(Interopeable Delivery of pan-European eGovernment Services to Public Administrations, Businesses and Citizens)
- KOM(2003) 406 endelig
- Vedtagelse af politisk enighed

Resumé: Det igangværende IDA II program (1999-2004) har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og Fællesskabets institutioner.

Kommissionens forslag til IDAbc programmet skal dels sikre en videreførelse af relevante IDA II aktiviteter og dels skabe rammer for udvikling af nye paneuropæiske e-forvaltningstjenester (Digital forvaltning / eGovernment services).

I forhold til den offentlige forvaltning skal programmet bidrage til effektiv og sikker dataudveksling på aftalte samarbejdsområder.

I forhold til borgere og virksomheder skal programmet bidrage til udvikling af nye services, som kan fjerne hindringer for den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

Programmet kan støtte udvikling af "systemer af fælles interesse", dvs. systemer inden for specifikke samarbejdsområder.

Desuden kan programmet gennemføre horisontale aktiviteter, f.eks. etablering og drift af en fælles infrastruktur til sikker og effektiv udveksling af data.

Der foreslås en samlet finansiel ramme for forslaget på 148,7 mio. € i perioden 2005-2009 svarende til et årligt budget på ca. 29 mil. euro.

Programmet gennemføres af Kommissionen i samarbejde med en styrekomité med repræsentanter for medlemsstaterne.

 

Baggrund og indhold

Det igangværende IDA II program (1999-2004) har til formål at fremme udbygningen af it-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og Fællesskabets institutioner.

IDA II programmet har ydet støtte til udvikling af "systemer af fælles interesse", dvs. systemer, der udvikles til at støtte samarbejde og dataudveksling inden for specifikke samarbejdsområder. Eksempler herpå er udveksling af data til administration af landbrugs- og fiskeripolitikken. Andre eksempler er dataudveksling på miljøområdet, godkendelse af lægemidler, varsling på sundhedsområdet og udveksling af statistik.

Desuden har IDA II programmet varetaget udviklingen af en række fælles systemer og services, som kan anvendes af de sektorspecifikke systemer. Bl.a. er der etableret en fælles netværksservice, TESTA, til sikker udveksling af data.

Kommissionens forslag til et IDAbc program skal dels sikre en videreførelse af relevante IDA II aktiviteter og dels skabe rammer for udvikling af nye paneuropæiske e-forvaltningstjenester (digital forvaltning / eGovernment services).

I forhold til den offentlige forvaltning skal programmet bidrage til effektiv og sikker dataudveksling på aftalte samarbejdsområder.

I forhold til borgere og virksomheder skal programmet bidrage til udvikling af services, som kan fjerne hindringer for den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

Forslaget specificerer følgende formål:

  1. Muliggøre en praktisk, effektiv og sikker dataudveksling mellem offentlige myndigheder og Fællesskabets institutioner inden for deres respektive kompetenceområder.
  2. Udnytte mulighederne ved denne dataudveksling til at skabe nye services til borgere og virksomheder.
  3. Lette kommunikationen inden for Fællesskabet, støtte Fællesskabets beslutningsprocedurer og udvikle de nødvendige strategiske rammer på paneuropæisk niveau.
  4. Fremme borgernes og virksomhedernes deltagelse i opbygningen af Den Europæiske Union.
  5. Skabe nødvendig teknisk sammenhæng (interoperabilitet) både inden for og på tværs af forskellige administrative sektorer og, hvor det er relevant, i forhold til borgere og virksomheder.
  6. Samle forskellige administrative net under et fælles teknisk koncept.
  7. Skabe væsentlige fordele både for de nationale administrationer og for Fællesskabet gennem effektive forretningsgange, hurtigere implementering, sikkerhed, effektivitet, åbenhed, service-orientering samt bedre reaktionsevne.
  8. Formidle "best practice" og stimulere udviklingen af digital forvaltning.

Bilag I til forslaget lister de områder, hvor programmet kan yde støtte til udvikling af "systemer af fælles interesse".

Følgende overordnede områder omfattes af programmet:

  1. Fællesskabspolitikker og –aktiviteter, interinstitutionel dataudveksling, internationalt samarbejde og "andre net".
  2. Aktiviteter til fremme af velfungerende europæiske agenturer og organer samt til støtte for retsgrundlaget som følge af oprettelsen af europæiske agenturer.
  3. Politikker, der vedrører fri bevægelighed for personer, navnlig til støtte for leveringen af ens tjenester til borgere og virksomheder i de forskellige medlemsstater.
  4. Aktioner, som inden for rammerne af Fællesskabets politikker og aktiviteter samt under uforudsete omstændigheder er påkrævede for at støtte Fællesskabets og medlemsstaternes virke.

Bilag II til forslaget angiver følgende overskrifter for de horisontale aktiviteter (fælles services og systemer):

  1. Levering og vedligeholdelse af infrastrukturtjenester
  2. Strategiske aktiviteter og støtteaktiviteter.

Forslaget specificerer på baggrund af erfaringerne fra IDA II programmet en række principper for forberedelse, beslutning og gennemførelse af de enkelte aktiviteter. Der stilles krav om bedre anvendelse af de fælles løsninger samtidig med, at der sker en decentralisering af ansvaret for "projekter af fælles interesse" til de respektive sektorkomiteer.

Kommissionen vil få ansvar for gennemførelse af programmet. Der etableres en managementkomité med repræsentanter for alle medlemsstater, som skal bistå Kommissionen ved gennemførelse af programmet. Under IDA II programmet varetager Videnskabsministeriet den danske repræsentation i den tilsvarende komité, TAC.

Forslaget fastlægger, at der skal foretages en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering af programmets gennemførelse.

Programmet er åbent for deltagelse fra EØS-lande og kandidatlande. Desuden kan tredjelande, internationale organisationer og internationale enheder deltage på særlige vilkår.

Med henblik på at udvikle en fælles infrastruktur indeholder forslaget bestemmelser, der gør det muligt for "andre net" udviklet inden for Fællesskabet at benytte de infrastrukturtjenester, der udvikles under IDA og IDAbc programmerne.

Programmet foreslås gennemført i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2009.

Der foreslås en samlet finansiel ramme for forslaget på 148,7 mio. € i perioden 2005-09, svarende til et årligt budget på ca. 29 mio €.

Rammen for perioden 2007 – 2009 er dog med forbehold for kommende finansielle perspektiver.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 156, Transeuropæiske Net, og foreslås vedtaget i overensstemmelse med artikel 251, Fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet udviklingen af paneuropæisk digital forvaltning ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i bred høring til 84 høringsparter, hvorfra der blev modtaget 24 høringssvar.

Advokatrådet, Danmarks Meteorologiske Institut, Forbrugerrådet, Post Danmark og Realkreditrådet havde ikke bemærkninger til forslaget.

Der blev modtaget høringssvar vedrørende forslagets substans fra følgende:

Computer Sciences Corporation Danmark, CSC, anerkender perspektivet for udviklingen af den digitaliserede offentlige sektor, som programforslaget medfører. CSC peger på, at mange af de beskrevne opgaver kan og bør løses i et partnerskab mellem industrien og den offentlige sektor. Man peger også på, at industrien bør inviteres til at indgå i programmets rådgivende fora for at sikre en bred dialog om den nyeste viden og industriens erfaringer.
CSC peger på, at udviklingen bør baseres på internationale standarder og ikke blot på europæiske standarder.

Dansk Industri, ITEK støtter programmet og den foreslåede budgetramme. Det er vigtigt, at der støttes en udvikling, som kan modvirke løsninger både på nationalt og europæisk niveau, der ikke er tilstrækkeligt interoperable.

Danmarks udvikling af en Hvidbog om it-arkitektur fremhæves, og der opfordres til en tilsvarende udvikling på europæisk plan. Samtidig bør standardiseringsinitiativer støttes.

ITEK lægger vægt på det internationale samarbejde, herunder samarbejde med myndigheder i middelhavslandene, Balkanlandene og de østeuropæiske lande.

Dansk IT udtrykker sin opbakning til forslaget. Programmet giver mulighed for koordinering på tværgående områder og for nødvendig standardisering. Dansk IT finder det tillige positivt, at programmet også omfatter regionale og lokale initiativer. Evaluering af programmets aktiviteter er vigtig bl.a. for at sikre en god spredning af de opnåede resultater og erfaringer.

Datatilsynet anbefaler, at man fra dansk side lægger vægt på høj datasikkerhed og overholdelse af databeskyttelsesdirektivet og regler i dansk lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, herunder persondataloven. Man bemærker, at hensynet til fri bevægelighed, herunder til fri udveksling af informationer, ikke kan tilsidesætte den beskyttelse som registrerede personer nyder i henhold til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Der er således grænser for, hvilke oplysninger der kan videregives.

Persondataloven gælder også, med visse begrænsninger, for politisamarbejdet og for det retlige samarbejde i kriminalsager.

De Samvirkende Invalideorganisationer kritiserer, at forslaget ikke indeholder en stillingtagen til personer med handicap og deres særlige behov og situation på netop informationsområdet. Man understreger, at både udvikling og indførelse af e-forvaltningstjenester bør være funderet på fuld tilgængelighed for alle grupper af mennesker med handicap.

KMD udtrykker, at KMD’s vision, mission og konkrete tiltag for implementering af national e-forvaltning i udgangspunktet er i overensstemmelse med baggrunden og intentionerne i IDAbc programmet mht. etablering af pan-europæiske digitale tjenester. KMD kan derfor støtte det foreliggende EU-initiativ til videreførsel af IDA programmet.
KMD angiver desuden en række mere projekt og teknik orienterede kommentarer.

Landsforeningen LEV giver udtryk for, at forslaget er vanskeligt tilgængeligt både i form og i ordvalg. Man er bekymret for at svage læsere på den baggrund udelukkes fra den demokratiske proces.
Udfra det korte resumé af forslaget vurderer man, at udviklingen af e-forvaltning er en nødvendig følge af teknologiudviklingen. En udvikling som også betyder ændringer for mellem-menneskelige relationer og samarbejdsformer.

På den baggrund er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at udviklingshæmmede taber vundet terræn i forhold til medvirken i samfundet og i de demokratiske processer.

Man savner i forslaget fokus på tilgængelighedsdimensionen og foreslår, at forslagets gennemførelsesprincipper udvides med supplerende principper om disse forhold.

Orange støtter IDAbc programmet som en fortsættelse af IDA programmet og som en ramme for udvikling af e-forvaltningstjenester.

Rådet for it-sikkerhed byder forslaget velkommen og hæfter sig især ved, at der lægges vægt på sikker dataudveksling mellem offentlige myndigheder på alle niveauer. Rådet finder det væsentligt, at der også på europæisk plan arbejdes offensivt og konstruktivt med at sikre tryghed og tillid til it-anvendelsen.

Rådet mener, at det sikkerhedsmæssige bør indtage en mere central plads i forslagets formålsformulering. Der skal således fra starten stilles krav om en formuleret sikkerhedspolitik for de støttede projekter.

Stephan Engberg, OBIVision forholder sig, på baggrund af sit engagement i arbejde med at udvikle nye modeller til håndtering af Digitale Relationer i Informationssamfundet, kritisk til udveksling af personrelaterede data på europæisk plan.
IDAbc programmet er et initiativ, der – uden et bevidst fokus på at undgå dette – fører til integration af identifikationssystemer og delsystemer på tværs af EU-lande og dermed underminering af EU borgernes personlige frihed. Konsekvensen vil være den totale registersamkøring og centrale kontrol med borgerne.
Han gør opmærksom på anbefalinger fra EU DG Markets og foreslår, at man inddrager de såkaldte Privatlivsfremmende teknologier i arbejdet.

TDC er positiv over for initiativer, der øger anvendelse af såvel nationale som pan-europæiske e-forvaltningstjenester. Man opfordrer Videnskabsministeriet til at sikre, at de applikationer, net og tjenester, der udvikles og implementeres under IDAbc programmet, ikke konkurrerer med udvikling og udbud af kommercielle løsninger.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget medfører en årlig forøgelse af EU-budgettet fra ca. 24,7 mio. €. i det eksisterende IDA-II-program til ca. 29 mio. €. Dette er en udmøntning af den i forbindelse med udvidelsen vedtagne forøgelse af kategori 3-rammen.

I det omfang dansk deltagelse i aktiviteter omfattet af forslaget medfører statslige merudgifter forudsættes disse afholdt indenfor det deltagende ministeriums egen finansielle ramme.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (VTUT 0126) fremsendt med brev via Udenrigsministeriet den 7. august 2003.

Ad dagsordenens punkt 7

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

World Summit on the Information Society (WSIS)
- Information fra formandskabet

Resumé: Verdenstopmødet om Informationssamfundet holdes i Geneve 10.-12. december 2003 og i Tunis 16.-18. november 2005. Topmødet i Geneve forventes at vedtage en topmødeerklæring og en handlingsplan. EU har løbende koordineret synspunkter og afgivet fælles bidrag til forberedelsesprocessen, som endnu ikke er afsluttet. Forberedelsesprocessen har tidligere været på dagsordenen for rådets møder (transport, telekommunikation og energi).

 

Baggrund

Med resolution 56/183 har FN’s Generalforsamling den 21. december 2001 givet Den Internationale Telekommunikation Unions (ITU) til opgave at forberede Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS). Resolutionen peger blandt andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN’s Millenium-topmøde i New York i 2000. I resolutionen opfordres såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som civilsamfundet, NGO’ere og den private sektor m.v. til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

WSIS er planlagt til at finde sted i to faser, den første i Geneve 10.-12. december 2003 og den anden i Tunis 16.-18. november 2005. De internationale forberedelser til topmødet finder sted på både regionalt og globalt niveau.

WSIS-processen foregår i FN-regi. EU-medlemsstaterne koordinerer løbende den europæiske holdning om WSIS, og der holdes formelle koordinationsmøder i forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. EU-formandskabet, taler på disse møder på vegne af samtlige EU-lande.

En række skriftlige bidrage er tillige afgivet med tilslutning fra de kommende medlemsstater og ansøgerstaterne.

Som i forbindelse med andre verdenstopmøder har Kommissionen den 19. maj 2003 præsenteret en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om WSIS – Towards A Global Partnership in The Information Society: EU Perspective in the Context of the United Nations World Summit on the Information Society (WSIS).

Meddelelsen gjorde status for den hidtidige WSIS-proces, herunder ikke mindst EU’s bidrag til processen. Herudover redegjorde meddelelsen for den videre proces frem mod Verdenstopmødet i december 2003. Endeligt opfordrede meddelelsen medlemsstaterne til at definere, hvad man ønsker at få ud af topmødet, og til at arbejde sammen for at nå dette mål.

På baggrund af Kommissionens meddelelse vedtog rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 5.-6. juni 2003 et sæt rådskonklusioner om WSIS. EU’s medlemsstater og tiltrædelsesstater vedtog således at arbejde aktivt for at sikre, at alle interessenter, herunder erhvervslivet og civilsamfundet, får mulighed for deltagelse i WSIS-processen og ikke mindst for indflydelse på udfaldet af Verdenstopmødet. Rådskonklusionerne støttede tillige op om de i meddelelsen fremførte synspunkter og politiske målsætninger i forhold til WSIS.

 

Indhold

På regionalt niveau har der været WSIS-forberedelseskonferencer i Mali (for Afrika), Rumænien (for Europa, USA, Canada og SNG-landene), Japan (for Asien og Oceanien), Den Dominikanske Republik (for Latinamerika og Caribien) og Libanon (for det vestlige Asien). Derudover har SNG-landene holdt subregionale forberedelseskonferencer i Kirgisistan og Rusland, og de arabiske lande har holdt en forberedelseskonference i Egypten.

Den pan-europæiske forberedelseskonference blev holdt i Bukarest 7.-9. november 2002. Den danske delegation til konferencen blev ledet af videnskabsministeren, som talte under åbningsdebatten på vegne af EU-formandskabet.

På globalt niveau har der været formelle forberedelseskonferencer i juli 2002 (PrepCom 1) samt i februar (PrepCom 2) og september 2003 (PrepCom 3). Herudover var der et "uformelt" møde om indhold og temaer i september 2002 og et intersessionelt møde mellem PrepCom 2 og 3 i juli 2003.

På PrepCom 1 blev der opnået enighed om modaliteter for NGO’er og privatsektoren i lighed med de, som blev anvendt ved Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (WSSD), som blev holdt i Johannesborg i august 2002.

På PrepCom 2 enedes man principielt om at den erklæring og den handlingsplan, som skal vedtages på topmødet, skal behandle 10 overordnede emner: (1) infrastruktur, (2) adgang til information og viden, (3) myndighedernes, erhvervslivets og civilsamfundets deltagelse, (4) kapacitetsbygning, (5) tillid og sikkerhed, (6) skabelse af et fremmende miljø, (7) IKT-applikationer, (8) kulturel identitet, lingvistisk diversitet, lokalt indhold og udvikling af medier, (9) etiske dimensioner af informationssamfundet og (10) internationalt og regionalt samarbejde.

På PrepCom 3 nåede man ikke som planlagt frem til en enig tekst vedrørende topmødeerklæring og handlingsplan til fremlæggelse på Verdenstopmødet. Formanden fik imidlertid opbakning bag et forslag om at suspendere mødet og genoptage mødet 10.-14. november 2003.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om WSIS.

 

Nærhed og proportionalitet

EU-behandlingen af WSIS er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

 

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om Informationssamfundet.

 

Dansk høring

Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har i fællesskab holdt åbne debatmøder om WSIS den 13. september 2002, den 22. januar 2003 og den 26. august 2003 for at få input fra og skabe dialog med erhvervslivet, interesseorganisationer, civilsamfundet, forskningsverdenen, mediekredse og interesserede enkeltpersoner m.v.

Derudover har WSIS været drøftet i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 11. marts 2003, den 20. maj 2003 og den 5. november 2003.

Udkast til topmødeerklæring og handlingsplan har i to omgange været sendt i høring.

De efter PrepCom 2 foreliggende udkast til topmødeerklæring og handlingsplan blev sendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation samt til samtlige danske ministerier. Høringssvarene er refereret i samlenotat af 5. maj 2003, som blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 5.-6. juni 2003.

Efter det intersessionelle møde 15.-18 juli 2003 blev den på dette tidspunkt foreliggende udkast til topmødeerklæring sammen med EU’s bemærkninger hertil sendt i høring i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation samt i FN-forbundet og Institut for Menneskerettigheder.

FN-forbundet støttede bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder og anbefalede at indføje tekst om vigtigheden af de traditionelle medier flere steder i topmødeerklæringen. Herudover gav man konkrete bemærkninger til en række bestemmelser i det foreliggende udkast til topmødeerklæring.

Forbrugerrådet kunne fuldt ud tilslutte til arbejdet med at formulere en række fokusområder i bestræbelserne på at påvirke den globale udvikling af informationssamfundet og fremhævede tre områder, som bør have særlig opmærksomhed i topmødeerklæringen: (1) Sikring af højt forbrugerbeskyttelsesniveau, (2) sikring af individets kontrol med personfølsomme data og (3) forsyningspligt. Herudover gav man konkrete bemærkninger til en række bestemmelser i det foreliggende udkast til topmødeerklæring.

Institut for Menneskerettigheder gav bemærkninger til en række bestemmelser i udkastet til topmødeerklæring med henblik på at sikre menneskerettighedsaspektet i informationssamfundet, herunder ikke mindst ytringsfrihed.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

På det foreliggende grundlag vurderes WSIS-processen ikke at få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen blev forelagt på møde i Folketingets Europaudvalg den 21. marts 2003 forud for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 27.-28. marts 2003 – ved samlenotat af 13. marts 2003.

Sagen blev endvidere forelagt på møde i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2003 forud for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 5.-6. juni 2003 – ved samlenotat af 15. maj 2003.

Ad dagsordenens punkt 8

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Stimulering af europæisk digitalt indhold: lovgivning og politikker

- Udveksling af synspunkter

Resumé: Formandskabet ønsker en diskussion af, hvorledes det fulde økonomiske og sociale potentiale af europæisk indhold på nettet kan realiseres, herunder hvorledes ophavsret og brugerrettigheder spiller ind.

 

Baggrund

Formandskabet fastslår, at digitalt indhold kan medvirke til at fremme den europæiske kulturarv og samtidig fremme mulighederne indenfor læring og udviklingen i indholdsindustrien. Man konstaterer endvidere, at indholdet på internet er domineret af ikke-europæisk indhold.

 

Indhold

Der er tale om en udveksling af synspunkter som afsluttende punkt på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 20. november 2003.

Formandskabets bevæggrunde for udveksling af synspunkter er følgende:

Udvikling i brugen af bredbånd er afhængig af udbuddet af digitalt indhold, og udvikling af digitalt indhold kan sprede den europæiske kulturarv og skabe jobs i indholdsindustrien.

Samtidig nævner formandskabet, at der er en række barrierer for fuld udnyttelse af digitalt indhold. Det drejer sig om lovgivningsmæssige forskelligheder, tekniske barrierer og den sproglige forskellighed. Disse barrierer adresseres i eContent programmet.

Formandskabet finder, at produktion og spredning af digitalt indhold først og fremmest er en opgave for markedet, men at der kan være offentlig interesse i at distribuere bestemte former for offentligt indhold. Dette spørgsmål adresseres i direktivet om genanvendelse af offentlig sektor information.

Endvidere nævnes, at de gode distributions-, genbrugs- og kopieringsmuligheder med brug af it skal udnyttes, men at ophavsretsindehavere skal sikres betaling.

Endelig påpeges, at Safer Internet programmet medvirker til at skabe et sikrere internet, hvor brugerne har større tillid til internettet, og således skabes mulighed for bedre at høste potentialet ved internettet.

Formandskabet beder herefter ministrene om synspunkter på spørgsmålene om, hvad medlemsstaterne og Fællesskabet kan gøre for at overvinde de resterende barrierer for fuld udnyttelse af europæisk indhold, samt hvordan man skaber et miljø, hvor brugerrettigheder, ophavsrettigheder og et righoldigt digitalt indhold sikres.

 

Europa-Parlamentets udtalelse

 

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

 

Nærhed og proportionalitet

Ikke relevant for en udveksling af synspunkter.

 

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning.

 

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 5. november 2003.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.