Rådsmøde landbrug og fiskeri 17. november 2003 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EUK

6. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

6. november 2003

FVM 127

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003

	1.	a) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torskebestande. KOM dok. (2003) 237 b) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand. KOM dok. (2003) 374 Drøftelse Side 4
	2.	(Evt.) Videnskabelig rådgivning for forvaltningen af fiskebestandene i 2004. KOM dok. foreligger ikke Præsentation Side 10
	3.	Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af en brevveksling om foreløbig anvendelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side med hensyn til bestemmelsen om forsøgsfiskeri. KOM dok. (2003) 601 endelig Politisk enighed Side 13
	4.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol. KOM dok. (2003) 52 endelig Drøftelse Side 14
	5.	Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92. KOM dok. (2002) 729 Drøftelse Side 20
	6.	Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og tilhørende handlinger samt ændring af direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EØF. KOM dok. (2003) 425 endelig Drøftelse Side 23
	7.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af reformen af den fælles landbrugspolitik. Sukker Tobak (Evt.) Bomuld, olivenolie KOM dok. (2003) 554 endelig Drøftelse Side 24
8. UDGÅET		Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. KOM (2003) 424 Drøftelse
	9.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler. KOM (2002) 375 endelig ændret ved KOM (2003) 277 endelig Endelig vedtagelse Side 32
	10.	(Evt.) Rådskonklusioner om traktatmedlemsstaternes hurtige ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet samt forslag om rådsafgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskkabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevar- og landbrugsområdet. KOM (2003) 602 endelig Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 35
	11.	Rådskonklusioner om EU’s holdning til konklusioner fra den første Euro-Middelhavskonference om Landbrug i Venedig den 27. november 2003. Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 38
	12.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle KOM doc. (2003) 562 endelig Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 40
	13.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle KOM doc. (2003) 563 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 41

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 17. november 2003

1. a) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torskebestande

KOM dok. (2003) 237

b) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand

KOM dok. (2003) 374

a) Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torskebestande

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. juli 2003. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 237 af 6. maj 2003 fremsat et revideret forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af torsk, som erstatter Kommissionens tidligere fremsatte forslag KOM dok. (2001)724 og KOM dok. (2002)773. Dette forslag vil, når det er vedtaget, erstatte den midlertidige genopretningsplan vedtaget som bilag XVII i TAC/kvote forordningen for 2003. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. maj 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsorden for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

I december 2002 traf Rådet en beslutning om en midlertidig genopretningsplan for torsk, der trådte i kraft den 1. februar 2003. Genopretningsplanen findes som bilag XVII i TAC/kvote forordningen for 2003. Den midlertidige genopretningsplan består af et havdagesystem, hvor der tildeles havdage alt efter hvilket redskab, det enkelte fartøj fisker med. Rådet besluttede endvidere i december 2002 i samarbejde med Kommissionen, at Kommissionen hurtigst muligt skulle fremlægge et revideret forslag til en flerårig genopretningsplan for torsk, som efter vedtagelsen skal erstatte det gældende midlertidige havdagesystem.

Det foreliggende forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for torsk i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak, Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav, og tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

En genopretningsplan for kulmule er fremsat den 27. juni 2003.

Forslaget indeholder følgende elementer:

opstilling af biologiske mål for genopretning af torsk,

en metode til fastsættelse af TAC´er for torsk,

en reduktion af fiskeriindsatsen – især for fartøjer med fangst af torsk og

kontrolregler.

Opstilling af biologiske mål for genopretning af torskebestande

Målet for genopretningsplanen er at genskabe bestanden af gydemodne torsk til følgende målniveauer (Bpa) fastsat i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet:

Torsk i Kattegat 10.500 tons

Torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal 150.000 tons

Torsk vest for Skotland 22.000 tons

Torsk i Det Irske Hav 10.000 tons

Målet anses først for nået, når bestanden vurderes at have opnået den ønskede størrelse i to på hinanden følgende år. Når målet er nået, skal Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen vedtage en flerårig forvaltningsplan.

En metode til fastsættelse af TAC´er for de berørte bestande

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Når bestanden er under målniveauet, fastsættes fangstmængden således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 30%. Der indføres en grænse for årlige udsving i fangstmængden på 15%, idet fiskeridødeligheden (Fpa) dog ikke må overstige: 0,60 for torsk i Kattegat og vest for Skotland, 0,65 for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Den Engelske Kanal og 0,72 i Det Irske Hav.

Såfremt bestanden kommer under det absolutte minimumsniveau (Blim), der er defineret i artikel 5, skal Rådet på baggrund af forslag fra Kommissionen vedtage skrappere foranstaltninger.

Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af torsk eller sperling og/eller tobis

Rådet vedtager på baggrund af forslag fra Kommissionen en reduktion af fiskeriindsatsen, som bliver fordelt på medlemslandene i forhold til hvor meget torsk, der er landet af det pågældende land i forhold til EU-landingerne, målt i kilowatt-dage. Dernæst skal medlemslandene selv fordele disse dage til fartøjer, der fisker efter torsk.

For så vidt angår sperling og/eller tobis reduceres den gennemsnitlige fiskeriindsats, målt i kilowatt-dage, i referenceperioden med 10%.

Som basis for en regulering ved brug af fiskeriindsats oprettes en database baseret på oplysninger fra 2000-2002 på fartøjsniveau om bl.a. motorkraft, landinger af torsk samt antal havdage i referenceperioden. Referenceperioden vil efterfølgende være rullende. Databasen skal også indeholde oplysninger om fartøjer, der lander tobis og/eller sperling. Medlemslandene skal desuden opføre lister over fartøjer, der må lande henholdsvis torsk eller sperling og/eller tobis.

En havdag defineres på samme måde som under den gældende havdageordning.

Fartøjer, der ikke er omfattet af ovennævnte lister, må ikke lande eller omlade torsk, kulmule, hvilling, rødspætte, tunge, tobis eller sperling fanget i områderne omfattet af dette forslag. Disse fartøjer må ej heller lande jomfruhummer i disse områder, medmindre de er fanget med tejner.

Der etableres mulighed for omfordeling af fiskeriindsats mellem fartøjer inden for samme fangstkategori og fangstområde.

Kontrolregler

Der foreslås:

indsatskontrol i overensstemmelse med reglerne for indsatskontrol i de vestlige farvande,

meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg torsk,

meldepligt forud for omladning eller udsmid,

krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg torsk,

krav om at torsk holdes adskilt fra den øvrige fangst,

mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt

krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 23. oktober 2003 fremsat følgende væsentlige ændringsforslag:

Mulighed for gennem rådsbeslutning at tildele yderligere kilowatt-dage til medlemsstater, hvor det forventes, at gennemførelsen af tekniske foranstaltninger vil forhindre en overskridelse af de fastsatte værdier for fiskeridødelighed,

Indførelse af satellitbaseret fartøjsovervågning fra den 1. januar 2005,

Senest 2 år efter forordningens ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport, evt. suppleret med lovforslag, om industrifiskeriets indvirkning i de geografiske områder på torskedødeligheden samt andre indvirkninger på torskebestandene,

Senest 1 år efter forordningens ikrafttræden forelægger medlemsstaterne en rapport om samfundsøkonomiske virkninger af denne forordning, og senest 3 år efter forelægger Kommissionen en rapport om de samfundsøkonomiske virkninger og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at imødegå disse virkninger. Kommissionens rapport kan suppleres med forslag om at stille finansielle ressourcer til rådighed,

Senest 3 år efter forordningens ikrafttræden udarbejder Kommissionen en midtvejsrevision,

Mulighed for at de regionale rådgivende råd får beføjelser til at foreslå Kommissionen dels en ændring af de geografiske områder, og dels indførelse af yderligere tekniske foranstaltninger.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil medføre udgifter, der mindst ligger på niveau med de forventede udgifter til den midlertidige genopretningsplan. Disse udgifter er anslået til i 2004 at udgøre i alt 5,7 mill. kr. heraf 3,1 mill. kr. i lønsum og i 2,6 mill. kr. i øvrig drift. Udgifterne skyldes udelukkende, at det vil være nødvendigt med indsættelse af ekstra kontrolhold for at kontrollere, at regelsættet bliver overholdt.

Høring

I §5-udvalget har Danmarks Fiskeriforening udtrykt bekymring for, at samtlige fiskerier under denne genopretningsplan vil blive ramt af reduktioner uanset mængden af fanget torsk. Danmarks Fiskeriforening udtrykte ønske om at deltage i den fordelingspolitiske diskussion, når forslaget er vedtaget, og fordelingen af havdage skal besluttes nationalt. Endvidere udtrykte Danmarks Fiskeriforening interesse for en afklaring af, hvordan forvaltningen skal indrettes, når bestanden er genopbygget.

Ved brev af 8. oktober 2003 har Danmarks Fiskeriforening følgende holdning til forslaget: De angivne målmængder i forslaget er for høje, hvorfor det anbefales at ICES’ revision af grænseværdierne for blandt andet torsk bør afventes. Endvidere bør der indarbejdes en løsning for hvad der skal ske, når genopretningsplanen viser resultater. Det bør også overvejes om de i forslaget indeholdte fiskeridødeligheder skal være højere. Endelig tager Danmarks Fiskeriforening et generelt forbehold overfor forslaget, indtil konsekvensberegningerne af forslaget kendes.

SID og Dansk Fisk ønskede større fokus på tekniske bevaringsforanstaltninger i kombination med indsatsbegrænsninger frem for genopretningsplaner, der udelukkende fokuserer på indsatsbegrænsninger, således at fiskeriet bliver mere selektivt og discarden mindskes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det reviderede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt notat af 11. juli 2003.

Der er fremsendt grundnotat den 6. juni 2003.

Der er fremsendt grundnotater om de tidligere forslag den 25. januar 2002 og den 7. februar 2003.

Det oprindelige forslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-20. december 2002, jf. aktuelt notat af 5. december 2002.

b) Forslag til Rådets forordning om genopretning af den nordlige kulmulebestand

Revideret genoptryk af grundnotat fremsendt den 28. juli 2003. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 374 af 27. juni 2003 fremsendt et forslag om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand, som erstatter Kommissionens tidligere fremsatte forslag KOM dok. (2001)724 og KOM dok. (2002)773, der omfattede både torsk og kulmule. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. juni 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Det reviderede forslag udgør den langsigtede genopretningsplan for kulmule i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, farvandet vest for Skotland, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, farvandet vest for Irland og Biscayabugten (benævnt den nordlige kulmulebestand), og tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

Der er fremsat en separat genopretningsplan for torskebestande.

Forslaget indeholder følgende elementer:

opstilling af biologiske mål for genopretning af kulmule,

en metode til fastsættelse af TAC´er for kulmule,

en reduktion af fiskeriindsatsen - især for fartøjer med fangst af kulmule og

kontrolregler.

Opstilling af biologiske mål for genopretning af den nordlige kulmulebestand

Målet for genopretningsplanen er at genskabe den nordlige bestanden af gydemodne kulmuler til 143.000 tons – et målniveau (Bpa) fastsat i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

En metode til fastsættelse af TAC´er for den nordlige kulmule bestand

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande. Når bestanden er under målniveauet, fastsættes fangstmængden således, at der tilsigtes en stigning i gydemodne fisk ved et års udgang i forhold til et års begyndelse med 10%. Der indføres en grænse for årlige udsving i fangstmængden på 15%, idet fiskeridødeligheden (Fpa) dog ikke må overstige 0,24.

Såfremt bestanden kommer under det absolutte minimumsniveau (Blim) på 103.000 tons skal Rådet vedtage skrappere foranstaltninger.

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen. Denne ordning vil kun omfatte de områder, der hvor størstedelen af den nordlige kulmulebestand befinder sig, dvs. farvandene vest for Irland, Det Keltiske Hav, Biscayabugten og den vestlige del af den engelske kanal. Kommissionen finder, at foranstaltningerne, der træffes i forbindelse med torskegenopretningsplanen, vil give tilstrækkelig beskyttelse af de mindre mængder nordlig kulmule, der findes i de områder, der ikke medtages under indsatsreguleringen i genopretningsplanen for nordlig kulmule.

Som basis for en regulering ved brug af fiskeriindsats oprettes en database baseret på oplysninger fra 2000-2002 på fartøjsniveau om bl.a. motorkraft, landinger af kulmule samt antal havdage i referenceperioden. Referenceperioden vil efterfølgende være rullende. Medlemslandene skal desuden opføre en lister over fartøjer, der må lande kulmule.

En havdag defineres på samme måde som under den midlertidige genopretningsplan for torsk.

Fartøjer, der ikke er omfattet af ovennævnte liste, må ikke lande eller omlade nordlig kulmule, glashvarre og havtaske fanget i områderne underlagt indsatsbegrænsningen i dette forslag. Disse fartøjer må ej heller lande eller omlade jomfruhummer i disse områder, medmindre de er fanget med tejner.

Kontrolregler

Der foreslås:

indsatskontrol i overensstemmelse med reglerne for indsatskontrol i de vestlige farvande,

meldepligt forud for landing af mere end 1.000 kg nordlig kulmule,

meldepligt forud for omladning eller udsmid,

krav om udpegning af havne, hvor der kan landes mere end 2.000 kg kulmule,

krav om at kulmule holdes adskilt fra den øvrige fangst,

mulighed for nationalt at stille krav om vejning ved landing samt

krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse om det reviderede forslag foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Foranstaltningerne vedrørende indsatsregulering og indsatskontrol vil kun gælde for de områder, der ikke allerede er omfattet af torskegenopretningsplanen. Forslaget forventes derfor ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, idet danske fiskere kun fanger kulmule i de geografiske områder, der er omfattet af torskegenopretningsplanen.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 28. juli 2003.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. juli 2003, jf. aktuelt notat af 11. juli 2003.

Der er fremsendt grundnotater om de tidligere forslag den 25. januar 2002 og den 7. februar 2003. Det oprindelige forslag blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-20. december 2002, jf. aktuelt notat af 5. december 2002.

2. (Evt.) Videnskabelig rådgivning for forvaltningen af fiskebestandene i 2004.

KOM dok. foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen forventes at informere om den videnskabelige rådgivning for forvaltning af fiskebestandene i 2004 på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Det videnskabelige havforskningsråds (ICES) rådgivende komité (ACFM) har fremlagt rådgivning om fiskeribestandene for 2004. Rådgivningen skal bl.a. vurdere hvilket fiskeritryk bestandene kan tåle, såfremt de fortsat skal være inden for sikre biologiske grænser. For nogle bestandes vedkommende fremlagde ACFM sin rådgivning i maj 2003.

ACFM’s rådgivning er nogenlunde uændret i forhold til 2003. Situationen er generelt set ikke blevet forværret, men heller ikke egentlig forbedret for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Den egentlige bestandsstørrelse er usikker, bl.a. fordi ICES mener, at fangststatistikkerne er upålidelige og fordi der mangler discard-oplysninger. Der er dog ingen tvivl om, at torskebestandene, rødspætte i Nordsøen og kulmule er uden for sikre biologiske grænser.

Bestandssituationen

Torsk

Situationen er ikke ny i forhold til 2003, men ACFM har skærpet sin rådgivning i forhold til 2003 for at understrege situationens alvor, og nødvendigheden af at følge rådgivningen.

Torskebestanden er uden for biologisk sikre grænser, og ACFM anbefaler som konsekvens heraf en nul-fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak, indtil gydebiomassen har nået 70.000 tons. Herefter skal genopretningsplanen følges.

Genopbygningsplanen, som blev indført i 2003 med henblik på at genopbygge gydebestanden til 70.000 tons, er endnu ikke blevet fuldt implementeret. Det har derfor ikke været muligt at lave en egentlig vurdering af genopbygningsplanens virkninger.

Da torsk også er bifangst i en række andre fiskerier i Nordsøen har anbefalingen konsekvenser for fiskeriet efter rødspætte, tunge, sej, sperling, kuller og dybvandshummer, såfremt der i disse fiskerier optræder bifangst af torsk.

Rødspætte

Rødspættebestanden vurderes uden for biologisk sikre grænser, og fiskeridødeligheden er højere end målsætningerne i henhold til aftale mellem EU og Norge. Mængden af discardede fisk er stor, især i bom-trawl fiskeriet i den sydlige Nordsø (belgiske, engelske og især hollandske fiskerier).

ICES foreslår, at der etableres en genopretningsplan for bestanden. Indtil en genopretningsplan er etableret, tilråder ICES, at fiskeridødeligheden holdes på det lavest mulige niveau, og væsentligt under de med Norge aftalte målsætninger. Det er samtidigt nødvendigt at nedbringe discardmængden.

Bestandsvurderingen er mere pessimistisk end de sidste år. Dette skyldes fangstoplysninger for 2002, anvendelse af mere dækkende oplysninger fra forskningstogter samt ændringer i rødspættens vækstmønster.

Tobis

Rekrutteringen til tobisbestanden udviser generelt meget store svingninger, som afspejles i gydebestandens størrelse. Gydebestanden har således i løbet af de seneste 20 år flere gange været under forsigtigthedsgrænsen (B_pa), men har hver gang rettet sig igen. I begyndelsen af 2002 blev gydebestanden imidlertid for første gang estimeret til at være uden for sikre biologiske grænser (B_lim). Ikke desto mindre var fiskeriet i 2002 ganske godt, hvilket skyldtes, at en meget stor 2001 årgang understøttede fiskeriet.

Imidlertid var 2002 årgangen meget lille, og tobisfiskeriet i 2003 var det laveste, der nogen sinde er registreret. Endvidere udviste de 0-gruppe tobis, som indgår i beregningen af 2003-rekrutteringen, et fuldstændig atypisk mønster i 2003. Det betyder, at 2003 rekrutteringen til bestanden ikke kendes på nuværende tidspunkt.

Rådgivning i fremtiden

Den kritiske tilstand, som en lang række bestande befinder sig i og behovet for at indføre nye forvaltningsinstrumenter, medfører et behov for at ændre den biologiske rådgivning.

ACFM’s rådgivning er således under forandring hen imod en fremtidig rådgivning om forvaltning af fiskerier i stedet for enkeltbestande. Dog med undtagelse for de pelagiske fiskerier, hvor fangsten udgøres af en enkelt art, fx makrel eller sild. Denne udvikling er i tråd med de internationale forpligtelser og krav, der stilles om en mere helhedsorienteret forvaltning.

ACFM’s rådgivning skal i fremtiden omfatte fx de blandede demersale fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. En konsekvens af denne omlægning er bl.a., at en anbefaling om nul-fangst af torsk vil få afsmittende konsekvenser i ACFM’s rådgivning for de bestande, som indeholder torsk som bifangst.

EU-kommissionen, fiskerikommissionerne og medlemslandene har ligeledes udarbejdet nye retningslinier, som bl.a. indebærer en omlægning fra rådgivning med hovedvægt på kort-tidsprognoser til rådgivning, som baserer sig på mere langsigtede overvejelser. Den nye rådgivning skal endvidere kunne inkludere flådebaserede prognoser og overvejelser om økosystemer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Orienteringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

I §5-udvalget (fiskeri) fremførte Danmarks Fiskeriforening og Dansk Fisk, at mulighederne for på kort sigt at tilpasse fiskeriet er begrænsede, men at man bl.a. gennem forskning i fiskeadfærd og redskabsteknologi på længere sigt vil kunne opnå positive effekter for fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening anså det endvidere for svært, at opdele det blandede fiskeri på et fiskeri af enkeltarter uden en alvorlig økonomisk konsekvens for erhvervet. Ligeledes anførte man, at reaktionen på den biologiske rådgivning ofte forløb hurtigere, når der var tale om anbefaling om restriktioner på fiskeriet, end når der var tale om anbefaling om lempelser for fiskeriet.

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening påpegede, at man ved forvaltningen af fiskeribestandene skal tage højde for at fiskerimønstret ændres fra år til år.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af en brevveksling om foreløbig anvendelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side med hensyn til bestemmelsen om forsøgsfiskeri

KOM dok. (2003) 601 endelig

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 601 endelig af 16. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget er fremsendt til Rådet den 16. oktober 2003.

Forslaget har hjemmel i TEF art. 300, stk. 2, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på opnåelse af politisk enighed.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

EU og Grønland paraferede i juni 2003 en aftale om revision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grønland efter gennemførelsen af en midtvejsrevision. Ændringerne til protokollen indeholder bl.a. mulighed for forsøgsfiskeri i grønlandsk farvand efter dybhavsarter, blæksprutter og muslinger. Parterne er enige om, at bestemmelserne om forsøgsfiskeri skulle finde anvendelse fra 1. juli 2003. Det kan oplyses, at Spanien og Portugal og formentlig Storbritannien er interesserede i at udnytte muligheden for forsøgsfiskeri.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol

KOM dok. (2003) 52 endelig

Nyt notat med undtagelse af høringsafsnittet, der indgik i grundnotat af 26. marts 2003.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 52 endelig af 5. februar 2003 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er sat på dagsorden for det kommende rådsmøde med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

En forbedret offentlig kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd i EU forudsætter, at der bliver fastlagt fælles principper. Forslaget angiver principper og retningslinier for den offentlige kontrol. Kontrollens konkrete opbygning og udførelse vil fortsat være medlemsstaternes ansvar. Forslaget indeholder dog mulighed for øgede beføjelser til Kommissionen. Forslaget vurderes samlet at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Bestemmelserne i forslaget vurderes ikke at overstige, hvad der er nødvendigt for at sikre fødevaresikkerheden, og vurderes derfor at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastlægge fælles principper for medlemsstaternes offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd.

Forslaget er rettet mod medlemsstaterne og definerer myndighedernes opgaver og forpligtelser i relation til kontrol med virksomheders overholdelse af lovgivning om foder, fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Forslaget retter sig også mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemslande og 3. lande.

Forslaget tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led i kæden fra jord til bord er ansvarlige for at overholde gældende lovgivning. De nationale kontrolmyndigheders opgave er at gennemføre regelmæssig og risikobaseret kontrol af, om virksomhederne overholder lovgivningen.

Det fremgår af forslaget, at den offentlige kontrol skal gennemføres regelmæssigt og i alle led i kæden fra jord til bord. Kontrollen skal være risikobaseret og som hovedregel gennemføres uanmeldt. Kontrolmyndigheden skal sikre effektivitet, kvalitet og ensartethed i kontrollen. Kontrollen skal gennemføres i henhold til nedskrevne procedurer, og resultaterne af kontrollen skal dokumenteres.

Myndigheden skal råde over de nødvendige faciliteter og det nødvendige personale. Myndigheden skal sikre, at den regionale kontrol koordineres og bliver udført effektivt. Der skal være samarbejde mellem den centrale myndighed og de regionale kontrolmyndigheder.

Kontrolmyndighederne skal kontrollere foder- og fødevarevirksomheder, inden de bliver godkendt til produktion. Myndighederne skal kunne trække godkendelsen tilbage, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede.

Myndighederne vil kunne delegere visse kontrolopgaver til private kontrolorganer. Opfølgning på overtrædelser vil ikke kunne delegeres.

Kontrolmyndighederne skal have beredskabsplaner til håndtering af krisesituationer.

Kontrollens finansiering

Medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre den offentlige kontrol. Det overlades til medlemsstaterne at beslutte, hvordan de tilstrækkelige ressourcer sikres. Forslaget opstiller principper for beregning af gebyr, hvis medlemsstaterne vælger at opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Faste omkostninger kan ikke medregnes i gebyret. Det er foreslået, at kontrol af import fra 3. lande og kontrol, der følger af overtrædelser, skal gebyrbelægges.

Kontrolplaner og årsrapporter

Medlemsstaterne skal udarbejde nationale kontrolplaner, der skal sikre effektiv og koordineret offentlig kontrol af fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaternes kontrolplaner skal bl.a. forholde sig til risici, organisation, strategier, kontrolmetoder, kompetenceudvikling og beredskabsplaner. Medlemsstaterne skal hvert år sende en rapport til Kommissionen, der redegør for den udførte kontrol, overtrædelser og myndighedernes opfølgende handlinger. Kommissionen udarbejder en samlet rapport på grundlag af medlemsstaternes rapporter.

Import fra 3. lande

Forslaget lægger som noget nyt op til, at import fra et 3. land forudsætter, at det pågældende 3. land har udarbejdet en plan for den offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Der er tale om en betydelig udvidelse af kravene i forhold til i dag.

Regler for kontrol af import fra 3. lande af ikke-animalsk foder og fødevarer ensartes: Ikke-animalsk foder- og fødevarer med lav risiko skal kontrolleres et passende sted og som minimum omfatte dokumentkontrol. Ikke-animalsk foder og fødevarer med høj risiko kan kun indføres til EU via særligt godkendte grænsekontrolsteder. Kontrol af animalske produkter fra 3. lande skal fortsat finde sted ved et godkendt grænsekontrolsted.

Rammer for sagsopfølgning

Forslaget lægger op til en harmonisering af medlemsstaternes opfølgning overfor overtrædelser af lovgivning om foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaterne bliver pålagt for visse overtrædelser at indlede strafferetlig forfølgelse.

Kommissionens opgaver

Kommissionen vil regelmæssigt kontrollere medlemsstaternes kontrol. Kommissionens kontrolorgan, FVO, vil i sin kontrol af medlemsstaterne tage udgangspunkt i de nationale kontrolplaner og antage karakter af systemauditering.

Kommissionen fastsætter i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for udformningen af de nationale kontrolplaner og de årlige indberetninger.

EU vil gennemføre kontrol i 3. lande for at sikre at kontrolstandarderne for import til EU er overholdt. Kontrollen vil tage hensyn til de specifikke forhold i det enkelte 3. land.

Forslaget lægger op til øget efteruddannelse af kontrolpersonale på fællesskabsniveau. Detaljerne skal fastlægges senere.

Kompetence til Kommissionen

Forslaget lægger flere steder op til, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure skal kunne fastlægge bestemmelser for bl.a. Kommissionens kontrol af medlemsstaterne, liste over foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som skal underkastes mere intensiv grænsekontrol, retningslinier for 3. landes kontrol inden eksport til EU, gebyrer for importkontrol, prøveudtagnings- og analysemetoder, certifikater, retningslinier for beredskabsplaner, støtte til udviklingslande, gennemførelsesforanstaltninger og overgangsbestemmelser.

Kommissionen skal i rådgivningskomitéprocedure kunne fastsætte retningslinier for medlemsstaternes kontrolplaner og årsrapporter, retningslinier for 3. landes kontrolplaner og kontroldokumentation.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Europa-Parlamentet forventes tidligst at udtale sig om forslaget i december 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har den 16. juli 2003 udtalt, at man bifalder forslagets strategi, som er nødvendig for at genvinde forbrugernes tillid til kontrolsystemerne. EØSU finder det vigtigt, at der etableres tæt forbindelse til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, så kontrolopgaver prioriteres på grundlag af en risikovurdering. Samarbejdet til 3. lande skal styrkes for at fremme fødevaresikkerheden i EU. EØSU anbefaler, at man er særlig opmærksom på harmoniseringen af kontrollen i kandidatlandene.

Regionsudvalget har den 9. oktober 2003 i vidt omfang udtalt sig positivt om Kommissionens forslag. Udvalget peger på behov for at anerkende mangfoldighed og den økonomiske og kulturelle betydning af regionale og lokale traditioner. Der må findes passende balance mellem forbrugsvalg og forbrugersikkerhed, og de nationale kontrolplaner skal afspejle denne balance. Udvalget ønsker øget og hyppigere foderkontrol. Udvalget støtter, at medlemsstaterne for visse overtrædelser bliver pålagt at indlede strafferetlig forfølgelse mod virksomhederne. Udvalget ønsker, at der bliver indført et system med harmoniserede gebyrer. Gebyrsystemet bør tage hensyn til små virksomheders interesser.

Gældende dansk ret

Fødevareloven – lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Foderstofloven – lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.

Dyreværnsloven – lov nr. 386 af 6. juni 1991 om dyreværn.

Infektionsloven – lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Økologiloven – lov nr. 118 af 3. marts 1999 om økologisk jordbrugsproduktion

Konsekvenser

Forslaget forventes samlet at føre til en bedre kontrol af foder og fødevarer i Fællesskabet og dermed et højere beskyttelsesniveau i EU for forbrugere, dyr og miljø.

Forordningen stiller krav og sætter rammer for kontrollens gennemførelse og organisation. Flere af forslagets bestemmelser er allerede gennemført i Danmark. Den fuldstændige gennemførelse af forslaget vil kræve justering af visse bestemmelser for kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Forslaget forventes dermed at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget indeholder bestemmelser, hvori der indgår elementer om strafferetlig sanktionering (artikel 55, stk. 2 og 3). Der er efter dansk opfattelse ikke i EF-traktaten (Unionstraktatens søjle 1) hjemmel til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige sanktioner med henblik på at sikre en effektiv national håndhævelse af fællesskabsretten. Danmark har i dag i henhold til national lovgivning mulighed for at indlede strafferetlig forfølgelse af virksomheder, der overtræder gældende lovgivning.

Forslagets bestemmelser om finansiering af den offentlige kontrol lægger op til, at medlemsstaterne kan beslutte, hvorvidt man vil opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Forslaget giver imidlertid ikke mulighed for at indregne faste omkostninger (fx lokaler, indretning og efteruddannelse) i beregningen af gebyr for udført kontrol. Det vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser, hvis faste omkostninger ikke kan medregnes i gebyret for kontrol.

Forslagets bestemmelser om importbetingelser til 3. lande – fx kravet om kontrolplan – kan risikere at føre til uforholdsmæssigt store administrative byrder i det eksporterende 3. land. Det gælder især, hvis eksporten til Fællesskabet består af små mængder af lavrisikoprodukter. Flere udviklingslande forventes på nuværende tidspunkt at have vanskeligheder ved at opfylde kravene til kontrolplan. Forslaget indeholder visse muligheder for at tage hensyn til 3. lande i en særlig situation og hensyn til de produkter, der eksporteres til Fællesskabet. Forslaget indeholder mulighed for, at Kommissionen yder assistance til 3. lande med henblik på opbygning af kontrol struktur og –plan.

Kommissionen vurderer, at gennemførelse af samtlige initiativer i forslaget indebærer en femdobling af budgettet for Kommissionens aktiviteter på området for foder- og fødevarekontrol - fra 3 til 16 mio. euro årligt. Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt dette vil påvirke Kommissionens samlede budget.

Høring

Forslaget har tidligere været i høring i organisationerne, i §2-udvalget og Det Rådgivende Fødevareudvalg.

COOP Danmark hilser forslaget velkommen og finder det positivt, at fødevaresikkerhedspolitikken skal være baseret på en helhedsstrategi, at den offentlige kontrol skal være risikobaseret og tage udgangspunkt i virksomhedens egenkontrol, at evaluering af kontrollen vil blive gennemført ved egentlig systemauditering, at der bliver stillet krav om at laboratorier er akkrediterede efter ISO 17025 samt at analysemetoderne er validerede i overensstemmelse med anerkendte protokoller. COOP Danmark erindrer om, at forudsætningen for gennemførslen af ovennævnte er tilstrækkelige ressourcer til myndighederne samt et kompetent og motiveret personale.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed finder forslaget særdeles relevant og er indforstået med hovedkonklusionerne.

Foreningen for Danske Fiskefoderfabrikanter bemærker, at det bør tilstræbes, at den offentlige kontrol kan udføres hurtigt gennem forberedte foranstaltninger, så omsætning af varer ikke unødigt forsinkes. Endvidere finder foreningen det særdeles positivt, at forslaget harmoniserer finansieringen af den offentlige kontrol og ønsker en langt større del af kontrolomkostningerne bliver offentligt finansieret, så konkurrenceforvridning undgås.

Fødevareindustrien støtter et harmoniseret system, der fastlægger generelle principper for udførslen af den offentlige kontrol. Det danske kontrolsystem lever op til målsætningerne i forordningen på alle væsentlige områder. Fødevareindustrien finder det problematisk, at kontrollen skal være uanmeldt. Fødevareindustrien er tilfreds med, at det er muligt at uddelegere specifikke kontrolopgaver, og at der er fokuseret på uddannelse og kompetenceudvikling af kontrolpersonale. Fødevareindustrien lægger stor vægt på, at forordningen nævner ensartede analysemetoder. Det er desuden hensigtsmæssigt at indføre fælles principper for opkrævning af kontrolafgifter for at undgå konkurrenceforvridning landene imellem.

Landbrugsrådet på vegne af Dansk Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det danske Fjerkræråd, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landsudvalget for Svin og Dansk Kvæg kan generelt tilslutte sig et forslag, som har til formål at fastlægge ensartede principper for udøvelsen af kontrol på fællesskabsplan i hele kæden fra jord til bord. Dette vil ikke alene højne kontrolniveauet i hele fællesskabet til gavn for den europæiske forbruger, men det vil også ligestille foderstof- og fødevarevirksomheder i konkurrencemæssig henseende. Det er helt afgørende, at de konkurrencemæssige vilkår i EU er så ens som muligt. Organisationerne vurderer, at forslaget i den henseende kan strammes op og beklager, at forslaget ikke ensretter finansieringen af kontrollen. Forslaget indeholder mange elementer, som organisationerne fuldt ud kan tilslutte sig, herunder at kontrollen skal være baseret på risiko og i sin karakter behovsorienteret samt fokus på egenkontrol og auditering heraf. Organisationerne ser også frem til en større åbenhed og gennemsigtighed af kontrollen og kontrollens udførelse, som forhåbentlig bliver resultatet af den massive rapporteringsforpligtigelse, der især påhviler medlemsstaterne, men også Kommissionen. Organisationerne påpeger, at forordningen bør kategorisere kontrolaktiviteter, -metoder, og – teknikker i henholdsvis grundlæggende og behovsbaserede kontrolaktiviteter, således at der i den offentlige kontrol indlægges flere "niveauer " afhængigt af behovet for tilsyn med den konkrete virksomhed.

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) er generelt enig i forslaget. Det er dog utilfredsstillende for foderstofbranchen, at der ikke fastlægges ens regler om finansieringen af kontrollen. DAKOFO finder, at kontrolgebyrer bør finansieres over det nationale budget. DAKOFO tvivler på, om der vil være muligt at have et system til at kontrollere overholdelse af reglerne i over 200 lande uden for EU, samt gennemføre effektiv grænsekontrol med ca. 290 grænsekontrolsteder. DAKOFO er bekymret for, om de eventuelle økonomiske konsekvenser, der knytter sig til blokering af importerede partier, som ikke overholder foderstof- eller fødevarelovgivningen.

Det Økologiske Fødevareråd og Specialarbejderforbundet har oplyst, at man ingen bemærkninger har.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002 samt i aktuelt notat af 6. februar 2003 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003.

Der er fremsendt grundnotat den 26. marts 2003.

5. Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92

KOM dok. (2002) 729

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 729 af 13. december 2002 fremsendt forslag om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er blevet behandlet i rådsarbejdsgruppen for veterinære eksperter, hvorved Kommissionens oprindelige forslag er blevet ændret på en række punkter.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på statusrapport.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er fremlagt for at forbedre det veterinære beredskab. Erfaringerne med mund- og klovesygen i Storbritannien viste, at de nuværende EU-regler ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer en tilstrækkelig identifikation og registrering af får og geder med henblik på et effektivt opsporingsarbejde. Lovgivning vedrørende identifikation og registrering af får og geder bør gennemføres via fælles EU-regler for at sikre, at der indføres ensartede regler i alle medlemsstater. En tilpasning af reglerne på fællesskabsniveau vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at styrke de gældende regler om identifikation og registrering af får og geder i Rådets direktiv 92/102/EØF bl.a. ved indførelse af et identifikationsmærke for alle dyr og ved registrering af alle flytninger med henblik på en effektiv sporing af husdyr ved sygdomsbekæmpelse.

Ordningen vedrørende identifikation og registrering af får og geder omfatter følgende punkter:

Mærker til individuel identifikation af dyrene.

Ajourførte bedriftsregistre.

Omsætningsdokumenter.

Et centralt register over bedrifter.

En database.

Ifølge det reviderede forslag skal alle dyr født 1 år efter forslagets offentliggørelse mærkes med 2 godkendte øremærker senest 6 måneder efter fødsel og under alle omstændigheder inden de forlader oprindelsesbesætningen. Dyr, der samhandles 18 måneder efter datoen for forslagets offentliggørelse, skal ligeledes være mærket. Medlemsstaterne kan dog forlænge mærkningsfristen til 9 måneder for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer eller i det fri.

Øremærke nummer 2 kan erstattes af en godkendt elektronisk identifikator eller en tatovering. Fra 1. juli 2006 eller fra en dato fastsat på baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen skal elektronisk identifikatorer anvendes til dyr, der er omfattet af avlsprogrammer for TSE, sygdomsudryddelsesprogrammer eller moderfårspræmie. Øremærkerne skal være forsynet med samme entydige identifikationskode, som gør det muligt at identificere hvert enkelt dyr og fødselsbedriften. Myndighederne kan dog tillade en anden identifikationsmetode for dyr, der slagtes inden de er 12 måneder gamle. Hvis et mærke bliver ulæseligt eller tabes, skal der isættes erstatningsmærke med samme nummer.

Alle brugere af fåre- og gedebesætninger skal 18 måneder efter datoen for forslagets offentliggørelse føre bedriftsregistre manuelt eller på edb med ajourførte oplysninger. Oplysningerne skal i første omgang omfatte besætningsdata og data i forbindelse med flytning af dyr. Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal registret endvidere indeholde oplysninger om det enkelte dyr. Registret er frivilligt i de medlemsstater, der anvender en central elektronisk database, der indeholder de oplysninger, der kræves i registret.

Fra 18 måneder efter datoen for forslagets offentliggørelse skal dyr ved flytning inden for en medlemsstats områdeledsages af et omsætningsdokument, der indeholder oplysninger om identiteten på afsender- og modtagerbedriften og om transportmidlerne og transportvirksomheden.Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal dokumentet endvidere indeholde oplysninger om det enkelte dyr. Dokumentet er frivilligt i de medlemsstater, der anvender en central elektronisk database, der indeholder de oplysninger, der kræves udfyldt i dokumentet.

Medlemsstaterne skal føre et centralt register over alle bedrifter på deres område.

Medlemsstaterne skal senest fra en endnu ikke fastsat dato oprette en database, der indeholder oplysninger om alle de ejendomme, hvorpå der holdes får og geder, herunder også oplysninger om bedriftens præmier. Fra tidspunktet for indførelse af obligatorisk elektronisk identifikation skal alle flytninger af dyr registreres i databasen.

Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fastlægge administrative sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af forordningen. Yderligere foreslås det, at Kommissionen sammen med de nationale myndigheder skal foretage kontrol på stedet for at undersøge, om medlemsstaterne opfylder kravene i forordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelseforventes tidligst at foreligge 17. november 2003.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 759 af 10. september 2002 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil forbedre sporingen af dyr i forbindelse med sygdomsudbrud og kan således medvirke til at styrke beskyttelsesniveauet.

De danske regler, der er revideret i 2002, svarer i vid udstrækning allerede til forslaget. Der vil dog være behov for nogle få tilpasninger, f.eks. skal der registreres flere bedriftsoplysninger i bedriftsregistret, ligesom Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) skal udvides til at indeholde information om de enkelte bedrifters tildeling af præmier. Endvidere vil visse dyr på et tidspunkt blive omfattet af kravet om obligatorisk elektronisk identifikation.

Forslaget vil eventuelt have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til en udvidelse af CHR med oplysninger om præmietildeling. Disse udgifter vil i givet fald blive afholdt inden for Fødevareministeriets ramme.

Forslaget forventes ikke at have andre samfundsmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Dansk Kvæg har givet udtryk for, at en eventuel forlængelse af mærkningsfristen i ekstensive driftssystemer skal overvejes nøje, og at der ikke bør indføres obligatorisk elektronisk identifikation. Endvidere anføres, at en eventuel anden identifikationsmetode for slagtedyr bør gælde for dyr, der slagtes op til en alder på 12 måneder.

Landsforeningen Dansk Fåreavl har tilsluttet sig bemærkningerne fra Dansk Kvæg, idet foreningen dog modsat Dansk Kvæg ønsker, at en eventuel forlængelse af mærkningsfristen i ekstensive driftssystemer skal udvides til 12 måneder.

Landbrugsrådet henviser til bemærkningerne fra Dansk Kvæg.

Der er ikke modtaget høringssvar fra andre organisationer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det oprindelige forslag indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002.

Det oprindelige forslag har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.

6. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og tilhørende handlinger samt ændring af direktiverne 64/432/EØF og 93/119/EØF

KOM dok.(2003) 425 endelig

Der henvises til særskilt aktuelt notat fra Justitsministeriet oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. november 2003.

7. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af CAP-reformen –

tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektoren

KOM dok. (2003) 554 endelig

Revideret genoptryk af grundnotat af 20. oktober 2003. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 554 af 23. september 2003 fremlagt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen for så vidt angår tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektorerne. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 25. september 2003.

Olivenolie, bomuld og tobak

Kompromiset fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. juni 2003 om reform af den fælles landbrugspolitik var ledsaget af en erklæring om, at Kommissionen i 2003 skulle fremlægge en meddelelse om reform af markedsordninger for tobak, olivenolie og bomuld og følge dette op med konkrete forslag. Kommissionen skulle i den forbindelse sikre et langsigtet perspektiv på linje med de nuværende budgetmæssige rammer og det budgetloft, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2002. Kommissionen planlægger at følge meddelelsen op med juridiske tekster i november 2003.

Sukker

I henhold til markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001) har Kommissionen forpligtet sig til i 2003 at forelægge en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.

Meddelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på en drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.

Formål og indhold

Tobak, olivenolie og bomuld

Kommissionen henviser til de mål, der lå til grund for juni-reformen som grundlag for en reform af tobaks-, olivenolie- og bomuldssektorerne. Målet for en reform af disse sektorer er således,

at etablere et langsigtet politisk perspektiv for disse sektorer på linie med deres nuværende budgetmæssige ramme, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2002;

at fremme målene og tilgangen fra juni 2003-CAP-reformen i form af en forbedret konkurrenceevne, større markedsorientering, forbedring af overholdelse af regler om miljø, stabile indkomster og et større hensyn til situationen for producenter i ugunstigt stillede områder;

at der sker en prioritering af producentindkomsterne og ikke af produktionsstøtte gennem at overføre en betydelig del af de nuværende produktionsafhængige direkte betalinger til enhedsbetalingssystemet (dvs. afkoblet støtte) med virkning fra 1. januar 2005 på basis af referenceperioden 2000-2002;

at gøre disse betalinger afhængige af overholdelse af regler om miljø og fødevaresikkerhed gennem cross compliance, god landbrugspraksis og miljømæssige betingelser etc. Endvidere vil bestemmelserne om modulation og finansiel disciplin finde anvendelse.

Eftersom Kommissionen ikke har fundet behov for prisnedsættelser, og idet de direkte betalinger allerede eksisterer i alle tre sektorer, er det Kommissionens vurdering, at overførslen af disse direkte betalinger til et enhedsbetalingssystem ikke vil volde de store vanskeligheder.

Tobak

Kommissionen foreslår en gradvis afkobling af de nuværende tobakspræmier i 3 trin, hvor der differentieres i afkoblingsgrad alt efter produktionstrancher. Dette betyder, at der sker fuld afkobling af støtten til mængder lavere end 3,5 tons. For mængder derudover vil støtten dels blive afkoblet og dels blive overført til en rammebevilling for omstrukturering af tobakssektoren under søjle II, dvs. under landdistriktsforordningen. Mekanismen er illustreret i nedenstående tabel.

Når reformen er fuldt implementeret, vil mere end 70 % af den nuværende tobakspræmie være afkoblet, mens mindst 20 % vil gå til omstruktureringskonvolutten. Overførslen af midler til en rammebevilling for omstrukturering af tobakssektoren under sølje II vil bidrage til større produktionseffektivitet i selve tobakssektoren, men også fremme omstilling af det lokale arbejdsmarked i de tobaksproducerende områder hen imod andre beskæftigelsesmuligheder.

I overgangsperioden indtil reformen er gennemført, vil støtten til Tobaksfonden blive udfaset og flyttet over til omstruktureringskonvolutten. I denne periode skal Tobaksfonden fortsat støtte ikke-ryger kampagner, og Kommissionen er endvidere forpligtiget til fortsat at støtte disse, selvom midlerne til fonden reduceres.

De nuværende produktionskvoter vil blive bibeholdt, indtil støtten er fuldt afkoblet med henblik på at fastsætte konvolutten for den del af de direkte præmier, som endnu ikke er afkoblet.

Til grund for Kommissionens forslag ligger en konsekvensanalyse i form af en såkaldt "Impact Assessment-rapport". I rapporten angives tre optioner for tobakssektorens fremtid; 1) bevarelse af status quo, 2) gradvis afkobling af tobakspræmierne i tre trin samt 3) udfasning af støtten. Efter Kommissionens opfattelse vil hverken option 1 eller 3 være acceptabel, da markedsordningen i dens nuværende udformning ikke fungerer ordentligt og da option 3 vil have drastiske konsekvenser for producenterne. Med afkobling og omlægning fra produktionsstøtte til indkomststøtte vil option 2 efter Kommissionens opfattelse være i tråd med de øvrige reformtiltag på landbrugsområdet.

Kommissionen har medio oktober fremlagt en kortfattet rapport om anvendelsen af midlerne af Fællesskabsfonden for Tobak, hvori det konkluderes, at der, navnlig gennem en forøgelse af fondens budget, er opnået en god udnyttelse af de midler, der er afsat til oplysningskampagner om de skadelige virkninger af rygning, og at de midler, der er afsat til omstilling fra tobaksproduktion, har imødekommet et reelt behov. Fondens disponible bevillinger på 2004-budgettet vil i øvrigt stige fra 19 mio. € til 28,5 mio. € som følge af, at der i høståret 2003 tilbageholdes yderligere en procent af præmien. Kommissionen har desuden foreslået i overgangssituationen indtil ikrafttrædelsen af en reform at videreføre samme tilbageholdelsesniveau for 2004 som for 2003.

Olivenolie

Det foreslås, at produktionsstøtten afløses af en direkte betaling via en ny enkeltbetaling til producenterne i tilgift til de enkeltbetalinger producenterne måtte få som følge af reformen fra juni 2003. Begrundelsen er navnlig, at en enkeltbetalingsordning vil give bedre markedsorientering og forøge konkurrenceevnen i sektoren. Endvidere vil sektoren bedre kunne reagere på ændringer i den globale efterspørgsel.

Omvendt vurderer Kommissionen, at en fuldstændig omlægning af produktionsstøtten til olivenolie til en enkeltbetalingsordning vil skabe problemer i traditionelle produktionsegne i EU. Kommissionen frygter, at et sådant skridt kan medføre, at producenterne hører op med at vedligeholde oliventræerne, hvilket kan medføre erosion og andre landskabelige problemer. Det vil navnlig gøre sig gældende i områder, der er meget afhængige af olivenproduktion.

Kommissionen foreslår derfor, at 60 % af støtten bliver konverteret til en enkeltbetalingsordning. Bedrifter under 0,3 ha skal dog afkoble 100 %. Medlemsstaterne tilbageholder 40 % af produktionsstøtten som en national kuvert, der skal tildeles (evt. udbyttedifferentieret) olivenproducenter i form af støtte per ha eller per træ. Kriterierne skal relatere sig til miljømæssige, sociale eller økonomiske forhold. Formålet er at sikre, at der fortsat er oliventræer i marginale områder og i områder med lavt udbytte.

Af øvrige markedsinstrumenter bevares muligheden for privat oplagring. Eksportrestitutioner foreslås afskaffet, da de ikke skønnes nødvendige. Det samme gælder produktionsrestitutioner for visse konserverede varer, herunder til olivenolie i fiskekonserves. Endelig ophører EU’s medfinansiering af de nationale kontrolkontorer. Kontrol ved hjælp af GIS-systemet skal følge IACS.

Bomuld

Kommissionen foreslår, at 60 % af den nuværende produktionsstøtte afkobles (som enhedsbetalingsrettigheder), idet man betoner, at der herved opnås en bedre tilpasning til efterspørgslen og markedets krav, ligesom det vil give bomuldsproducenterne en mere stabil indkomst. Kommissionen fremhæver endvidere cross-compliance-bestemmelsernes betydning for bomuldsproduktionen. Endeligt fremhæver Kommissionen i forbindelse med Doha-runden, at en sådan reform vil kunne afhjælpe problemet med verdensmarkedsprisens størrelse ved at omlægge støtten fra "deficiency payment" til en blanding af blå og grøn boks foranstaltninger.

40 % af den nuværende støtte vil medlemsstaterne beholde i koblet form som en national konvolut, der af medlemsstaterne fordeles pr. ha. bomuld. Formålet er at sikre, at bomuldsproduktionen kan fortsættes, men på et mindre areal end i dag. Kombinationen af en enhedspræmie og en arealbaseret præmie forventes at ville medføre en mere miljøvenlig produktion på en indkomstneutral-basis. Arealbetalingen vil ske på betingelse af deltagelse i producentorganisationer. Producentorganisationerne finansieres gennem dets medlemmer og gennem et EU-tilskud på 10 €/ha. Det samlede EU-tilskud til producentorganisationerne vil blive omkring 4,5 mio. €.

Der resterer herefter ca. 100 mio. €, som er forskellen mellem de samlede markedsudgifter til bomuld og de to foranstaltninger til producentindkomststøtte. Dette beløb, der overføres til søjle to, skal indgå i et rammebeløb til strukturomlægning af bomuldsområder og skal deles mellem medlemsstaterne på grundlag af det gennemsnitlige støtteberettigede areal i støtteperioden.

I forbindelse med DOHA-runden skal det i øvrigt bemærkes, at 4 vestafrikanske lande, som producerer bomuld (Benin, Burkino Faso, Chad og Mali) på WTO-ministerkonferencen i Cancun den 10.-14. september 2003 fremsatte et såkaldt "bomulds-initiativ" med henblik på at afbøde de skadelige virkninger af landbrugssubsidier til produktionen af bomuld i den udviklede del af verden. Initiativet har først og fremmest fokus på USA’s bomuldsprogram, men også på EU’s markedsordning for bomuld om end i mindre grad.

Initiativet omfatter først og fremmest en plan for total afvikling af bomuldssubsidierne (til produktion og eksport) over en 3 årig periode, således at der ved udgangen af 2006 gælder frie og lige konkurrencevilkår. Derudover opererer initiativet med en kompensationsmekanisme til gunst for de bomuldsproducerende udviklingslande, som især har mistet eksportindtægter som følge af bomuldssubsidier i de udviklede lande. Kompensationen skal i henhold til initiativet finansieres af sidstnævnte landegruppe, som subsidierer bomuld.

Bomuldsinitiativet indeholder følgende elementer:

Den årlige kompensationsbetaling skal afspejle det skønnede tab i en 3 årig referenceperiode (1999-2002). Det direkte tab anslås i initiativet at andrage ca. 250 mio. $ pr. år. Regnes det indirekte tab med (det vil sige de til bomuldsproduktion og – eksport knyttede aktiviteter) opererer man med ca. 1 mia. $ om året.

Nedtrapning af de rige landes betalinger i samme takt som subsidiernes afvikling. Det vil sige med en tredjedel om året.

Bidraget fra de rige bomuldsproducerende lande til kompensation udregnes forholdsmæssigt. Det vil sige i forhold til deres andel af alle subsidier til produktionen af bomuld på basis af de årlige statistikker fra "the International Cotton Advisory Committee (ICAC). Som ovenfor vil bidraget falde i takt med den reelle afviklingstakt for subsidierne.

Den andel af kompensationen, der går til det enkelte udviklingsland, skal afspejle landets relative andel af produktionen af bomuld i denne gruppe af lande.

Sukker

Kommissionen foreslår tre mulige modeller for en reform af sukkermarkedet, idet flere varianter indenfor den enkelte model kan tænkes. De tre modeller er:

Status quo

Prisnedsættelse

Fuldstændig liberalisering

For så vidt angår modellerne vedrørende prisnedsættelse og liberalisering, forventes der en overgangsperiode. Kommissionen gør i øvrigt opmærksom på, at reformmodellerne skal vurderes i lyset af bl.a. effekten for AVS-landene og andre tredjelande.

1. Status quo, som Kommissionen betegner som et referencescenario, vil indebære en forlængelse af den nuværende markedsordning (den nuværende ordning udløber den 30. juni 2006). Det nuværende system er baseret på justerbare kvoter og prisintervention med et prisniveau, der nærmer sig tre gange verdensmarkedsprisen. Som konsekvens af EBA ("Everything But Arms")-aftalen vil EU importere en stigende mængde sukker fra 2006 med toldfri adgang for disse lande fra 2009. Desuden må der forventes en løbende nedjustering af WTO-kvoten for subsidieret eksport samt en reduktion af importtolden.

2. Den andel model indebærer en gradvis nedsættelse af EU’s interne priser. Forslaget ventes at inkludere en kompensation i et eller andet omfang for den lavere pris til sukkerroedyrkerne i form af en afkoblet støtte i stil med den, der indføres med juni-reformen.

3. Den tredje reformmodel indebærer en fuldstændig liberalisering af produktion og handel med sukker. Dette betyder, at EU’s nuværende prisstøttesystem samt produktionskvoterne vil forsvinde, hvilket også vil gælde told og mængdemæssige restriktioner på importen til EU. Den interne EU-pris vil tilpasse sig verdensmarkedsprisen. Ligesom optionen vedrørende prisnedsættelse ventes denne model i givet fald at inkludere en kompensation til sukkerroedyrkerne.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Olivenolie, bomuld og tobak

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen anfører, at i overensstemmelse med målene og tilgangen fra juni-reformen, vil de samlede udgifter forbundet med reformforslagene være på linie med de seneste historiske udgifter til præmier og støtte i de nugældende ordninger i respektive sektorer.

Forslagene vil derfor være budgetneutrale sammenholdt med tidligere udgifter, idet reformerne vil være baseret på en historisk reference (2000-2002), og vil ikke medføre omfordeling mellem medlemsstater.

Sukker

Konsekvenserne af en reform af sukkermarkedet afhænger af, hvilken reformmodel Kommissionens konkrete forslag vil basere sig på. Det er endnu ikke muligt at opgøre de præcise konsekvenser af de enkelte reformmodeller. Med henblik på at skitsere de mulige konsekvenser for det fremtidige marked for sukker følger nedenfor en kortfattet beskrivelse af konsekvenserne af de to yderpunkter – dvs. en forlængelse af den eksisterende markedsordning eller en fuld liberalisering.

Under en forlængelse af den eksisterende markedsordning må den gradvise nedjustering af WTO-kvoten for subsidieret eksport forventes at resultere i en større produktion af C-sukker. Dog må den samlede sukkerproduktion forventes at falde lidt. Samtidig må der forventes en stigende import af sukker til EU som konsekvens af EBA-aftalen.

En fuld liberalisering vil resultere i en markant reduktion af EU’s sukkerproduktion, og en kraftig begrænsning af eksporten. Importen til Fællesskabet må desuden forventes at stige. Eftersom grænsebeskyttelsen ophæves, og interventionsprisen afskaffes, vil sukkerprisen i EU falde markant. Sukkerproduktionen må forventes at koncentrere sig i de centrale og mest konkurrencedygtige dele af EU, herunder særligt Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Østrig. Import fra de mest konkurrencedygtige sukkerproducenter på verdensmarkedet, herunder særligt Brasilien og Australien, må forventes at erstatte størstedelen af præferenceimporten, hvilket vil resultere i et markant indtægtsfald for de lande, der har adgang til præferenceimport. Det vil sige AVS-lande og de fattigste u-lande (LDC).

Eftersom en eventuel kompensation til europæiske landmænd forventes ydet i form af en afkoblet støtte, forventes dette ikke at påvirke de produktionsmæssige konsekvenser af fuld liberalisering.

Høring

Meddelelsen har været sendt i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet anerkender behovet for at reformere de omhandlede sektorer på linje med de reformer, der har været gennemført på hovedparten af de øvrige markedsordninger.

Vedrørende markedsordningen for sukker opfatter Landbrugsraadet ikke scenarie 1 med status quo som et realistisk scenarie. Det skyldes primært "Everything-but-arms"-aftalen (EBA), der åbner for fri import fra de 49 fattigste lande fra 2006/09, samt Balkan-aftalen. Resultatet vil være et betydeligt sukkeroverskud på EU’s indre marked, som ikke kan reeksporteres ud ad EU, som følge af WTO-aftalens loft over eksportstøtte. Eneste måde at opretholde det nuværende prisniveau vil derfor være en kraftig reduktion i EU’s samlede sukkerkvote.

I relation til scenarie 2 finder Landbrugsraadet det meget vigtigt at henlede opmærksomheden på, at meddelelsen ikke indeholder overvejelser om kompensation til landmændene for lavere priser. Der er derfor heller ikke overvejelser om et eventuelt niveau for kompensation. Det er afgørende for Landbrugsraadet, at der ydes fuld kompensation for det indtægtstab, som landmændene vil få som følge af en reform. Endelig understreger Landbrugsraadet, at bortfald af kvotesystemet risikerer at forrykke magtbalancen mellem landmænd og industri til fordel for industrien. Det nuværende politisk fastsatte kvotesystem vil ifølge Landbrugsraadet sandsynligvis blive erstattet med et kommercielt kvotesystem administreret af sukkerindustrien. Bortfald af kvotesystemet vil ifølge Landbrugsraadet ydermere betyde, at en del af den danske sukkerproduktion vil flytte til de centraleuropæiske egne af EU.

Med hensyn til scenarie 3 med fuld liberalisering påpeger Landbrugsraadet, at de konsekvenser, som er opregnet under scenarie 2, i endnu mere udtalt grad vil gøre sig gældende her. Derfor gælder også de samme holdninger med hensyn til kompensation og kvotesystem. Ifølge Landbrugsraadet vil en fuldstændig liberalisering af sukkerområdet sandsynligvis, som følge af de komparative fordele, betyde, at produktion af sukkerroer i Danmark vil ophøre. Den beskedne produktion, der på længere sigt vil finde sted i EU, vil koncentrere sig i nogle afgrænsede områder i Centraleuropa, hvor de klimatiske forhold er bedre. Det er Landbrugsraadets opfattelse, at det er en uheldig udvikling såvel ud fra en politisk vurdering, som ud fra ønsket om stor afgrødeveksling. Med hensyn til ønsket om gennem en liberalisering at tilgodese de fattigste u-lande, er det ifølge Landbrugsraadet værd at bemærke sig, at en række af AVS-landene og de fattigste u-lande (LDC-landene) har protesteret mod reformovervejelserne. Det skyldes, at de vil miste de fordele, de har ved det nuværende system, hvor de er sikret afsætning af betydelige mængder til EU’s interne prisniveau. Landbrugsraadet finder, at det er vigtigt at notere sig, at Kommissionen fremlægger det som sandsynligt, at Brasilien under "liberaliserings-scenariet" bliver ene-udbyder på det europæiske marked. I relation til forbrugernes gevinster ved en fuld liberalisering anfører Landbrugsraadet, at en stor del af det europæiske forbrug af sukker finder sted i industrien som ingrediens i læskedrikke, konfekture mv. Landbrugsraadet tvivler på, om et prisfald på sukker vil komme slutforbrugerne til gode.

Landbrugsraadet opfordrer i stedet til en reform efter følgende retningslinjer:

Opretholdelse af kvotesystemet, men reduktion af den nuværende kvote svarende til den nuværende eksport ud ad EU med eksportstøtte.

Reduktion af priser til et niveau, hvor den tilhørende fulde kompensation svarer til den afkoblede støtte for reformafgrøder, det vil sige knap 2.400 kr. per ha.

Justering af den nuværende 60-40 fordeling af sukkerprisen mellem dyrkere og industri.

En sådan reform vil ifølge Landbrugsraadet muliggøre, at sukker indarbejdes i den såkaldte midtvejsreform, der blev endeligt vedtaget på rådsmødet i september 2003. Samtidig vil opretholdelse af kvoteordning sikre, dels at produktionen af sukker kan opretholdes i Danmark på stort set samme niveau; dels at primærlandbruget opretholder ejerskabet til produktionsrettighederne for sukkerroer, og dermed en magtposition i forhold til sukkerindustrien.

Landbrugsraadet støtter generelt de retningslinjer, der ligger bag forslagene til reform af markedsordningerne for tobak, olivenolie og bomuld, idet de vil bringe sektorerne på linje med de markedsordninger, der blev reformeret som led i midtvejsreformen.

Fødevareindustrien bemærker, at der med de fremlagte meddelelser/rapporter synes at være tilvejebragt et fornuftigt og nuanceret grundlag for den kommende politiske debat om udformningen af juridiske tekster for de omhandlede markedsordninger.

Forbrugerrådet oplyser, at Forbrugerrådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til meddelelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen den 20. oktober 2003.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. oktober 2003, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003.

Det forventede indhold af meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2003, jf. aktuelt notat af 19. september 2003.

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler

KOM (2002) 375 endelig ændret ved KOM (2003) 277 endelig

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 8. maj 2003 (Rådsmøde (Konkurrenceevne)). Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 375 endelig af 11. juli 2002 fremsendt forslagtil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler. Forslaget er oversendt til Rådet 11. juli 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95. Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget forventes at blive sat på dagsorden for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er fremsat på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling, der er sket med hensyn til sødestoffer siden vedtagelsen i 1996 af den første ændring til sødestofdirektivet. Forslaget er således også efter en dansk vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet området allerede er EU-reguleret og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet ændringsforslaget følger op på den seneste tekniske og videnskabelige udvikling.

Formål og indhold

Ifølge forslaget indføres der en bestemmelse om, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed kan tage stilling til, om et stof er et sødestof i henhold til direktivet. Denne bestemmelse bringer sødestofdirektivet på linie med tilsvarende bestemmelser i direktiverne om farvestoffer og om øvrige tilsætningsstoffer (diversedirektivet).

Desuden ændres anvendelsesbetingelserne for to af de allerede tilladte sødestoffer. E 951, aspartam, tillades anvendt til isvafler. Og anvendelsesområdet for E 952, cyclaminsyre og to cyclamatsalte, indskrænkes således, at stoffet ikke længere må anvendes til konfektureprodukter herunder tyggegummi, og den tilladte mængde til læskedrikke nedsættes. Forholdet omkring E 952 er begrundet i, at Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har nedsat værdien for ADI ( acceptabel daglig indtagelse), og at det ifølge oplysninger fra Danmark om indtagelse af stoffet er konstateret, at visse grupper af børn kan overskride denne ADI-værdi på grundlag af de gældende bestemmelser.

Herudover tillades to nye stoffer. Det ene stof, E 955, sucralose, er i øjeblikket tilladt i én medlemsstat i henhold til udviklingsklausulen i rammedirektiv 89/107/EØF, der giver medlemsstaterne mulighed for i en periode på højst to år at tillade nye tilsætningsstoffer anvendt på deres eget territorium. Derefter skal fællesskabet tage stilling til optagelse i det relevante direktiv. Bestanddelene i det andet stof, E 962, aspartam-acesulfamsalt, er to allerede tilladte sødestoffer, nemlig E 951, aspartam, og E 950, acesulfamkalium. Også dette stof er allerede tilladt i en medlemsstat.

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet de to stoffer og har ikke fundet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder ved anvendelse heraf.

Endelig præciseres én af de kategorier af fødevarer, som nævnes i direktivet.

I Kommissionens ændrede forslag er den tilladte mængde E 952, cyclamat, også nedsat til drikkevarer på basis af mælk og mælkeprodukter eller frugtsaft.

Rådet vedtog fælles holdning 25. juni 2003. I den fælles holdning rettes der op på en misforståelse således, at E 951, aspartam, i stedet for til isvafler tillades til Essoblaten. Herudover er den ovennævnte præcisering af en fødevarekategori udeladt.

Udtalelser

Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget fandt sted 10. april 2003.

Ved andenbehandlingen 22. oktober 2003 vedtog Europa-Parlamentet tre ændringsforslag.

Ændringsforslag 1 er i ændret form en genfremsættelse af førstebehandlingens ændringsforslag 3 og vedrører den foreslåede indførelse af komitéprocedure ved afgørelse af, om et stof er et sødestof i henhold til direktivet. Parlamentet ønsker ikke denne procedure indført førend i forbindelse med den ændring af rammedirektivet, som Kommissionen har tilkendegivet vil finde sted inden udgangen af 2003.

Ændringsforslag 2 pålægger Kommissionen inden for 2 år efter direktivets ikrafttrædelse at forelægge en rapport, hvori der redegøres for igangværende revurderinger af tilsætningsstoffer og forventet tidsplan for fremtidige revurderinger, navnlig af E 955, sucralose, og E 962, aspartam-acesulfamsalt. Det bemærkes, at de foreslåede revurderinger forudsætter nationale tiltag, der kan danne grundlag for Kommissionens rapport.

Ændringsforslag 3 er en opstramning af teksten om overgangsbestemmelser, idet produkter, som er på markedet, men som ikke er i overensstemmelse med ændringsdirektivets bestemmelser, ikke må markedsføres, indtil lagrene er tømt, men alene i en periode på 24 måneder efter ikrafttrædelsen.

Gældende dansk ret

Bestemmelser om tilsætningsstoffer er fastsat i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer og i Positivlisten af august 2002.

Konsekvenser

Udvidelserne for så vidt angår E 955 sucralose, E 962 aspartam-acesulfamsalt samt E 951 aspartam skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

Med begrænsningerne i anvendelsen af E 952 (cyclamat) skønnes det, at beskyttelsesniveauet samlet set forbedres ved forslagets vedtagelse.

En vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af både bekendtgørelsen og Positivlisten.

Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og umiddelbart skønnes det ikke at få økonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.

Høring

Forslaget har været sendt til høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg samt til en bred kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i henhold til fødevarelovens § 6, stk. 1.

COOP Danmark A/S kan tilslutte sig reduktionen i anvendelsen af cyclamat (E 952).

FødevareIndustrien og Bryggeriforeningen/Danske Læskedrik Fabrikanter finder det uheldigt, at grænsen for anvendelse af E952 cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte er sat ned fra 400 mg/l til 350 mg/l.

Forbrugerrådet finder det positivt, at anvendelsesområderne for E 952 (cyclamat) reduceres, bl.a. fordi oplysninger fra Danmark viser, at ADI kan overskrides på grundlag af de hidtidige bestemmelser. Forbrugerrådet har ikke bemærkninger, hvad angår stofferne E 955 (sucralose) og E 962 (aspartam-acesulfamkalium).

Danske Slagterier har ikke nogen bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2003, jf. aktuelt notat af 8. maj 2003 (Rådsmøde (konkurrenceevne)).

Der er tidligere oversendt grundnotater til Folketingets Europaudvalg om sagen den 21. august 2002 og den 10. september 2002.

10. (Evt.) Rådskonklusioner om traktatmedlemsstaternes hurtige ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet samt forslag om rådsafgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskkabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevar- og landbrugsområdet

KOM (2003) 602 endelig
Nyt notat

Baggrund

I november 1993 blev det på FAO-konferencen besluttet at forhandle en revideret, retligt bindende international overenskomst om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug.

Fællesskabet og Medlemsstaterne deltog i forhandlingerne, som førte til vedtagelsen af den internationale traktat på FAO-konferencen i november 2001. Fællesskabet og samtlige Medlemsstater underskrev traktaten samtidig den 6. juni 2002.

Folketinget har den 20. marts 2003 vedtaget Beslutningsforslag B50 om Danmarks ratifikation af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (med territorialt forbehold for Færøerne og Grønland). Ved ratifikationen påtager Danmark sig en folkeretlig forpligtelse til at opfylde traktatens bestemmelser.

Rådskonklusioner om, at medlemsstaterne hurtigst muligt bør ratificere den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (DS 386/03)

Rådssekretariatet har den 22. oktober 2003 udarbejdet et udkast til rådskonklusioner (DS 386/03) om Kommissionens forslag af 14. oktober 2003 om en Rådsafgørelse om indgåelse på det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet KOM (2003) 602 endelig.

Udkastet til rådskonklusioner er sat på dagsordenen for rådsmødet den 17. november 2003 med henblik på vedtagelse som a-punkt..

Forslag fra Kommissionen om rådsafgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (KOM (2003) 602 endelig)

Forslaget fra Kommissionen er oversendt til Rådet den 14. oktober 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, specielt artiklerne 37 og 175(1), sammenholdt med første underafsnit af artikel 300(2) og første underafsnit af artikel 300(3).

Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

FAOs internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug omhandler forhold, hvor Fællesskabet og Medlemsstaterne har delt kompetence. Det indebærer, at traktaten skal ratificeres både nationalt af samtlige Medlemsstater (herunder Danmark) og af Fællesskabet. Det er Rådets juridiske tjenestes opfattelse, at alle godkendelsesinstrumenterne skal deponeres samtidig hos FAO.

Gennemførelse af Folketingsbeslutningen har afventet dels, at alle de øvrige Medlemsstater har fået indhentet mandat til deres nationale ratifikation, dels at der er truffet beslutning om Fællesskabets ratifikation.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner og Kommissionens forslag omhandler både medlemsstaternes og Fællesskabets ratifikation af traktaten.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet anses således for opfyldt.

Formål og indhold

Rådskonklusioner om, at medlemsstaterne hurtigst muligt bør ratificere den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (DS 386/03)

Udkastet til rådskonklusioner repeterer traktatens forhistorie og Fællesskabets og Medlemslandenes underskrivelse af traktaten i juni 2002.

Endvidere rettes opmærksomheden mod, at kun parter, der har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, når traktaten træder i kraft, kan få indflydelse fra starten og at det derfor er essentielt, at Fællesskabet og Medlemslandene er parter i traktatens styrende organ fra starten.

I udkastet hilses forslaget fra Kommissionen om rådsafgørelse velkomment og der udtrykkes tilfredshed med, at Rådet kommer med en positiv tilkendegivelse forud for Europa-Parlamentets meningstilkendegivelse.

Endelig opfordres der til, at Medlemslandene får afsluttet deres nationale ratifikationsprocedurer hurtigst muligt.

Forslag fra Kommissionen om rådsafgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (KOM (2003) 602 endelig)

Det overordnede formål med det foreliggende forslag fra Kommissionen er at give bemyndigelse til, at Fællesskabet ratificerer den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug, idet man ved samme lejlighed fremlægger Fællesskabets fortolkning af visse artikler i traktaten.

Forslaget indeholder følgende elementer:

En godkendelse af traktaten på det Europæiske Fællesskabs vegne (artikel 1),

en bemyndigelse til, at Rådet udnævner en eller flere personer, som får beføjelse til på Fællesskabets vegne at deponere godkendelsesinstrumentet og tre erklæringer (se nedenfor) hos generaldirektøren for FAO. Fællesskabets godkendelsesinstrument skal deponeres samtidig med samtlige Medlemsstaters nationale godkendelsesinstrumenter (artikel 2),

en redegørelse for, at Fællesskabet skal repræsenteres af Kommissionen i forbindelse med traktatens voldgiftsprocedure, og at Medlemsstaterne og Kommissionen i den forbindelse skal forsvare deres interesser i fællesskab (artikel 3), samt

tre erklæringer vedrørende bl.a. Fællesskabets fortolkning af nogle af traktatens artikler:

Erklæring 1 pointerer, at Fællesskabet fortolker traktaten således, at den giver mulighed for, at plantegenetiske ressourcer, eller disses genetiske dele eller komponenter, kan belægges med intellektuel ejendomsret, forudsat de gældende kriterier herfor i øvrigt er opfyldt.

Erklæring 2 anfører, at den kompetenceerklæring, som Fællesskabet den 4. oktober 1994 fremsendte til FAO i henhold til FAOs vedtægter, også er gældende for godkendelsen af traktaten.

Erklæring 3 beskriver, hvordan Fællesskabet forholder sig til traktatens artikel 22.3, ifølge hvilken en kontraherende part kan vælge hvilke midler, der skal bruges til bilæggelse af tvister: Fællesskabet vælger obligatorisk brug af voldgiftsproceduren, der er beskrevet i traktatens artikel 22.3a.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Der er hverken nationalt eller i EU overordnet lovgivning på området plantegenetiske ressourcer. Der findes lovgivning som har berøring med traktatens emner, såvel i EU-retten som i den nationale lovgivning. Det gælder frølovgivning, herunder sortsbeskyttelse, samt visse spørgsmål på immaterialretsområdet (patenter).

Konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner og Kommissionens forslag skønnes ikke at have direkte lovgivningsmæssige konsekvenser. Når traktaten er trådt i kraft, vil dens styrende organ kunne træffe beslutninger, som muligvis kan få lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Det styrende organs beslutninger skal træffes med konsensus, således at traktatens parter hver for sig får afgørende indflydelse på beslutningerne i det styrende organ.

Det foreliggende beslutningsforslag fra Kommissionen giver bemyndigelse til, at Fællesskabet ratificerer traktaten. Denne ratifikation, sammen med alle de enkelte Medlemsstaters nationale ratifikationer, vil gøre traktaten retligt bindendefor EU.

Høring

§2 udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Rådskonklusioner om EU’s udspil til konklusioner fra den første Euro-Middelhavskonference om Landbrug i Venedig den 27. november 2003

Nyt notat

Baggrund

Det italienske formandskab har på baggrund af et arbejdsdokument fra Kommissionen fremlagt et udkast til rådskonklusioner om EU’s holdning til konklusioner fra den første Euro-Middelhavskonference om Landbrug i Venedig den 27. november 2003.

Det italienske formandskab vil eventuelt på det kommende rådsmøde (generelle anliggender) den 17. november 2003 anmode om, at der vedtages rådskonklusioner på baggrund heraf (formentlig som A-punkt).

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om foranstaltninger til gennemførelse af EU’s fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Hovedindholdet i Kommissionens oplæg er at fremme en bæredygtig landdistriktsudvikling og handel med landbrugsprodukter i Middelhavsområdet. I den forbindelse foreslås det, at der fokuseres på samarbejde og information om landdistriktsudvikling, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser samt økologi. Kommissionen har oplyst, at disse tiltag kan finansieres inden for eksisterende programmer.

Med hensyn til landdistriktsudvikling foreslås etableringen af ekspertnetværk i Middelhavsområdet med udveksling af eksperter mellem EU og Middelhavslande uden for EU, herunder blandt andet med fokus på hvorledes alternative aktiviteter såsom turisme i landdistrikterne kan fremmes. Endvidere foreslås samarbejde om forvaltningen af vandressourcer, forebyggelse af jorderosion samt undersøgelse af klimaforandringer i Middelhavsområdet.

Med hensyn til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser forslås etableringen af et ekspertnetværk med henblik informationsudveksling samt udarbejdelse af en handlingsplan for forskning i oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Endvidere forslås forskning i at fremme kvalitetsproduktion af landbrugsprodukter i Middelhavsområdet samt handel med disse varer.

Med hensyn til økologi foreslås afholdelsen af et informationsseminar i Middelhavsområdet om EU’s lovgivning på økologiområdet samt mulighederne for at eksportere økologiske produkter til EU. Endvidere at der efterfølgende sikres informationsudveksling mellem relevante eksperter og institutioner i Middelhavsområdet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om udkastet til rådskonklusioner.

Konsekvenser

En eventuel vedtagelse af rådskonklusioner forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Rådskonklusionerne har været i høring i §2 -udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet tager generelt forbehold for sin stillingtagen, indtil der foreligger et nærmere grundlag for vurdering af relevans og omfang af disse forslag. Landbrugsraadet kan dog ikke støtte forslaget om at yde støtte til fremme af anvendelsen af geografiske indikationer.

Mejeriforeningen har fremsendt et fyldigt høringssvar, hvoraf det fremgår, at man ikke mener, at der bør vedtages rådskonklusioner, der vedrører oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser idet området er stærkt kontroversielt og præget af betydelig usikkerhed og uafklarede problemer, der gør at ordningerne ikke bør udbredes uden for EU. Det påpeges, at begrebet "kvalitet" ikke kan bruges som synonym for produkter med geografisk eller oprindelsesbeskyttelse, idet kvalitet er uafhængig af, om produktets navn er beskyttet eller ej. For så vidt angår nedsættelsen af en forskningsgruppe for beskyttede betegnelser, mener Mejeriforningen ikke, at det er EU´s opgave at nedsætte en sådan. Endelig står Mejeriforningen meget uforstående overfor, at tiltag i forbindelse med oprindelses- og geografiske betegnelser skal finansieres inden for det regionale Euro-Med Market programme. Blandt andet på den baggrund mener foreningen, at Danmark skal tage afstand fra udkastet til rådskonklusioner, for så vidt angår enhver henvisning til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle

KOM doc. (2003) 562 endelig
Genoptryk af grundnotat af 23. oktober 2003.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2003) 562 af 25. september 2003 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. september 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kommissionen har i henhold til artikel 18, stk. 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle oversendt en rapport om udviklingen i humlesektoren til Rådet den 30. september 2003. Rapporten er ledsaget af et oplæg til reform af humlesektoren fra 2005. På grundlag af rapporten finder Kommissionen, at der skal være mulighed for en grundig debat, hvorfor det som en overgangsordning er nødvendigt at forlænge den gældende ordning for producentstøtte og kumuleringsperioden for tilbageholdelse af støtten for producentsammenslutninger.

Efter artikel 12, stk. 5, litra a, i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle er støttebeløbet 480 €/ha. for alle sortsgrupper af humle. Beløbet blev oprindeligt fastsat for en femårig periode fra 1996-høsten og i 2001 forlænget for yderligere tre år frem til og med 2003-høsten.

Efter artikel 12, stk. 5, litra d, i forordning (EØF) nr. 1696/71 kan en producentsammenslutning tilbageholde op til 20 % af støtten til finansiering af særlige foranstaltninger med henblik på tilpasning af produktionen til behovet på markedet. En sådan tilbageholdelse kan kumuleres for maksimalt tre år, hvorefter den tilbageholdte støtte skal være udbetalt (anvendt).

Kommissionen foreslår på denne baggrund dels at forlænge ordningen for producentstøtte for en etårig periode frem til 2004-høsten, dels at forlænge den maksimale kumuleringsperiode med et år til fire år.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

EU-forordninger er umiddelbart gældende i dansk ret.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet. Udgifterne forventes at beløbe sig til 12,5 mio. € i regnskabsåret 2005. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgivning.

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget havde ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2003.

13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle

KOM doc. (2003) 563 endelig
Genoptryk af grundnotat af 23. oktober 2003.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2003) 563 af 25. september 2003 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. september 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 16a i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 af 25. maj 1998 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle blev der for en seksårig periode fra 1998-høsten til 2003-høsten fastsat kompensation for humleproduktion, som var omfattet af foranstaltninger til midlertidigt ophør og/eller endelig rydning. Kompensationen var lig den støtte, som producenterne ville have modtaget, hvis høsten havde fundet sted. Kommissionen oplyser, at kompensationsordningen har medført en formindskelse af humlearealerne med 19 % set i forhold til referenceåret 1997.

Kommissionen har i henhold til artikel 18, stk. 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle oversendt en rapport om udviklingen i humlesektoren til Rådet den 30. september 2003. Rapporten er ledsaget af et oplæg til reform af humlesektoren fra 2005. Kommissionen anfører, at det vil være hensigtsmæssigt med en grundig debat om hele sektoren på grundlag af rapporten, og at det fortsat er aktuelt at søge at skabe ligevægt på humlemarkedet. På denne baggrund foreslår Kommissionen at forlænge kompensationsordningen for en etårig periode, således at den også omfatter 2004-høsten.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

EU-forordninger er umiddelbart gældende i dansk ret.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet. Forlængelsen af denne foranstaltning har dog reelt ikke konsekvenser på EU’s budget, idet kompensationen er lig med den støtte producenterne ville have modtaget, hvis de havde høstet afgrøden og dermed været omfattet af den almindelige støtteordning på 480 €/ha.

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget havde ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2003.

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Rådsmøde landbrug og fiskeri 17. november 2003 Samlenotat

Kontaktinfo