EUROPAUDVALGET

Alm. del - bilag 123 (offentligt)

November 2003

DI

DANSK INDUSTRI

H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf. 3377 3377 . Fax 3377 3300
di@di.dk www.di.dk

Efter sammenbruddet i Cancún - DI's ønsker til de

fremtidige danske handeispolitiske prioriteter

1. Sammenbrud i Cancún er en stor skuffelse

Sammenbruddet i forhandlingerne i regi af Doha-udviklingsrunden på WTO's 5. ministerkonference i Cancan d. 10. - 14. september var et stort tilbageslag i forhold til at få afsluttet forhandlingsrunden til den aftalte deadline pr. januar 2005.

Sammenbruddet har givet anledning til mange spekulationer om årsager og virkning. Det virker nu helt urealistisk at få forhandlingsrunden afsluttet til den oprindeligt fastsatte frist pr. 1. januar 2005, og spørgsmålet er, om der overhovedet kommer liv i forhandlingerne igen foreløbigt.

På denne baggrund foregår der i EU overvejelser omkring, hvorledes EU skal håndtere handelspolitikken i den nærmere fremtid. EUKommissionen fokuserer på følgende 4 hovedspørgsmål:

Skal EU indenfor WTO satse på markedsadgang eller regler?

Skal EU satse mere bilateralt/regionalt fremover?

Skal EU's præferenceregimer reformeres?

• Skal WTO reformeres?

 

2. Stor fokus på markedsadgang

DI mener fortsat, at følgende prioriteter i forhold til handelsliberaliseringer er de vigtigste:

Markedsadgang for industrivarer - dvs. fjernelse af told og ikketoldmæssige handelshindringer

Liberalisering af handlen med landbrugsvarer herunder fødevarer

Liberalisering af handlen med tjenesteydelser

Globale regler for investeringer

En WTO-aftale om handelslettelse (toldprocedurer)

Imidlertid kan det i lyset af sammenbruddet i Cancan være særdeles vanskeligt for EU som næsten den eneste "demandeur" på fælles regler om investeringer at få sikret, at en sådan aftale bliver en del af den endelige slutaftale "single undertaking".

Behovet for bedre investeringsregler er fortsat lige stort, men sat i forhold til spørgsmålet om markedsadgang for varer og serviceydelser og de gevinster, som liberaliseringer på dette felt kan bibringe virksomhederne på relativt kortere sigt, er ønsket om fælles investeringsregler mindre påtrængende.

På denne baggrund ønsker DI, at EU fremover i højere grad fokuserer sin dagsorden og prioriterer liberaliseringer af handlen med varer (inkl. landbrugsvarer) og serviceydelser således at spørgsmålet om markedsadgang bliver den vigtigste prioritet for EU.

3. WTO hovedfokus - men øget vægt til bilaterale handelsaftaler

DI samt europæisk erhvervsliv generelt' har tillagt Doha-runden stor betydning, som midlet til at skaffe virksomhederne bedre markedsadgang i form af substantielle liberaliseringer af handlen med varer - herunder landbrugsvarer - og serviceydelser samt fælles regler for investeringer. DI har i den forbindelse lagt vægt på, at WTO er det mest hensigtsmæssige forum for handelsliberaliseringer, da multilateralisme i højere grad en bilateralisme sikrer ensartede regler for alle samt inddragelse af de fattigste lande i globaliseringen. Fælles regler giver gennemskuelighed for virksomhederne og bidrager til at også de mindre virksomheder med færre ressourcer kan tage del i globaliseringen.

DI mener stadig, at det er afgørende at søge handelsliberaliseringer gennem WTO og opfordrer derfor til, at alle parter gør deres yderste for at få forhandlingerne tilbage på sporet igen.

DI kan dog samtidig ikke sidde overhørig, at det kan blive en vanskelig opgave, samt at mange af de store og interessante markeder vil søge at indgå bilaterale/regionale aftaler for der i gennem at opnå dybere integration end WTO kan levere. Hverken dansk eller europæisk erhvervsliv kan leve med at tabe terræn i forhold til markedsandele og konkurrencen generelt på eksportmarkederne, således som det nemt kan blive tilfældet, hvis ikke EU i højere grad end hidtil bruger kræfter på at sikre effektive bilaterale/regionale handelsaftaler. Det har i den sammenhæng betydning, at USA så klart efter Canctln har meldt ud, at USA nu i endnu højere grad end før sammenbruddet vil satse på deres bilaterale/regionale aftaler.

EU har allerede indgået en mængde bilaterale aftaler af varierende indhold, og EU har som en dominerende handelsblok gode muligheder for at forbedre disse samt indgå aftaler med flere lande/regioner.

'DI er medlem af Union of Industrial and Employers' Confederations of Europe (UNICE), som op til ministermødet i Cancan har udarbejdet detaljerede holdninger til de enkelte forhandlingsemner.

 

DI ønsker derfor, at EU i højere grad end hidtil bruger ressourcer og politisk kraft på at indgåbilaterale/regionale handelsaftaler, som bibringer markante liberaliseringer (WTO+) samt indeholder investeringskapitler.

4. Præferenceregimet bør tilpasses

En række udviklingslande viste sig under forhandlingerne i Cancûn uinteresserede i at nå resultater - formentlig som følge af, at deres præferenceordninger med bl.a. EU hermed vil blive udhulede. Det har givet anledning til overvejelser i EU kredsen om, hvorledes man bør forholde sig med hensyn til disse præferenceordninger, som løbende revideres.

DI mener, at de enkelte præferenceordninger grundigt bør revideres i lyset af den nævnte tendens og tilpasses strategisk således, at denne uheldige effekt af præferenceregimet undgås fremover.

5. WTO-reform ikke opnåelig på kort sigt

Sammenbruddet i Cancûn peger i retning af, at der laves nogle ændringer omkring procedure/ledelse for ministermøderne. Samtidig bør man dog nok være varsom med at igangsætte en større reform midt inde i en runde, da tidsperspektiverne for gennemførelse af en reform synes uendelige.

DI ønsker derfor ikke, at der bruges politiske ressourcer på at gennemføre reformer af WTO's beslutningsprocedurer i indeværende runde. Derimod mener DI, at det er relevant allerede nu at igangsætte drøftelser af, hvordan ministermøderne på sigt kan afvikles mere hensigtsmæssigt. Forslag i retning af at indføre en kollektiv mødeledelse samt tildele WTO's generelsekretær mere magt virker umiddelbart fornuftige at arbejde videre med.

6. Konklusion

DI ønsker, at der fra dansk side arbejdes målrettet på, at

Få Doha-forhandlingerne i gang på ny med fornyet engagement og kompromisvillighed fra alle parter.

EU i Doha-runden i højere grad prioriterer liberaliseringer af handlen med varer (inkl. landbrugsvarer) og serviceydelser og således fokuserer sin dagsorden.

EU sætter flere kræfter ind på bilaterale handels- og investeringsaftaler.

EU's præferenceregime fremover revideres med øje for, at det ikke skal kunne udgøre en hindring for aktiv medvirken til handelsliberaliseringer fra de begunstigede landes side.

• Der igangsættes drøftelser om reformer af WTO men uden ambitioner om at gennemføre disse i indeværende forhandlingsrunde.