Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbin-delser) den 13.-14. oktober 2003.

Rådet modtog en redegørelse fra Carla del Ponte, chefanklager ved krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien. Det fremgik, at situationen hvad angik de enkelte landes vilje til at samarbejde med tribunalet, trods forbedringer, stadig var dårlig. Rådet opfordrede landene i regionen til at samarbejde med tribunalet, og mindede om, at et sådant samarbejde var en essentiel del af EU’s Stabiliserings- og Associeringsproces i forhold til det Vestlige Balkan. Endvidere understregede Rådet vigtigheden af, at der skete en styrkelse af de nationale retsvæseners evne til at behandle sager overført fra tribunalet.

Med henvisning til en nylig beslutning i Kroatiens parlament om at udvide landets fiskerizone opfordrede Rådet til en dialog om spørgsmålet med de berørte nabolande.

Rådet drøftede situationen i Irak og gentog EU’s forpligtelse til at spille en vigtig rolle i det internationale samfunds bestræbelser på at bistå det irakiske folk med at genopbygge Irak. Rådet gentog EU’s støtte til udviklingen af et stabilt og suverænt Irak, med en regering valgt på ved demokratisk vis.

Rådet udtrykte opbakning til Kommissionens forslag om et EU-bidrag på 200 mio. € på donorkonferencen i Madrid den 23.-24. oktober, herunder at man ville arbejde for at kunne melde et fælles EU bidrag til konferencen. Konferencen skulle bistå med at skabe en ramme og give et politisk signal fra det internationale samfund om støtte til Iraks genopbygning. Rådet var enig med Kommissionen i behovet for udvikling af en handlingsplan på mellemlang sigt for forbindelserne med Irak.

Rådet understregede behovet for en stærk og vital rolle for FN i genopbygningsbestræbelserne.

Rådet havde en grundig drøftelse af situationen i Mellemøsten. Drøftelserne fokuserede på sikkerhedshegnet og de seneste begivenheder i regionen. Danmark fremhævede det nordisk/baltiske initiativ om forholdet til den arabiske verden. Rådet ville vende tilbage til situationen i Mellemøsten i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. oktober 2003.

Rådet drøftede det iranske atomvåbenprogram, og bekræftede, at man fortsat ser med stor bekymring på programmet, og fastholder sin støtte til IAEAs arbejde i overensstemmelse med resolutionen fra IAEAs Styrelsesråd den 12. september 2003.

Rådet drøftede også menneskerettighedssituationen i Iran. Rådet bemærkede endnu en gang, at menneskerettighedsdialogen med Iran er et af de midler, som EU kan bringe i anvendelse til at arbejde for en forbedring af situationen i landet. For at få en bedre indsigt i dialogens effekt indtil nu, blev det på dansk foranledning besluttet at gennemføre et gennemsyn af EU’s menneskerettighedsdialog med Iran. Rådet fandt det dybt bekymrende, at der stadig sker alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran på en lang række områder Der lød fra Rådet en opfordring til de iranske myndigheder om omgående at iværksætte foranstaltninger til at forbedre forholdene.

Formandskabet orienterede om forberedelserne af EU og Rusland topmødet den 6. november 2003 i Rom. Fokus for topmødet ville især være bestræbelser på at styrke forbindelserne inden for områderne fælles økonomisk rum, retlige og indre anliggender samt international sikkerhed.

Kommissær Lamy orienterede om status for forhandlingerne mellem EU og Rusland vedrørende spørgsmålet om russisk WTO-medlemskab. Før forhandlingerne kunne afsluttes, var der stadig flere udeståender, herunder behov for yderligere russisk markedsåbning vedrørende tjenesteydelser samt behov for markedsøkonomiske reformer inden for energisektoren. Kommissær Lamy udelukkede ikke, at en afslutning af forhandlingerne kunne ske inden udgangen af året.