henvendelse fra Forbrugerrådet om markedsføring, forbrugerbeskyttelse

25. august 2003

Forbrugerrådet støtter principielt Kommissionens mål om at harmonisere medlemslandenes regulering af god markedsføringsskik med henblik på at skabe et velfungerende indre marked baseret på et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Særligt Kommissionens nyindførte afsenderlandsprincip, som medfører, at danske forbrugere ikke beskyttes af egne, nationale regler, når virksomheder fra andre med-lemsstater udøver grænseoverskridende markedsføring, nødvendiggør et ensartet, højt beskyttelsesniveau i EU. Imidlertid sikrer direktivforslaget ikke et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, hvorfor Forbrugerrådet ikke kan støtte forslaget i dets nuværende form.

Direktivforslagets generalklausul baserer sig ikke på et bredt anvendelsesområde, som der blev lagt op til i Grønbogen, men begrænser sig til blot at supplere den allerede harmoniserede vildledningsregel. Det fremgår således af direktivteksten, at urimelig handelspraksis defineres som vildledende og aggressiv markedsføring, hvilket adskiller sig mærkbart fra den danske regel om god markedsføringsskik, som omfatter utilbørliglurimelig markedsføring generelt, og som derfor har karakter af et

sikkerhedsnet. Uetiske markedsføringsmetoder, som ikke er decideret vildledende eller aggressive, men som krænker en bred kreds af personer, falder eksempelvis uden for beskyttelsen i forslaget.

Endelig finder direktivet kun anvendelse, hvis markedsføringen skader forbrugerens økonomiske interesser i konkrete tilfælde. Utilbørlig markedsføring i form af konkurrencer og spil rettet mod børn og unge kan frygtes undtaget, ligesom markedsføring, som støder forbrugere, uden at de foretager et køb, ej heller kan forhindres.

2

Samtidig undtager generalklausulen den offentligretlige regulering af individuelle, urimelige kontraktvilkår, hvilket også er en svækkelse i forhold til markedsføringens § 1. Endvidere er det uvist, hvorvidt urimelige vilkår i standardkontrakter også er undtaget beskyttelsen. Forbrugerrådet må imidlertid opfatte direktivforslaget således, at nationale markedsføringsregler, som ikke er harmoniserede på EU-niveau, fortsat kan opretholdes. I den forbindelse bemærkes, at Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag om at undtage produktrelaterede sundheds- og sikkerhedsaspekter fra direktivet, idet vi forudsætter, at tobaksområdet er en del af denne undtagelse. Derudover er Forbrugerrådet enig i, at sektorspecifik regulering på området har forrang i forhold til direktivforslaget.

Så længe generalklausulen begrænser sig til i realiteten kun at forbyde vildledende og aggressiv markedsføring, kan Forbrugerrådet ikke støtte nærværende forslag. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en bredere definition af begrebet urimelig handelspraksis og samtidig supplere den i bilag 1 vedlagte liste med eksempler på urimelig markedsføring, som rækker ud over vildledende og aggressiv markedsføring.

Med hensyn til bilag 1 i øvrigt er Forbrugerrådet enig i de opregnede eksempler på vildledende og aggressiv markedsføring, herunder forbudene mod skjult reklame, pyramidespil og falsk ophørsudsalg. Dog finder vi, at forbudet mod "bait and switch" også skal omfatte tilfælde, hvor produktet kun er tilgængeligt i meget kort tid, uden at den erhvervsdrivende nødvendigvis angiver noget andet. Det er således afgørende, at erhvervsdrivende, som kun udbyder et begrænset antal produkter, enten informerer herom eller stopper markedsføringen i det øjeblik, produktet er udsolgt.

For så vidt angår aggressiv markedsføring, bør listen eller selve bestemmelsen i forslagets artikel 8 suppleres med en regel om, at forbudet mod aggressiv markedsføring skærpes i de tilfælde, hvor markedsføringen retter sig mod børn og unge.

Forbrugerrådet finder, at forslaget om at fastlægge beskyttelsesniveauet efter "en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger" er i direkte modstrid med Kommissionens intentioner om at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU. Da det er afgørende i forholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren at skabe en rimelig balance mellem den typisk stærke og svage part, bør beskyttelsen ikke mindst omfatte den mindre velinformerede forbruger, som ikke altid kan gennemskue utilbørlig adfærd fra den erhvervsdrivendes side.

Endvidere er det uklart, hvordan en sådan definition administreres i praksis. Det må frygtes, at erhvervsdrivende selv fastlægger krav til metode og information ud fra deres egen vurdering af en gennemsnitlig forbruger.

3

Da nærværende definition ikke opfylder det reelle beskyttelsesbehov, kan Forbrugerrådet ikke støtte forslaget herom.

Adfærdskodekser

Forbrugerrådet støtter forslaget om, at kontrol med urimelig handelspraksis udøves nationalt, ligesom klager om urimelig handelspraksis indgives for det relevante, nationale organ. Imidlertid er det fortsat uklart, i hvilket omfang der skal udarbejdes EU-kodekser, og i givet fald hvorledes disse harmonerer med nationale kodekser. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at det ikke er til hinder for, at allerede udarbejdede retningslinjer og vejledninger kan opretholdes og håndhæves nationalt med respekt for det endelige direktiv.

Med venlig hilsen

Villy Dyhr Anette Høyrup
Chef for Politisk Afdeling Cand.jur.