Kopi SAU: Svar på spm. 264 om energibeskatning fra skatteministeren, kopi til finansministeren
EUROPAUDVALGET
Alm. del - bilag 134 (offentlig)
Skatteministeriet
Den - 3 NOV
J.nr. 2003-328-0012
Spørgsmål 264 og 265
Til Folketingets Skatteudvalg
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 264 og 265 af 11. september 2003. (Alm. del - bilag 587).
Spørgsmål 264:
Under henvisning til samrådet med ministrene g.d. om samrådsspørgsmål L (fiskale EU-sager - 2. halvår 2003), ønskes der en nænnere redegørelse for, hvilke konsekvenser - direkte og afledede - en kommende vedtagelse af rammedirektivet for energibeskatning forventes at få for energipolitiken (inkl. beskatning af biobrændstof) i Danmark.
Svar:
EU's Ministerråd forventes snarligt at vedtage et nyt energibeskatningsdirektiv. Direktivet, som træder i stedet for det eksisterende direktiv om beskatning af mineralolieprodukter, udvider den fælles EU-ramme for energibeskatning til, udover mineralolieprodukter, også at omfatte naturgas, kul og elektricitet.
Implementering af energibeskatningsdirektivet
Med henblik på implementering af direktivets bestemmelser, vil regeringen i den kommende tid stille forslag om følgende justeringer i den danske energiafgiftslovgivning:
Fritagelse af elektricitet anvendt til produktion af elektricitet:
Ifølge det nye energibeskatningsdirektiv skal elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fritages for energibeskatning. Medlemsstaterne kan af miljøpolitiske hensyn alligevel beskatte disse produkter.
Elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, er allerede delvist fritaget i den danske lovgivning. Dette følger af de generelle tilbagebetalingsordninger for momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet til procesformål.
Der ydes fuld tilbagebetaling, idet der dog ikke er tilbagebetaling af en 1 øre pr. kWh af elafgiften - svarende til 25 pct. af eldistributionsbidraget. Eldistributionsbidraget er begrundet i fiskale hensyn. Som følge af det nye energibeskatningsdirektiv er det derfor nødvendigt at fritage elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, samt elektricitet der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet, fra betaling af eldistributionsbidrag.
Præcisering af afgiftsområdet
Energibeskatningsdirektivet nødvendiggør at mineralolieafgiftslovens afgiftsområde præciseres, således at det tydeligt fremgår, at der skal betales afgift af alle andre end de i energiafgiftslovene specificerede varer, såfremt disse er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
Fritagelse for brændstof medbragt fra andet EU-land i kommercielle køretøjers standardtanke med henblik på anvendelse som brændstof til disse køretøjer Energibeskatningsdirektivet nødvendiggør at afgiftsfritagelsen for brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke udvides til at omfatte hele brændstofindholdet, hvis det er medbragt fra en anden EU medlemsstat og befinder sig i standardtanke i kommercielle motorkøretøjer med henblik på anvendelse som brændstof til disse køretøjer.
Nve minimumssatser
Med det nye energibeskatningsdirektiv hæves de eksisterende minimumssatser for mineralolie samtidig med, at der indføres nye minimumssatser for naturgas, kul og elektricitet. Som det fremgår af tabel I nedenfor giver det nye direktiv anledning til foretagelse af en mindre opjustering i det danske afgiftsniveau for gas- og dieselolie (0,70 øre/1) og fuelolie (0,175 øre/1) anvendt til tunge procesformål af momsregistrerede virksomheder uden energispareaftaler.
(Tabel 1. Oversigt over gældende og nye afgiftssatser ved procesforbrug)
Opjusteringen af energiafgifterne er i overensstemmelse med regeringens skattestop, da energibeskatningsdirektivet, som vedtaget af EUs Ministerråd, udgør en tvingende grund til at den foretages. Da de fleste momsregistrerede virksomheder som anvender disse brændsler til tunge procesformål samtidig er omfattet af en energispareaftale, vil den foreslåede opjustering kun give anledning til beskedne provenumæssige effekter i størrelsesordenen 200.000 kr.
Energiprodukter, som anvendes tilfremstilling af
energiprodukter
Efter det nye energibeskatningsdirektiv skal
energiprodukter der benyttes til produktion af alle former for energiprodukter
fritages for afgift.
Provenutabet forbundet med de nødvendige tilpasninger til EU's energibeskatningsdirektiv er samlet set på ca. 1 mio. kr.
Konsekvenser for dansk energipolitik
Den kommende vedtagelse af det nye energibeskatningsdirektiv vil have positive konsekvenser for dansk erhvervs- og energipolitik.
For det første stiger de eksisterende minimumssatser på mineralolie, samtidig med at der indføres nye minimumssatser på kul, gas og elektricitet. Som nævnt har dette
begrænset betydning for det danske afgiftsniveau. Dette er dog ikke tilfældet i andre lande, der som følge af det nye direktiv skal forhøje eller indføre nye nationale energiafgifter. Dette er til fordel for dansk konkurrenceevne i EU.
For det andet skabes der mere ensartede regler for energibeskatning. Dette er til fordel for konkurrencen på det indre marked, samtidig med at medlemsstaterne gives større sikkerhed i indretningen af deres nationale energiafgiftssystemer i forhold til EU's statsstøtteregler. Dette er også tilfældet på biobrændselsområdet, hvor direktivet nu, til forskel fra tidligere, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende fritagelser eller reducerede afgiftssatser for biobrændsler og biomasse, eller produkter fremstillet af biomasse, uden at skulle søge Rådets forudgående autorisation. Det er op til medlemsstaterne selv om de vil benytte muligheden.
Spørgsmål 265:
Under henvisning til Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelser af arbejdsmarkedsorienteret pension og den af Kommissionen bebudede sag mod Danmark ved EF-domstolen, bedes det oplyst, hvilke andre EU-lande end Danmark der heller ikke giver fradrag for udenlandske pensionsordninger.
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at EU-landenes pensionsbeskatningssystemer ikke i alle henseender er umiddelbart indbyrdes sammenlignelige.
Som det fremgår af Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelser af arbejdsmarkedsorienteret pension (EFT 2001/C 165 s. 4-13), benytter stort set alle de nuværende 15 medlemsstater sig at et system, hvor der gives fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, og hvor pensionsudbetalinger til gengæld beskattes. Kun Luxembourg giver iflg. meddelelsen ikke fradrag for indbetalinger og beskatter heller ikke udbetalinger, mens Tyskland anvender en kombination af de to regelsæt. Nogle få medlemsstater har desuden en beskatning af det løbende pensionsafkast, nemlig Danmark, Italien og Sverige.
Imidlertid finder Kommissionen anledning til at understrege i meddelelsen, at tilvejebringelsen af ensartede principper på dette område ikke giver en fuldstændig løsning på det problem, som Kommissionen tager op til behandling i meddelelsen, nemlig det ikke altid lige velfungerende samspil mellem de forskellige beskatningsprincipper.
Selv blandt de medlemsstater, som anvender tilsyneladende ens regler, er der i praksis store forskelle. Forholdt mellem de forskellige pensionsformer - sociale pensioner, arbejdsmarkedsrelaterede pensioner osv. - vægtes forskelligt blandt medlemsstaterne, og der er store forskelle i adgangen til at foretage fradrag for indbetalinger og dermed også i beskatningen af udbetalinger.
Der er kort sagt glidende overgange med varierende grader af fradragsmuligheder fra de lande, som giver fuldt fradrag for pensionsindbetalinger og beskatter pensi-
onsudbetalinger fuldt ud, til de lande, som slet ikke giver fradrag for indbetalinger og slet ikke beskatter udbetalingerne.
Som et godt eksempel på, hvordan et system i praksis kan være indrettet, kan nævnes Luxembourg, der som ovenfor nævnt er opført i Kommissionens meddelelse som et land, der ikke giver fradrag for indbetalinger og heller ikke beskatter udbetalinger. Virkeligheden er dog lidt mere kompliceret. Iflg. Taxation of individuals in Europe, jfr. nedenfor, sker der beskatning af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger på den måde, at arbejdsgiverens bidrag pålægges en kildeskat på 25 pct. Til gengæld beskattes udbetalinger ikke. Sideløbende hermed findes der imidlertid forskellige former for private pensionsopsparingsordninger med forskellige regler for fradrag for indbetalinger og beskatning af udbetalinger.
Alle disse vidt forskellige nationale regler indebærer, at spørgsmålet om fradrag for bidrag indbetalt til udenlandske pensionsordninger ikke har samme betydning i alle medlemsstater, og dette er formentlig forklaringen på, at oplysninger om dette specielle emne kun i begrænset omfang har fundet vej ind i de gængse oversigtsværker om beskatning i de enkelte lande, som sædvanligvis anvendes som reference.
Med "Taxation of Individuals in Europe" udgivet af International Bureau of Fiscal Documentation som kilde kan det oplyses, at Belgien, Danmark, Finland og Sverige ikke giver fradrag for indbetalinger til udenlandske ordninger. Tyskland giver inden for visse begrænsninger fradrag for indbetalinger til ordninger i udenlandske forsikringsselskaber, der har tilladelse til at operere i Tyskland. Tilsvarende giver Luxembourg fradrag for bidrag til visse udenlandske forsikringsordninger inden for visse maksimumbeløb.
Portugal giver et særligt skattenedslag ved udbetalinger fra private portugisiske ordninger, men tilsyneladende ikke ved udbetalinger fra udenlandske ordninger. Østrig giver fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, hvis indbetalingerne er lovpligtige. Herved skal formentlig forstås den situation, at en udlænding opholder sig i Østrig og fortsat er omfattet af hjemlandets sociallovgivning, herunder regler om tvungne indbetaling af pensionsbidrag.
Det er uklart, i hvilket omfang de resterende medlemsstater tillader fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.