Rådsmøde Udenrigsministre 17.-18. november 2003 samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

3. Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2004 (side 3)
4. Udvidelsen: Præsentation af fremskridtsrapporter og strategipapir (side 4)
5. Det vestlige Balkan (side 5)
6. Irak (side 6)
7. Iran (side 6)
8. Mellemøsten (side 7)
9. (Evt.) Afghanistan (side 7)
10. Opfølgning på EU-Rusland topmødet den 6. november 2003 (side 8)
11. (Evt.) Forordning vedr. etablering af yderligere told på import af visse

produkter med oprindelse i USA (side 8)

12. Den europæiske Sikkerhedsstrategi (side 9)
13. (Evt.) Kamp mod spredning af masseødelæggelsesvåben (side 9)
14. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) (side 10)

og finansiering (side 12)

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forhold til dette dagsordenspunkt. Stillingstagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet finder sted i forbindelse den konkrete behandling af retsakter på de forskellige ressortråd.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. oktober 2003.

- Udkast til kommenteret dagsorden

Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12.-13. december 2003 foreligger endnu ikke.

Drøftelserne om regeringskonferencen forventes igen at blive hovedpunktet i forbindelse med mødet i DER. Herudover forventes der på mødet i DER en drøftelse af opfølgningen på de sager, som blev drøftet på sidste møde i DER den 16.-17. oktober 2003 vedrørende "Relancering af økonomien", asyl, indvandring og grænsekontrol. Endelig forventes en drøftelse af aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

KOM (2003) 645 endelig af 29. oktober 2003

Kommissionen offentliggjorde den 29. oktober 2003 sit årlige lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004. Programmet skal præsenteres på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003. Der forventes ikke substansdrøftelser af punktet.

Rådets to kommende formandskaber (Irland og Holland) fremlægger i december 2003 et fælles arbejdsprogram for Rådet bl.a. på grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004. Dette forventes drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. december.

I arbejdsprogrammet for 2004 gør Kommissionen indledningsvist opmærksom på de særlige omstændigheder der gælder for programmeringen af Kommissionens arbejde i 2004, nemlig tiltrædelsen af 10 nye medlemmer, valg til Europa-Parlamentet og tiltrædelsen af en ny Kommission.

I forlængelse af den vedtagne politikstrategi 2004, bekræfter Kommissionen at de væsentligste politiske prioriteter for 2004 fortsat er:

• Gennemførelsen af udvidelsen med de 10 nye medlemmers tiltrædelse den 1. maj 2004. Initiativer herunder omfatter bl.a. udeståender ifht. tiltrædelsen (bl.a. gennemførelse og monitorering af EU’s acquis i de nye lande), fortsatte udvidelsesforhandlinger og mulige fremtidige udvidelser, og justering af EU’s rammebetingelser mhp. at sikre et velfungerende, udvidet EU (bl.a. opfølgning på regeringskonferencen, fremsættelse af lovforslag om EU’s flerårige finansielle rammer fra 2007 og opfølgning på styreformer/bedre lovgivning).
• Stabilitet eksternt og internt i EU, hvilket forudses opnået ved gennemførelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (bl.a. initiativer vedr. grænsekontrol, bekæmpelse af terrorisme og andre områder indenfor retlige og indre anliggender) samt gennem øgede relationer til EU’s naboer (Wider Europe, Rusland, Balkan etc.).
• Bæredygtig vækst og udvikling. Initiativer på dette område omfatter bl.a. øget fokus på Lissabon-strategien som helhed og en række af Lissabon-strategiens delemner, herunder økonomisk politik, og styrkelse af den eksterne dimension af bæredygtig vækst (Johannesburg, WTO), inklusiv udviklingspolitiske initiativer.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. marts 2003 og 16.-17. juni 2003.

Kommissionen vil på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 præsentere sine rapporter om EU-udvidelsen.

Rapporterne vil blive offentliggjort den 5. november. Rådet forventes at tage Kommissionens rapporter til efterretning.

Det drejer sig for det første om monitoreringsrapporterne for de 10 tiltrædende lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). I rapporterne gennemgår Kommissionen status for landenes gennemførelse af de forpligtelser, de påtog sig i tiltrædelsestraktaten. Det forventes, at Kommissionen vil konkludere, at landene generelt vil kunne opfylde deres forpligtelser ved tiltrædelsen den 1. maj 2004. De enkelte lande vil dog få påpeget, at en særlig indsats er nødvendig på specifikke områder. Det forventes især at gælde landbrug, spørgsmålet om fri bevægelighed for personer og spørgsmål om landenes administrative kapacitet.

For det andet vil Kommissionen præsentere fremskridtrapporter og strategipapirer for de to forhandlende kandidatlande Bulgarien, Rumænien samt for Tyrkiet. Vedrørende Bulgarien og Rumænien forventes Kommissionen at konkludere, at landene generelt har gjort fremskridt i forhold til alle tre Københavnskriterier, men at der fortsat udestår visse reformer på enkelte områder – flere i Rumænien end i Bulgarien. Rumænien forventes f.eks. endnu ikke helt at kunne betegnes som en fungerende markedsøkonomi. Vedrørende Tyrkiet forventes Kommissionen at konkludere, at landet har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opfylde det politiske Københavnskriterium, som er en forudsætning for indledning af optagelsesforhandlinger, og på det økonomiske Københavnskriterium. Det forventes, at det på en række områder konstateres, at der udestår væsentlige reformer, samt at fuld gennemførelse af hidtidige reformtiltag er noget ujævn.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.

Rådet ventes at have en drøftelse af den seneste udvikling på Det vestlige Balkan, herunder Kosovo, i lyset af, at der den 14. oktober 2003 blev åbnet en direkte dialog mellem Beograd og Pristina.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14.oktober 2003.

Der forventes en drøftelse af den seneste udvikling vedrørende Irak, med vægt på blandt andet sikkerhedssituationen i Irak i lyset af de seneste angreb på de amerikanske styrker. Angrebene på FN, Røde Kors og andre organisationer i Irak, og konsekvenserne heraf, ventes også drøftet. Desuden ventes opfølgning på Madrid-konferencen om genopbygningsbistand for Irak drøftet, herunder mulighederne for at anvende midlerne i en situation hvor flere store internationale aktører er ved at trække sig ud.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.

Dagsordenspunktet forventes fokuseret på forholdet EU-Iran i lyset af den seneste udvikling i forbindelse med IAEA’s behandling af spørgsmål vedrørende Irans atomprogram.

IAEA’s Styrelsesråd vedtog den 12. september 2003 en resolution, hvori Iran opfordres til at samarbejde fuldt ud med IAEA med henblik på at afklare spørgsmål om sit atomprogram.

Iran har i en fælles erklæring af 22. oktober 2003, der er underskrevet sammen med udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og UK, påtaget sig at efterleve alle IAEA’s anbefalinger vedrørende landets atomprogram, herunder at undertegne og ratificere IAEA’s tillægsprotokol, samt frivilligt at suspendere uranberigelse og ’processing’.

Samtidig har Iran den 23. oktober indleveret en omfattende rapport om landets atomprogram til IAEA. IAEA gennemgår nu den modtagne dokumentation og vil fremkomme med en rapport om Irans atomprogram forud for Styrelsesrådets møde den 20.-21. november 2003 med henblik på, at Styrelsesrådet kan drage konklusioner i sagen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.- 30. september 2003.

På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen. I margin af rådsmødet afholdes associeringsråd med Israel. EU ventes at have en kritisk dialog med Israel om bl.a. sikkerhedshegnet og bosættelserne.

Situationen i Mellemøsten er fortsat alvorlig og det regionale spændingsniveau optrappet væsentligt. Israel holder fortsat størstedelen af de palæstinensiske områder besat, og der er daglige sammenstød mellem israelere og palæstinensere. Den israelske hær er flere gange rykket ind i Gaza, og der er rapporter om flere dræbte og mange sårede samt store materielle skader i forbindelse med aktionerne, herunder i forbindelse med husødelæggelser samt en aktion den 26. oktober, hvor den israelske hær nedrev tre højhuse i Gaza.

Efter selvmordsbomben i Haifa erklærede præsident Arafat undtagelsestilstand i de palæstinensiske områder og udnævnte en kriseregering bestående af 9 medlemmer med Ahmed Qurei (Abu Ala) i spidsen. Regeringen reduceredes efterfølgende til 8 medlemmer, da den udpegede indenrigsminister Nasser Yussuf takkede nej, idet Arafat nægtede at overføre sikkerhedstjenesterne til dennes ressort. Undtagelsesregeringens mandat udløber den 4. november med mindre den palæstinensiske lovgivende forsamling godkender en forlængelse.

FN’s Generalforsamling vedtog den 21. oktober med EU’s fulde opbakning en resolution, som kræver, at Israel standser og omgør opførelsen af sikkerhedshegnet i de besatte områder. Resolutionen opfordrer samtidig det palæstinensiske selvstyre til aktivt at sætte ind over for personer eller grupper, som planlæger og udfører voldelige angreb.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.

Rådet forventes at drøfte situationen i Afghanistan med fokus på den forværrede sikkerhedssituation. Vigtigheden af øget internationalt bidrag til forbedring af situationen ventes at blive fremhævet og FN’s nylige vedtagelse af en udvidelse af mandatet for sikkerhedsstyrkerne ISAF hilst velkommen.

Endvidere ventes den politiske situation drøftet. Særligt ventes det, at Rådet udtrykker håb om en demokratisk behandling af udkastet til den nye forfatning, når ældrerådet (Loya Jirga) mødes i december, samt frie valg næste år. Endvidere ventes Rådet at drøfte vigtigheden af, at Afghanistans naboer bakker op om genopbygningen af Afghanistan som aftalt.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14. – 15. april 2003.

Det halvårlige topmøde mellem EU og Rusland afholdes i Rom den 6. november. Rådet ventes at drøfte, hvilken opfølgning, topmødet giver anledning til.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Kommissionen forventes forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at fremlægge et forordningsforslag, som skal iværksætte en yderligere toldpålæggelse af importerede amerikanske produkter som følge af WTOs tvistafgørelse i den såkaldte FSC-sag. Baggrunden er, at WTO den 30. august 2002 afgjorde, at EU er berettiget til at indføre en straftold overfor USA på godt 4 mia. USD pr. år (ca. 30,5 mia. DKK) pga. USAs manglende opfyldelse af WTOs afgørelser i FSC-sagen. FSC, Foreign Sales Corporations Scheme, giver skattefordele til amerikanske virksomheder, der etablerer sig ekstraterritorialt. FSC er gentagne gange kendt i strid med WTOs regler. Efter konsultationer med medlemslandene har Kommissionen udarbejdet en liste over amerikanske produkter til en værdi på godt 4 mia. euro, der kan omfattes af europæisk straftold. I forordningen bemyndiges Kommissionen til at iværksætte denne liste gradvist gennem en trinvist aktiveret told, som starter med 5% af det fulde beløb fra 1. marts 2004, hvorefter det forøges med 1% om måneden op til 17%. Herefter skal Kommissionen fremlægge et nyt forslag i lyset af situationen. Tolden vil være et signal til den amerikanske lovgivningsproces om at gennemføre de fornødne lovændringer, og vil efter særskilt rådsbeslutning blive suspenderet i tilfælde af amerikansk efterlevelse af WTO-afgørelsen. Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF art. 133 om den fælles handelspolitik.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

I EU-strategi og handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben indgik, som pkt. 2, vedtagelse af tilsagn om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter. Som opfølgning på dette punkt forventes Rådet at vedtage en fælles EU-holdning herom.

Målet med den fælles holdning er at styrke den universelle ratificering og tilslutning til multilaterale aftaler om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler, samt om nødvendigt at stramme sådanne aftalers bestemmelser. Aftalerne udgør grundlaget for det internationale samfunds bestræbelser på WMD-området, herunder bekæmpelse af terrorisme.

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg som et selvstændigt punkt, men indgik i "EU-strategi og handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben", som blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 vil der være et fællesmøde med forsvarsministrene. Følgende emner forudses drøftet på fællesmødet:

På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni opfordredes GS/HR Solana og Formandskabet til at fremme arbejdet med at oprette et mellemstatsligt "Agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel". Det officielle navn på Agenturet vil formodentligt blive European Defence Agency (EDA).

Der er blandt medlemslandene uenighed om den videre procedure for oprettelsen af agenturet. Det kan dog ikke udelukkes, at modaliteterne for agenturet vil være afsluttet i indeværende år. Såfremt der på et senere tidspunkt skal vedtages en retsakt, der opretter agenturet, vil Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage.

Det vurderes at være mest sandsynligt, at rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november vil nå til enighed om nedsættelse af en implementerings-gruppe, der skal forberede etableringen af agenturet med henblik på opstart i 2004.

Desuden forventes en drøftelse af udviklingen af de europæiske landes militære kapaciteter og opfyldelse af målene sat under forsvarsdimensionen (headline goals). Det italienske formandskab forventes at orientere om status for kapacitetsudviklingen, herunder de registrerede mangler. Samtidig vil man givetvis gentage de foregående møders opfordring til fornyede kapacitets- og styrketilsagn, så det bliver muligt i EU regi at gennemføre hele spektret af militære krisestyringsopgaver (Petersberg-operationer). Headline goal udløber ved udgangen af 2003, og der er blandt visse medlemslande ønske om at opsætte nye – og mere ambitiøse mål – for fremtiden.

Desuden ventes en drøftelse af EU-ledede krisestyringsoperationer, herunder erfaringer fra operationerne i FYROM og Den Demokratiske Republik Congo. Endelig åbnes mulighed for en drøftelse af EU-NATO-forholdet, spørgsmålet om fælles træning/uddannelse, udviklingen af Middelhavsdimensionen af ESDP og bekæmpelse af terrorisme.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.-30. september 2003.

På rådsmødet vil der eventuelt blive truffet beslutning om en styrkelse af Rådssekretariatets enhed for civil krisestyring og finansieringen heraf.

På Rådets opfordring fremlagde GS/HR Solana den 22. juli 2003 en analyse om planlægnings- og støttekapacitet til civil krisestyring, der belyste EU’s politiske ambitioner indenfor civil krisestyring og understregede behovet for at øge EU’s planlægningsressourcer.

Behovet for en styrkelse af Rådssekretariatet er stigende. På nuværende tidspunkt er der en igangværende politimissionen i Bosnien, og en tilsvarende mission iværksættes den 15. december i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Med udgangspunkt i analysen har formandskabet foreslået en styrkelse af Rådssekretariatet med, i første omgang, yderligere 18 stillinger til at dække det umiddelbare behov på kort sigt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen.

Rådet forventes at vedtage nye retningslinjer for EU’s særlige repræsentanter. Formålet er at sikre ensartede procedurer for de særlige repræsentanter, herunder en mere klar finansiering.

Ifølge retningslinjerne skal de særlige repræsentanter fremover finansieres over det generelle FUSP-budget for at sikre et solidt finansielt grundlag. Hidtil har de delvist været finansieret over Rådssekretariatets administrationsbudget.

Rådet træffer ifølge retningslinjerne afgørelse om udnævnelse af en særlig repræsentant og dennes mandat i form af en standardiseret fælles aktion. Særlige udsendinge vil fortsat referere til den høje repræsentant. Retningslinjerne lægger op til tæt koordinering med Kommissionens og medlemsstaternes delegationer i tredjelande.

De særlige repræsentanter skal fremover i udgangspunktet gives et mandat på seks måneder. Mandaterne kan forlænges efter en samlet, standardiseret procedure, der munder ud i en rådsbeslutning i juni og december.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

EU-Afrika topmødet for stats- og regeringschefer planlagt til at finde sted i Lissabon den 4.-5. april 2003 blev i foråret på EU’s foranledning aflyst. Årsagen hertil var, at EU’s sanktioner mod Zimbabwe forhindrede Mugabes deltagelse. Flere EU-lande nægtede at dispensere fra sanktionsregimet, mens de afrikanske lande ikke ønskede at deltage i mødet, såfremt Mugabe ikke blev inviteret. EU-Afrika dialogen er siden blevet fortsat dels på EU-AU trojka-niveau, (som det skete i margenen af AU-topmødet i Maputo den 4.-12. juli 2003), dels som en dialog mellem AU-sekretariatet i Addis Abeba og EU’s missionschefer (i trojka-formation) samme sted. Herudover forventes EU-AU dialog-møder påbegyndt i Bruxelles i løbet af kort tid.

Der vil blive afholdt et nyt AU-EU trojkamøde på ministerniveau i Rom den 10. november 2003. Mødet vil blive brugt til at drøfte, hvorledes dialogen kan effektiviseres, herunder hvorledes dagsordenen kan gøres kortere og mere operativ. Herudover vil situationen i Zimbabwe blive debatteret, og det vil blive drøftet, hvorledes AU og EU’s kan samarbejde inden for området fred og sikkerhed i Afrika. Under rådsmødet vil det italienske formandskab afrapportere fra trojka-mødet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.

Rådet forventes med udgangspunkt i Kommissionens årsrapport at drøfte udviklingen i Fællesskabets udviklingsbistand og gennemførelsen af den eksterne bistand i 2002.

Der er de seneste år gjort en stor indsats for at forny og effektivisere Fællesskabsbistanden både i forhold til overordnede strategiske målsætninger og i forbindelse med forvaltningen af bistanden. Rådet og Kommissionen fastslog således i efteråret 2000 i en fælles erklæring om Fællesskabets udviklingspolitik, at fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for Fællesskabets udviklingspolitik, og at Fællesskabets solidaritet med udviklingslandene skal bekræftes i et partnerskab, hvor menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og god regeringsførelse respekteres. Endvidere valgte man at fokusere Fællesskabsbistanden på seks hovedprioritetsområder. Sideløbende hermed har Kommissionen påbegyndt en reform af forvaltningen af Fællesskabsbistanden med det formål at forbedre projekternes og programmernes kvalitet, sikre en hurtigere gennemførelse af bistanden, forbedre procedurerne for forvaltningen, og at øge virkningen og synligheden af bistanden.

Kommissionens årsrapport for Fællesskabets udviklingsbistand og gennemførelsen af den eksterne bistand i 2002 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt på fremskridtene i reformprocessen. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af Fælles-skabets geografiske og tematiske aktiviteter.

Det fremgår af rapporten, at der er udarbejdet landestrategipapirer og regionale strategipapirer for en stor del af Fællesskabets samarbejdslande og – regioner. Strategipapirerne fastlægger den strategiske ramme for EU’s samarbejde med et givet land eller region. Der er samtidig sat øget fokus på bl.a. kvalitetssikring, budgetstyring, forenkling af procedurer og opbygning af et bedre informationssystem. For at sikre en mere effektiv gennemførelse af fællesskabsbistanden har Kommissionen endvidere etableret samarbejdskontoret EuropeAid, der har til opgave at gennemføre den eksterne bistand samt decentraliseringen af projektforvaltningen til Kommis-sionens delegationer i samarbejdslandene.

Rådet forventes i forbindelse med drøftelserne bl.a. at understrege de kvalitative forbedringer i årsrapporten i forhold til tidligere år, og at reformbestræbelserne synes at begynde at vise resultater i form af øget effektivitet. Rådet forventes endvidere at opfordre Kommissionen til fremover yderligere at styrke årsrapporten på områder som vurderingen af modtagerlandenes fremskridt mod 2015-målene og Fællesskabets bidrag hertil, koordination, komplementaritet mellem Fællesskabsbistanden og medlemslandenes bilaterale og multilaterale bistand, sammenhæng mellem Fællesskabsbistanden og Fællesskabets øvrige politikområder samt fremskridt i reformbestræbelserne.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Europaudvalg har dog i forbindelse med fremlæggelse af Kommissionens årsrapport for 2001 modtaget aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.

KOM (2003) 615

Rådet forventes med udgangspunkt i Kommissionens ’Meddelelse om Regeringsførelse og Udvikling’ at drøfte Fællesskabets indsats og forventes at nå til enighed om støtte hertil med særlig vægt på at integrere regeringsførelse i forskellige udviklingsinstrumenter (projekter, sektorprogrammer, budgetstøtte) og relaterede områder såsom humanitær bistand og handelsaftaler.

Selvom der ikke er nogen international definition på ’regeringsførelse’, er det et koncept, som har fået øget betydning i udviklingsbistanden. Indenfor de sidste ti år har fællesskabet på linie med andre donorer finansieret en række programmer indenfor dette meget brede felt, der har til formål at forbedre en stats evne til tjene dets borgere. Det er bredt anerkendt, at god regeringsførelse er nøglen til udvikling og bedre udnyttelse af udviklingsbistand i partner-landene.

På baggrund af den erfaring som Fællesskabet, andre donorer samt udviklingslandene har gjort sig, søger EU Kommissionen med en ’Meddelelse om Regeringsførelse og Udvikling’, at identificere praktiske metoder og fokusområder til forbedring af regeringsførelse i partner-landene. Herunder vil der blive sat særlig ind på kapacitetsopbygning inden for regeringsførelse, koordination mellem donor og partner landes prioriteter, beskyttelse af menneskerettigheder, spredning af demokrati, god regeringsførelse og retssamfund. Meddelelsen, der kommer rundt om de mange aspekter relateret til regeringsførelse, har til formål at fokusere EU's tilgang indenfor regeringsførelse og udvikling og identificere tiltag, der skal støttes og i forhold til den internationale debat vedr. dette emne. Endvidere er det hensigten, at Meddelelsen skal følges op af en håndbog m.h.p. den praktiske gennemførelse af politikken på dette område.

Rådet forventes at drøfte Kommissionens meddelelser om støtte til udvikling af erhvervssektoren i udviklingslande og reform af statsejede virksomheder i udviklingslande.

Den betydning, der tillægges udvikling af erhvervssektoren i udviklingslande, har tidligere bl.a. fundet udtryk i Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 10. november 2000 om Fællesskabets udviklingspolitik og i Rådets konklusioner af 19. november 2002 om handel og udvikling.

Kommissionen foreslår at basere fremtidig erhvervssektorstøtte i udviklingslandene bl.a. på:

En overordnet policydialog og støtte bl.a. indenfor makroøkonomisk politik, handelspolitik og god regeringsførelse især gennem institutionsopbygning og rådgivning.

Fremme af investeringer og aktiviteter med henblik på virksomhedssamarbejde.

Fremme af investeringsfinansiering og udvikling af finansielle markeder. Kommissionen frem-hæver i denne forbindelse investeringsfaciliteten, der blev oprettet for udviklingslandene i Afrika, Karibien og Stillehavet (AVS-landene) gennem Cotonou-aftalen og den ny investerings-facilitet i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) indenfor rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet.

Støtte til små og mellemstore virksomheder i form af andet end finansielle ydelser (f.eks. videreuddannelse og bistand til udarbejdelse og gennemførelse af forretningsplaner).

Støtte til mikrovirksomheder herunder kapacitetsopbygning for mikrofinansieringsinstitutter.

I meddelelsen om reform af statsejede virksomheder i udviklingslandene lægger Kommissionen op til, at Fællesskabet skal tilstræbe en mere aktiv politik på dette område. Kommissionen foreslår, at såfremt Fællesskabet direkte eller indirekte er involveret i en reform, skal Kommis-sionens delegationer i udviklingslandene gennemføre drøftelser med de berørte regeringer og Bretton Woods-institutionerne med hovedvægt på målsætningen for reformen, fastlæggelse og vurdering af reformmulighederne, krav til overvågning efter reformen, samt behandling af beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger. Beslutning skal bakkes op med passende udviklingspolitiske instrumenter (f.eks. orientering om lånemuligheder i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og om makroøkonomisk støtte).

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Efter anmodning fra et medlemsland forventes Rådet at drøfte opfølgning på fire afrikanske landes (Benin, Burkina Faso, Mali og Tchad) oplæg i WTO om situationen for bomulds-sektoren i Afrika.

Det foreslås bl.a., at der ydes støtte fra EU i WTO til de fire afrikanske landes initiativ med henblik på at mindske markedsforvridninger som følge af støtte til bomuldssektoren i industrialiserede lande.

Med henblik især på udarbejdelse af planer for bæredygtig udvikling af de bomulds-producerende områder i Afrika foreslås afholdt en multipartner konference.

Der foreslås overvejet støtte bl.a. til nationale og regionale prisstabiliserende mekanismer for bomuldsproducenter.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Punktet er taget af dagsorden.

Knap halvdelen af de afrikanske stater er involveret i en konflikt. For at bidrage til at sikre en stabil udvikling på kontinentet, har de afrikanske lande i AU-regi (den Afrikanske Union) opbygget en sikkerhedsstruktur, som i løbet af kort tid forventes at sætte AU i stand til at indsætte afrikanske fredsmissioner i konfliktområder i Afrika. EU-Kommissionen har efter anmodning fra AU foreslået, at der etableres en fredsfacilitet (Peace Facility - PF). Faciliteten skal anvendes til finansielt at støtte afrikanske lande med konkret konfliktløsning og konflikthåndtering i Afrika.

Rådet vil på mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 alene skulle træffe beslutning om, hvorledes PF i givet fald skal finansieres. De nærmere modaliteter for, hvorledes faciliteten konkret skal operere, vil skulle træffes på et senere tidspunkt. Ifølge hidtidige udmeldinger fra Kommissionen lægges der op til, at PF ikke vil blive anvendt til at dække militære udgifter som våben, militært udstyr, lønninger til tropper m.m. I stedet vil der kunne blive tale om at dække udgifter til kommunikation, medicinsk udstyr, dagpenge m.m., og der lægges vægt på kapacitetsopbygning og postkonflikt-indsatser. Et FN-mandat eller en politisk endossering fra FN vil blive søgt for alle PF-støttede operationer. EU’s medlemslande vil blive konsulteret forud for beslutning om støtte til hver enkelt operation.

For så vidt angår finansieringen af en fredsfacilitet for Afrika, vil Rådets beslutning herom efterfølgende skulle bekræftes af en fælles AVS-EU ministerrådsbeslutning. Med henvisning til Cotonou aftalen, der regulerer udviklingssamarbejdet mellem udviklingslandene i Afrika, Karibien og Stillehavet og EU, foreslår Kommissionen, at Fællesskabet bidrager med 250 mio. euro til fredsfaciliteten. Midlerne foreslås overført dels fra Den 9. Europæiske Udviklingsfonds (EUF) reserve, dels fra de udmeldte bidrag til de afrikanske lande under den 9. EUF. For så vidt angår de udmeldte bidrag indebærer forslaget, at der fra hver af de afrikanske landes respektive ramme bidrages med et beløb svarende til 1,5% af denne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

På udviklingsdelen af rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 forventes der opnået enighed om at tage skridt til at integrere klimaaspekter i udviklingssamarbejdet.

Behandlingen af punktet tager udgangspunkt i meddelelse af 17. marts 2003 fra Europa-Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen: "Klimaændring og udviklings-samarbejde".

I Kommissionsmeddelelsen redegøres for, hvorledes klimaforandringer siden vedtagelsen af FN’s Klimakonvention i 1992 har indtaget en stadig vigtigere placering på den internationale dagsorden. Samtidig har der været voksende erkendelse af, at de negative følger af klima-forandringer i størst omfang rammer og vil ramme fattige lande og sårbare befolkningsgrupper hvis eksistens beror på naturressourcer (landbrug, fiskeri, skovbrug).

Med Kommissionsmeddelelsen tages skridt til at etablere sammenhæng mellem klimaforandring og den bredere udviklingspolitiske dagsorden. Med henblik herpå er det meddelelsens hovedsigte at fremme integration af klimaaspektet i udviklingssamarbejdet for hermed at bidrage til at fremme de overordnede målsætninger om fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af udviklingspolitiske målsætninger, herunder som udtrykt i 2015-målene fra FN’s årtusinderklæring.

Kommissionsmeddelelsen indeholder forslag til en strategi for, hvorledes klimaaspektet styrkes i samarbejdet med udviklingslandene. Strategien baseres på følgende seks principper: i) klimaarbejdet må understøtte formålet om fattigdomsbekæmpelse, ii) klimaarbejdet må fremme opfyldelse af 2015-målene, iii) der må sikres kohærens såvel internt som eksternt i Fællesskabets og medlemsstaternes politik, herunder indenfor udviklingssamarbejdet og i forhold til multilaterale miljøaftaler, iv) der må sikres koordinering og komplementaritet mellem fællesskabsbistanden, medlemslandenes bistand og andre donorers bistand, v) der må sikres nationalt ejerskab til udviklingsstrategier og -processer og vi) der må sikres bred deltagelse af berørte institutioner og befolkningsgrupper.

I Kommissionsmeddelelsen anføres, at partnerlandenes strategier for fattigdomsbekæmpelse og/eller nationale bæredygtighedsstrategier kun i få tilfælde tager hensyn til klimaændringer, og at der sammen med partnerlandene bør arbejdes på at ændre dette forhold.

Med henblik på at sætte konkret handling bag de i Kommissionsmeddelelsen indeholdte anbefalinger og strategiske prioriteringer er der som bilag til meddelelsen udarbejdet en "Handlingsplan". Handlingsplanen indeholder følgende fire hovedelementer: 1) Politisk opprioritering af klimaændringer, i dialogen og samarbejdet, 2) Støtte til tilpasning, 3) Støtte til bekæmpelse af årsagerne og 4) Kapacitetsudvikling. Med det fremlagte forslag til rådskonklusioner lægges der op til viderebehandling af forslaget til Handlingsplan i den relevante rådsekspertgruppe med henblik på snarest muligt at forelægge den endelige Handlingsplan til Rådets tiltrædelse.

Et nøglebegreb i Kommissionsmeddelelsen og den ledsagende Handlingsplan er "mainstreaming". Hermed lægges op til at klimaproblemerne behandles "..som en integreret del af EUs udviklingssamarbejde og i fuld overensstemmelse med det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse". Skønt "mainstreaming" af klimaproblemerne kan blive mødt med skepsis fra aktører, som har interesse i et parallelt spor til behandling af klimaproblemer, herunder eksempelvis særlige klimaenheder i ulandene, fremstår den i meddelelsen anslåede linie at være i overensstemmelse den fremherskende holdning blandt ulandene, således som den er kommet til udtryk under internationale klimaforhandlinger, bl.a. på den 8. partskonference under FNs klimakonvention i oktober 2002.

Vedtagelse af konklusioner om klima i relation til udviklingssamarbejdet på rådsmødet den 17.-18. november 2003 udgør ét blandt flere elementer som baggrund for EU's deltagelse i internationale forhandlinger og samarbejde om klimaspørgsmål, herunder deltagelse i den 9. partskonference under FNs Klimakonvention i Milano den 1.-12. december 2003.

Kommissionsmeddelelsen er udarbejdet på baggrund af at Rådet (miljøministre) den 11. november 1999 opfordrede Kommissionen til snarest at rapportere om arbejdet med at integrere klimaaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde og samtidig inkludere en handlingsplan herom i meddelelsen. Meddelelsen har været drøftet i arbejdsgrupper under såvel Miljørådet som under Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser. Skønt Kommissionen på arbejdsgruppemøder har været erindret om Rådets opfordring, må det konstateres at Kommissionen har været længe om at præsentere meddelelsen.

Kommissionsmeddelelsen har i foråret 2003 været i bred høring hos danske statslige og private institutioner og organisationer uden at høringen har givet anledning til særlige bemærkninger. 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen

KOM (2003) 465 endelig

Formålet med forordningsforslaget er at gennemføre foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i Fællesskabets udviklingspolitikker, strategier og indsatser, herunder særligt i udviklingslandene. Fællesskabsstøtten skal supplere og styrke udviklingslandenes politikker og indsatser på ligestillingsområdet.

Forordningen skal i overensstemmelse med FNs udviklingsmålsætninger frem mod 2015 (2015-målene) støtte integrering af ligestilling i alle dele af udviklingssamarbejdet samt specifikke foranstaltninger til fordel for kvinder med henblik på at fremme ligestilling og dermed bidrage til fattigdomsreduktion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 179

Der foreslås afsat 9 millioner Euro til forslagets gennemførelse i perioden fra 2004 – 06.

Efter hvert budgetår skal Kommissionen i sin årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Fællesskabets udviklingspolitik redegøre for indsatser finansieret under forordningen og vurdere gennemførelsen af disse.

Forslaget erstatter forordning (EF) nr. 2836/98 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejde, der sigter på at integrere kønsanalyser i alle dele af udviklingssamarbejdet og støtter indsatser rettet mod større kønsuligheder. Forordningen udløber den 31. december 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.